FHF vinkler - Frederiksberg HF Kursus

dene, at ordene bliver sanselige, fysiske (Roman Jakobson taler
om, at ordene i digtningen bliver tingsliggjorte).
En dag, hvor vi gennemgik Broby-Johansens digt „FOR-
ÅRET KOMMER TIL CAFEEN“ lænede en ellers helt tavs
person fra klassen sig pludselig tilbage i stolen med drømmende
øjne og sagde højt og tydeligt: „Jeg ser det tydeligt. Jeg
ser det tydelig.“ „Hvad?”, spurgte jeg overrumplet. „Det!“
„Hvad?“ „Det: „STILHED EVIGGRØNNER“ „Det kan man
da ikke!“ „Jeg kan!“
De-automatisering har ikke mere at gøre med frigørelse
end med paracelhuse og potteplanter: De-automatisering
handler slet ikke så meget om, hvad man gør, men om en
måde at se på. Man skal ikke de-automatisere sine handlinger,
værdier og moral, man skal de-automatisere sin måde at
opleve verden på.
Og det har hverken noget at gøre med druk, sex eller for den
sags skyld danskundervisningens kanon. Det har noget at
gøre med ord, ord, som sidder fast i halsen, klistrer fast til ganen
eller kribler retningsløse som sorte små dyr rundt på papiret
i dansktimens tekster. Uforståelige og mærkelige. Måske
interessante, nogle gange, andre gange irriterende, frustrende,
kedelige, trættende, enkelte gange smukke eller ligefrem fulde
af usædvanlige farver.., men mærkelige i hvert fald.
I det sidste tilfælde er det kunst, også selvom det ikke
nødvendigvis er specielt rart, f.eks. når de sådan sidder fast
i halsen, brækker sig og går vild i kanalgaderne.
27