Polarfronten 2008 – 3

More documents

Recommendations

Info

Bugt med bumpene Fotos Vibeke Sloth Jakobsen Smeltende permafrost ødelægger i stigende grad de grønlandske veje. nye asfalttyper og lerjord med brændt kalk testes denne sommer i forsøget på at dæmme op for revner og huller. Der er kommet mange vejbump i Sisimiut gennem de sidste par år, og det er ikke kommunen, der har etableret dem for at lægge en dæmper på farten. Vejbumpene skyldes de stigende temperaturer, der får permafrosten til at smelte og dermed gør vejene ujævne, hullede og revnede. Problemet findes ikke blot i Sisimiut, men i hele det arktiske område. Det er grunden til, at flere studerende fra Center for Arktisk Teknologi denne sommer har været i gang med projekter, der skal forbedre vejene, blandt andet ved at teste nye former for vejbelægning. temperaturtilpasset asfalt Et af dem foregår ved vejen til Teleøen og går ud på at afprøve fire nye typer af asfaltblandinger. I forsøget bruges 40 meter vej, hvoraf de første 10 meter er belagt med almindelig asfalt, de næste 10 meter er iblandet et polymert 10 | Polarfronten | NR.3/2008 (elastisk plastik) materiale fra Korea, de følgende 10 meter med en dobbelt portion af samme materiale, og sluttelig er de sidste 10 meter iblandet knust flint. Nedenunder de 40 meter vej er der lagt sensorer, som måler temperatur og trykpåvirkning, så det kan bestemmes hvilken belægning, der fungerer bedst. Det koreanske materiale skal give asfalten en anden konsistens, som gør, at den bliver blødere, når det er rigtig koldt, og hårdere, når det er varmt. Dermed skal den blive bedre til at bære den tunge trafik. Det iblandede flint i den sidste del af vejen skal gøre asfalten lysere, således at permafrosten nedenunder ikke opvarmes og tør. En anden metode, som skal afprøves, er at lægge et isoleringslag som en del af belægningen. I et forsøg anvendes Lecakugler i et lag under vejoverfladen. Hvis dette viser sig som en god metode, kan det blive aktuelt at starte en produktion af et isoleringsmateriale fremstillet af grønlandsk ler iblandet rejeaffald. fingre i slagger Et andet problem i Grønland er, at lerjorden, som vejene bygges på, bliver smattet og synker. Tre studerende har derfor sat sig for at undersøge, om det er muligt at stabilisere lerjorden ved at tilsætte brændt kalk. Metoden anvendes i Danmark, men om den også virker under grønlandske forhold skal vise sig i løbet af sommeren, hvor det lægges ud på en forsøgsstrækning tilsat både brændt kalk og cement. En anden mulighed, som både vil kunne løse et miljøproblem og anvendes i vejbygningen, er at anvende slagger fra det lokale affaldsanlæg til sikringslag i vejbyggeri. To studerende har denne sommer undersøgt muligheden for at anvende slagger ved at tørre og sortere det ved hjælp af en sigtekolonne i forskellige størrelser. Formålet er at bestemme indholdet af tungmetaller og dermed afklare, hvilken del af slaggerne, der kan anvendes i vejbyggeriet, uden at der vil blive udvasket for store mængder tungmetaller i undergrunden. I dag vaskes slagger, der har ligget på affaldspladsen gennem mange år, langsomt ud i bugten og forurener havmiljøet. Hvis forsøget viser, at det kan lade sig gøre at anvende en hel del af slaggerne, vil næste trin være at lave et større, mobilt sorteringsanlæg, der kan flyttes rundt mellem byerne på kysten. Vibeke Sloth Jakobsen Kontakt: arne Villumsen, Center for arktisk teknologi, av@byg.dtu.dk
Mursten lavet af grønlandsk ler og isoleringsmateriale af fiskeaffald har denne sommer været omdrejningspunkt for flere studerende ved Center for arktisk teknologi i Sisimiut. Der er for alvor kommet skub i bestræbelserne for at fremstille byggematerialer lokalt. De fl este huse i Grønland er bygget af træ, men behøver det at være sådan? Der er jo ingen skove i Grønland, så materialerne skal hentes langvejs fra. Og det ville være både nemmere og mere miljøbesparende at fremstille byggematerialer lokalt. Et forsøg, som Center for Arktisk Teknologi har lavet med mursten fremstillet af lokale materialer, viser, at det kan lade sig gøre at bygge mur- stenshuse i Grønland. Murstenene blev fremstillet af grønlandsk ler, som til forsøget blev brændt i Sønderjylland på Petersens Teglværk. Leret kommer fra Kangerlussuaq, fra området ved enden af landingsbanen, og der er rigeligt af det. Faktisk så meget, at man med års mellemrum er nødt til at uddybe hav- nen for, at den ikke skal fyldes op. Til forsøget blev 80 tons ler fragtet til Danmark, og de færdige mursten blev derefter returneret til Grønland. En tur på ca. 4000 kilometer hver vej. Stenene blev herefter brugt til at bygge et hus til skisportsklubben i Kangerlussuaq for at finde ud af, om de kunne holde til temperaturskiftet mellem frost og tø. Efter to vintre har det nu vist sig, at det kunne de. Koldt ler, tak! Nogle studerende fra Center for Arktisk Fotos: Vibeke Sloth Jakobsen Teknologi ser i sommer på anvendelsesmulighederne og på, hvordan det kan indpasses i det grønlandske samfund. Skal man eventuelt male overfl aden, eller skal man bevare den rå sten? Ideen er at få etableret et teglværk i Grønland, der kan producere 5-10 mil- lioner sten om året. Det kunne lægges i Sisimiut, hvor man kan sejle leret fra Kangerlussuaq ud til kysten, men der er også andre muligheder. Der er brugbart ler mange steder i Grønland, men det skal vel at mærke være ler, der er dannet, hvor der er koldt, da det giver leret en anden konsistens og kemisk sammensætning end det, man finder i Danmark. I Grønland findes der også ler, som er dannet under Grønlands varmeperioder, og som derfor ligner det danske ler, så det er ikke alle lerforekomster i Grønland, som er brugbare. Det grønlandske ler forsøges også anvendt som tilsætning til cement og beton for at gøre det stær- kere og mere fyldigt. Veje skal isoleres Isoleringsmateriale fremstillet af grønlandsk ler og fi skeaffald fra Royal Greenlands rejefabrik i Sisimiut er et andet produkt, der laves forsøg med. Det færdige materiale ligner en slags Lecakugler. Det isolerer ikke lige så godt som glasuld og vil derfor ikke kunne bruges til isolering i huse, da mu- rene ville blive alt for tykke. Men der er mange andre områder med isolerings- behov. For eksempel i vejene, hvor man har behov for isolering for at forhindre, at permafrosten tør. Og omkring var- merør og kloakrør, hvor formålet er at forhindre, at de fryser, men også at forhindre, at de tør permafrosten op. En del af et meget stort forureningspro- blem ville på denne måde kunne løses, idet fi skeaffaldet fra fabrikken i dag sendes direkte ud i Ulkebugten. To studerende fra Center for Arktisk Teknologi har denne sommer været i gang med en forsøgsproduktion af røde belægningsfliser produceret af lokalt forekommende materialer. Der er inden forsøgene i Grønland blevet lavet tryk- prøver og frostprøver på betonblandin- gen. Til produktionen bruges sten og sand fra stenbruddet i Sisimiut, og det røde farvestof kommer fra resterne af de ovenfor omtalte mursten, som knu- ses til pulver. Der bliver lavet forme, som støbes hos det lokale betonstøberi, og det eneste udefrakommende materiale til denne produktion er noget cement. De studerende lægger fliserne ved indgangen til murstenshuset, inden de tager hjem til Danmark, og vinteren skal så vise, om de holder til frosten. Vibeke Sloth Jakobsen Kontakt: arne Villumsen, Center for arktisk teknologi, av@byg.dtu.dk Polarfronten | NR.3/2008 | 11
Page 1 and 2: UDGIVET AF DANSK POLARCENTER | NR.
Page 3 and 4: Foto: Susanne Hanson I minus 0ºC b
Page 5 and 6: ehøver til gengæld ikke at betyde
Page 7 and 8: g Ditte Kristensen følger moskusok
Page 9: fart - Vores projekt har også GPS-
Page 13 and 14: tede sig i en vis udstrækning ogs
Page 15 and 16: Fra arkivet: Hvalfangerskibet M/S S
Page 17 and 18: Myretuen at opføre en forskningsby
Page 19 and 20: På forsøgsstationen Upernaviarsuk
Page 21 and 22: Finn Lynge fyldte 75 år i april 20
Page 23 and 24: nyt klimacenter på trapperne Det E

Polarfronten 2008 – 3

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?