Polarfronten 2008 – 3

More documents

Recommendations

Info

18 | Polarfronten | NR.3/2008 Heldige kartofler Kartoffel- og grøntdyrkning har gode forhold i Grønland i øjeblikket. Det er ikke udelukkende det lunere klima med en længere vækst- sæson, der gør en forskel. Planterne er måske kun i mindre grad udsat for fjender, og det overrasker forskerne. Det grå og tunge vejr får det enlige røde hus i dalen til at virke endnu mere en- somt. Mørke, stejle fjelde bidrager godt til den dystre stemning, der først letter lidt, da en ny farve og form bryder ste- dets dunkle landskab. Ved siden af hu- set ligger snorlige, saftiggrønne rækker af frodige grøntsager. De blege træpaller, der står beskyt- tende omkring marken, ser ud som om de kæmper en kamp for at holde fjeld- siderne på afstand. Som hos de fleste andre fåreholdere i Grønland udgør Lasse Bjerges salg af især kartofler et vigtigt supplement til økonomien som fåreavler. Forholdene for landbrug er gunstige, og de grønlandske kartofler har indtil videre undgået både skadedyr og svampeangreb i større stil. Det undrer forskerne sig en del over. Hvor er skadedyrene? På en smuk sydvendt skråning en halv times sejlads fra Qaqortoq ligger fåre- forsøgsstationen Upernaviarsuk. I et af stationens kartoffelbede finder jeg to mænd. Den ene stirrer gennem sin kraftige lup på tørre, brune kanter på et kartoffelblad. Kanterne kan være afsvedning fra den varme føhnvind, men kan også være et skæbnesvan- gert varsel om sygdom. Den anden mand hælder små jordprøver ned i gennemsigtige glas. Begge undrer sig. Mikrobiolog Peter Stougaard fra Det Biovidenskabelige Fakultet under Københavns Universitet forklarer: - Sidste sommer var vi i Sydgrønland for at kigge på kartofler og skadedyr. Vi havde en idé om, at når man dyrker kartofler uden særlig meget sædskifte og uden brug af pesticider, så måtte der nødvendigvis findes skadedyr. Selvom det er forholdsvis koldt i både Nordnorge og Alaska, har kartoflerne dér skimmelsvamp. Så vi havde en for- ventning om, at det samme ville gøre sig gældende her. Derfor blev vi over- raskede, da vi i stedet fandt få skadedyr og få syge kartofler. Til gengæld lå der en hel del gavnlige bakterier i jorden. Eigil de Neergaard, der er plantepato- log, fortsætter: - Ja, der manglede noget, blandt an- det kartoffelskimmel. Generelt er de grønlandske kartoflers sundhedstil- stand god, og de ser flotte ud. Der er egentlig mest bøvl med ukrudtet. Jeg er lidt forsigtig med at sige, at der ingen sygdomme er, ikke mindst fordi dette års prøver endnu ikke er undersøgt. Hele dyrkningssystemet er nyt, og derfor har man ikke haft problemet med sædskiftesygdomme, som man ser det i Danmark. Desuden lægger flere af landmændene en utrolig arbejdsind- sats for dagen. Bud efter egen avl Kartoffelavlen har ikke den store betydning for Grønland rent økono- misk. Men lederen af Upernaviarsuk, Kenneth Høegh, siger: - For den håndfuld fåreavlere, der producerer de mellem 60 og 90 tons kartofler om året, er det næsten altaf- gørende, at de har kartoflerne og grønt- sagerne som supplement til fårene. Og for den grønlandske befolkning har det stor psykologisk betydning, at vi kan få sunde, friske og pesticid-frie kartofler af egen avl og i høj kvalitet. De er konkurrencedygtige i forhold til de importerede danske kartofler, så der er ingen problemer med at få dem afsat – tværtimod!
På forsøgsstationen Upernaviarsuk eksperiment- eres der med forskellige kartoffelsorter og deres udbytte. afhængig af forsøgene får avlerne anbefalinger på, hvilke kartofler de bør dyrke. Makroøkonomisk har kartoffelavlen ikke den store betydning. af de ca. 6 millioner kroner, som landbruget tjente i 007, udgør kartoflerne omkring 800.000 kr. Foto: Uffe Wilken. Fra politisk side er der en klar holdning til, at landbrugsproduktionen skal udvikles, så der bliver en højere grad af selvforsyning. I 2007 blev der vedtaget en landbrugspolitisk redegørelse af et enigt Landsting, og på finansloven for 2009 er der afsat ekstra midler til udviklingstilskud. Og udviklingspotentialet er til stede. Kenneth Høegh siger: - Der er absolut plads til flere kartoffeldyrkere. Her og der er der gode jorde, og det er kun omkring 20-30 hektar, der yderligere skal til for at dække halvdelen af Grønlands forbrug. Problemet er at få tingene ud, som for eksempel læggekartoflerne om foråret. Vi får læggekartofler fra Danmark og dækplastic fra Tyskland, og det skal gå op i en højere enhed. Derefter skal kartoflerne ud på markedet. Gavnlige bakterier Det er sidste års uventede opdagelse, der er årsagen til, at de to mænd befinder sig i kartoffelbedet. Der er perspektiver i at finde årsagen til de manglende dårligdomme. Peter Stougaard siger: - En del af forklaringen kan skyldes klimaet, men det kan også være, at jordene indeholder en større mængde gavnlige bakterier og svampe end andre jorde. I kartoffelmarkerne har vi fundet en bakterie, der i laboratoriet udskiller blåsyre, og på den måde hæmmer selv nogle af de mere kradse skadesvampe. Om den også gør det i real life, skal efterprøves i den kommende tid. Er udfaldet positivt, kan man måske med tiden pode sygdomsramte danske jorde med grønlandske bakterier. Uffe Wilken Kontakt: Peter Stougaard, psg@life.ku.dk og eigil de neergaard, eidn@pdir.dk Polarfronten | NR.3/2008 | 1
Page 1 and 2: UDGIVET AF DANSK POLARCENTER | NR.
Page 3 and 4: Foto: Susanne Hanson I minus 0ºC b
Page 5 and 6: ehøver til gengæld ikke at betyde
Page 7 and 8: g Ditte Kristensen følger moskusok
Page 9 and 10: fart - Vores projekt har også GPS-
Page 11 and 12: Mursten lavet af grønlandsk ler og
Page 13 and 14: tede sig i en vis udstrækning ogs
Page 15 and 16: Fra arkivet: Hvalfangerskibet M/S S
Page 17: Myretuen at opføre en forskningsby
Page 21 and 22: Finn Lynge fyldte 75 år i april 20
Page 23 and 24: nyt klimacenter på trapperne Det E

Polarfronten 2008 – 3

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?