Polarfronten 2008 – 3

18 | Polarfronten | NR.3/2008
Heldige kartofler
Kartoffel- og grøntdyrkning har gode forhold i Grønland i øjeblikket.
Det er ikke udelukkende det lunere klima med en længere vækst-
sæson, der gør en forskel. Planterne er måske kun i mindre grad
udsat for fjender, og det overrasker forskerne.
Det grå og tunge vejr får det enlige røde
hus i dalen til at virke endnu mere en-
somt. Mørke, stejle fjelde bidrager godt
til den dystre stemning, der først letter
lidt, da en ny farve og form bryder ste-
dets dunkle landskab. Ved siden af hu-
set ligger snorlige, saftiggrønne rækker
af frodige grøntsager.
De blege træpaller, der står beskyt-
tende omkring marken, ser ud som om
de kæmper en kamp for at holde fjeld-
siderne på afstand. Som hos de fleste
andre fåreholdere i Grønland udgør
Lasse Bjerges salg af især kartofler et
vigtigt supplement til økonomien som
fåreavler. Forholdene for landbrug er
gunstige, og de grønlandske kartofler
har indtil videre undgået både skade-
dyr og svampeangreb i større stil. Det
undrer forskerne sig en del over.
Hvor er skadedyrene?
På en smuk sydvendt skråning en halv
times sejlads fra Qaqortoq ligger fåre-
forsøgsstationen Upernaviarsuk. I et
af stationens kartoffelbede finder jeg
to mænd. Den ene stirrer gennem sin
kraftige lup på tørre, brune kanter på
et kartoffelblad. Kanterne kan være
afsvedning fra den varme føhnvind,
men kan også være et skæbnesvan-
gert varsel om sygdom. Den anden
mand hælder små jordprøver ned i
gennemsigtige glas. Begge undrer
sig. Mikrobiolog Peter Stougaard fra
Det Biovidenskabelige Fakultet under
Københavns Universitet forklarer:
- Sidste sommer var vi i Sydgrønland
for at kigge på kartofler og skadedyr.
Vi havde en idé om, at når man dyrker
kartofler uden særlig meget sædskifte
og uden brug af pesticider, så måtte
der nødvendigvis findes skadedyr.
Selvom det er forholdsvis koldt i både
Nordnorge og Alaska, har kartoflerne
dér skimmelsvamp. Så vi havde en for-
ventning om, at det samme ville gøre
sig gældende her. Derfor blev vi over-
raskede, da vi i stedet fandt få skadedyr
og få syge kartofler. Til gengæld lå der
en hel del gavnlige bakterier i jorden.
Eigil de Neergaard, der er plantepato-
log, fortsætter:
- Ja, der manglede noget, blandt an-
det kartoffelskimmel. Generelt er de
grønlandske kartoflers sundhedstil-
stand god, og de ser flotte ud. Der er
egentlig mest bøvl med ukrudtet. Jeg er
lidt forsigtig med at sige, at der ingen
sygdomme er, ikke mindst fordi dette
års prøver endnu ikke er undersøgt.
Hele dyrkningssystemet er nyt, og der-
for har man ikke haft problemet med
sædskiftesygdomme, som man ser det
i Danmark. Desuden lægger flere af
landmændene en utrolig arbejdsind-
sats for dagen.
Bud efter egen avl
Kartoffelavlen har ikke den store
betydning for Grønland rent økono-
misk. Men lederen af Upernaviarsuk,
Kenneth Høegh, siger:
- For den håndfuld fåreavlere, der
producerer de mellem 60 og 90 tons
kartofler om året, er det næsten altaf-
gørende, at de har kartoflerne og grønt-
sagerne som supplement til fårene. Og
for den grønlandske befolkning har det
stor psykologisk betydning, at vi kan
få sunde, friske og pesticid-frie kar-
tofler af egen avl og i høj kvalitet. De
er konkurrencedygtige i forhold til de
importerede danske kartofler, så der er
ingen problemer med at få dem afsat
– tværtimod!