Læs bladet - ABF

tEkst majken s. eLiasen / fOtO jaCob nieLsen
Gør renovering til
et foreningsprojekt
I andelsboligforeningen Søpassagen på Østerbro i København har de siden 2008 arbejdet
på at gøre deres ejendom CO2 neutral. den største udfordring ved projektet har været at
skabe enighed og støtte blandt beboerne.
I 2007 begyndte nogle af beboerne i
Søpassagen at indføre miljøvenlige tiltag,
i deres forening. De sorterede affaldet
og lavede kompost. En af deltagerne var
formanden for foreningen, Martin Krayer
von Krauss. Som uddannet miljøingeniør
fandt han arbejdet så inspirerende, at
han fik lyst til at gå hele vejen og skabe
en CO2 neutral forening.
”Så lavede vi en handlingsplan med
tilknyttet budget, som vi fremlagde på
generalforsamlingen”, fortæller han.
Handlingsplanen fik en blandet
modtagelse på mødet. Det ansporede
en heftig debat mellem dem, der var
for, og dem der var imod. Forslaget blev
vedtaget med 32 stemmer mod 16, men
selvom medlemmerne af styregruppen
Beboerinddragelse har været vigtigt for formand
Martin Krayer von Krauss når der skulle
søsættes nye projekter i foreningen.
nu havde tilladelse til at sætte projektet i
gang, så ville de gerne have alle beboerne
overbevist om, at det var en god ide at
blive CO2 neutrale.
De tog derfor opgaven med at engagere
beboerne i projektet lige så alvorligt
som de bæredygtige installationer i sig
selv.
Kunsten at inddrage beboerne
En boligafgiftstigning på 11 procent og
energibesparende installationer, der
griber ind i hverdagen, kan være svære at
sluge. Prisen for de bæredygtige renoveringer
hos Søpassagen er indtil videre
løbet op i 9,3 mio. kr., hvoraf lidt over en
fjerdedel af beløbet har været tilskud fra
kommunen. Men selvom CO2-projektet
er dyrt, er det ikke prisen, der er den
væsentligste grund til, at bestyrelsen har
gjort så stort et arbejde for at inddrage
beboerne.
”Det er vigtigt, at det ikke er topstyret
projekt. Det skal være en del af foreningens
identitet.
Vi vil gerne have, at folk føler ejerskab
for projektet og værdierne”, forklarer
Martin Krayer von Krauss.
Derfor har styregruppen for CO2-projektet
lavet en række konkrete tiltag for at
skabe forståelse og ejerskab i andelsboligforeningen.
”Vi lancerende en elsparekonkurrence
med præmier. På den måde fik vi også
inddraget andelshavernes individuelle
lejligheder”, fortæller formanden.
”Beboerne fik besøg af en klimakonsulent
fra ’KlimaKBH’. Under det første
besøg fik de lavet en individuel handlingsplan
for deres lejlighed, som de
skrev under på. nogle måneder senere
fik de så et opfølgende besøg for at se,
hvordan energiforbruget havde været.
tema
På den baggrund afgjorde vi, hvem der
havde vundet”, forklarer Martin Krayer
von Krauss.
en forskel i hverdagen
Elsparekonkurrencen handlede i virkeligheden
om meget mere end præmier.
Efter den blev afholdt, fulgte bestyrelsen
op med det, de kaldte for et ’klima-ambassadør-besøg’.
Det gav dem muligheden
for at tale med den enkelte andelshaver
om deres holdning til projektet.
Og konkurrencen var blot det første
af en række tiltag, der har været med til
at forankre CO2 projektet som en del af
foreningens identitet
”Vi har arbejdet med at skabe nye normer
i foreningen”, fortæller formanden.
Vi har f.eks oprettet hjemmesiden om
projektet, udviklet et logo, lavet et gavlmaleri
på ejendommen og oprettet en fast
miljøpost i bestyrelsen. Og de mange nye
tiltag har virket.
”Man kan faktisk gøre en forskel som
almindeligt menneske på Østerbro”,
konkluderer formanden.
Foreningens hjemmeside skal virke
som inspiration til andre andelsboligforeninger,
der har lyst til at følge i Søpassagens
fodspor. En vigtig erfaring, som
Martin Krayer von Krauss har gjort sig,
er, at man godt kan engagere beboerne
allerede inden, et forslag bliver fremlagt
på en generalforsamling.
”Det er beboerinddragelse, der bærer
projektet. Uden det er der ikke noget
projekt”, afslutter han. n
Læs mere på
SOpASSAGen.nInG.cOM
abf-rep.dk
15