Juli 2007 Den omvendte Alzheimer Et træ skal ... - Mariehjemmene

More documents

Recommendations

Info

højt – simpelthen sætte ord på – for på den måde at vise og minde Einar om, hvordan det var, at også han engang reagerede på det, når nogen hoster…. EINAR – skal tales til som en voksen person Når den demente fremtræder taktløs og sårende, er det vigtigt at huske på, at havde det været et barn, ville vi have irettesat, men her er der tale om en voksen person, hvor manerer svækkes, og udtryksformen bliver som barnets, fordi hjernen forfalder. Det betyder selvfølgelig, at vi ikke forfalder til at tale til Einar som om han var et barn! EINAR – vil ikke bevidst såre nogen Når en dement siger noget, vi oplever som sårende, er det en ren og skær iagttagelse. Einar siger det, han ser. Der er ikke baggrund i følelsesmæssige overvejelser og derfor ikke indsigt i at det måske virker sårende. EINAR – har særlig brug for kontakt og omsorg Frontallapsdemente spørger ikke efter omsorg fra personalet. De er konkrete og spørger hellere om kaffe, en smøg, hjælp til toiletbesøg, eller anden personlig hygiejne, hjælp til barbering eller tandbørstning. Derfor har vi som opgave at være opmærksomme på, at et liv uden omsorg og kontakt er et tomt liv. Demente opleves tit som indelukkede mennesker, som ikke fortæller ret meget om deres liv, de kan virke urokkelige; men underkend aldrig disse mennesker, selvom at de kan have en meget direkte og til tider barsk tilgang til omgivelserne. EINAR – kæmper for at bevare sin værdighed og selvrespekt De er også kærlige og sårbare og har brug for forståelse og lindring i det, der har været svært i deres liv og husk noget meget vigtigt: de kæmper for at bevare deres værdighed og respekt, når de mærker identiteten smuldre. Det hjælper vi dem med!! … EINAR 10 Faktabox Serviceloven giver pårørende indflydelse. § 17. Kommunalbestyrelsen skal nedsætte bruger- og pårørenderåd i tilknytning til plejehjem m.v., jf. § 192, plejeboligbebyggelser omfattet af lov om almene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap og andre tilsvarende boligenheder. Kommunalbestyrelsen fastsætter sammensætningen af rådet under hensyntagen til lokale forhold, dog således, at brugere og pårørende udgør et flertal i rådet. Rådets opgave er at repræsentere beboernes og lejernes interesser, og rådet skal inddrages ved fastlæggelsen af retningslinjerne for den daglige pleje- og omsorgsindsats i de pågældende boligenheder, herunder retningslinjer for kostplaner, arbejdsrutiner, aktiviteter, samvær m.v. Bestemmelsen omfatter alene de beboere og lejere i de nævnte boligformer, der modtager kommunale serviceydelser. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastsætter i samarbejde med rådet vedtægterne for dets arbejde. I vedtægterne fastsættes bl.a. regler for valg af medlemmer, valgperiode samt rådets arbejdsområde og kompetence. Fondens seminar 2007 Fonden Mariehjemmene inviterer samtlige bestyrelser, forstandere og to medarbejderrepræsentanter til det årlige seminar lørdag den 22. september 2007. Seminariet sætter fokus på: Hvordan kan Mariehjemmene blive ved med at være en attraktiv arbejdsplads? Oplæggene handler om: – Hvordan kan mangfoldighed sættes i spil som en værdifuld ressource for både Mariehjemmene og herunder medarbejderne og beboerne – Hvad skal der til for at gøre Mariehjemmene mere attraktive for mænd? – Erfaringer med at inkluderer medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk i arbejdet med ældre mennesker – Hvordan ser det ud i Mariehjemmene? Vel mødt!
Om god kvalitet Et træ skal plejes God kvalitet er en egenskab, vi praktiserer hver dag, når vi hver især gør vort bedste. Hvorfor er dette begreb så fortsat til diskussion? Det er det, fordi vi alle godt ved, at vi jævnligt kommer ind i en fastlåst arbejdsrytme, som vi bare affinder os med; det man kan kalde „det går jo meget godt-systemet“. Jørgen B. Schmidt Bestyrelsesformand, Kirsten Marie Tingene sander til, og når man er nået dertil, så er det på tide at stå af eller at sætte sig ned sammen med andre og sige: hvad er det egentlig vi laver? Sagt på en anden måde, så har det noget at gøre med hele tiden at finde ud af at leve i den tid, vi lever i. Det gør mange af os ikke. Virkeligheden – af nogen kaldet fremtiden – overhaler os indenom, hvilket jo også er årsag til, at mange beslutninger tages for sent. Dette gør, at nogle falder af i svinget, og nogle søger 11 trøst hos højere magter. Andre, mere jordbundne, prøver hele tiden at finde ud af, hvordan man skal leve med hinanden. Denne tilgang til tilværelsen medfører, at vi kan bruge den på noget, som har vores interesse, og til gavn, for det vi arbejder med, som for eksempel, når Mariehjemmenes bestyrelser, beboere og personale hele tiden overvejer, hvordan deres bosted skal fungere. Sagt på en anden måde, går det ud på at finde ud af, hvilke værdier vore bosteder skal leve videre på, når de gamle værdier forsvinder. Hvordan skaber vi en ny sammenhæng eller nye normer? En gang brugte man et udtryk der hed „at forvalte sit eget pund“ – et godt princip – der blev ødelagt af velfærdsmodellen. Velfærdsmodellen fik os til at tro på, at vi administrerer os selv, samtidigt med, at vi alle lader os administrere gennem tilskud. Her glemte velfærdssamfundet det grundlæggende, nemlig hjælp til de svageste, derfor eksisterer Mariehjemmene. Den tid er forbi, hvor vi ønsker at lade os administrere, og vi så skal finde frem til nye metoder til brug for os selv og vore beboere. Et træ skal beskæres og gødes for at bære frugt Dette betyder, at det enkelte bosted skal have lov til at udvikle sin egen måde at leve på med beboere, pårørende og personale uden for mange regler. Dog skal der fra Fonden Mariehjemmene være nogle få præcise overordnede fastlagte rammer, der kendetegner Mariehjemmenes grundholdning. Det er holdningen, der skaber indholdet Kvalitet er en kulturel proces og dermed i ordets bogstaveligste forstand dyrkning af menneskets åndelige og materielle udvikling eller stade og som derfor omfatter alt det, der kan udvikle det enkelte menneske. Det drejer sig om vort sprog, vore vaner, vores måde at være sammen på, vores måde at løse konflikter på, vores humor, forholdet mellem arbejdsgiver og lønmodtager, mellem beboere og personale, kort sagt: hverdagen, og hvad den i øvrigt indebærer af trivialiteter. Frem for alt skal enhver, der indgår i en kvalitetsproces være åben og ikke på forhånd være begrænset af gamle rutiner, som er ødelæggende for arbejdet med den gode kvalitet.
Page 1 and 2: MarieBladet Skru op ! - mere fut i
Page 3 and 4: Redaktion Jesper Maarbjerg (jm) jma
Page 5 and 6: ger vægt på en forventningsafstem
Page 7 and 8: … vi vil selv ! bestemme „Min m
Page 9: EINAR - mister evne til at skabe ov

Juli 2007 Den omvendte Alzheimer Et træ skal ... - Mariehjemmene

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?