Polarfronten 2008 – 3

More documents

Recommendations

Info

Gletsjere i ekspres et dansk forskerhold fra DtU-Space har gennem de senere år skabt international opmærksomhed om den grønlandske iskappes accelererende afsmeltning. Polarfronten drog denne sommer med i felten for at dirke låsen op til de enorme østgrønlandske gletsjeres hemmeligheder. Shfaqat Abbas Kahn sidder ligesom sine to amerikanske kollegaer med næsen fladtrykt mod det lille vindue i YY-helikopteren under indflyvnin- gen til den lille målestation tæt ved Indlandsisen, nærmere bestemt 70 kilometer syd for Tasiilaq. I spænding betragter forskerne, hvordan tågeban- ker og broget vejr lumsk driver over isen og den enorme gletsjer. De er klar over, at det kan blive vanskeligt at kom- me op på isen i dag og hente de kost- bare og avancerede GPS-målestationer, som holdet placerede på gletsjeren i maj, og som skal hentes for at blive tap- pet for data inden vinteren sætter ind, og stationerne går til. Det lykkes. Efter at have serviceret og aflæst målestationen på grundfjeldet går turen videre mod den gigantiske isblok og dens gletsjerarm. Vi flyver mellem tågebanker op over isranden, præcis som var vi på vej ind i en laby- rint af vat, og håber inderligt, at laby- rinten må føre os ind til de værdifulde stationer, der tydeligt er markeret på isen. Efter få minutters søgen står det dog klart for piloten, at det er for farligt. Kombinationen af skyer og is gør det vanskeligt at orientere sig, og vi vender tilbage mod Tasiilaq. Det er betingel- serne når man laver feltarbejde i nogle af verdens mest ufremkommelige om- råder. Stort nettotab Forskerholdet har dog god grund til at gøre et nyt forsøg. Teamet har i de senere år bragt relevant viden til den internationale klimadebat. I 2007 kunne holdet i det ansete videnskabelige 8 | Polarfronten | NR.3/2008 tidsskrift Geophysical Research Letters konkludere, at de to kæmpemæssige østgrønlandske gletsjere Helheim og Kangerlussuaq siden 2004 har haft et dramatisk større nettotab af is, end det er set tidligere. - Indtil 2004 viste målinger, at isens nettotab var på mellem 40 og 50 kubik- kilometer om året. Vores undersøgelser viser nu, at afsmeltningen siden 2004 har været oppe på omkring 300 kubik- kilometer årligt. Og selvom vi ikke kan sige noget endeligt om vores resultater i år, tyder meget på, at afsmeltningen ikke er blevet mindre, selvom vi netop har oplevet en ekstremt kold vinter i Grønland, beretter Shfaqat Abbas Khan, seniorforsker ved DTU-Space, efter vi er landet i god behold i Tasiilaq og igen sidder i heliportens ventesal. Abbas Khan er leder af den dan- ske del af projektet og koordinator for store dele af undersøgelserne, der laves i samarbejde med forskere fra blandt andet University of Colorado og University of Luxembourg. Forskerholdets konklusioner bygger først og fremmest på en række må- linger med avanceret GPS-teknologi. Shfaqat Abbas Kahn fortæller videre: - I de senere år har vi hvert år placeret en række GPS stationer på de sam- me koordinater på isen. I år har vi mere end 50 stationer i alt i Grønland, hvoraf en stor del findes her på Grønlands østkyst. En stor del af målestationerne er placeret direkte på gletsjerne, mens resten befinder sig på grundfjeldet. Ud fra stationerne kan vi blandt andet må- le, hvor hurtigt isen bevæger sig, og om isen bliver tykkere eller tyndere. Vores resultater viser entydigt, at isranden langs hele Grønlands sydøstkyst skrumper markant. tynd is Og resultaterne taler da også deres eget sprog. Således har Helheim-gletsjeren i de sidste fire år trukket sig fem kilometer tilbage, samtidig med at isen pres- ses hurtigere og hurtigere ud. De meget detaljerede GPS-målinger kobles til andre typer af målinger, først og fremmest med forskellige data fra satellitter, der kan spore ændringer i indlandsisens massebalance og isens tykkelse, samt til tyngdemålinger og vandstandsmålinger i felten. Disse data indhentes i stor stil i det igangvæ- rende internationale polarår af forskere fra blandt andet Danmark, USA og Luxembourg. Når en mængde indlandsis forsvinder, lettes trykket på fjeldet, der såle- des hæver sig en smule. Det er GPS-sta- tionernes opgave at registrere, hvordan grundfjeldet hæver og sænker sig, mens tyngdemålinger registrerer, hvor meget masse der forsvinder på grund af den øgede afsmeltning af gletsjerne. - Vores resultater viser, at grundfjeldet kan hæve sig op imod fem centimeter på et år som følge af reduktion i den ismasse, der tynger fjeldet. Til sam- menligning hæver Danmark sig ca. én millimeter om året de steder, hvor isen engang har dækket landet, lyder det fra Shfaqat Abbas khan. Der er fin overensstemmelse mellem satellitmålingerne og projektets GPS- registreringer. Satellitmålingerne viser, at nettotabet er størst ved østkysten.
fart - Vores projekt har også GPS-stationer ved den grønlandske vestkyst. Disse målinger viser, at afsmeltningen er størst i Østgrønland. Tidligere viste satellitmålingerne, at isen reelt blev tykkere på midten og mod nord på grund af øget nedbør. Men de seneste målinger tyder på, at isen nu kun bliver tyndere. Og det sker over det hele. flere data, tak! Den type målinger, som projektet fore- tager på selve isen, er dog kun foregået i et par år. Og selvom de første målin- ger af grundfjeldet startede allerede i 1995, er der tale om en relativ kort pe- riode. Men hvor lang tid skal der bruges for at kunne sige noget mere endegyl- digt? - Vi skal have en lidt længere tids- serie for at kunne give et mere præcist billede af Indlandsisens nettotab og hvilken indflydelse, det kan få på ek- sempelvis havniveauet. Men som bil- ledet er nu, kan noget tyde på, at de 20 til 60 centimeter vandstandshævning inden for de næste 100 år, som FN´s klimapanel vurderede i 2007, er lavt sat. Derfor er det ekstremt relevant at følge gletsjerne de næste 8-10 år, når Shfaqat Abbas Khan at fortælle, inden han afbrydes af helikopterpiloten, der melder klar til et nyt forsøg på at nå målestationen ved Helheim-gletsjeren, hvor vejret skulle være bedre end ved de sydlige gletsjere. Tyve minutter senere er vi atter i luften, og forskerholdet gør sig klar til at tilse udstyret på fjeldsiden ved Helheim i bragende solskin. tom Christensen Kontakt: Shfaqat abbas Khan, DtU-Space, abbas@dtu.space.dk Shfaqat abbas Khan (øverst) i gang med at tilse sol- paneler, som forsyner GPS-stationerne med energi. I de senere år har forskerne placeret mere end 50 GPS- stationer i Grønland, hvoraf nogle er placeret direkte på gletsjerne, mens andre befinder sig på grundfjeldet. Fotos: Tom Christensen Polarfronten | NR.3/2008 |
Page 1 and 2: UDGIVET AF DANSK POLARCENTER | NR.
Page 3 and 4: Foto: Susanne Hanson I minus 0ºC b
Page 5 and 6: ehøver til gengæld ikke at betyde
Page 7: g Ditte Kristensen følger moskusok
Page 11 and 12: Mursten lavet af grønlandsk ler og
Page 13 and 14: tede sig i en vis udstrækning ogs
Page 15 and 16: Fra arkivet: Hvalfangerskibet M/S S
Page 17 and 18: Myretuen at opføre en forskningsby
Page 19 and 20: På forsøgsstationen Upernaviarsuk
Page 21 and 22: Finn Lynge fyldte 75 år i april 20
Page 23 and 24: nyt klimacenter på trapperne Det E

Polarfronten 2008 – 3

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?