Polarfronten 2008 – 3

Gletsjere i ekspres
et dansk forskerhold fra DtU-Space har gennem de senere år skabt international opmærksomhed om den
grønlandske iskappes accelererende afsmeltning. Polarfronten drog denne sommer med i felten for at dirke
låsen op til de enorme østgrønlandske gletsjeres hemmeligheder.
Shfaqat Abbas Kahn sidder ligesom
sine to amerikanske kollegaer med
næsen fladtrykt mod det lille vindue
i YY-helikopteren under indflyvnin-
gen til den lille målestation tæt ved
Indlandsisen, nærmere bestemt 70
kilometer syd for Tasiilaq. I spænding
betragter forskerne, hvordan tågeban-
ker og broget vejr lumsk driver over
isen og den enorme gletsjer. De er klar
over, at det kan blive vanskeligt at kom-
me op på isen i dag og hente de kost-
bare og avancerede GPS-målestationer,
som holdet placerede på gletsjeren i
maj, og som skal hentes for at blive tap-
pet for data inden vinteren sætter ind,
og stationerne går til.
Det lykkes. Efter at have serviceret og
aflæst målestationen på grundfjeldet
går turen videre mod den gigantiske
isblok og dens gletsjerarm. Vi flyver
mellem tågebanker op over isranden,
præcis som var vi på vej ind i en laby-
rint af vat, og håber inderligt, at laby-
rinten må føre os ind til de værdifulde
stationer, der tydeligt er markeret på
isen. Efter få minutters søgen står det
dog klart for piloten, at det er for farligt.
Kombinationen af skyer og is gør det
vanskeligt at orientere sig, og vi vender
tilbage mod Tasiilaq. Det er betingel-
serne når man laver feltarbejde i nogle
af verdens mest ufremkommelige om-
råder.
Stort nettotab
Forskerholdet har dog god grund til
at gøre et nyt forsøg. Teamet har i de
senere år bragt relevant viden til den
internationale klimadebat. I 2007 kun-
ne holdet i det ansete videnskabelige
8 | Polarfronten | NR.3/2008
tidsskrift Geophysical Research Letters
konkludere, at de to kæmpemæssige
østgrønlandske gletsjere Helheim og
Kangerlussuaq siden 2004 har haft et
dramatisk større nettotab af is, end det
er set tidligere.
- Indtil 2004 viste målinger, at isens
nettotab var på mellem 40 og 50 kubik-
kilometer om året. Vores undersøgelser
viser nu, at afsmeltningen siden 2004
har været oppe på omkring 300 kubik-
kilometer årligt. Og selvom vi ikke kan
sige noget endeligt om vores resultater
i år, tyder meget på, at afsmeltningen
ikke er blevet mindre, selvom vi netop
har oplevet en ekstremt kold vinter
i Grønland, beretter Shfaqat Abbas
Khan, seniorforsker ved DTU-Space,
efter vi er landet i god behold i Tasiilaq
og igen sidder i heliportens ventesal.
Abbas Khan er leder af den dan-
ske del af projektet og koordinator
for store dele af undersøgelserne,
der laves i samarbejde med for-
skere fra blandt andet University of
Colorado og University of Luxembourg.
Forskerholdets konklusioner bygger
først og fremmest på en række må-
linger med avanceret GPS-teknologi.
Shfaqat Abbas Kahn fortæller videre:
- I de senere år har vi hvert år place-
ret en række GPS stationer på de sam-
me koordinater på isen. I år har vi mere
end 50 stationer i alt i Grønland, hvoraf
en stor del findes her på Grønlands
østkyst. En stor del af målestationerne
er placeret direkte på gletsjerne, mens
resten befinder sig på grundfjeldet. Ud
fra stationerne kan vi blandt andet må-
le, hvor hurtigt isen bevæger sig, og om
isen bliver tykkere eller tyndere. Vores
resultater viser entydigt, at isran-
den langs hele Grønlands sydøstkyst
skrumper markant.
tynd is
Og resultaterne taler da også deres eget
sprog. Således har Helheim-gletsjeren i
de sidste fire år trukket sig fem kilome-
ter tilbage, samtidig med at isen pres-
ses hurtigere og hurtigere ud.
De meget detaljerede GPS-målinger
kobles til andre typer af målinger, først
og fremmest med forskellige data fra
satellitter, der kan spore ændringer i
indlandsisens massebalance og isens
tykkelse, samt til tyngdemålinger og
vandstandsmålinger i felten. Disse
data indhentes i stor stil i det igangvæ-
rende internationale polarår af forskere
fra blandt andet Danmark, USA og
Luxembourg.
Når en mængde indlandsis forsvin-
der, lettes trykket på fjeldet, der såle-
des hæver sig en smule. Det er GPS-sta-
tionernes opgave at registrere, hvordan
grundfjeldet hæver og sænker sig,
mens tyngdemålinger registrerer, hvor
meget masse der forsvinder på grund
af den øgede afsmeltning af gletsjerne.
- Vores resultater viser, at grundfjel-
det kan hæve sig op imod fem centime-
ter på et år som følge af reduktion i den
ismasse, der tynger fjeldet. Til sam-
menligning hæver Danmark sig ca. én
millimeter om året de steder, hvor isen
engang har dækket landet, lyder det fra
Shfaqat Abbas khan.
Der er fin overensstemmelse mellem
satellitmålingerne og projektets GPS-
registreringer. Satellitmålingerne viser,
at nettotabet er størst ved østkysten.