Polarfronten 2008 – 3

KORTnYt
ny fi skeart beskrevet
En ny fi skeart er opdaget og beskrevet i Grønland. Det drejer sig om en ny art af de såkaldte
ringbuge - også kendt under det lidet fl atterende navn snotfi sk pga. dens geleagtige ydre.
Arten lever kun i de kolde, dybe dele af Baffi nbugten og blev første gang fanget af et japansk
undersøgelsesskib i 1988 i forbindelse med fi skeriundersøgelser af hellefi sk. Det er forskere
fra Statens Naturhistoriske Museum, der står bag den første beskrivelse af arten, der er
blevet døbt Careproctus kidoi efter den japanske forsker Dr. Kaoru Kido, som var den første,
der lagde mærke til den.
Stjernekig på Indlandsisen
En lille kikkert rettet mod Nordstjernen i et 40 meter højt tårn midt på Indlandsisen.
Scenariet kunne opleves denne sommer, hvor danske astronomer fra Niels Bohr Institutets
Dark Cosmology Centre gik i gang med at søge svar på, om Grønland kan blive en ny og
attraktiv base for internationale astronomer. Ifølge astronomer er det næsten lige så godt
at observere stjerner fra toppen af Indlandsisen på Grønland som fra Antarktis, da de meteorologiske
forhold er meget lig hinanden. Da det er betydelig billigere at tage til Grønland
end til Antarktis vil det imidlertid være af stor betydning, hvis resultaterne viser sig at være
gunstige.
| Polarfronten | NR.3/2008
Foto: Henning Thing
Isbjørnetestikler
på museum
Da Museum of Sex på Fifth Avenue i
New York i juli slog dørene op for udstillingen
’The Sex Lives of Animals’, var det
med bidrag af seniorforsker Christian
Sonne, Danmarks Miljøundersøgelser.
Christian Sonne deltager, fordi han har
undersøgt, hvordan kemisk forurening i
Arktis gør de østgrønlandske isbjørnes
kønsorganer mindre. Udstillingen, der er
baseret på forskning udført af biologer,
zoologer og primatologer, udforsker dyrs
seksuelle adfærd og sætter fokus på,
hvordan ikke-reproduktiv sex spiller en
rolle for mange dyrearter.
Varmt bundvand
speeder gletsjer op
I en nylig publiceret artikel i Nature Geoscience
foreslår en gruppe forskere med
bl.a. Mads Hvid Ribergaard fra Danmarks
Meteorologiske Institut på forfatterlisten,
at øget temperaturer i bundvandet
i Jakobshavn isfjord kan være skyld i
en markant øget fl ydehastighed af den
verdensberømte gletsjer. Konkret kan det
nemlig være, at det varme bundvand gør
istungen mere ustabil, hvorved den brydes
op og isfronten rykker tilbage. En sådan
ændring vil kunne observeres pludseligt
og være stærkt korreleret med havtemperaturene.
I perioden mellem 1931 og
1964, hvor der ligeledes observeredes høje
havtemperaturer, så man tilsvarende stor
tilbagesmeltning af isfronten.