Polarfronten 2008 – 3

Foto: Susanne Hanson
I minus 0ºC blev vejrmasten solidt anbragt på klippegrunden i nares Strædet.
Hans Ø fik sin vejrmast
ny vejrmast på Hans Ø giver som aldrig før indblik i
is- og vejrforhold i nares Strædet.
Der kan være nok så megen diplomatisk strid mellem
Danmark og Canada om den lille, stormomsuste Hans Ø.
Forskerne fra de to lande har gennem et års tid stået sammen
om én ting: at etablere en vejrstation på den 1,3 kvadratkilometer
store ø, der ligger midt i det smalle farvand mellem
Grønland og Canada.
Dette forår skulle planerne så føres ud i livet. I spidsen for feltoperationen
stod geofysiker Susanne Hanson fra DTU Space.
- Alt var planlagt i mindste detalje på grund af det omskiftelige
vejr i Nares Strædet. De -20ºC og 10 sekundmeter vind fik
det da også til at føles som - 40ºC. Heldigvis klappede det hele,
så det tog kun en to en halv time at opsætte klimamasten, fortæller
Susanne Hanson, der havde medbragt både tørmad og
sikkerhedsudstyr i tilfælde af, at tæt tåge eller pludselig kraftig
vind skulle forhindre helikopteren i at komme tilbage til
station Alert efter endt dont.
Modstod stormen
Stationen, der skal stå i to år, begyndte allerede fra dag ét at
tikke data ind via en satellittelefon, der er forbundet med dataloggeren
på masten til http://dalriada.sams.ac.uk/aws_hans/,
der er projektets officielle hjemmeside. Blandt andet leverer
den informationer om forskellige vejrforhold, herunder temperatur,
luftfugtighed, snedybde og vindstyrke. Informationerne
er særligt interessante i lyset af, at de nærmeste stationer indtil
nu har ligget lang pokker i vold i Grønland og Canada.
- Stationen vil give et langt mere nøjagtigt indblik i de lokale
vejrforhold. Det betyder, at vi får mere viden om isens bevægelser.
Vi arbejder på at sætte et kamera op på masten, så vi
kan se isen og sammenligne med satellitbilleder.
Seneste nyt fra Hans Ø er, at masten netop har overlevet sin
første storm.
Jane Benarroch
Kontakt: Susanne Hanson, DtU Space, sha@space.dtu.dk
Is, is og atter is
Nordpolen er nu en ø! Jordens poler smelter hurtigere!
Mister vi Grønland? Grønlands nedsmeltning!
Der er nok af dramatiske overskrifter. I en gletsjerspalte
må det være på sin plads at rette nogle af de
vidt udbredte (m)isforståelser:
Havis er frosset saltvand. I det Arktiske Ocean
kan havisen blive mange år gammel og nå tykkelser
på flere meter. Selv havis, der har eksisteret i kun
én vinter, kan blive 1,5 meter tyk. Når havis smelter,
giver det ikke nogen havvandsstigning. Havvand er
salt og fryser først ved ca. -1,8°C, men det smelter
ved 0°C. Det Arktiske Oceans dække af is er ikke en
iskappe, men blot havis, hvis udbredelse er årstidsbestemt
og udelukkende styres af temperaturer,
havstrømme og vinde. Når der tales og skrives om,
at det Arktiske Ocean måske i løbet af få årtier
kan blive isfrit, drejer det sig udelukkende om et
sensommerscenarie. Det er nemlig astronomisk og
geofysisk bestemt, at vinteren i Højarktis skal være
kold og mørk.
Og så lige den fundamentale isforskel mellem
nord- og sydpol: Nordpolen ligger i et fladt hav med
saltvandsis. Sydpolen ligger i 2,8 kilometers højde
på et enormt og superkoldt dække af ferskvandsis,
som skjuler 98 procent af det antarktiske kontinent.
Betegnelsen ’iskappe’ bør kun bruges om en
masse af ferskvandsis, der dækker et landområde
mindre end 50.000 km2. Betegnelsen ’indlandsis’
gælder udelukkende to områder på vores klode:
Indlandsisen på Antarktis og Grønlands Indlandsis.
Det ofte anvendte udtryk: ’iskappen på nordpolen’
er derfor en sammenblanding af to forskellige ting.
Til trods for, at husholdningsregnskabet for Grønlands
Indlandsis i disse år har røde tal på bundlinien,
så er der absolut ingen grund til at dramatisere situationen
ved at bringe en eventuel ”nedsmeltning”
på banen. Derved forstår man jo, at hele – eller i
hvert fald en betydelig del af – indlandsisen skulle
smelte væk. Selv under Eem-tiden for 130-110.000
år siden, hvor gennemsnitstemperaturen i Grønland
gennem flere tusinde år var 5° C højere end i dag,
dækkede Indlandsisen Grønlands indre i et omfang,
der svarer til i hvert fald 60 procent af nutidens is.
Henning thing
Polarfronten | NR.3/2008 | 3
gletsjerspalten