Spot på DSB's øverste lokofører - Business-Fyn

More documents

Recommendations

Info

KRONIK Kronik Af Bent Ole Gram Mortensen Professor Juridisk Institut, Syddansk Universitet 36 Kampen om varmekunderne Over hele landet er der mere eller mindre konkrete planer om at udvide fjernvarmenettene, og det er der gode grunde til. Dels er der i visse tilfælde overskudsvarme at hente fra affaldsforbrænding eller industri, dels er fjernvarmesektoren ofte i stand til at levere varmen både billigere og mere CO2-venligt, end et olie- eller naturgasfyr kan præstere. Markedssituationen ser ikke for lys ud for naturgassektoren. Mange større energiforbrugere har gennem længere tid søgt at erstatte naturgas med andre brændsler. Politisk er naturgas heller ikke så populært som tidligere. Vores reserver i Nordsøen svinder, og inden for en overskuelig horisont vil vi ikke længere være selvforsynende med naturgas. Den politiske målsætning er, at vi skal være uafhængige af naturgas og andre fossile brændsler. I 2009 opfordrede daværende klima- og energiminister i et hyrdebrev kommunerne til at konvertere individuelt forsynede naturgaskunder til fjernvarme i det omfang det var muligt. Salget af naturgas falder Men der er også problemer. Det lokale naturgasselskab, Naturgas Fyn-koncernen, der for øvrigt ejes af fynske kommuner, er i sagens natur bekymret. Afsætningen er faldet med ca. 35 procent siden 2004. Samtidig er forventningen, at fjernvarme vil fortrænge naturgas fl ere steder. Det truer mulighederne for at afskrive investeringerne i naturgasdistributionsnettet, der ikke forventes at være afskrevet før 2025. Problemet opstår, når man ønsker at etablere fjernvarmenet i områder, hvor der i forvejen er etableret individuel naturgasforsyning til de enkelte husstande. Ikke frit marked Normalt er der intet galt i, at det ene selskab tager kunder fra det andet – det er vilkårene i et frit marked. Markedet for bygningsopvarmning er imidlertid ikke et helt frit marked. Varmeforsyningsloven regulerer sammen med de kommunale varmeplanmyndigheder, hvilken form for opvarmning der kan anvendes på lokalt plan, idet man i 1979 besluttede at opdele landet i områder, der skulle forsynes med enten fjernvarme, naturgas eller individuel opvarmning (som oftest oliefyr). Områdeafgrænsningen betyder, at der som udgangspunkt ikke kan etableres både naturgas- og fjernvarmedistributionsnet i samme område, dvs. dobbeltforsyning. Det virker ganske fornuftigt, idet etableringen af et net udgør en betydelig investering og ikke lader sig ”fl ytte”. Men spørgsmålet er, om den forsyningsform, der i sin tid har fået udpeget et geografi sk område som ”sit”, til tid og evighed skal have monopol på at forsyne pågældende område? Svaret er nej, men lovgivningen spiller en ikke uvæsentlig rolle. Den, der kom først, er beskyttet Der fi ndes tre former for beskyttelse af den forsyningsvirksomhed, der først har Markedssituationen ser ikke for lys ud for naturgassektoren. Mange større energiforbrugere har gennem længere tid søgt at erstatte naturgas med andre brændsler. investeret i et forsyningsnet i et givet område. 1. For det første kan kommunalbestyrelsen pålægge forbrugerne i et bestemt område at tilslutte sig eller forblive tilkoblet en forsyningsvirksomhed. Da der sjældent er pålagt tilslutningspligt til ældre bebyggelse, kan de nuværende naturgaskunder som oftest opsige kundeforholdet til naturgasselskabet. 2. For det andet kan forsyningsvirksomheden stille krav om en udtrædelsesgodtgørelse i sine leveringsbetingelser, så den forbruger, der træder ud af et forsyningsforhold, skal betale ”sin” andel af de ikke afskrevne restomkostninger. Udtrædelsesgodtgørelsen skal dog som udgangspunkt være aftalt på forhånd mellem parterne, f.eks. i form af en 20-årig bindingsperiode. 3. For det tredje skal to betingelser være opfyldt, for at fjernvarmenettet kan lægges i et område, hvor der allerede er et naturgasnet. Her er tale om den nok væsentligste begrænsning. Dels skal samfundsøkonomiske hensyn tale imod at opretholde individuel naturgasforsyning frem for fjernvarmeforsyning. Dels må et projekt ikke ændre naturgasselskabets økonomiske forhold væsentligt. Det skal sikre, at de investeringer, der er foretaget i distributionsnettene, ikke bliver udhulet. Hvad der ligger heri, er ikke særligt klart og beror i sidste ende på kommunens skøn. Men som udgangspunkt kan projekter ikke godkendes af kommunen, hvis videreførelsen af en eksisterende varmeforsyningsvirksomhed ikke kan ske på et rimeligt grundlag for forbrugerne. Derimod nyder mindre, ikke væsentlige ændringer i de økonomiske forhold, ingen beskyttelse i lovgivningen. Kompensation - hvem betaler Når et fjernvarmenet skal etableres, hvor der i forvejen er et naturgasnet, bliver fjernvarmevirksomhederne typisk mødt med et krav om kompensation for de kunder, som naturgasselskabet mister. Men i lovgivningen fi ndes der intet eksplicit krav på kompensationsbetaling. En kommune har kun mulighed for at nægte godkendelse, hvis de økonomiske forhold forrykkes væsentligt for naturgasselskabet. For fjernvarmevirksomheden vil det derfor være logisk at afvise et krav om kompensation. I enkelte tilfælde har fjernvarmevirksomheder alligevel valgt at betale kompensation til naturgasselskabet. Tid er penge - og sammenlignet med de ekstra omkostninger og forsinkelser, som en klagesag indebærer, kan det være ligeså gunstigt at betale kompensation. Spørgsmålet er, om en fjernvarmevirksomhed, der vælger at betale kompensation, kan hente omkostningerne ind igen hos fjernvarmekunderne. Varmeforsyningsloven foreskriver, at kun ”nødvendige” omkostninger kan opkræves hos kunderne, men hvor nødvendige er omkostningerne, når tilladelsen til at etablere et fjernvarmenet ikke afhænger af, om der betales kompensation eller ej? Energitilsynet accepterede i 2009, at kompensation kan medtages i udgifterne som delelement i enten underskuddet i forbindelse med udbygningen af forsyningssystemerne eller i anlægssummen. Men der er endnu kun tale om en tilkendegivelse og ikke en egentlig afgørelse, og det må igen være op til kommunen at vurdere, hvad der er nødvendige omkostninger. Politisk afgørelse Senest er der den 4. marts i år foreslået, at ministeren skal kunne fastsætte regler om indregningen af kompensation. I det ovenfor omtalte hyrdebrev lagde ministeren op til, at lovgivningen skal gøre det muligt at indregne kompensationsbetalinger i tarifferne. Hvis det sker, vil de forbrugere, der skifter fra individuel naturgasforsyning til fjernvarme, i sidste ende komme til at betale for at slippe ud af kundeforholdet. Det bliver formodentlig en politisk afgørelse, om fjernvarmesektoren skal tvinges til at betale kompensation til naturgassektoren for tabet af kunder. Om det kommer til at spille en rolle, at naturgasforsyningen primært er offentligt eget, er uvist.
Autoriserede AUTORISERET CITROËN VÆRKSTED Eftersyn & service Reparation & reservedele Aircondition-service Dækservice Altid supertilbud - spørg efter priser Vi undersøger Deres bil fra ende til anden Billigt, hurtigt og godt! Spørg efter ekstra billige CITROËN-VÆRKSTEDS-PRISER Vi arbejder også lørdage fra kl. 8-14 KOM OG BESØG VORES STORE AUTOMOBIL-HUS I FLENSBORG. Ford Nehrkorn Zur Bleiche 49 – Flensborg 0049-461 99800 ford@nehrkorn.de AUTOVÆRKSTEDER I FLENSBORG Voresteamhar15års CITROËN-ERFARING Tilbud på service: Xsara Picasso Benau 1,6 i 60.000 km service Alt inklusiv kr. 3.080,- CitroenC5IellerC5II1,816Vbensin 60.000 km service Alt inklusiv kr. 3.157,- Autoriseret Citroën-forhandler Pattburger Bogen 31 Tlf. 0049 - 461 7 4343 HARRISLEE Fax 0049 - 461 7 4318 auto-ruschinski@foni.net www.autohaus-ruschinski.de Tæt på Kay Uwe Jensen Købmandsgården, Poetzsch og Fleggaard Alle servicetilbud er inklusiv olie, filter arbejdsløn og tysk moms Jaguar & Land Rover House Nehrkorn Liebigstraße 1 – Flensborg 0049-461 840000 jaguar@nehrkorn.de Klaus + Co NAS Nutzfahrzeuge GmbH & Co. KG, licenseret Mercedes Benz forhandler og service for erhvervskøretøjer, Lilienthalstraße 18, 24941 Flensburg, telefon +49 461 - 50 37 5-0, fax -89, Bahnhofstraße 15, 25899 Niebüll, telefon +49 46 61 - 96 00-0, fax -44, Bernard-Liening-Straße 28, 24376 Kappeln, telefon +49 46 42 - 81 0-40, fax -41, www.klaus-co.de Dine 3 store PARTNERE I FLENSBORG Kombiner værkstedsbesøget og indkøb! www.nehrkorn.de Bilservice til bedste pris–krydsgrænsen MercedesBenzserviceogværkstedfor personbilerogerhvervskøretøjerhosKlaus+Co iFlensborg,NibølellerKappel. Eftermontering af partikelfilter for E-Klasse(BR211,f.eks.E220CDI) fra 8.900 Forårstjek inkl. bremsetjek for Vito, Viano, Sprinter 480 Klaus GmbH + Co. KG, licenseret Mercedes Benz forhandler og service for personbiler, Liebigstraße 2, 24941 Flensburg, telefon +49 461 - 99 74-0, fax -66, Bahnhofstraße 15, 25899 Niebüll, telefon +49 46 61 - 96 00-0, fax -44, Bernard-Liening-Straße 28, 24376 Kappeln, telefon +49 46 42 - 81 0-40, fax -41, www.klaus-co.de Volvo Zentrum Nehrkorn Liebigstraße 1 - Flensborg 0049-461 957900 volvo@nehrkorn.de Vi har SUPER-SERVICE-PRISER og SUPER RABATTER på TILBEHØR. Vi kører Dem gerne til Deres fortrukne grænsebutik… DK DKR DKR
Page 1 and 2: Kvindenetværk er ikke kvindekamp K
Page 4 and 5: LEDELSE 4 Foto: Colourbox Kvindelig
Page 6 and 7: LEDELSE 6 Selv om Kristine Wibholm
Page 8 and 9: Blå Mandag Gul Onsdag Pink Fredag
Page 10 and 11: NEDTUR 10 Konkurstruede skal sætte
Page 12 and 13: REPORTAGE 12 Hypnose er et samspil
Page 14 and 15: TEMA-INTERVIEW 14 Enten skal DSB UD
Page 16 and 17: TEMA-INTERVIEW 16 Din ledelsesstil?
Page 18 and 19: TRANSPORT & ERHVERVSBIL 18 Slagtilb
Page 20 and 21: TRANSPORT && ERHVERVSBIL Af Christi
Page 22 and 23: TRANSPORT && ERHVERVSBIL Sukker-sus
Page 24 and 25: TRANSPORT & ERHVERVSBIL ERHVERVSBIL
Page 26 and 27: TRANSPORT && ERHVERVSBIL Selvfølge
Page 28 and 29: TRANSPORT && ERHVERVSBIL ERHVERVSBI
Page 30 and 31: TRANSPORT & ERHVERVSBIL ERHVERVSBIL
Page 32 and 33: TRANSPORT & ERHVERVSBIL Det gælder
Page 34 and 35: KORT NYT NYT Af Tobias Bro Larsen T
Page 38 and 39: DAGLIGVARER Når der ikke lige er k
Page 40: Audi Privatleasing Værdatovervejei

Spot på DSB's øverste lokofører - Business-Fyn

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?