18. april 2011 - LRØ

En landmand og hans rådgiver 

LRØ Avisen starter i dette nummer en serie, hvor vi 

følger en landmand, Jakob Aagaard Sørensen, og hans rådgiver, 

Tommy Agermose, i forbindelse med markarbejdet. 

Vi lægger ud med en artikel om EU-ansøgningen, hvor 

der skal være styr på selv den mindste detalje. 

Side 5 

Gør noget ved det 

Noteringen og foderpriserne er det svært at gøre noget 

ved, men der er altid noget i stalden og i produktionen, 

der kan forbedres. På den baggrund sætter LRØ Avisen 

i dette nummer fokus på svineproduktion ud fra temaet 

”Dét, du kan gøre noget ved”. 

Side 8-13 

60 år i landboforening 

89-årige Svend Hansen fra Skærbæk blev takket af 

Jens Ejner Christensen for 60 års medlemskab af Vejle- 

Fredericia Landboforening på generalforsamlingen. ”Det 

har alle årene været helt naturligt for mig at være med i 

foreningen, og i dag er jeg med i seniorklubben”, siger 

Svend Hansen. 

Side 3 

Landbrug i udvikling 

Nr. 4 · Mandag 18. april 2011 · 14. årgang 

Rådgivning i udlandet 

LRØ har mange opgaver i udlandet 

Af Lene Tingleff 

Udlandsrådgivning er et 

område, som LRØ har slået 

sig godt fast på og som i 

de senere år har udviklet 

sig og er steget markant, 

både inden for svineproduktion 

og planteavl. 

I dag udføres der landbrugsmæssige 

rådgivningsopgaver 

via LRØ’s datterselskab, LBR 

Colsult A/S, i Kroatien, Tjekkiet, 

Rumænien, Slovakiet, 

Lithauen og Ukraine. Der 

arbejdes desuden på projekter 

i Hviderusland, Rusland, 

Ungarn, Serbien og i Kina. 

- Vi har arbejdet med ud- 

Når man er ramt af krisen 

og mærket af den modgang, 

der følger med, er 

det vigtigt at få sat ord på 

ens situation og snakket 

det hele godt igennem. 

Rådet kommer fra Solvejg 

Høj, socialkonsulent for de 

tre landboforeninger bag 

landsrådgivning i fem år, hvor 

vi gjorde det til en del af 

vores strategiske fokus. Vi har 

forfulgt det, og vi har været 

stålsatte på, at det er den 

rigtige vej at gå, siger direktør 

Per Bardrum, LRØ. 

- Det er en langsigtet 

indsats, som kræver rigtigt 

mange kontakter og meget 

opsøgende arbejde. 

LRØ er et af de eneste dan- 

ske rådgivningsselskaber, der 

bevidst satser på udlandet og 

har det som en del af sin strategi. 

Per Bardrum understreger, 

at udlandsrådgivningen kan 

være med til at udvikle og 

styrke rådgivningen til gavn 

for danske landmænd. 

Snak om krisen 

LRØ. Hun oplever i sit 

daglige virke som socialkonsulent, 

at krisen strammer til 

i landbruget og at situationen 

er vanskelig for mange. 

- Hvis man har det svært, 

er en del af medicinen at 

snakke med nogen. Ikke 

hvem som helst, men nogen, 

man har tillid til. Det kan 

Den største del af udlandsrådgivningen 

sker inden for 

svineproduktion. Her udføres 

der opgaver i større besætninger, 

og kunderne er både 

udlændinge samt danskere. 

Det drejer sig om etablering 

og indretning af stalde, 

faglige opgaver i besætningerne, 

både inden for sohold 

og slagtesvin, miljøopgaver 

samt management, oplæring 

og træning af medarbejdere. 

- Vi var tidligt ude med 

den globale rådgivning, og 

det er en stor fordel for os i 

dag, at vi er gearet til det. Det 

kommer også vores kunder 

i Danmark til gavn, siger 

rådgivningschef Per Knudsen, 

være en kammerat, en nabo - 

én, der er forstående og parat 

til at lytte. Det kan også være, 

at ægtefællen skal med, men 

så er det vigtigt, at der er én 

mere med. 

Solvejg Høj oplever ofte, at 

folk i krise vælger at gå med 

problemerne for sig selv. 

- De vil ikke snakke om 

leder af LRØ’s svineafdeling. 

Besætningerne herhjemme 

bliver større, og vi skal være 

klar til at yde den rådgivning, 

der efterspørges. Samtidig 

er der mange, der har en 

stor andel af østeuropæiske 

medarbejdere med anden 

kulturmæssig baggrund. 

Management i en dansk 

besætning med udenlandsk 

arbejdskraft er også noget, vi 

kan håndtere, siger Per Knudsen, 

der gennem sin tid i VSP 

(Videncenter for Svineproduktion) 

og i branchen har 

opbygget mange kontakter, 

som der bygges på. 

Side 13 

Vil gerne i marken - Bo Christensen og hans søn, nicklas, har det godt, når de sidder på traktoren i marken. Bo Christensen driver 

”Dørup Søndergård” ved Hørning og arbejder desuden som servicemontør for en maskinforretning. Han og hans kone, Dorthe Christensen, er 

netop blevet hædret af landboforeningen Odder-Skanderborg. Side 15 

det, og nogen er måske bange 

for, at det bliver værre, hvis 

man snakker om det. Men 

sådan er det ikke. Det letter at 

få luft og at få tømt bægeret 

for de mange frustrationer, 

der måske har hobet sig op, 

siger hun. 

(let.) 

Side 16 

Til samtlige jordbrugere

2 Debat · Nyheder 

18. april 2011 

Udgivet af LRØ i 13.000 eksemplarer. 

Postbesørget avis til alle jordbrugere og kunder i området 

og adresseret til de passive medlemmer af Østjysk Landboforening, 

Landboforeningen Odder-Skanderborg og 

Vejle-Fredericia Landboforening med flere, der ønsker 

avisen tilsendt. 

Redaktionsadresse: 

LRØ - Erhvervsbyvej 13, 8700 Horsens 

Telefon: 70 15 40 00 · Telefax: 76 58 77 83 

Lene Tingleff - e-mail: let@lro.dk 

Anne-Marie Kjær - e-mail: amk@lro.dk 

Hjemmeside: www.lro.dk 

Ansvarshavende: Direktør Per Bardrum 

De tre foreninger bag LRØ: 

Østjysk Landboforening 

Formand: Finn Pedersen 75 76 10 75 

Næstformand: Jeppe Mouritsen 75 67 30 70 

Sekretær: Jørgen Skov Nielsen 87 40 52 63 

Landboforeningen Odder-Skanderborg 

Formand: Jens Gammelgaard 86 55 41 38 

Næstformand: Ole Larsen 86 57 21 14 

Sekretær: Helge Kjær Sørensen 40 43 07 69 

Vejle-Fredericia Landboforening 

Formand: Jens Ejner Christensen 75 87 32 14 

Næstformand: Sejer Grimstrup 75 85 14 70 

Sekretær: Bent Lune Nielsen 70 15 40 00 

Informationsudvalg: 

Mads Mogensen, økonomiudvalg 

Jakob Jakobsen, kvægudvalg 

Esben Graff, svineudvalg 

Mogens Jensen, planteavlsudvalg 

Niels Hegelund, svineproduktion 

Hanne Schønning, planteavl 

Ove Madsen, kvægproduktion 

Jens Riis Andersen, økonomi 

Torben Fredbo-Nielsen, byggerådgivning 

Lene Tingleff, journalist 

Anne-Marie Kjær, sekretær 

Annoncesalg: 

Salgsdirektør Søren Ankersen, 

tlf. 97 84 13 80, Børs•Mark A/S 

Layout: 

Rounborgs grafiske hus, Holstebro 

Tryk: 

Trykcentralen, Viby J. 

Kommende blade: 

Nr. 05 Deadline: 17.05.11 

Udkommer: 7.06.11 

Nr. 06 Deadline: 20.06.11 

Udkommer: 5.07.11 

Set fra min stol 

Vi skal løfte i flok 

Af Ole Munch, Serridslev 

I disse tider, hvor vi 

landmænd ofte står med 

en fornemmelse af, at det 

kniber med forståelsen for 

de udfordringer, vi har, er 

det vigtigt, vi hver især 

gør noget. Vi har alle et 

ansvar for at optræde som 

ambassadører for vores erhverv 

- vi skal løfte i flok. 

Vi skal være åbne, og vi skal 

huske at springe af traktoren 

og ta’ en snak med naboen og 

forklare, hvorfor vi gør, som 

vi gør. Det tror jeg, vi kommer 

langt med. 

Det er også vigtigt, at vi 

sørger for at invitere folk ud 

på vores bedrifter, så de kan 

Ny næstformand 

i landboforening 

Nis Hjort i LRØ’s formandskab 

Nis Hjort, Skærup, er valgt 

som ny næstformand for 

Vejle-Fredericia Landboforening. 

Han indtræder 

samtidig i formandskabet 

i LRØ. 

Ændringen sker, efter at Sejer 

Grimstrup på generalforsamlingen 

den 14. marts valgte 

at trække sig fra bestyrelsesarbejdet. 

Det organisatoriske arbejde 

inden for landbruget er på 

ingen måde nyt for Nis Hjort, 

se, hvad der foregår. Vi kan 

bl.a. benytte os af tilbuddet 

”Klassen i stalden”, hvor man 

kan melde sig som besøgsvært 

for skolebørn. Det 

er et spændende tilbud fra 

Landbrug&Fødevarer, hvor 

der følger et godt materiale 

med. 

Det hele rykker 

Vores organisationer gør, hvad 

de kan for at sikre landbruget 

de bedste betingelser. Det kan 

være svært at synliggøre alt, 

hvad der sker, men der arbejdes 

hårdt på at trække tingene 

i den rigtige retning. 

Alligevel har jeg respekt for, 

at nogen arrangerer stormøder 

og traktorkørsel. Det har 

en effekt, når almindelige 

bønder tager ministeren i 

tale for at drøfte forkerte 

skrivebordsbeslutninger, der 

nærmest er urealiserbare. 

Det er fint, at landmænd 

kan samles om traktorkørsel 

for at lave lidt adspredelse i 

bybilledet og få mediernes 

fokus flyttet. Her var det 

landbruget, der satte rammerne, 

og det var godt. 

Det er også et vigtigt 

skridt i den rigtige retning, 

at landbruget prøver at sætte 

tankerne lidt i gang omkring 

som med en enkelt afbrydelse 

har været med i bestyrelsen 

for Vejle-Fredericia Landboforening 

i godt 20 år. 

Gennem de sidste seks år 

har hans indsats især været 

rettet mod Åbent Landbrug, 

hvor han har været formand. 

Som bestyrelsesmedlem for 


har han været med i 

repræsentantskabet for LRØ, 

og på det konstituerende 

møde i bestyrelsen for VFL 

blev det besluttet, at han 

reklamerne, og jeg synes godt 

om den nye kampagne, der er 

sat i værk. 

Berøringsangst 

Vi ser også nogle trælse sager, 

hvor landmænd ikke løfter i 

flok. Her kan der kun tages 

afstand. Jeg tænker bl.a. på sager 

omkring ”sort” gødning, 

det er bare ikke godt nok. 

Hvis man ikke vil spille 

efter reglerne i Danmark, må 

man jo tage konsekvensen og 

flytte til de steder, hvor de er 

lovlige - eller også må man 

jo prøve at yde indflydelse 

politisk. 

Vi skal smide berøringsangsten 

i landbruget og vise, 

at vi tør sætte rammer over 

for dem, der vil ødelægge det 

for erhvervet. 

Hvis nogen knækker ned 

psykisk på grund af krisen, 

må vi alle være opmærksomme 

på at hjælpe og samle op. 

Tag fat i din nabo og tal med 

ham, så vi undgår de grimme 

sager. Formemmer du problemer, 

kan du få en fagperson 

til at køre forbi under påskud 

af noget andet, så kommer der 

som regel hul på ”bylden”, og 

der sker noget. Vores fornemmelser 

er som regel ikke helt 

forkerte. 

nu også indtræder i LRØ’s 

formandskab. 

Nis Hjort driver landbrug 

i Skærup med 95 årskøer og 

105 hektar samt stutteri og 

rideskole med islandske heste, 

som det især er hans kone, 

Siri, der står for. De har godt 

30 heste på gården, hvoraf de 

selv har 12-14, mens resten er 

opstaldede. 

- Jeg har altid interesseret 

mig for at have med mennesker 

at gøre, og det er spændende 

at være med til at få en 

Vi skulle i landbruget helst 

ikke komme der hen, hvor 

der ligger døde dyr på naboejendommen, 

uden naboen 

har bemærket det. Gå foran 

og smid berøringsangsten, vi 

har efterhånden opbygget et 

samfund fyldt med berøringsangst. 

Børnebondegård 

På vores lille ”hobbyejendom” 

prøver vi også at smide 

berøringsangsten. De 125 

jersey køer kommer i nærmeste 

fremtid til at vænne sig til 

børn i alle aldre, der skal ud 

og blive lidt beskidte og se, 

hvor maden kommer fra. 

Vi er klar med ”Projekt 

Børnebondegård”, som en 

integreret del af gården, og 

vi håber, at tingene falder på 

plads, så vi i begyndelsen af 

september kan åbne for offentligheden. 

Tankerne og ideologien 

bag projektet er, at vi skal 

have børnene ud på landet, da 

det er med til at skabe forståelse 

- og kan vi få forældrene 

med, er det rigtigt godt. 

De skal finde ude af, hvad 

landbruget egentlig er for 

noget, og at vi slet ikke er så 

farlige. Samtidig skal vi give 

dem gode oplevelser. 

organisation til at fungere, så 

medlemmerne føler, at det er 

deres. Ikke mindst nu, hvor 

der sker så store forandringer 

i erhvervet, siger Nis Hjort. 

- Landbruget er under pres 

og befinder sig i en brydningstid, 

og det er en stor og 

vigtig udfordring for landboforeningen 

at tilpasse sig, 

hvordan man bedst repræsenterer 

medlemmerne. Der 

er tale om en bred medlemsskare, 

og vi skal være gearet til 

dem alle, siger Nis Hjort. (let)

18. april 2011 Generalforsamling 

Grøn Vækst bremser landbrug 

100 til generalforsamling i Vejle-Fredericia Landboforening 


- Landbruget bremses 

af Grøn Vækst, og det er 

svært at se mulighederne 

for vækst i forbindelse 

med vandplanerne. 

Det sagde formanden for 

Vejle-Fredericia Landboforening, 

Jens Ejner Christensen, 

på generalforsamlingen den 

14. marts på Hedegården i 

Vejle. Konsekvenserne af 

vand-planerne fyldte meget 

på mødet, hvor der var stor 

betænkelighed ved planerne 

og deres konsekvenser. 

- Vi er alle enige om, at en 

udvikling af vores erhverv 

De blev valgt 

Nis Hjort, Peter Buhl, Jens Jacob Rossel og Morten 

Mikkelsen (ny). Suppleant Henrik Buhl. Åbent Landbrug: 

Jørgen Jørgensen og Christian Arrild Madsen. 

Foreningens regnskab blev godkendt med et underskud 

på 1 mill. kr. Foreningen har 381 medlemmer. 

Biomasse går en lys fremtid i møde 

Formanden for klimakomissionen besøgte Vejle 

- Biomasse og biogas går 

en lys fremtid i møde. Men 

man burde gennemgå 

skatte- og afgiftssystemet 

for at få mere gang i tingene, 

så der ikke er noget, 

der forhindrer, at der sker 

en udvikling på området. 

Det sagde formanden for 

Regeringens klimakommission, 

Katherine Richardson, 

da hun den 14. marts holdt 

foredrag på et fyraftensmøde 

arrangeret af Vejle-Fredericia 

Landboforening på Hotel 

Hedegården 

Hun talte over emnet 

”Mulighederne for dansk 

landbrug som energileverandør” 

og sagde, at biomas- 

skal gå hånd i hånd med sikring 

af vores fælles natur og et 

godt miljø. Men Grøn Vækstaftalen 

leverede desværre ikke 

op til de gode intentioner, 

og alt for meget var blottet 

for vækstperspektivet, sagde 

formanden. 

- Grøn Vækst kom skidt 

fra start, fordi regeringen forsømte 

at inddrage erhvervet 

og organisationerne. Derfor 

fik man ikke det nødvendige 

faglige grundlag. 

Ulige rammevilkår 

Jens Ejner Christensen sagde, 

at landbrugets organisation 

har arbejdet meget med Grøn 

Vækst, både på Axelborg og 

Der blev uddelt legater fra ellen og anton Jensens og niels Otto 

Smith-Hansens fond. Fra venstre Bent lune nielsen, Thomas kusk, 

Børkop, Søren lund madsen, egtved, Cecilie Jørgensen, Børkop og 

Jens ejner Christensen. 

seprisen kun kan stige, fordi 

samfundet vil få behov for al 

den biomasse, den overhovedet 

kan få fat i til brug på 

kraftvarmeværker, til transport 

og i industrien. 

Klimakommissionens mål 

er, at Danmark skal blive 

uafhængig af fossile brændsler 

og samtidig leve op til målsætningen 

om en reduktion 

af drivhusgasser med 80-95 

procent i 2050. 

- Biomasse giver muligheder 

men også udfordringer, 

pointerede Katherine Richardson 

og sagde, at biomasse 

blot er ét af flere indsatsområder, 

da der er grænser 

for, hvor meget biomasse, der 

kan produceres. 

lokalt, og at der nu synes at 

være en vis forståelse for en 

del af de kritikpunkter, der er 

fremført fra erhvervets side 

gennem længere tid. 

- Vores konkurrenceevne 

udhules af ulige rammevilkår. 

Hvis samfundet har brug 

for de milliarder, som vi i 

landbruget bidrager med, så 

er vi nødt til at have nogle 

forhold at arbejde under, der 

er de samme som forholdene 

hos vore konkurrenter i den 

globaliserede verden. 

Sit ansvar bevidst 

Jens Ejner Christensen sagde, 

at der ikke skal herske tvivl 

om, at landbruget selv skal 

servicere den gæld, der er 

skabt. 

- Der skal heller ikke herske 

tvivl om, at vi er afhængige 

af at have et godt forhold 

til den finansielle sektor. 

- Men jeg vil alligevel 

appellere til, at man i den 

finansielle sektor også er sig 

sit ansvar bevidst. Situationen 

er jo den, at alle de penge, vi 

har lånt, er blevet bevilget i 

selv samme sektor. 

- I øjeblikket befinder vi 

os i et marked stort set uden 

konkurrence. Jeg ved, at der 

er en sammenhæng mellem 

risiko og rente. Men når man 

Katherine Richardson, der 

er prodekan ved Københavns 

Universitet, sagde, at hun 

ofte møder folk som siger 

til hende, at de ikke tror på 

drivhuseffekten. 

- Så siger jeg til dem: 

”Tror du på tyngdekraften?” 

Drivhuseffekten er altså ikke 

noget, vi har fundet på for at 

være besværlige. Det er kendt 

viden siden 1824. 

- Der er sket en kæmpe 

stigning i menneskelig 

aktivitet på kloden de sidste 

60 år. Det har konsekvenser. 

Menneskelig aktivitet påvirker, 

hvordan kloden fungerer. 

Folk siger, at klimaændringer 

altid har været der. Men fakta 

er, at vi er flere på jorden, end 

hører om rentebidrag på to 

procent, så synes jeg, at man 

er gået for vidt. 

Synlighed og åbenhed 

Jens Ejner Christensen fremhævede 

Landbrug & Fødevarers 

nye kampagne, Den 

Ny Fortælling, som flere af 

deltagerne gav deres opbakning 

til. 

- Kampagnen skal bidrage 

til en bredere forståelse i 

befolkningen for landbrugets 

rolle i det danske samfund. 

- Det er vigtigt, vi bevarer 

troen på fremtiden og har 100 

procent fokus på, hvad det er, 

vi laver i hverdagen hjemme 

på vores bedrifter. For kun 

ved at gøre det bedre i morgen, 

som man er god til i dag, 

kommer man styrket gennem 

en krise, sagde han. 

Det er helt galt 

Mange af deltagerne tog ordet 

under debatten, som især 

kom til at handle om Grøn 

Vækst og vandplaner. 

- Det bliver svært med 

efterafgrøder i det omfang, 

der lægges op til. Det kan vi 

slet ikke bære. Der er noget 

helt galt, og vi må melde ud, 

at det her ikke kan fortsætte, 

sagde Knud Rasmussen. 

- Omlægning til efteraf- 

der burde være og ressourcerne 

er ikke uendelige. Jordens 

valuta er vores ressourcer, og 

den eneste rigtige vækstagenda 

er, at vi skal bruge 

vores ressourcer på den bedste 

måde. 

- Vi er afhængige af fossile 

brændsler, og det kan ikke 

blive ved evigt. Energiforsyningssikkerheden 

ligger i 

hænderne på ganske få lande. 

Derfor er visionen, at vi skal 

frigøre Danmark fra afhængighed 

af fossile brændstoffer. 

Katherine Richardson 

sagde, at Klimakommissionens 

rapport blev positivt modtaget. 

- Den har fået en super 

opbakning, og der er meget 

grøder vil komme til at koste 

mig op mod 200.000 kr. 

årligt, det er helt urimeligt, 

sagde Per Johansen. 

- Der skal mere fokus på 

andre virkemidler. Hvede 

efter hvede sået tidligt er fuldt 

ud på højde med efterafgrøder. 

Fosfor er den største 

synder. Herhjemme får vi at 

vide, at vi skal brænde halm 

af, mens man i andre lande 

får tilskud for at nedmulde 

halmen. Vi mangler faglighed, 

sagde Peter Juul Eggersgaard. 

- Der har været for mange 

3 

kompromisser i det her, men 

vi skal altså have økonomien 

til at hænge sammen, sagde 

Ingvardt Johansen. 

Andre emner blev også 

bragt op, bl.a. omdømmekampagnen, 

som der var stor 

ros til, samt partistøtten, som 

flere var betænkelige ved. 

Flere gav desuden udtryk 

for modstand mod et 

tiltagende kontrol-tyranni, 

som griber ind i hverdagen på 

mange landbrug. 

- Tak for et godt og solidt samarbejde i bestyrelsen, sagde Jens ejner 

Christensen til næstformand Sejer grimstrup (t.v.), der ønskede at 

trække sig fra bestyrelsen efter 12 års virke. 

- Biomasse kommer til at spille en vigtig rolle, ikke mindst i transportsektoren, 

sagde formanden for regeringens klimakommission, 

katherine richardson, der her ses sammen med Jens ejner Christensen, 

formand for Vejle-Fredericia landboforening. 

stor interesse for det her. Nu 

gælder det om at bruge vores 

viden fornuftigt, sagde hun.

4 Aktuelt portræt · Nyheder 


Aktuelt portræt 

Nye veje for rådgivningen 

Når svineproducenterne 

er under pres og ramt af 

krisen, er det vigtigt, at 

rådgivningen udvikler sig 

og vigtigt, at der løbende 

søges nye samarbejder og 

forretningsområder, som 

kan være med til at styrke 

rådgivningen. 

Den holdning har chefkonsulent 

Per Knudsen, og den 

praktiserer han i sit virke som 

faglig leder af LRØ’s svinerådgivning. 

Per Knudsen blev 

leder af svinerådgivningen for 

10 år siden, og en stor del af 

perioden har været præget af, 

at det har været økonomisk 

svært for kunderne. 

- Det har været vigtigt for 

mig at have fokus på nye opgaver 

og nye forretningsom- 

råder, og jeg er generelt åben 

over for nye tiltag. Jeg har 

været, og er, meget optaget af, 

hvad vi kan gøre i samarbejde 

med andre, siger han. 

De nye tiltag har bl.a. været 

samarbejder med private 

rådgivere, dyrlægevirksomheder 

og andre rådgivningsselskaber. 

Svineafdelingen har 

haft lejet medarbejdere ud til 

offentlige myndigheder for at 

løse opgaver på miljøopgaver, 

og vindmøller er også en ny 

opgave. 

Hertil kommer satsningen 

på udlandet, som har udviklet 

sig over de sidste fem år, og 

hvor LRØ nu rådgiver i en 

række større besætninger i 

forskellige lande. Her har Per 

Knudsen været drivkraft for 

at få aftalerne i stand. 

LRØ-dyrskuet 

forberedes 

- Det er vores opgave at tilbyde 

højkvalitets-rådgivning 

til svineproducenter nu og i 

fremtiden. De nye opgaver, 

bl.a. i udlandet, giver os ny 

viden, nye input og engagement, 

og det er udtryk for et 

bevidst valg for at sikre afdelingen 

og vores specialer. 

- For mig er det vigtigt, at 

vi gennem vores rådgivning 

kan bidrage med et engagement 

og en positiv oplevelse 

for kunden. 

Først landmand 

Per Knudsen stammer fra 

Tåsinge, hvor han er opvokset 

på et landbrug med svineproduktion. 

Allerede som 16-årig 

var han sporet ind på, at han 

ville være agronom. Efter 

folkeskolen lagde han ud med 

Tilmeldinger til dyrskuet strømmer ind, og der forventes 

et skue på størrelse med sidste år 


Forberedelserne til det 

årlige dyrskue i Horsens 

er i fuld gang, og der er 

nu åbent for tilmelding af 

både dyr og maskiner til 

det store arrangement. 

LRØ Dyrskuet finder sted 

den 17. og 18. juni på Dyrskuepladsen 

i Horsens, og der 

vil som de foregående år være 

gratis adgang for publikum. 

- Vi har allerede nu fået 

mange tilmeldelser og tilkendegivelser 

fra udstillere, der 

kommer til Horsens, heraf 

flere nye, og vi fornemmer en 

solid opbakning. Vi forventer 

et dyrskue på samme niveau 

som sidste år, siger skuets 

koordinator, svinekonsulent 

Anders Peter Andersen, LRØ. 

Han regner med en maskinudstilling 

på ca. 10.000 

kvadratmeter med landbrugsmaskiner 

og mekanik, 

serviceydelser og forbrugerrettede 

produkter samt en 

dyreudstilling på ca. 250 store 

dyr samt smådyr. 

På dyrskuet bliver der som 

sædvanlig masser af underholdning, 

bl.a. gymnastikopvisning, 

hesteshow og andre 

indslag. 

Brug for dyrskuet 

Trods krise i landbruget 

fornemmer Anders Peter 

Andersen stor opbakning. 

- Det er jo netop i en tid 

som denne, at vi har brug 

for et lyspunkt som dyrskuet. 

Det er en positiv og hyggelig 

begivenhed, og dyrskuet kan 

være et tiltrængt frikvarter fra 

de mange spekulationer og 

udfordringer, landmændene 

har i øjeblikket. 

- Dyrskuet er en folkefest, 

og der er en god energi på 

pladsen. Vi oplever en begejstring 

og et engagement, som 

er værdifuld for både udstillere 

og gæster. Samtidig må 

vi sige, at der netop i disse år 

er stort behov for et arrangement 

som dette. Dyrskuet er 

et fantastisk forum for dialog 

og et sted, hvor der kan 

skabes forståelse og sammenhæng 

mellem land og by. 

Online-tilmelding 

Der er endnu ledige stande 

til udstillingen af maskiner, 

mekanik og forbrugermæssige 

produkter. 

Fristen for tilmelding af 

heste er 28. april, mens kvæg 

skal være tilmeldt 23. maj. 

Øvrige dyr skal tilmeldes 

inden 13. maj. 

Interesserede udstillere af 

maskiner og dyr kan rette 

henvendelse til dyrskuesekretariatet 

på tlf. 7658 7500. 

Som noget nyt er der i 

år mulighed for elektronisk 

tilmelding på http://dyrskue. 

lro.dk 

et ophold på en ungdomshøjskole 

i Ribe, hvorefter han 

blev ansat på et landbrug på 

Sydfyn med køer, slagtesvin 

og kyllinger. 

Efter grundskoleophold 

i Korinth tog han på HF i 

Gedved, og da eksamen var 

i hus, fik han arbejde på et 

avlscenter på Als, hvor han 

var i to år. Herefter tog han 

på Bygholm Landbrugsskole, 

hvor han blev driftsleder i 

1986. 

Efter endt landmandsuddannelse 

startede han på 

landbohøjskolen, og under 

uddannelsen var han volontør 

over to omgange på Videncenter 

for Svineproduktion. 

Som nyuddannet agronom 

blev han ansat af Nykredit 

til at administrere en ejen- 

dom, der skulle sælges. Efter 

fem måneder blev han ansat 

i KHL Svinerådgivning i 

Kolding, hvor han var ansat i 

seks år, indtil han blev leder 

af LRØ’s svinerådgivning i 

2001. 

Travl familiefar 

Jobbet fylder meget for Per 

Knudsen, der også har en del 

rejseaktivitet i forbindelse 

med udlandsrådgivningen. 

I fritiden er det familien 

og dens mange gøremål, der 

fylder meget. Per Knudsen 

er gift med Dorthe, der er 

farmaceut på Odense Universitets 

Hospital, og sammen 

har de børnene Mathias (16), 

Stine (12) og Sofie (9). Familien 

bor i et hus i Kolding, 

og Per Knudsen slapper af, i 

Per knudsen 

haven og drivhuset - og som 

gør-det-selv-mand, når noget 

skal fikses og ordnes i huset. 

Han følger børnene i deres 

sportsaktiviteter og er aktiv i 

svømmeklubbens bestyrelse, 

klasseråd og andet. 

Når der er tid, holder han 

af at cykle, løbe, fiske og gå 

på jagt, og ellers prioriterer 

han og familien udlandsrejser 

hvert år, både syd på i solen, 

på ski eller på vandreture. 

(let.) 

Ellemann åbnede 

minivådområde 

Fik samtidig en stor stak indsigelser til vandplanerne 

minivådområdet er en del af et større projekt for minivådområder i oplandet ved norsminde Fjord. 

karen ellemann åbnede for hanen til gavn for miljøet. 

Da miljøminister Karen 

Ellemann den 4. april 

indviede et nyt minivådområde 

på Rodstenseje 

ved Odder, fik hun 

samtidig overrakt en 

stor stak høringssvar til 

de fremlagte vand- og 

naturplaner af Jens Gammelgaard. 

Han overrakte indsigelserne 

som formand for DLMØ, 

Dansk Landbrug Midt-Østjylland 

- en fællesforening 

for en række landboorganisationer 

i området. 

Bag Rodsteenseje minivådområde 

står et helt 

specielt samarbejde mellem 

DLMØ, forskere, ejere og 

medarbejdere fra Rodsteenseje 

Gods. Et samarbejde, 

som miljøministeren 

kaldte helt specielt: 

- Jeg vil sige DLMØ og 

de involverede landmænd 

tak for dette initiativ og for 

at vise os, hvordan man kan 

arbejde sammen. Jeg glæder 

mig til at følge udviklingen 

af stedet her, sagde Karen 

Ellemann, inden hun 

åbnede for drænvandet, 

der fremover skal løbe via 

minivådområdet ned til 

Rævs Å. 

Efter indvielsen lagde 

Rodsteenseje lade til et 

møde, hvor baggrunden for 

minivådområder blev gennemgået. 

Her fortalte bl.a. 

Kirsten Eriknauer om sine 

bevæggrunde for at lægge 

jord til et minivådområde. 

- Det er naturmæssigt 

en gevinst, og så er der jo 

opstået et utroligt godt 

samarbejde mellem viden 

og praksis, sagde Kirsten 

Eriknauer. Minivådområdet 

fungerer ved at afbryde 

drænvandets direkte vej ud 

i vandmiljøet og tilbageholde 

næringsstoffer til gavn 

for miljøet. 

De kommende måneder 

vil flere DLMØ minivådområder 

blive etableret bl.a. 

i Fillerup.

18. april 2011 Mark 

Tryghed og sikkerhed 

om EU-ansøgningen 

- Alt for meget at holde styr på, hvis man gør det selv, siger Jakob Aagaard 

Sørensen, Skanderborg 

Jakob aagaard Sørensen (t.v.) er glad for samarbejdet med planteavlskonsulent Tommy agermose i forbindelse 

med arbejdet omkring eU-ansøgningen. 


- Hvis jeg valgte selv at 

udfylde min EU-ansøgning, 

skulle jeg bruge alt for 

meget tid på det. Der er så 

mange ting, der skal være 

fuldstændig styr på, og der 

kommer hele tiden nye 

regler og krav om indberetninger. 

Det siger Jakob Aagaard Sørensen, 

der driver landbrug i 

Hårby ved Skanderborg. 

- Jeg kunne aldrig drømme 

om at gøre dette arbejde 

selv, for jeg ville være nervøs 

for, at jeg ikke fik gjort det 

ordentligt. Er der bare det 

mindste i vejen, bliver man jo 

trukket i støtten eller får en 

forsinket udbetaling. Desuden 

har jeg hverken tid eller lyst 

til at sætte mig ind i det hele, 

og det kræver det virkelig, at 

man gør. 

For Jakob Aagaard Sørensen 

er det naturligt at trække på 

LRØ Planteproduktion, når 

EU-ansøgningen hvert forår 

skal udarbejdes, og han har 

planteavlskonsulent Tommy 

Agermose til at udføre opgaven. 

- Det er jeg fuldstændig 

tryg ved. Han ved, hvad det 

drejer sig om, og han har styr 

på det hele. Der er mange 

muligheder for at lave fejl 

og mange faldgruber, derfor 

vil jeg have nogen til at gøre 

det her, som er 100 procent 

opdateret, og det er de i 

LRØ. Tingene er i orden, og 

den sikkerhed betyder meget 

for mig. 

I god tid 

Jakob Aagaard Sørensen og 

DEN MODERNE LANDMAND 

VÆLGER EN LØSNING FRA: 

Kjell Nielsen A/S 

Spettrupvej 7 A · 8722 Hedensted 

Tlf. 75 89 09 77 · Fax 76 74 08 80 

www.kjellnielsen.dk 

Vi tilbyder det bedste indenfor: 

NYBYGNING · RENOVERING · VENTILATION 

STALDINVENTAR · FODERANLÆG 

GYLLETANKE · GYLLESYSTEMER 

Forhør uforbindende om indretningsforslag, priser m.m. 

Tine Lyndgaard Sørensen 

driver ”Kløvergården” på 

75 ha og en produktion af 

4300 slagtesvin. Hun står for 

slagtesvineproduktionen og 

han står for markbruget plus 

sit arbejde som murer. 

Markbruget består af vinterraps, 

hvede, vinterbyg og 

vårbyg. 

- Selv om det er rimeligt 

enkelt og som regel uden de 

store ændringer, er der alligevel 

meget, man skal være opmærksom 

på, og nøjagtigheden 

i arealer er jo helt ud på 

de små decimaler, siger Jakob 

Aagaard Sørensen, der sidder 

i Østjyske Deltidslandmænd, 

som LRØ-foreningerne står 

bag, samt i bestyrelsen for 

Landboforeningen Odder- 

Skanderborg. 

Han får lavet sin mark- og 

gødningsplan i oktober, hvor 

den kommende vækstsæson 

planlægges. 

- Det er rart at få det på 

plads så tidligt som muligt, 

selv om jeg så skal herind 

igen i det tidlige forår, når 

vi kan gå i gang med EUansøgningen. 

Rådgiveransvar 

Tommy Agermose har, 

ligesom sine kolleger, rigtigt 

mange landmænd inde i 

de tidlige forårsmåneder i 

forbindelse med EU-ansøgninger. 

- De fleste har fået lavet 

deres mark- og gødningsplan 

forinden, og den skal måske 

lige have en opdatering, hvis 

der er sket nogle ændringer 

i f.eks. sprøjteplan eller ved- 

Handler du 

efter dine mål? 

Jeg hjælper dig med dine udfordringer, 

så du får den produktion 

og det arbejdsliv, du ønsker. 

Gitte Børsting 

Cert. Life-, Business- 

og Stress Coach 

Vestergade 19, 

7600 Struer. 

Tlf. 60 22 94 60 

www.boerstingcoaching.dk 

Følg en landmand 

og hans rådgiver 

Som planteavler er det vigtigt at have et godt samarbejde 

med sin planteavlskonsulent, både når det gælder papirarbejdet 

og rådgivningen i marken. 

LRØ Avisen starter i dette nummer en lille serie, hvor 

vi følger en landmand og hans rådgiver i forbindelse 

med markarbejdet. 

I de følgende måneder vil vi med udgangspunkt i 

planteavlsarbejdet følge gårdejer Jakob Aagaard Sørensen, 

Hårby ved Skanderborg og planteavlskonsulent Tommy 

Agermose, LRØ. 

Temaet for den første artikel er EU-ansøgningen. 

rørende gødning. Der er også 

nogen, der får gjort det hele 

på én gang. 

- Men ellers tager vi fat på 

EU-ansøgningen og alt, hvad 

den indebærer. Markkort med 

indtegnede marker og fællesskema 

skal være modtaget i 

FødevareErhverv senest den 

27. april. Hvis det ikke er 

sket, bliver støtten nedsat med 

en procent pr. arbejdsdag. 

- Vi indberetter rigtigt 

mange oplysninger, og det 

giver selvfølgelig en vis rutine 

og sikkerhed, at vi skal igennem 

så mange ansøgninger, 

siger Tommy Agermose og 

tilføjer, at man som konsulent 

arbejder under rådgiveransvar. 

- Det er jo en stor sikkerhed 

for landmanden, som 

bliver holdt skadesløs for de 

fejl, som der evt. sker. 

Regelrytteri 

Jakob Aagaard Sørensen har 

haft Tommy Agermose som 

konsulent de sidste fem-seks 

år. 

Landinspektørfirmaet 

Kontaktperson vedr 

landbrugssager: 

Landinspektør Jan Frederiksen 

Mobil: 25 23 16 79 

E-mail: jbf@landplan.dk 

Bonefeld & Bystrup A/S 

Professionel rådgivning 

Effektiv opmåling 

Optimeret sagsstyring: 

- sammenlægning 

- arealoverførsel 

- udstykning 

Strandpromenaden 6 

8700 Horsens 

Tlf 76286060 

Fax 76286061 

E-mail: post@landplan.dk 

www.Bonefeld-Bystrup.dk 

5 

- Vi kender efterhånden 

hinanden godt, og jeg føler 

mig tryg ved den rådgivning, 

jeg får. Det er rart for mig, at 

jeg kan ”uddelegere” en stor 

del af papirarbejdet, for det 

er ikke lige min stærke side, 

og jeg har heller ikke tiden 

til det. 

- Men selv om jeg ”fralægger 

mig ansvaret”, kan jeg 

godt blive lidt irriteret over 

at alt det papirarbejde og bureaukrati, 

vi udsættes for. Det 

fylder alt for meget, siger han. 

For Tommy Agermose er 

det også det faglige, der har 

højeste prioritet. 

- Jeg kan da godt ærgre 

mig over, at regelrytteriet 

efterhånden tager over i forhold 

til den faglige planteavlsrådgivning, 

men det kan 

vi jo ikke rigtigt ændre på. 

Og så handler det bare om 

at få det gjort hurtigst muligt 

og rigtigt, så vi kan komme i 

marken, siger han.

6 Økonomi 


Det ser SKAT på i 2011 

Udbetalinger fra andelsselskaber er ét af de områder, SKAT vil undersøge i 2011 

Af skattekonsulent Anna Boel, 

tlf. 7658 7671, 

e-mail: abo@lro.dk 

Hvert år lægger SKAT en 

plan for, hvilke områder 

SKAT særligt vil se på. 

SKAT har ikke ressourcer til 

at undersøge alle selvangivelser, 

så kontrollen sker 

ved hjælp af stikprøver. 

Virksomheder og skatteydere 

har naturligvis 

interesse i at kende de 

områder, SKAT særligt vil 

sætte fokus på. 

Et af de områder, SKAT vil 

se på, er udbetalinger fra 

andelsselskaber. SKAT vil se, 

om modtager har selvangivet 

beløbet. Andelsselskaber har 

pt. ikke indberetningspligt til 

SKAT vedrørende udbetalinger. 

Derfor er det den enkelte 

modtager af udbetalinger, der 

skal ”huske” at selvangive 

beløbet. SKAT kan anmode 

andelsselskaber om at få lister 

med udbetalingers størrelse 

og modtager. Der har på området 

været en del ansvarssager 

med bødepålæg af særlig 

interesse. 

Særlig interesse 

Vi vil nævne følgende andre 

punkter af særlig interesse for 

landbruget, som SKAT særligt 

vil se på: 

• Handel med fast ejendom 

SKAT vil tjekke opgø- 

relse af ejendomsavance, 

genanbringelse af avancen, 

opgørelse af genvundne 

afskrivninger mm. Der er 

som oftest mange skattekroner 

i de enkelte salg. 

• Afgifter 

Et indsatsområde er afgifter, 

generelt herunder import 

af punktafgiftspligtige varer, 

f.eks. gødning. Ud over 

”papirgennemgang” vil 

SKAT også ud på landevejen 

og tjekke import ved 

grænsen mm. 

• Biler 

Der bliver sat fokus på 

registreringsafgift for at 

afsløre snyd med afgiftsberegningen. 

Dette kan være 

for biler på udenlandske 

nummerplader, gulpladebiler 

og leasede biler. Det bliver 

også tjekket, om ansatte 

kører privat i firmaets bil 

uden at blive beskattet efter 

firmabil-reglerne. Indsatsen 

på dette punkt vil bl.a. bestå 

af kontroller på udvalgte 

steder rundt i landet. 

• Finansielle forretninger 

Reglerne om beskatning 

af finansielle instrumenter, 

f.eks. swaps og futures, 

er meget komplicerede, 

og SKAT har konstateret 

mange fejl i selvangivelser- 

ne. Derfor vil dette område 

være i SKAT’s søgelys. 

• Aktier 

Også på dette område er 

reglerne om beskatning 

komplicerede, og SKAT 

finder relativt mange fejl i 

selvangivelserne. 

• Arbejdsgiver-indberetning 

Arbejdsgivere har fået 

udvidet forpligtelsen til at 

indberette personalegoder. 

SKAT vil tjekke, om 

arbejdsgivere overholder 

denne indberetningspligt. 

LÆS MERE PÅ: LANDBOGRUPPEN.DK Medlem Medlem af: af: 

Jord ved Østbirk 

Landbrugsjord, Smedegade 11, 8752 Østbirk 

Landbrugsjord, Smedegade 11, 8752 Østbirk 

Sags nr: 5011-122 Hermed udbydes 18,3387 ha. 

Sags nr: 5011-122 Hermed udbydes 18,3387 ha. 

hvoraf der er 13,49 ha. agerjord, hvortil der er 

hvoraf der er 13,49 ha. agerjord, hvortil der er 

Eu-støtterettigheder. 

Eu-støtterettigheder. 

Knt.: 2.300.000 

Knt.: 

Udb.: 

2.300.000 

2.300.000 

Udb.: 2.300.000 

Kontakt: 

Kontakt: 

LandboGruppen 

LandboGruppen 

ØST 

ØST 

Erhvervsbyvej 11, 

8700 Horsens 


8700 Horsens 

Tlf.: 76587750 · oest@landbogruppen.dk 


Arealet er beliggende i nærheden af Østbirk by. 

Arealet er beliggende i nærheden af Østbirk by. 

Den resterende del af arealet er naturarealer. 

Den resterende del af arealet er naturarealer. 

Arealet er bortforpagtet til 31.08.2011, 

Arealet 

forpagtningsafgiften 

er bortforpagtet 

for 

til 

2011 

31.08.2011, 

tilfalder sælger. 

forpagtningsafgiften Forpagter har ret til at for fjerne 2011 avlen tilfalder fra arealet, sælger. 

Forpagter selv om dette har ret sker til efter at fjerne 31.08.2011. avlen fra arealet, 

selv om dette sker efter 31.08.2011. 

Hektar: 18,34 

Hektar: 18,34 

Hans Schmidt Jensen 

Statsaut. ejendomsmægler MDE 

Hans haj@landbogruppen.dk 

Schmidt Jensen 

Statsaut. ØST - Tlf.: ejendomsmægler 76587751 MDE 

haj@landbogruppen.dk 

ØST - Tlf.: 76587751 

Hårup - Tæt ved Brædstrup 

Kontakt: 

Kontakt: 

LandboGruppen 

LandboGruppen 

ØST 

ØST 


8700 Horsens 


8700 Horsens 

Tlf.: 7658 7750 · oest@landbogruppen.dk 


Fritidsbrug, Hårupvej 48, 8740 Brædstrup 

Fritidsbrug, Hårupvej 48, 8740 Brædstrup 

Sags nr: 5011-053 Velbeliggende ejendom med 

Sags nr: 5011-053 Velbeliggende ejendom med 

et samlet jordtilliggende på 10,7 ha. Heraf er 

et samlet jordtilliggende på 10,7 ha. Heraf er 

8,9 ha. bortforpagtet. Stuehuset har et 

8,9 ha. bortforpagtet. Stuehuset har et 

boligareal på 224 m² og er vandskuret og med 

boligareal på 224 m² og er vandskuret og med 

mahognivinduer samt tegltag. Dejlig stor 

mahognivinduer samt tegltag. Dejlig stor 

lukket have og en hyggelig gårdsplads. 

lukket have og en hyggelig gårdsplads. 

Udbygningerne består af vinkel bygning, der er 

med 

Udbygningerne 

til at danne ramme 

består af 

om 

vinkel 

den lukkede 

bygning, der er 

gårdsplads. med til at danne Bygningerne ramme indeholder 

om den lukkede 

træpillefyr, gårdsplads. stort Bygningerne disponibelt indeholder rum. Stort 

velindrettet træpillefyr, værksted stort disponibelt og et disponibelt rum. Stort rum. 

velindrettet værksted og et disponibelt rum. 

Udover disse bygninger er der et maskinhus på 

ca. Udover 300 m². disse og bygninger en hal på ca. er der 200 et m², maskinhus uden siderpå 

men ca. 300 med m². fast og gulv. en hal på ca. 200 m², uden sider 

men med fast gulv. 

Knt.: 2.775.000 Hektar: 10,71 

Knt.: 2.775.000 Hektar: 10,71 

Udb.: 150.000 

Udb.: 

Brt./nt.: 21.800/17.500 

150.000 

Brt./nt.: 21.800/17.500 

Rikke Pedersen 

Mæglerassistent 

rip@landbogruppen.dk 


ØST Mæglerassistent - Tlf.: 76587750 


ØST - Tlf.: 76587750 

Gylling - Tæt - Tæt ved ved Odder Odder 

Løve Løve ved ved Bryrup Bryrup 

Kontakt: 

Kontakt: 

LandboGruppen 

LandboGruppen 

ØST 

ØST 

Kontakt: 

Kontakt: 

LandboGruppen 

LandboGruppen 

ØST 

ØST 


8700 Horsens 


8700 Horsens 


8700 Horsens 


8700 Horsens 





Nedlagt landejendom, Søbyvej 37, 8300 

Nedlagt landejendom, Søbyvej 37, 8300 

Sags nr: 5011-113 Velholdt nedlagt landejendom 

Sags nr: 5011-113 Velholdt nedlagt landejendom 

beliggende i naturskønne omgivelser med 

beliggende i naturskønne omgivelser med 

udsigt til åbne marker og Kattegat. 

udsigt til åbne marker og Kattegat. 

Ejendommens grundareal er med sine 5.000 m2 

Ejendommens grundareal er med sine 5.000 m2 

meget overskuelig, og der er mulighed for at 

meget overskuelig, og der er mulighed for at 

tilforpagte et større areal ifølge nærmere aftale 

tilforpagte et større areal ifølge nærmere aftale 

med sælger. Det flotte og stilfulde stuehus er 

Fritidslandbrug, Løvevej 35, 8654 Bryrup 

Fritidslandbrug, Løvevej 35, 8654 Bryrup 

Sags nr: 5011-103 Landejendom beliggende i 

Sags nr: 5011-103 Landejendom beliggende i 

udkanten af Løve by, ikke langt fra Bryrup. 

udkanten af Løve by, ikke langt fra Bryrup. 

Ejendommens jordtilliggende på 7,1 ha. ligger 

Ejendommens jordtilliggende på 7,1 ha. ligger 

samlet omkring ejendommen. Ca. 4,5 ha. 

samlet omkring ejendommen. Ca. 4,5 ha. 

agerjord er bortforpagtet. Resten af arealerne 

agerjord er bortforpagtet. Resten af arealerne 

udgør ca. 1,0 ha. græs og 1,6 ha. til vej, skov og 

udgør ca. 1,0 ha. græs og 1,6 ha. til vej, skov og 

dam. Der er mulighed for god jagt på 

opført 

med 

i 

sælger. 

røde mursten 

Det flotte 

med 

og 

valmet 

stilfulde 

rødt 

stuehus 

tegltag 

er 

ejendommen. 

dam. Der er mulighed for god jagt på 

og 

opført 

hvide sprossede 

i røde mursten 

vinduer. 

med 

Stuehuset 

valmet rødt 

har 

tegltag 

Ejendommens 

ejendommen. 

stuehus, der er hvidpudset og 

nogle og hvide dejlige sprossede store rum vinduer. med en god Stuehuset loftshøjde. har med Ejendommens eternittag har et stuehus, boligareal der på er 206 hvidpudset m2. og 

Dejlig nogle stor dejlige dobbelt store garage rum med med støbt en god gulv. loftshøjde. I 

Isoleret med udhuslænge eternittag har på 144 et boligareal m2 som har på været 206 m2. 

forbindelse Dejlig stor med dobbelt garagen garage er der med et stort støbt gulv. I anvendt Isoleret til skæreri. udhuslænge I forlængelse på 144 m2 af skæreriet som har været er 

vaskerum/grovkøkken forbindelse med garagen med varmt er der vand. et stort 

der et anvendt lager-/depotrum til skæreri. og I et forlængelse værksted. Resten af skæreriet af er 

Endvidere vaskerum/grovkøkken en charmerende med flot varmt ældre vand. 

udhusene der et indeholder lager-/depotrum et gl. hønsehus, og et værksted. Resten af 

staldbygning Endvidere en på charmerende 230 m2 som indeholder flot ældre 

overdækkede udhusene halvtage, indeholder brænderum et gl. hønsehus, og en ældre 

staldrum, staldbygning værksted på 230 og diverse m2 som disponible indeholder rum. ladebygning. overdækkede halvtage, brænderum og en ældre 

staldrum, værksted og diverse disponible rum. 

Knt.: 2.495.000 Hektar: 0,5 

ladebygning. 

Knt.: 2.375.000 Hektar: 7,14 

Knt.: 

Udb.: 

2.495.000 Hektar: 

125.000 Energimærke: 

0,5 

D 

Knt.: 

Udb.: 

2.375.000 Hektar: 

125.000 Energimærke: F 

7,14 

Udb.: 

Brt./nt.: 15.578/13.044 

125.000 Energimærke: D Udb.: 

Brt./nt.: 18.614/14.756 

125.000 Energimærke: F 

Brt./nt.: 15.578/13.044 

Brt./nt.: 18.614/14.756

18. april 2011 Ledelse · Miljø 

Ledelse og aktiv træning 

Utraditionel erfa-gruppe om ledelse for driftsledere 

AF Anne Jacobsen, 

tlf. 7658 7530, 

e-mail: aej@lro.dk 

- Ledelse og aktiv træning 

går godt sammen. Frisk 

luft og fysisk aktivitet 

giver god læring, fordi 

alle er opmærksomme og 

aktive hele tiden. 

Det siger ledelseskonsulent 

Anne Jacobsen, LRØ, der 

kører en landsdækkende 

erfagruppe om ledelse for 

driftsledere fra alle driftsgrene. 

I øjeblikket består den 

udelukkende af driftsledere 

inden for svineproduktion 

med personaleansvar for flere 

ansatte, og der er ledige pladser 

i gruppen. 

Gruppen for driftsledere er 

en utraditionel erfa-gruppe, 

som to gange om året har 

møder over to dage for at 

kunne arbejde i dybden med 

de emner, der er sat på dagsordenen. 

Ca. hver anden gang 

foregår undervisningen helt 

alternativt udendørs og med 

masser af aktivitet. 

- Deltagerne mener, de 

lærer mest, når de bevæger 

sig. De har en anden åbenhed, 

end når de sidder rundt om 

et bord, og de oplever selv, 

at de er mere ærlige og mere 

frigjorte, siger Anne Jacobsen. 

- Vi vil udfordres 

Anne Jacobsen fortæller, at 

Inspiration til nye veje 

Få nye vinkler på strategien i erfa-gruppe for ejere 

- Få nye og skæve vinkler 

på strategien, som kan 

inspirere til at gå nye 

veje. Udnyt krisen positivt, 

gør noget andet og 

træf beslutninger, som er 

anderledes. 

Det er udgangspunktet for en 

landsdækkende erfa-gruppe 

om strategi og ledelse for 

ejere af svineproduktioner 

gruppens medlemmer har 

sagt om gruppen, at ”det skal 

handle om ledelse, og vi vil 

udfordres”. Indholdet aftales 

fra gang til gang, og deltagerne 

foreslår emner, som vi så finder 

undervisere til. Næste gang er 

emnet det personlige lederskab 

og teamet. Det bliver med 

masser af praktisk træning, 

hvor vi får hjælp fra et par 

tidligere jægersoldater. Næste 

modul ligger i starten af maj, så 

det er nu man skal melde sig, 

hvis man vil være med. 

Personlig fremtræden 

Gruppen har tidligere 

arbejdet med betydningen 

Tilskud til ny miljøteknologi 

Af driftsøkonomikonsulent 

Pernille Ræbild Olsen, 

tlf. 7658 7525, 

e-mail: pro@lro.dk 

med mere end syv ansatte. 

Gruppen har kørt i tre-fire 

år, og der er nu plads til nye 

deltagere. 

- Det er vigtigt en gang 

imellem at løsrive sig fra 

sit eget erhverv og få nogle 

helt nye input og vinkler på 

dét, man arbejder med, siger 

ledelseskonsulent Anne Jacobsen, 

LRØ, som står for den 

landsdækkende erfa-gruppe. 

Ordning om investering i miljøteknologi kommer snart 

Overvejer du at investere 

i ny miljøteknologi, er det 

snart muligt at få tilskud 

fra tilskudsordningen 

under Grøn Vækst. 

Tilskuddet kan udgøre op til 

40 procent af de tilskudsberettigede 

udgifter. 

Ansøgningsperioden er 

endnu ukendt men forventes 

at blive 1. juni til 15. august 

2011. 

Ordningens formål er, gennem 

tilskud til investeringer 

i nye processer og teknolo- 

- Det er ønsket blandt deltagerne, 

og derfor er temaet 

for det kommende år ”Inspiration 

til nye veje”. Vi har 

sammensat et program ud fra 

dette ønske, og gruppen vil 

møde personer, der har haft 

modet til at prøve noget nyt, 

og som har fået succes med 

det. Det er både landmænd 

og ejere fra andre erhverv. 

- Det er altid godt at 

gier på jordbrugsbedrifter, at 

reducere miljø- og klimabelastningen 

fra den primære 

jordbrugsproduktion. 

Når betingelserne bliver 

udmeldt fra FødevarerErhverv, 

vil LRØ orientere 

blive udfordret på, hvorfor 

man gør tingene, som man 

gør. Gruppens medlemmer 

udfordrer i høj grad hinanden 

under ”bordet rundt” og 

lader sig udfordre af eksterne 

indledere. Det giver kvalificerede 

beslutninger, siger Anne 

Jacobsen 

Forfølg drømmen 

Programmet byder på indlæg 

herom på hjemmesiden under 

støtteordninger, samt i LRØavisen. 

Eksempler på tilskudsberettigede 

teknologier kan være: 

• Biologisk luftrensning 

• Gyllekøling 

Hestens reaktion fortæller om dit kropssprog 

af personlig fremtræden i 

forhold til at få medarbejdere 

til at følge lederen. 

- Her trænede vi ved hjælp 

af heste, der var gode til at 

fortælle, om kropssproget talte 

tydeligt eller ej. 

Gruppen har også arbejdet 

med lean, den svære samtale, 

kommunikation, det personlige 

lederskab, opbygning af 

team og mange andre emner, 

der kan skærpe de ledelsesmæssige 

evner. 

ved personer, som har forfulgt 

deres drømme og som har 

haft mod til at tage springet 

til at prøve noget nyt. Det 

gælder både folk i landbruget 

og folk fra andre erhverv. 

På et af de kommende 

møder er der således besøg af 

en person, der har succes med 

at drive biograf på landet, og 

senere vil der være indlæg 

ved folk, som har etableret 

sig i udlandet og taget nye og 

utraditionelle driftsgrene op. 

- Vi kan godt have en 

tendens til at gå og bekræfte 

hinanden i dét, vi gør, men 

en gang imellem er det godt 

at høre om noget, der er helt 

anderledes. Det kan være med 

til at udvikle ens egen strategi. 

• Gylleforsuring 

• Robotskraber til kvæg med 

spaltegulv 

• Radrenser og båndsprøjte 

evt. med GPS 

• Marksprøjte - Sensorbaseret 

ukrudssprøjte 

7 

- Jeg har hørt deltagere på 

holdet sige, at det er det fedeste 

kursus, de har været på, 

og det er min fornemmelse, at 

de får rigtigt meget ud af den 

kursusform, vi her har valgt, 

siger Anne Jacobsen. 

Kurset afvikles i regi af 

DLBR Ledelsesrådgivning. 

Hvis man er interesseret i at 

deltage, kan man rette henvendelse 

til Anne Jacobsen på 

tlf. 7658 7530. 

Anne Jacobsen fortæller, at 

der som et fast punkt i erfagruppen 

er ”bordet rundt”. 

Der er også benchmark på 

resultater fra bedrifterne, og 

der bliver drøftet faglige og 

produktionsmæssige forhold. 

Udgangspunktet for gruppen 

er strategi og ledelse, og deltagerne 

bliver løbende udfordret 

på, hvordan de kan udvikle sig 

som ledere, tilføjer hun. 

Kurset afvikles i regi af 

DLBR Ledelsesrådgivning. 

Hvis man er interesseret i at 

deltage, kan man rette henvendelse 

til Anne Jacobsen på 

tlf. 7658 7530. 

• Automatisk fodring mixeranlæg 

(kvæg) 

Der kan ske ændringer, da de 

endelige betingelser endnu 

ikke er udmeldt. 

LRØ vil meget gerne være 

behjælpelig med ansøgningen 

og spørgsmål i forbindelse 

hermed. Kontakt Pernille 

Ræbild Olsen. 

Der er afsat en ramme på 145 mio. kr., som forventes fordelt efter fem indsatsområder. 

Indsatsområde Minimumskrav 

1) Reduktion af lugtgener, klimagasser og ammoniakemission 10% reduktion, 30% ved klimagasser 

2) Reduktion af pesticidanvendelse 10% reduktion 

3) Reduktion af tab af næringsstoffer ved fordring Samlet bedømmelse pga. flere effekter 

4) Reduktion af energi-, vand-, næringsstof- og pesticidforbrug i gartnerisektoren 10% reduktion 

5) Tilbageholdelse af næringsstof fra markerne (minivådområder) Større oplandsarealer (min 30 ha)

8 Tema · Svin 


Ret fokus på dét du kan gøre noget ved 

Vigtigt at stille skarpt på de nære forhold i svineproduktionen, du kan gøre noget ved 

I erkendelse af, at notering, 

foderpriser og politisk 

indblanding er meget 

vanskeligt at gøre noget 

ved, er det vigtigt at rette 

fokus på det nære og på 

produktionen i stalden. 

På den baggrund sætter LRØ 

Avisen i dette nummer tema 

på svineproduktion ud fra 

temaet ”Dét, du kan gøre 

noget ved”. 

- Det er vigtigt, at man 

som svineproducent ser væk 

fra noteringen og andre forhold, 

vi kun har lille indflydelse 

på, siger svineprodukti- 

DB-Tjek afslører hvor du er god... 

...og hvor du kan øge dit dækningsbidrag 

Af svinekonsulent 

Niels Hegelund, tlf. 7658 7552, 

e-mail nih@lro.dk 

DB-Tjek for 2. halvår 2010 

viser store variationer i DB. 

Dan Avl 

onskonsulent Bjarne Lassesen, 

LRØ. 

Han oplyser, at samme 

tema var i fokus på LRØ 

Svinekongres den 28. marts i 

LandbrugetsHus. 

- Gennem en række korte 

indlæg om både sohold og 

slagtesvin blev temaet belyst. 

Spørgelysten var god, og 

deltagerne fik vendt og drejet 

oplæggene med input fra 

både indledere og landmandskolleger, 

fortæller han. 

Energi og motivation 

Afslutningen gav formanden 

for svineudvalget, Henrik 

På slagtesvinesiden går DB fra 

50 kr/gris til 250 kr/gris. 

I soholdet med 30 kg grise 

svinger DB fra 2300 kr til 

6000 kr/so. 

Hvad skyldes de store 

udsving? 

De høje foderpriser gør sit 

til, at foderforbrug især slår 

kraftigt igennem. 

På hosstående graf ses 66 

besætninger rangeret efter 

DB. Nr. 1 har altså det højeste. 

Linjen på tværs viser sammenhængen 

mellem foderforbrug 

og dækningsbidrag. 

Der er en meget tydelig 

sammenhæng mellem lavt 

foderforbrug og højt DB. 

Derfor: Sørg for at have overblik 

over foderforbruget og 

arbejd hele tiden på at få det 

så lavt som muligt. 

TUSKÆRGÅRD 

OPFORMERING 

LY/YL SOPOLTE & GYLTE 

BESÆTNING 1: SPF + MYC + AP2 - 6 - 12 + VAC 

BESÆTNING 2: SPF-X 

Tlf. 20 40 85 32: Jacob Uth 

Tlf. 86 55 85 32/40 19 85 32: Inger & Niels Thomsen 

Nielsen, i form af en peptalk. 

Her fokuserede han på, hvordan 

rådgivning kan bruges til 

at give energi og motivation. 

Det at have fokus på nogle 

handlingsplaner der så lykkes 

– det virker. 

Samtidig er det vigtigere 

end nogensinde at vise banken, 

at man som landmand 

evner at opsætte handlingsplaner, 

arbejde efter dem og 

ikke mindst indfri dem, lød 

budskabet. 

På de følgende sider er 

der bl.a. indlæg om farestald, 

arbejdsplanlægning, DB Tjek, 

levering af slagtesvin, gårdråd, 

miljøforhold og andre faglige 

emner. 

På temasiderne kan der 

desuden læses om LRØ’s 

udlandsrådgivning på svineområdet. 

(let.) 

Vigtigt at have handlingsplaner 

og arbejde efter dem. 

På sosiden er den vigtigste parameter fortsat grise per årsso. Herunder 

ses besætningerne rangeret efter DB og antal fravænnede grise per årsso 

op af X-aksen. Der er en helt klar sammenhæng. men det ses også 

at der er nogle besætninger, der køber guld for dyrt. De bruger alt for 

meget ekstra pullimut og dyre smågriseblandinger for at få de sidste 

grise med. Og de sidste grise bliver dermed for dyre. 

 

 

 

 

 

 

gennemsnittet ligger på 29,8 fravænnede grise/årsso. Det er utroligt 

flot i forhold til landsgennemsnittet, som ligger på 27,5 og lrØ’s 

hitliste gennemsnit på 28,2. Så generelt er det de bedre besætninger, 

der har deltaget i DB-Tjek.

18. april 2011 Tema: Svin 

2013 til debat 

Temagruppe om kommende nye regler 

- Hvad skal en 2013-plan 

indeholde, skal jeg køre 

med reduceret eller uændret 

produktion og hvilken 

type stier og fodringssystemer 

til løsgående søer 

skal jeg vælge? 

Spørgsmålene er mange, når 

det gælder de kommende nye 

lovkrav til opstaldning af søer 

fra 2013, som er emnet for en 

temagruppe i LRØ Svinerådgivning. 

To af deltagerne i grup- 

pen, Niels Thomsen, Saksild 

og Erik Duus, Solbjerg, føler 

begge, at de får et godt udbytte 

af at deltage. 

- Det er godt at snakke 

med andre, der er i den 

samme situation som én selv. 

Vi kommer med vores egne 

planer, og vi får et modspil fra 

de andre, siger Erik Duus. 

- Vi får ny viden på området, 

og vi får snakket om 

fordele og ulemper ved de 

forskellige systemer. Det gør, 

at man bliver bedre rustet, når 

2013 funktionelle 

indretninger 

Find løsninger, der passer til din besætning 

Af svinekonsulent Jes Klausen, 

tlf. tlf. 7658 7555, 

e-mail: jek@lro.dk 

De fleste, der skal slippe 

søerne løse inden 2013, 

har ikke mulighed for 

at bygge en ny stald til 

løsgående søer. 

Af chefkonsulent 

Per Knudsen, tlf. 7658 7540, 

e-mail prk@lro.dk 

Actions Cards er en ny 

metode til oplæring og 

styring af rutinerne i 

f.eks. farestalden. 

I stedet for lange beskrivelser 

på tekst og i tale laves 

et antal billeder med de 

grænsetilfælde, hvor der skal 

tages action på det, man ser. 

Derfor er vinkelsliberudgaven 

ofte den eneste 

aktuelle løsning. Indretning 

af stalde til løsgående 

drægtige søer i eksisterende 

stalde kræver ofte, at flere 

muligheder kan diskuteres 

på én gang. 

Det kræver erfaring med 

både staldindretning, adfærd 

ved løsgående søer, arbejds- 

F.eks. hvornår og hvordan 

skal der reguleres foder i en 

farestald. Der laves et antal 

billeder, der viser hvordan 

sokrybben ser ud: - når 

soen blot skal følge kurven, 

- når soen skal have ekstra 

foder, - når soen skal sættes 

lidt ned men følge kurven, 

- når soen skal have pause 

med en eller flere udfodringer, 

osv. 

Dette er bare et eksempel 

på beslutninger, der er 

beslutningerne skal træffes, 

siger Niels Thomsen. 

Besætningsbesøg 

Erik Duus har 620 søer, og 

han lægger op til ændringer 

i bestående bygninger. Niels 

Thomsen har 650 søer, hvoraf 

de 450 er i et staldsystem, 

der ikke lever op til kravene 

fra 2013. Han satser også 

på ændring i de bestående 

bygninger. 

Deltagerne i gruppen har 

været ude at se andre besæt- 

rutiner og lovgivning at 

skabe de rigtige løsninger, 

der passer til den enkelte 

besætning. 

Ved at inddrage gangarealer 

og udnytte eksisterende 

spaltegulv, kan der som 

regel findes plads til næsten 

samme antal årssøer og 

sikres, at gødningen falder 

de rigtige steder. 

Styr rutiner med 

Action Cards 

Effektivt hjælpemiddel til ens arbejdsgange 

vanskelige at kommunikere 

uden billeder. 

I besætninger med flere 

medarbejdere er actions 

cards et effektivt hjælpemiddel 

til hurtigt at få 

rutinerne ensrettet, så alle 

udfører rutinerne ens. 

Actions Cards er billeder, 

der kan ligge i brystlommen, 

så de bruges i stalden 

og ikke bare ligger i en 

mappe i kontoret. 

ninger, så de kunne danne 

sig et indtryk af, hvordan 

systemerne fungerer. 

- Det handler jo om at 

foretage nogle ændringer, så 

vi kan fortsætte med en lovlig 

produktion. Som det ser ud 

nu, tør vi ikke tro på, at der 

bliver givet en dispensation 

for de nye regler, siger de to 

svineproducenter. 

Nye grupper 

Forløbet for gruppen er 

introduktion, økonomi, stald- 

Sæt ikke grisene ud 

Trods svære tider bedst for de fleste at fortsætte 

produktionen 


Bjarke Lassesen, tlf. 7658 7554, 

e-mail bjl@lro.dk 

Så klart er budskabet, 

medmindre du har et klart 

alternativ og mulighed for 

anden tilsvarende indkomst. 

Godt nok betyder udefrakommende 

forhold som 

notering, foderpriser og 

produktionsanlæggets alder, 

indretning og stand, at det 

kan være både surt og koste 

ekstra penge i en periode. 

Det kan fjerne motivationen 

men ændrer ikke ved, 

at selv et beskedent positivt 

DB1 over min. tre måneder 

for slagtesvineproduktion og 

seks måneder for sohold gør, 

at vi anbefaler at fortsætte 

produktionen. 

Et eksempel for en sobesætning 

med 200 årssøer 

viser, at der ”kun” kan spares 

udgifter på ca. 1.000 kr/årsso 

ved at sætte grisene ud. Til 

gengæld skal prisforholdene 

være meget dårlige, for at 

9 

DB1 ikke er mere end 1.000 

kr/årsso. 

I eksemplet viser det sig, 

at plus-minus en gris/årsso 

flytter 250 kr., plus-minus 50 

øre/FE flytter 1.200 kr/årsso 

og 50 øre på noteringen flytter 

550 kr/årsso. 

Alt i alt kræver beslutningen 

om at sætter grisene ud 

bare et eller to år ”før tiden”, 

at man beregner bedriftens 

samlede økonomi. 

Grisene er svære at undvære! 

Se side 12. 

Sektionering af farestald 

En oplagt mulighed for at undgå smittespredning 

Af svinekonsulent Laust Skov, 

tlf. 7658 7547. e-mail las@lro.dk 

Der er enighed om, at 

stalde til smågrise og 

slagtesvin skal være 

opdelt i sektioner. Sektioner 

forhindrer, at mange 

smitsomme sygdomme 

kan spredes mellem grise i 

forskellige aldersgrupper. 

Samme enighed om staldindretningen 

af farestalden i 

sektioner er af nyere dato, 

og derfor er mange fare- 

niels Thomsen og erik Duus har gavn af den sparring og de input, de 

får i temagruppen. 

systemer, ombygninger, besætningsbesøg 

og afslutning. 

De enkelte deltageres planer 

og strategi drøftes løbende. 

Gruppen mødes fire gange 

i LandbrugetsHus, og der er 

stalde indrettet som et stort 

staldrum til alle diegivende 

søer. 

Nye og gamle virussygdomme 

kan imidlertid 

tage ophold i farestaden og 

købende smitte nye grise. En 

udvikling, der ikke kan stoppes 

uden at adskille aldersgrupperne. 

Ældre farestalde 

kan deles op i sektioner. 

Hvordan opdelingen skal 

foretages, er helt forskellig 

fra stald til stald, men det er 

næsten altid en løsning, som 

kan anvendes. 

lagt to besætningsbesøg ind. 

Nye grupper dannes efter 

behov, henvendelse til Helle 

Hartvigsen, tlf. 7658 7550, 

e-mail heh@lro.dk 

(let.) 

Sektionering kan ofte 

kombineres med holddrift 

i soholdet, hvis antallet af 

sektioner er svært at tilpasse 

til ugedrift. 

Omkostningerne til at 

sektionere farestalden vil variere 

meget, men blot mindre 

forbedringer af sundheden 

og reduceret medicinforbrug 

vil næsten altid være tjent 

hjem over en kort årrække. 

En aktuel investering, også i 

krisetider.

10 Tema: Svin 


Den rigtige vægt 

Vigtigt at levere sine slagtesvin i rette tid 

Af Niels Hegelund 

at holde styr på, om det er Med 1,5 kr./Fes mang- 

oprydning eller en reel leveler der 32 kr. per gris for de 

Får du leveret dine grise rance, kan du med fordel få et grise, der er leveret to uger 

i rette tid? Hverken for ekstra leverandørnummer til for tidligt. En gris vokser ca. 

tunge eller for lette. Målet oprydningsholdet. 

fem kg slagtevægt per uge til 

er at få det maksimale For at opfylde målet skal sidst. Med et forventet DB på 

dækningsbidrag ud af flest du være dygtig til at finde 122 kr. mangler der altså 26 

mulige grise. 

grisenes vægt. Det mest nøj- procent af dækningsbidraget 

agtige redskab til dette er på disse grise. 

Hold øje med din afregning. en grisevægt. Når den bliver Med 2 kr./Fes koster det 

Og sæt dig nogle mål for brugt rigtigt, kan sprednin- syv kr. at slagte en gris to 

hvor mange grise, der må gen på en leverance holdes uger for tidligt. MEN – det 

være for lette og for tunge. indenfor fire kg. Dette kan er til gengæld 50 procent af 

Et ambitiøst mål vil være, at du tjekke på din E-kontrol i dækningsbidraget. 

75 procent af grisene bliver Agrosoft. 

Med 5000 slagtesvin og 25 

leveret indenfor 82-88 kg Vi kan alle sammen se, at procent leveret to uger for tid- 

slagtevægt. Og at resten bliver det er noget juks at levere ligt, så koster det årligt 40.000 

leveret fra 76 kg til 82 kg. undervægtige grise, for der er kr. i manglende DB. (1,5 kr./ 

Når du tømmer en sektion, et direkte fradrag. Men ved Fes). Hvis du skal bruge to 

vil det typisk gøres på tre-fire du hvor meget dækningsbi- timer mere per leverance for 

leverancer. Den sidste levedrag der mangler på de grise, at undgå dette, så har du 385 

rance er oprydning, hvor du der er leveret mellem 70 og kr. i timen. Hvor kan du tjene 

ikke kan opfylde målet. For 83 kg slagtet? 

så god en timeløn henne? 

Af virksomhedsøkonom 

Casper Steenfeldt-Møller, 

tlf. 7658 7528, 

Tab i DB/gris. ad lib. fodring 

e-mail: csm@lro.dk 

Foderpris 2 uger 1 uge 1 uge 2 uger Norm 

for tidligt for tidligt for sent for sent DB/gris 

1,25 kr. 45 kr. 22 kr. 11 kr. 50 kr. 177 kr 

1,50 kr. 32 kr. 15 kr. 18 kr. 70 kr. 122 kr 

1,75 kr. 20 kr. 9 kr. 25 kr. 80 kr. 65 kr 

2,00 kr. 

Ved 10 kr. i notering 

7 kr. 2,5 kr. 31 kr. 90 kr. 13 kr 

www.ju.dk 

- en klasse bedre! 

Viden • Visioner • Venskaber 

Fra grunduddannelse til videregående uddannelse: • Landmand • Jordbrugsmaskinfører • Jordbrugsteknolog 

(Landbrug, Teknik og bygninger, Jordbrugsøkonomi, Gartneri, Landskab og anlæg, Miljø og natur) • Produktionsleder 

• Virksomhedsleder • agrarøkonom 

BILLIGE PRISER 

HURTIG UDRYKNING... 

NY TERRÆNGÅENDE LASTBIL DER 

KAN KLARE ALLE OPGAVER SELV I 

VÅDT OG MUDRET FØRE. 

BRÆDSTRUP DÆKCENTER 

Energivej 7 . 8740 Brædstrup . Tlf. 75 75 22 66 . Fax 75 75 31 19 

Mail: rststop@braedstrup-daekcenter.dk . www.braedstrup-daekcenter.dk 

Gårdråd og 

bestyrelser - et 

stigende behov 

Giver et konstruktivt pres på virksomheden 

landbrugsrådgivning... 

Mere dig 

Som en følge af den 

aktuelle økonomiske 

situation fornemmer vi 

i branchen et stigende 

ønske og behov for 

etablering af gårdråd og 

gårdbestyrelser. 

Et sådant ledelsesorgan vil 

som udgangspunkt medføre 

en øget troværdighed 

overfor kreditgiver, som 

kan være essentiel for forretningen. 

Men ikke mindst kan 

man ved oprettelse af et 

gårdråd eller gårdbestyrelse 

sætte et sundt og konstruktivt 

pres på sig selv som 

virksomhedsleder, et pres 

som ofte gør en forskel. 

De to situationer, hvor 

der forventes etableret 

I Den Jyske Sparekasse er vi ikke bare lokale. Vi er 

nærværende - og det er mere værd. Vi har mange 

års erfaring på landbrugsområdet og et indgående 

kendskab til netop din egn. 

Jens Michael Jensen 

landbrugschef 

tlf. 76 28 19 31 

jmj@djs.dk 

Arne Jacobsen 

landbrugschef 

tlf. 76 72 09 40 

aj@djs.dk 

gårdråd eller gårdbestyrelse, 

vil typisk være hvor bedrifterne 

enten bliver meget 

store, eller hvor det indgår 

som et led i en handlingsplan 

for at sikre en positiv 

økonomisk udvikling. 

Det kan være et krav fra 

banken eller efter eget initiativ 

for at vise, at der tages 

hånd om problemerne. 

Gårdråd eller gårdbestyrelse? 

Et gårdråd er ”frivilligt”, 

og dets funktion er i 

udgangspunktet vejledende 

og støttende. Vælger man 

en bestyrelse, er det mere 

forpligtende for landmanden 

og i sin rene form 

lægges der beslutningsmyndighed 

over til bestyrelsen, 

som får et medansvar for de 

beslutninger, der træffes. 

www.djs.dk

18. april 2011 Tema: Svin 

Tre kritiske døgn 

Dagene omkring faringstidspunktet er afgørende 


Anders Peter Andersen, 

tlf. 7658 7541, 

e-mail: apa@lro.dk 

I farestalden er de tre 

dage omkring soens faring 

af afgørende betydning, 

både for soen og for smågrisene. 

Dag -1: 

Her skal der ses på, hvilket 

nærmiljø vi tilbyder soen ved 

indsættelse. Det er ikke godt 

at sætte søer ind i en ikke 

helt tør og varm farestald. 

Det kan være med til at give 

soen en skidt start med en 

begyndende yverbetændelse, 

allerede inden hun har faret. 

Her skal også tænkes på, om 

soen får nok energi til at klare 

faringen, hvis hun farer sent. 

Dag 0: 

Her skal det sikres, at der 

foretages tilstrækkeligt, men 

ikke for meget, faringshjælp. 

Og det skal sikres, at alle 

grisene får nok råmælk uanset 

størrelse. Hvis der vælges at 

lave en split-amning, skal der 

lægges minimum 10 grise ud 

til soen. Ved kun at lægge fem 

smågrise ud, er det ikke nok 

stimulation af yveret. Husk 

at det er bedre at gøre det i 

2 gange 1 time end 1 gang 2 

timer. Grisene bliver kolde, 

hvis de ligger forlænge ude 

hos soen uden at have mulighed 

for at komme retur ind 

under varmelampen. 

Dag 1: 

Det skal sikres, at soen har det 

godt med det rigtige foder 

og ikke mindst tilstrækkelig 

vandmængde til rådighed. 

Hvis vi sikrer, at soen er i 

orden, skal hun nok tage sig 

af dét med at passe grisene. 

Så pas soen, så passer hun 

grisene! 

Arbejdsplanlægning 

Af svinekonsulent Anders Peter Andersen 

Hvad der er sparet er tjent - alle skridt tæller! 

Der bør laves en afdækning af, hvilken rute rundt i stalden, der benyttes til de forskellige 

opgaver. Ved at afdække bevægelses mønstret i stalden kan der med held findes mange 

ekstra timer i løbet af et år. Ved at tage mere end én ting med sig, når man går sin runde, 

kan der spares tid. 

Et eksempel kunne være, at øsen til at tømme trug med blev bragt med rundt, når der 

blev justeret foder. Eller at der laves enkeltdyrs behandling samtidig med at der gives 

træmel eller smågrisefoder. 

Som de siger i USA: Work smarter not harder! 

www.landinspektoerkontoret.dk 

Matrikulære opgaver 

Skelfastlæggelse 

Teknisk opmåling 

Landinspektørkontoret 

Allégade 3 st. th. 

8700 Horsens 

Bygningsafsætning 

Ejerlejligheder 

Lejemålsberegning 

Servitutter 

E-Tinglysning 

Lokalplanlægning 

Tlf. 7564 6442 

Mobil 4092 9413 

mail@lspk.dk 

Soens trivsel er afgørende for smågrisene. 

Plan for poltestyring 

Giver et godt overblik i poltestalden 

Af svinekonsulent Jes Klausen, 

tlf. tlf. 7658 7555, 

e-mail: jek@lro.dk 

”Seks læg pr polt”. Det 

er målet for alle polte, 

som løbes i et sohold. 

Det er dog langt fra virkeligheden 

i over 90 procent 

af besætningerne. Ofte bli- 

Avlsdyrsformidling 

Ønsker du at købe 

eller sælge dyr, 

da kontakt nedenstående 

formidler: 

 

ver 40 procent af de løbne 

polte udsat efter første og 

andet læg. Det er både dyrt 

og unødvendigt. Løsningen 

er at få lavet en plan for 

poltestyringen. 

Med en plan opnår man 

flere positive ting. Dels ved 

alle, hvilke polte der kan 

løbes, der bliver løbet polte 

i weekenden, rutinerne 

RDM, SDM og DRH 

Holger Schønning, Fredericia, Telefon 75 94 27 15 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

omkring poltene forsvinder 

ikke ved medarbejderskift, 

ugeholdets størrelse kan 

planlægges, effektiviteten 

forbedres osv. 

Poltestyringen laves som 

en visuel oversigt med 

staldtegning og beskrivelse 

af de nødvendige rutiner fra 

indkøb/indtag over løbning 

til faring. 

 

 

 

11

12 Miljø: Svin 


Nye krav til gyllebeholdere 

Hvis tanken ligger tæt ved vandløb og søer, kan der nu kræves alarmsystem 

og terrænændring eller beholderbarrierer 

Af Mie Kruuse Meineche, 

tlf. 7658 7549, 

e-mail: mim@lro.dk 

Alle eksisterende gyllebeholdere, 

der ligger enten i 

risikoområde eller indenfor 

eller nærmere end 100 

meter fra vandløb/sø over 

100 m2, skal være udstyret 

med alarmsystem. 

Ved risikoområde forstås områder, 

hvor terrænet skråner 

med en gennemsnitlig hældning 

på mere end seks grader 

fra beholderen mod vandløb 

eller sø med et areal større 

end 100 kvadratmeter. 

De nye regler om eksisterende 

gyllebeholdere trådte i 

kraft den 12. februar 2011. 

Gyllebeholdere, der ligger 

indenfor risikoområder 

men er beliggende mere end 

100 meter fra vandløb/sø 

over 100 kvadratmeter, skal 

etablere terrænændring samt 

alarmsystem. 

Gyllebeholdere, der både 

ligger i risikoområde og 

indenfor eller nærmere end 

100 meter fra vandløb/sø 

over 100 kvadratmeter, skal 

etablere beholderbarriere 

samt alarmsystem. 

Alternativt til etablering af 

gyllebarrieren, hvor denne er 

påkrævet, er afvikling af beholderen, 

når denne er 20 år 

gammel. Afviklingen skal dog 

tidligst være sket den 1. januar 

2017 eller ved udgangen af 

den otte-årige retsbeskyttelsesperiode 

på beholderen, 

hvis denne løber længere end 

1. januar 2017. 

Såfremt muligheden med 

afvikling anvendes, skal 

driftsherre indsende en plan 

Overvejelser om 2013 

Tilpasninger må ikke ske på bekostning af lavere effektivitet 

Af driftsøkonomikonsulent 

Ole Lillelund, tlf. 7658 7522, 

e-mail oll@lro.dk og 

svinekonsulent Laust Skou, 

tlf. 7658 7547, e-mail las@lro.dk 

På trods af et ekstremt 

dårligt bytteforhold mellem 

foder og svinekød, 

vil det være økonomisk 

forsvarligt for mange at 

fortsætte med sohold efter 

2013. 

Så længe det dækningsbidrag, 

man kan tjene ved at fortsætte 

med soholdet, er større 

end de kapacitetsomkostninger, 

der falder bort, hvis man 

stopper - så er det økonomisk 

forsvarligt at fortsætte. Men 

der kan være andre grunde til 

at stoppe. 

Kravet om løse søer i 

drægtighedsperioden kan 

være en grund til at stoppe 

med sohold. Men vores 

beregninger viser, at det godt 

kan betale sig at lave 2013-tilpasninger, 

men det må ikke 

ske på bekostning af en lavere 

produktion eller en lavere 

effektivitet. 

Kan forsvares 

Eksemplet viser, at der i en 

besætning med 300 søer med 

smågrise årligt er 790.000 kr. 

i sparede kapacitetsomkostninger, 

hvis vi stopper med 

soholdet. Samtidig har vi 

beregnet, at dækningsbidraget 

ved at fortsætte er på 900.000 

kr. årligt (aktuelle 2011-tal) 

og på mindst 1,2 mill kr. i et 

”normalt” år. 

Så selv i et dårligt år som 

2011 kan det godt forsvares 

at fortsætte med soholdet. I 

kortere perioder med en lav 

puljepris og en høj pris på 

foder, kan det godt nogen 

steder give et underskud, men 

ser vi fremad, forventer vi årligt 

at miste over 400.000 kr., 

hvis vi vælger at stoppe. 

Individuelt 

Dette regnestykke er naturligvis 

individuelt, og det skal 

eksempel: eksisterende bygning, færre søer 

”Overskud” ved fortsat produktion 

kr. i alt 

400.000 

Årlig omkost. 2013 renov., 25 % af 200 tkr. -50.000 

Mistet DB, 50 søer * 4.000 kr. -200.000 -250.000 

Årligt bidrag, kr: 150.000 

eksempel: nye gyltestier, uændret produktion 

”Overskud” ved fortsat produktion 

kr. i alt 

400.000 

Årlig omkost. 2013 renov., 25 % af 200 tkr. -50.000 

Årlig omkost. 40 nye gyltestier 25 % af 320 tkr. -80.000 -130.000 

Årligt bidrag, kr: 270.000 

for afvikling af beholderen 

til kommunen senest den 1. 

oktober 2011. 

Hvornår? 

Hvis din gyllebeholder(e) er 

opført før den 15. februar 

2011 og omfattet af ovenstående, 

skal afværgeforanstaltningerne 

være etableret senest 

1. januar 2012. En afviklingsplan 

skal dog allerede være 

kommunen i hænde senest 1. 

oktober 2011. 

Etableringen skal anmeldes 

til kommunen, inden den 

foretages. Såfremt kommunen 

ikke har gjort indsigelse mod 

byggeriet indenfor to uger fra 

modtagelsen af anmeldelsen, 

kan etableringen bringes til 

udførelse. 

laves på jeres egen bedrift. I 

denne overvejelse skal også 

indgå forhold som gyllens 

værdi i markbruget og værdien 

af eget korn. Disse beløb 

vil reducere beløbet, der falder 

bort. En eventuel indtægt 

ved at udleje smågrisestalden 

lægges til det beløb, der falder 

bort. 

I vores eksempel, er det to 

ansatte, der passer soholdet. 

Hvis ejeren selv er med, er 

der kun én lønudgift, der 

falder bort. Men så skal det 

overvejes, om ejeren kan 

skaffe en indtægt uden for 

bedriften. Denne indtægt skal 

lægges til de omkostninger, 

der falder bort. 

Udgift til renovering 

Ovenfor har vi konkluderet, 

at der er 400.000 kr. at hente, 

hvis vi fortsætter med soholdet. 

Men vi kan kun fortsætte, 

hvis vi laver en 2013-renovering. 

Vi har set på to muligheder: 

Den ene mulighed er, 

at vi bliver i de eksisterende 

bygninger, men reducerer 

med 50 søer. Den anden mulighed 

er, at vi bygger 40 nye 

drægtighedspladser (gylte i en 

Afværgeforanstaltninger 

Alarmsystem: 

System, som kan registrere pludselige fald af overfladen i 

beholderen til opbevaring af flydende husdyrgødning og 

meddele dette elektronisk til driftsherren. 

Terrænændring: 

Terrænændring, der mindst kan tilbageholde 25 kubikmeter 

flydende husdyrgødning. 

Beholderbarriere: 

Barriere, eventuelt i form af jordvold, der mindst kan 

tilbageholde den del af beholderens indhold, der er 

beliggende over terræn. 

Barrieren skal etableres som en jordvold eller en vold 

af samme materialer som den beholder den opføres omkring. 

Farverne skal være i samme farve som beholderen 

eller i jordfarve. 

Afstanden mellem beholderen og barrierens fod må 

maksimalt være 20 meter. 

Barrierens højde må maksimalt være 1 meter under 

beholderens højde over terræn. 

Barrieren placeres ikke nærmere end 30 meter til 

naboskel. 

Senest den 31. december året efter etablering af barrieren, 

skal der være etableret afskærmende beplantning 

omkring barrieren eller på selve barrieren, hvis denne 

etableres ved jordvold. Den afskærmende beplantning 

skal bestå af naturligt hjemmehørende løvtræarter eller 

buske. 

eksempel: 300 søer med smågrise. kapacitetsomkostniger der falder bort. 

kr i alt kr pr so 

Løn, lønnet medhjælp 450.000 1.500 

Energi 120.000 400 

Vedligehold 75.000 250 

Forsikring og diverse 105.000 350 

Forrentning, besætning & beh. 40.000 2.500 *5% 

Færre omkostninger 790.000 

ny bygning). I begge tilfælde 

skal der renoveres for 200.000 

kr. på de eksisterende drægtighedsbokse. 

Og i det andet 

tilfælde, skal der yderligere 

investeres 320.000 kr. i nyt. 

I begge tilfælde reducerer 

vi ”overskuddet” ved 

forsat produktion, men der er 

120.000 kr. mere at hente ved 

at opretholde produktionen, 

selv om der skal investeres 

mere. 

Pengene retur 

Hvis vi ser på tilbagebetalingen, 

vil der i eksemplet med 

”kun eksisterende bygninger” 

skulle 200.000 kr. ud af kassen 

og der kommer 150.000 

kr. ind det første år. Her vil 

investeringen næsten være 

betalt tilbage efter det første 

år. 

I eksemplet ”også med en 

ny bygning” skal der 520.000 

kr. ud af kassen og der kommer 

270.000 kr. ind det første 

år. Her vil det tage to år, før 

pengene er kommet retur. 

Forudsætninger 

Vi har taget udgangspunkt i 

et eksempel på 300 søer med 

produktion af smågrise til 30 

kg. Der skal renoveres 100 

drægtighedspladser a’ 2.000 

kr., og der bliver behov for 

40 nye gyltepladser a’ 8.000 

kr. (en ny bygning), for at 

kunne opretholde en uændret 

produktion. Alternativt skal 

soholdet reduceres med 50 

søer. 

Både renoveringen og investeringen 

afskrives over fem 

år. Der skal bruges 25 procent 

af det investerede beløb for at 

forrente det med fem procent 

og for at det afskrives på fem 

år. 

I 2011 er der regnet med et 

dækningsbidrag på 3.000 kr. 

pr årsso incl. smågrise (aktuelt 

DB i marts måned 2011) og 

4.000 kr. i et ”normalt” år. 

Vi har forudsat, at det 

eksisterende anlæg er fuldt 

afskrevet. 

lrØ’s Svineafdeling tilbyder 

erfagrupper, hvor du kan drøfte 

disse spørgsmål med dine kollegaer.

18. april 2011 Rådgivning Udland 

Problemknusere i udlandet 

LRØ-svinekonsulenter rejser ud som rådgivere i andre lande 

Når svinekonsulenterne 

Anders Peter Andersen og 

Jes Klausen er på rådgivningsopgave 

i udlandet, 

er opgaven at identificere 

rådgivningspotentialet 

og se, hvor de kan give 

kunden succes. 

- Det er nogle meget intensive 

forløb. Man er på hele 

tiden, for det gælder om at 

nå så meget som overhovedet 

muligt i løbet af de dage, der 

er afsat, fortæller de. 

I de senere år har LRØ 

haft flere og flere rådgivningsopgaver 

i udlandet. 

- Det er en spændende 

udfordring at komme til udlandet 

som rådgiver, og man 

bliver skærpet på det faglige 

område og i selve rådgivningssituationen, 

hvor der 

skal ske noget her og nu, siger 

Jes Klausen. 

- Der er fuldt blus på, og 

- Udgangspunktet er nul 

og det er som at starte i 

uopdyrket land. 

Den oplevelse har planteavlskonsulenterne 

Carsten 

Fabricius og Jacob Winther 

Nymand, LRØ, haft, i forbindelse 

med rådgivningsprojekter 

i henholdsvis Ukraine og 

Hviderusland. 

LRØ har løbende haft 

forskellige opgaver i vedrørende 

planteavl udlandet, og 

i øjeblikket arbejdes der med 

to større projekter, hvor den 

planteavlsmæssige rådgivning 

udføres. 

det er krævende, fordi man 

arbejder med mennesker, der 

har en helt anden kultur. I 

Danmark er samarbejde noget 

naturligt og vi arbejder også 

selvstændigt. Men i mange 

østeuropæiske lande venter de 

ansatte på at få at vide, hvad 

de skal gøre, siger Anders 

Peter Andersen. 

Startede i Kroatien 

LRØ’s udlandsaktivitet startede 

i Kroatien i 2005, hvor 

der blev tegnet en rådgivningskontrakt 

til den store 

kroatiske fødevarevirksomhed, 

Agrokor. Her var bl.a. rådgivningschef 

Per Knudsen og 

direktør Per Bardrum med til 

at få aftalerne i hus. 

Kontrakten gik bl.a. på 

en række byggeprojekter, 

etablering af svineproduktioner 

samt opbygning af en 

KS-station. 

- Da jeg startede i Kroa- 

- Udfordringen er at få 

jorden bragt i kultur og at 

finde strategien og dyrkningsformen, 

fortæller de. 

Carsten Fabricius står for et 

projekt i den nordvestlige del 

af Lviv-regionen i Ukraine 

tæt på Polen. Her driver en 

gruppe danske landmænd 

3.000 ha i et A/S, og der er 

desuden en svineproduktion 

med 3.000 søer og slagtesvin. 

Selskabet har ansat en 

dansk direktør i Ukraine, og 

der er tre danske driftsledere, 

to i svineproduktionen og 

én i planteavlen. Jorden, som 

ikke har været drevet siden 

tien for fem år siden, var der 

to sobesætninger med 1.400 

søer, som i dag er udvidet 

med flere enheder til i alt 

18.500 søer, fortæller Anders 

Peter Andersen, der i dag 

rådgiver i alle sohold samt 

slagesvinehold. Hans opgave 

er sparring og rådgivning. 

- Det gælder alt, lige fra 

reproduktion, kastration, 

kuldudjævning, ledelse og 

management. Jeg er dernede 

tre-fire gange årligt, og jeg 

har løbende fjernsupport på 

telefon og har adgang til data 

via AgroSoft. 

- Vi er netop startet på noget 

tilsvarende i Slovakiet i en 

danskejet besætning på 5.000 

søer, fortæller han. 

Flere opgaver 

Jes Klausen har været i Tjekkiet 

i forbindelse med leverancer 

af danske avlsdyr købt 

af tjekkiske svineproducenter. 

I uopdyrket land 

Planteavlskonsulenter på opgave i Ukraine og Hviderusland 

Jacob Winther nymand og Carsten Fabricius er begge i løbende kontakt 

med deres kunder i udlandet. 

begyndelsen af 90’erne, er 

langtidsforpagtet 

- Jeg har været med som 

rådgiver siden starten i 2007. 

Da vi startede, var arealerne 

et stort vildnis. Det er et stort 

arbejde at få fjernet buske og 

bevoksning, og det er hårdt 

for maskineriet. 

- Der er tale om god stiv 

lerjord, og det er et nedbørsrigt 

område. Men der er 

også meget tørre perioder, og 

det skal der tages højde for i 

sortsvalget. 

Carsten Fabricius er på 

ejendommen to gange om 

året, i foråret samt et førhøstbesøg. 

Tager nye arealer ind 

Jacob Winther Nymand er 

rådgiver på en ejendom i 

Hviderusland i Baranovichi 

tre timers kørsel fra Minsk. 

Gården er ejet af en hviderusser, 

der i 2003 var på Agromek, 

fordi han ville etablere 

en svineproduktion. Han kom 

i kontakt med et fynsk firma, 

som har bygget staldene op. 

Der er to anlæg, hvor der 

er henholdsvis 1500 søer 

Her ønskede kunden et opstartsbesøg 

i en besætning 

bestående af 1.500 søer. 

Han kommer desuden i en 

dansk ejet besætning på 4.500 

søer i Rumænien. 

- Her er udfordringen at få 

den udenlandske arbejdskraft 

til at omstille sig til de krav, 

de danske ejere stiller, og 

derfor var der brug for nogle 

arbejds- og procedurebeskrivelser. 

Det er en helt anden 

kultur, og der skal arbejdes 

med disse ting, samtidig med 

at der er brug for almen rådgivning 

i besætningen. 

- Jeg kommer også i en 

danskejet besætning i Litauen 

på 1200 søer, hvor de manglede 

svinefaglig rådgivning og 

sundhedsrådgivning. 

En god kemi 

De to konsulenter siger, at rådgivningen 

i udlandet kræver 

forberedelse - og en god kemi. 

samt slagtesvin. Til ejendommen 

hører 2700 hektar, og 

primært sandjord og lavere 

arealer. 

- Jeg kom ind i billedet i 

efteråret 2010, hvor der blev 

ansat en dansk driftsleder. Vi 

lagde ud med at drive 180 ha, 

og vi håber at komme op på 

1250 hektar i denne sæson, 

siger Jacob Winther Nymand, 

der er på stedet forår og sommer. 

Jorden er i brak og småskov 

og har ikke været dyrket i en 

snes år, og der tages løbende 

nye arealer ind. 

En anden kultur 

De to planteavlskonsulenter 

siger, at rådgivningen i 

udlandet sætter mange ting i 

perspektiv. 

- Man finder ud af, hvor 

langt vi er herhjemme, f.eks. 

med hensyn til udnyttelse af 

gylle. 

- Det giver spændende 

oplevelser og udfordringer, og 

man får også et indblik i en 

helt anden kultur, understreger 

de. (let) 

- Det nytter ikke noget, at 

man kommer med det ene 

forslag efter det andet, hvis 

modtageren ikke er engageret. 

Derfor er det også en del af 

vores opgave at sørge for en 

god stemning og en tryghed. 

Der skal være forståelse og 

accept af os, siger Anders 

Peter Andersen. 

- Når vi er ude, gælder det 

om at identificere de punkter, 

hvor vi reelt set kan gøre 

noget. Det handler også om 

13 

anders Peter andersen og Jes klausen har alle antenner ude, når de er 

på opgave i udlandet. 

- I de udenlandske besætninger 

har vi bevidst 

arbejdet på, at vi er 

mere end én rådgiver, 

der kender kunden og 

kundens problemstillinger. 

Det siger rådgivningschef 

Per Knudsen, LRØ, der 

har været med i front med 

hensyn til at bygge LRØ’s 

svinerådgivning i udlandet 

op. 

I dag udføres der 

landbrugsmæssige rådgivningsopgaver 

via LRØ’s 

datterselskab, LBR Consult 

A/S, i Kroatien, Tjekkiet, 

Rumænien, Slovakiet, Lithauen 

og Ukraine. 

- Typisk er vi altid to rådgivere 

på første besøg. Vores 

erfaringer med dette viser, 

at vi herved sikrer kunden 

et bedre produkt. 

- Disse erfaringer kommer 

også de hjemlige 

kunder til gavn, idet vi i det 

at prioritere indsatserne. Min 

tilgang til opgaven er som 

udgangspunkt management 

og økonomisk optimering, 

siger Jes Klausen. 

De arbejder begge med 

”full-line-rådgivning” og 

bliver af og til stillet over for 

spørgsmål, som de måske ikke 

kan svare på her og nu. 

- Vi trækker på kolleger i 

LRØ, hvor vi altid kan skaffe 

den viden, vi har brug for. 

(let.) 

Altid to på 

første besøg 

Sparring er en vigtig del 

seneste år har fokuseret på 

at gennemføre flere rådgivningsforløb 

med mere end 

én rådgiver for at sikre mest 

mulig gennemslagskraft og 

dermed udbytte for kunden. 

Per Knudsen har været 

involveret i stort set alle 

udenlandske besætninger 

i opstartsfasen, og i 

Kroatien var det ham, der 

udarbejdede grunddesign 

til det nuværende sohold på 

18.000 søer. 

- Når der er behov 

for det, trækker vi andre 

specialister ind. Senest har 

vores foderrådgiver været 

på besøg for at gennemgå 

deres vådfoderanlæg. 

Der arbejdes løbende 

med at opsøge nye opgaver 

i de lande, hvor LRØ i 

forvejen er, og der arbejdes 

bl.a. med nye opgaver 

i Rusland, Hviderusland, 

Ungarn, Serbien samt Kina. 

(let)

14 Kvæg 


Nykælverhold har effekt 

Især førstekalvskøer har udbytte af at være i et hold for nykælvere 

Der er netop offentliggjort 

et forsøg fra Det 

Jordbrugsvidenskabelige 

Fakultet, Århus Universitet, 

som skal afgøre effekten 

af et nykælverhold. 

Forøget blev sat i værk for at 

afgøre, om et nykælverhold, 

hvor dyrene går de første 30 

dage, har en gavnlig effekt på 

Smittebeskyttelsesplan 

i store besætninger 

Fødevarestyrelsen har indført nye grænser med virkning fra den 1. maj 2010 

Af Ove Madsen, tlf. 7658 7501, 

e-mail orm@lro.dk 

Tidligere har der været en 

grænse på 500 DE for, om 

der skulle udarbejdes en 

smittebeskyttelsesplan, 

men Fødevarestyrelsen har 

nu indført nye grænser. 

De nye grænser er indført, 

fordi de tidligere grænser har 

vist sig at være uhensigtsmæssige. 

De gælder, hvis antallet 

af dyr er større eller lig med 

én eller flere af følgende 

tærskelværdier: 

• 380 køer i mælkeproducerende 

besætninger 

• 550 køer i kødproducerende 

besætninger 

sundhed og produktionsresultat. 

I forsøget indgik der seks 

besætninger med i alt 489 

køer. Forsøget blev gennemført 

over 4–9 mdr., og 

alle køer blev fulgt i mindst 

otte mdr. efter kælvning. Der 

blev undersøgt 217 køer i 

nykælverhold og 272 køer i 

kontrolhold. 

• 3.000 slagtekalve 

• 1.500 kvier 

• 1.360 søer med produktion 

af smågrise op til 32 kg 

• 2.150 søer med produktion 

af smågrise op til 7 kg 

• 4.500 slagtesvin 

• 15.400 smågrise 

Hvis der er flere besætninger, 

som har samme ejer men ligger 

på forskellige adresser, er 

det det samlede antal dyr, som 

er afgørende for om tærskelværdierne 

er passeret. Hvis 

der i perioder er et mindre 

antal dyr end tærskelværdierne, 

er der ikke krav om 

smittebeskyttelsesplan. I det 

følgende omtales kun forhold 

gældende kvæg. 

Bedre sundhed og bedre produktionsresultater, når nykælvere går sammen. 

Forsøget viste, at især 

førstekalvskøer havde størst 

udbytte af at være i nykælverholdet. 

Der blev især produceret 

mere mælk og forekomsten 

af ketose var væsentlig 

lavere hos dyrene, som gik i 

nykælverhold. 

Førstekalvs- og øvrige køer 

havde faktisk en lavere ydelse 

end i kontrolholdet. Der var 

Kræver beskrivelser 

Smittebeskyttelsesplanen skal 

indeholde en række punkter. 

Ud over navn, adresse, 

CHR-nummer, antal dyr og 

driftsform skal planen også 

indeholde en række punkter, 

som skal beskrives. Det er 

bl.a. følgende punkter: 

• Information om sundhedsrådgivning. 

• Hvordan flyttes dyr intert? 

• Hvem/hvordan har personer 

adgang til besætningen? 

• Hvordan udleveres dyr til 

slagtning, destruktion og 

slagtning? 

• Hvilke krav stiller man 

f.eks. til klovbeskærer? 

Listen er absolut ikke udtømmende. 

Det skal dog til 

generelt færre benproblemer 

hos gruppen, som havde gået 

i nykælverhold. 

Generelt var der mere ”ro” 

i nykælverholdet og mindre 

aggressiv adfærd. Køerne lå 

mere ned i sengene - ca. en 

time - og de stod kortere 

tid på gangene - ca. 50 min 

mindre i gennemsnit. I nogle 

besætninger stod de kortere 

Fødevarestyrelsens ros siges, at 

vejledningen virker brugbar, 

og at der er en slags indholdsfortegnelse 

at gå frem 

efter. Desuden nævnes mange 

eksempler m.v. 

Kun fra tre besætninger 

For malkekvægsbesætninger 

gælder det, at der ikke må 

tilføres dyr fra mere end tre 

besætninger. Det kan give 

problemer i forhold til kviehoteller, 

hvis ”hotelejeren” 

passer kvier for mere end tre 

besætninger. 

I forbindelse med væsentlige 

besætningsudvidelser kan 

der dog gives dispensation til 

at indkøbe dyr fra mere end 

tre besætninger. 

Smittebeskyttelsesplanen 

skal godkendes af Fødevareregionen, 

og planen skal revi- 

– fordi vores 

produkter er 

UNIKKE! 

UNNI ”system Hardi” 

· til alle typer sprinkleranlæg 

Vi har de bedste dyser til: 

Overbrusning Iblødsætning Køling 

UNNI drypdysevandspejl 

· fuldautomatisk frisk vand til 

smågrise og diegivende søer 

UNNI 2-strengs vandsystem 

· til medicindosering på stiniveau 

UNNI kalkdesinfektion 

· med sprøjtevogn og pumpe 

NYHED 

ØF-fjeder 

· rodemateriale til dine grise 

Telefon 7580 1099 · www.unni.dk 

Karetmagervej 19G · 7100 Vejle 

tid på opsamlingspladsen, men 

det var til en vis grad bestemt 

af hvilket malkesystem, der 

blev anvendt. 

Generelt må der ud fra 

forøget konkluderes, at især 

førstekalvs køer har gavn af 

at stå et hold for sig selv de 

første 30 dage. Øvrige køer 

har ikke den store gavn af 

opstartsholdet. 

deres hvert år og indsendes til 

Fødevareregionen. 

Inden indsendelse skal den 

underskrives af besætningsdyrlægen. 

Frist frem til 1. maj 

Besætninger, som efter en 

udvidelse passerer grænsen 

for udarbejdelse af smittebeskyttelsesplan, 

skal have den 

Af Ove Madsen, tlf. 7658 7501, 

e-mail orm@lro.dk 

Lovlige klovplejemidler 

Videncentret for Landbrug, Kvæg, har udarbejdet en 

liste over klovplejemidler, som ifølge forhandlerne er 

lovlige at anvende i henhold til gældende EU-direktiv. 

Listen bliver opdateret én gang årligt. Vi skal gøre 

opmærksom på, det er landmanden som har pligt til at 

sikre, at det middel som anvendes er lovligt. 

Se listen på http://www.landbrugsinfo.dk/Kvaeg 

på plads, inden udvidelsen 

finder sted. Besætninger, som 

er omfattet af de nye regler, 

har frist frem til 1. maj 2011 

til at få udarbejdet en plan og 

få den fremsendt. 

Hvis der skal udarbejdes 

en smittebeskyttelsesplan, bør 

man gå i gang i god tid, da 

der ikke er tale om et ikke 

ubetydeligt arbejde. 

Luftfoto af din gård 

Skal du have fotograferet din gård? 

Vi kan tilbyde topkvalitetsfotos af din gård: 

• Du får 5 stk. farvefotos (str. 15x21 cm) og 1 stk. 

CD-rom med de 5 fotos. 

• Du bliver kontaktet af piloten før optagelsen og 

kan dermed fortælle ham om evt. specielle ønsker 

i forbindelse med fotograferingen. 

Pris fra kun kr. 1.470,- ekskl. moms. 

Pris fra kun kr. 1.870,- ekskl. moms 

For nærmere oplysninger: 

Kontakt forlaget Børs-Mark A/S 

Tlf. 97 84 13 80 • Fax 97 84 13 70 • borsmark@bors-mark.dk


Landbrug døgnet rundt 

Bo Christensen er deltidslandmand - men arbejder med landbrug hele tiden 


Der bliver snakket meget 

landbrug hen over køkkenbordet 

og i telefonen 

hos Bo og Dorthe Christensen 

i Hørning. For selv 

om han går under betegnelsen 

deltidslandmand, 

beskæftiger han sig med 

landbrug døgnet rundt. 

Parret driver hans fødegård, 

”Dørup Søndergård”, på 

50 hektar og driver hertil 

30 hektar i forpagtning og 

pasningsaftale. Hertil udføres 

maskinstationsarbejde for 

landbrug i området inden for 

såning, gødskning, sprøjtning, 

høst m.m. 

Ud over sit eget landbrug 

arbejder han som servicemontør 

for maskinforretningen 

Helms TMT-Center 

i Århus, som har Valtra-forhandlingen 

i Østjylland. 

- Jo, det er et liv med 

landbrug, og det har jeg det 

godt med. Sådan har det altid 

været, og det er faldet naturligt 

for mig, at det er blevet 

sådan, fortæller 38-årige Bo, 

der sammen med Dorthe 

netop er blevet hædret af 

Landboforeningen Odder- 

Skanderborg. 

På generalforsamlingen den 

9. marts fik de tildelt Søren 

Laugesens Mindelegat på 

20.000 kr., som uddeles til en 

landmand eller et landmandspar, 

der har udvist flid og 

dygtighed i deres erhverv. 

Udmugning i en fart 

Lars Madsen i Egebjerg tilbyder udmugning og spredning i én arbejdsgang 

Deltidslandmænd, der skal 

have muget ud i heste-, 

kødkvæg eller fårestalde 

og efterfølgende skal have 

møget spredt på marken, 

kan nu få ordnet det hele i 

én arbejdsgang. 

- Det er der mange mindre 

landbrug, der efterspørger, 

og de er glade for, at de 

kan få klaret det hele på én 

gang, siger Lars Madsen, der 

driver maskinstation på Gl. 

For Bo passer jobbet 

som servicemontør perfekt 

sammen med jobbet som 

selvstændig landmand. 

- Jeg forstår kunderne, når 

de står i marken en travl høstdag 

med en mejetærsker, der 

driller og vejrudsigten lover 

regn. Så er det altså bare med 

at få tingene lavet i en fart, og 

så kan man jo godt være lidt 

utålmodig. Det kender jeg. 

- Omvendt er det en stor 

fordel for mig, at jeg som 

landbrugsmekaniker selv kan 

klargøre mine maskiner. Jeg 

går meget op i, at maskinerne 

er i orden, og tingene fungerer, 

og jeg må erkende, at jeg 

nok er lidt overmekaniseret. 

- Men når tiden er knap, og 

dagens timer er nøje planlagt, 

så skal maskinerne bare være 

klar og i orden, og derfor 

prioriterer jeg den del meget 

højt, siger Bo, der er glad 

for, at han har mulighed for 

fleksible arbejdstider. 

- Jeg tilrettelægger selv min 

arbejde, og jeg kan træffes på 

mobilen stort set altid, for jeg 

har altid vagten og er den, der 

kan henvise til andre, hvis jeg 

ikke selv kan. Omvendt har 

jeg friheden til at planlægge 

selv, og det giver mig mulighed 

for at drive mit landbrug. 

Tredje generation 

Bo er tredje generation på 

gården. Han startede med at 

købe en ejendom i Adslev på 

seks hektar i 1996, og siden 

er der kommet mere jord til. 

Kirkevej 17 i Egebjerg ved 

Horsens. Han har kørt med 

udmugning med minilæsser i 

mange år, og han kommer til 

mange deltidsbrug og mindre 

besætninger. 

- Jeg har længe spekuleret 

på, at det var en rimelig dyr 

proces først at køre møget ud 

af stalden og evt. på vogn til 

markstak, og derefter bestille 

spredning, hvor et par mand 

efterfølgende kommer med 

læsser og spreder, siger Lars 

I 2007 overtog han ”Dørup 

Søndergård” ved Hørning, 

som i dag er udgangspunkt 

for Dorthe, Bo og deres to 

børn, Cecilie på 10 år og syvårige 

Nicklas. 

- Jeg er kommet her på 

gården hos min farfar og 

farmor, siden jeg var 10 år, og 

jeg har altid været interesseret 

i landbrug og maskiner. 

Det samme er Nicklas, der 

gerne vil med i marken så 

meget som muligt, og Cecilie 

og Dorthe hjælper også 

til, når der er ekstra travlt i 

højsæsonen. Dorthe, der selv 

er fra landet, arbejder som 

optikersekretær i Århus. 

- Selv om jeg arbejder i 

byen, ville jeg ikke undvære 

at bo på landet, siger hun. 

Familien har truffet en 

beslutning om, at de lige nu 

ikke vil have dyr på gården. 

- Som vi kører det nu, er vi 

for hårdt bundet op, og vi vil 

desuden gerne have det sådan, 

at vi kan komme af sted på 

ferie, uden at det er alt for 

besværligt, siger de. 

Lange arbejdsdage 

For Bo bliver det ofte til 

nogle meget lange arbejdsdage, 

men det har han ikke 

noget imod. 

- Når der er travlt i marken, 

møder jeg på arbejde kl. 

5.00 og holder tidligt, så jeg 

også kan nå noget hjemme. 

Jeg er glad for at arbejde, og 

jeg synes, at tingene hænger 

godt sammen. Jeg hader at 

Madsen. Han har lavet en 

rampe, så minilæsser kan 

medbringes i vognen, og det 

betyder, at én mand kan klare 

det hele. 

- Jeg har kørt med det i 

godt et år, og det er blevet 

taget vældigt godt imod. Folk 

er glade for, at de kan få det 

hele klaret på én gang, siger 

han. 

Strukturudvikling 

Lars Madsen har drevet 

Deltid 

- landbruget fylder meget for Bo, der her ses med sin familie, fra venstre Cecilie, Dorthe og nicklas. 

være bagefter, og så er det jo 

bare med at komme i gang. 

- Jeg er glad for den 

rådgivning, jeg får i LRØ 

Planteavl, og jeg er med i en 

markstyringsgruppe sammen 

med andre deltidslandmænd, 

hvor vi udveksler erfaringer, 

siger Bo, der også er med i 

systemet Mark Online, som 

han har stor fordel af. 

Selv om landbruget er 

en stor drivkraft for Bo, har 

han ingen planer om at blive 

fuldtidslandmand. 

- Jeg vil nødigt undvære 

mit job, både på grund af 

kontakten med andre mennesker 

og det netværk, det 

giver, men også på grund af 

den økonomiske side af sagen. 

Og maskinstationsarbejdet 

er jeg også glad for. Jeg kan 

maskinstation i Egebjerg i 

snart 20 år, og han har én 

mand ansat. Han driver selv 

70 hektar. 

- Indtil for 10 år siden levede 

vi af landbrugsopgaverne, 

men vi har mærket strukturudviklingen, 

og derfor 

gik vi over i belægnings- og 

entreprenørbranchen, hvor vi 

arbejder med fliser, terrasser, 

industri, indkørsler, græsplæner 

og lignende. 

- Vi har stadig mange land- 

godt lide at udføre et pænt og 

ordentligt arbejde for andre. 

Og de 20.000 kr.? 

- Vi har snakket om, at de 

skal bidrage til en investering 

15 

i to amerikanersiloer med 

omrører og tørrefaciliteter, 

så vi selv kan opbevare vores 

avl. 

Landmand på deltid 

Mange mennesker har valgt at være landmand på deltid. 

Med både job og landbrug er der nok at se til, og derfor 

kan det være en fordel at trække på LRØ’s rådgivning 

for deltidslandmænd. Rådgivningen tilpasses den enkelte, 

uanset om man er nybegynder eller uddannet landmand. 

LRØ kan hjælpe med regnskab/skat, tilskud, jura, miljø/naturplaner, 

planteavl, kvæg, svin, økologi og meget 

mere. Gælder det heste, får, geder og fjerkræ kan LRØ 

give gode råd og evt. henvise til specialister på området. 

Spørg efter kvægkonsulent Ove Madsen, han er parat 

til at hjælpe dig, så du får den rette rådgivning, tlf. 7658 

7501 eller orm@lro.dk 

lars madsen kører med minilæsseren i spredevognen, når han skal ud 

til kunderne, og det betyder, at én mand kan klare det hele. 

brugskunder, og det er primært 

mindre brug og deltidsbrug, 

siger Lars Madsen, der 

høster 225 hektar og udfører 

forskellige andre opgaver i 

marken for kunderne. 

Hertil kommer arbejdet 

med udmugning, hvor han 

har en række faste kunder, og 

hvor han mærker en stigende 

interesse. 

(let)

16 Socialt · LRØ Tegnestue 


Vigtigt at reagere 

Det nytter ikke noget at fortrænge dét, der er svært 

- Mange landmænd har 

det svært i øjeblikket 

og nogen er presset af 

ydmygelser, som kan 

være svære at tackle. Det 

værste man kan gøre, er 

at forsøge at fortrænge 

det og lade som ingenting. 

Det holder ikke i længden. 

Det siger socialkonsulent Solvejg 

Høj, der er tæt på mange 

landmænd i krise i forbindelse 

med hendes virke for de 

tre LRØ-landboforeninger 

samt Kolding Herreds Landbrugsforening 

og Vestjysk 

Landboforening. 

- Det strammer til om 

ørerne på mange landmænd, 

som er låst fast og mister indflydelse 

på deres landbrugsbedrift, 

selv om de stadig gør 

et godt og ordentligt arbejde. 

Det er utroligt nedværdigende 

og ydmygende, hvis 

man skal spørge banken om 

lov til at betale sine regninger. 

HERLUF SEEST JENSENS 

GRISE- OG KREATURHANDEL 

KAN TILBYDE: 

* at modtage slagtedyr i kommission hver tirsdag og onsdag 

* at købe smågrise til export og hjemmemarked i hver uge 

* at købe spædekalve til hjemmemarked 

* at modtage slagtesøer til export hver tirsdag 

* at købe og sælge kælvekreaturer 

Herluf Seest Jensen 

»Stenagergård« 

Kollemortenvej 17 · 7323 Give 

Tlf. 75 80 35 32 · Bil 22 80 71 51 

Træffes bedst aften 

Selvværdet forsvinder, når 

ansvaret tages fra én på den 

måde. 

- Det gør noget ved én, 

som er svært at beskrive. Jeg 

tror ikke, der er nogen, der 

kan forestille sig, hvor ydmygende 

sådan en situation er. 

Få vreden ud 

Solvejg Høj siger, at det er 

vigtigt at få sine frustrationer 

og vrede ud. 

- Hvis man fortrænger det, 

Skitsecafè hos murermester 

24. og 25. marts havde 

LRØ Tegnestuen skitsecafé 

hos murermester Bent 

Olsen i Vejle. Arkitekterne 

Morten Axelsen og Mette 

Gammelby Kruse var installeret 

i Bent Olsens udstillingslokale, 

hvor de sad og 

skitserede for nye potentielle 

kunder, og dem var 

der mange af. 

- Vi havde 27 kunder 

igennem på de to dage. 

Alle med større eller 

mindre projekter, om- og 

tilbygninger og nye huse. 

Kunderne gav udtryk for 

et rigtigt godt initiativ, og 

mange af dem havde helt 

konkrete sager at tage hul 

på. Bent Olsen var også 

tilfreds med arrangementet, 

som helt konkret resulterede 

i tre-fire aftaler i 

kalenderen indtil videre. 

Der var mange spændende 

opgaver, og vi ser frem til 

at arbejde videre med dem, 

siger arkitekter. 

kan man ikke holde sammen 

på de uvelkomne tanker. 

Derfor er det så vigtigt at få 

snakket om det. 

- Når man har fået luft, har 

man mere styrke og er bedre 

rustet til at møde de personer, 

hvis beslutninger er afgørende 

for ens arbejdsliv og fremtid i 

erhvervet. 

- Det er vigtigt, man har 

kontrol over situationen og 

holder sin facade og værdighed, 

når man skal til møde 

med sine kreditgivere og 

andre, der træffer beslutninger, 

som får stor betydning 

for fremtiden. 

Flytter fokus 

Landmænd, der er medlem af 

en af de tre landboforeninger, 

kan gratis opsøge Solvejg 

Høj, hvis de ønsker hjælp til 

at tackle en svær situation så 

godt som muligt. 

- Jeg kan hjælpe med, at 

man kommer så helskindet 

som muligt gennem dét, der 

er svært. Jeg har ikke penge 

med, men jeg kan være med 

til at flytte fokus, siger hun. 

Købes 

SDM-køer 

RDM-køer 

Jersey-køer 

- Det er hårdt at blive umyndiggjort 

og opleve, at andre træffer 

beslutninger på vegne af én, siger 

Solvejg Høj. 

Kælvekvier 

Løbekvier 

Kviekalve 

Gerne hele besætninger 

Ole Mouridtsen - Tlf. 2012 8127 - 7567 8127 

HORSENS 

MASKINER A/S 

EGESKOVVEJ 10 · 8700 HORSENS 

INDUSTRIPARKEN 3 · 7182 BREDSTEN 

TLF. 76 69 29 00 · FAX 76 69 23 00 

WWW.HORSENSMASKINER.DK

18. april 2011 Jubilæum 

25 år i planteavlernes tjeneste 

Udviklingen er gået stærkt, siden chefkonsulent Klaus D. Johansen kom til Horsens 


- Der skal være plads til 

både den top-effektive 

planteavler og til kærsangeren. 

Og det kan sagtens 

lade sig gøre. 

Sådan lød det fra Klaus D. 

Johansen, da han for 25 år 

siden blev ansat som planteavlskonsulent 

i Horsens 

Landbrugsforening - og det 

er stadig hans budskab. 

Den 1. maj har han 25 års 

jubilæum, og LRØ markerer 

begivenheden ved et åbenthus 

arrangement i LandbrugetsHus 

den 6. maj fra 

13.00 til 16.00, hvor alle er 

velkomne. 

Her bliver der mulighed for 

at komme og hilse på Klaus 

D. Johansen, der gennem sit 

virke har præget planteavlen 

på egnen og med fremsynethed 

har sat LRØ’s planteavlsrådgivning 

på landkortet. 

- Det har været 25 år 

spændende år, hvor der er 

sket fantastisk meget inden 

for planteavlen. En periode, 

hvor landbruget har fået utroligt 

meget styr på tingene, og 

hvor landbruget på det naturmæssige 

område har rykket 

meget inden for naturpleje, 

læplantning og lignende. 

- Faktisk er jeg pavestolt 

over at have været med til at 

påvirke den udvikling, men 

jeg kunne godt ønske, at de 

danske landmænd fik lidt 

mere kredit for de ting, der 

er sket. 

Døde hummere 

Det var netop i 1986, at billederne 

af de døde hummere 

tonede frem på tv-skærmen, 

og herefter fulgte de tre vandmiljøplaner. 

- Det var positivt, at der 

blev sat fokus på, hvor mange 

pesticider og hvor meget 

gødning, der bruges. Der var 

noget, der skulle rettes op og 

noget, der gik for stærkt. At 

Realkredit 

DLR Kredit yder realkreditfinansiering 

til alle landbrugsformål 

Kontakt dit pengeinstitut eller DLR Kredit direkte 

Område 70 

Simon Simonsen 

»Wissingsminde« 

Wissingsmindevej 18 

6640 Lunderskov 

Tlf. 70 24 34 70 

Fax: 70 24 35 70 

E-mail: sis@dlr.dk 

Område 71 

Jens Ravn 

»Anesminde« 

Ådalvej 26 

Hvejsel 

7300 Jelling 

Tlf. 70 24 34 71 

Fax: 70 24 35 71 

E-mail: jr@dlr.dk 

Område 72 

Steen Lauridsen 

Eg Mosevej 2 

7200 Grindsted 

Tlf. 70 24 34 72 

Fax: 70 24 35 72 

E-mail: stl@dlr.dk 

Område 86 

Frede Lundgaard 

Madsen 

Søndergade 66 

8883 Gjern 

Tlf. 70 24 34 86 

Fax: 70 24 35 86 

E-mail: flm@dlr.dk 

Ved vurdering af 

ejendomme med 

stor svineproduktion 

medvirker desuden 

Frode Jensen 

Tyrstingvej 3, Ring 

8740 Brædstrup 

Tlf. 70 24 34 25 

Fax: 70 24 35 25 

E-mail: foj@dlr.dk 

Område 83 

Erik Møller 

Kongevejen 2 

Onsbjerg 

8305 Samsø 

Tlf. 70 24 34 83 

Fax: 70 24 35 83 

E-mail: em@dlr.dk 

det så siden er gået totalt over 

gevind, er synd for både landmænd, 

natur og Danmark. 

Det er helt ud i hampen, at vi 

i dag sidder og laver gødningsplaner 

med to decimaler. 

Politikere og embedsfolk er 

gået for vidt, og de har glemt 

at tage de overordnede briller 

på. 

- Det er et stort ønske fra 

mig, at der kan være enighed 

i landbruget, for så står vi 

stærkest. 

Store landvindinger 

Der er sket en enorm udviklingen 

inden for planteavlen i 

de 25 år, der er gået. 

- Ser vi f.eks. på udnyttelsens 

af husdyrgødningen, 

er det helt fantastisk, hvad vi 

har opnået. For 25 år siden 

var udnyttelsesprocenten 18, 

i dag er den 75. Det er en af 

de helt store landvindinger, 

som rådgivningstjenesten har 

været med til at gennemføre. 

- Jeg har rejst meget i andre 

er realkredit 

Nyropsgade 21 · 1780 København V 

Tlf. 70 10 00 90 · Fax 33 93 95 00 

www.dlr.dk · dlr@dlr.dk 

- Jeg har været med i en periode, hvor der virkelig skete noget i planteavlen, og det har været spændende at 

være en del af den udvikling, siger klaus D. Johansen. 

lande, både som rådgiver, på 

studieture og på ferie. Her 

kan jeg se, hvordan tingene 

foregår. 

Den danske landmand kan 

være stolt af den måde, der 

dyrkes landbrug på herhjemme, 

og det kan rådgivningstjenesten 

også. 

Sultne efter rådgivning 

Markstyringsgrupperne, som 

rigtigt mange landmænd har 

glæde af, blev startet op af 

Klaus D. Johansen i 1986 som 

de første i landet. Selv havde 

han 12 grupper, han fulgte 

gennem, vækstsæsonen. 

- Det var i en periode, hvor 

der virkelig skete noget i 

planteavlen, og landmændene 

var ”sultne” efter rådgivning. 

Vi fik svampemidler, der 

kunne bekæmpe alvorlige 

sygdomme, og der kom nyt 

hele tiden. Netop derfor 

indførte vi ”Afgrødenyt”, 

som mange landmænd i dag 

abonnerer på. 

- Det var også i den periode, 

at statstilskuddet forsvandt, 

og jeg skulle indføre brugerbetaling, 

fortæller han. 

For fem år siden var han 

med til at etablere VidenCenterBygholm 

i et samarbejde 

mellem LRØ og Bygholm 

Landbrugsskole. 

- Det er et fantastisk sted, 

hvor man kan studere planteavl 

og forsøg, og hvor fru 

Jensen inde fra byen også kan 

komme ud og nyde naturen, 

siger han. 

2600 medlemmer 

Klaus D. Johansen, der stammer 

fra Vendsyssel, blev uddannet 

agronom i 1978. Han 

var lærer på Try Landbrugsskole 

i seks år, hvorefter han i 

to år var planteavlskonsulent 

i Østvendsyssel Landbo- og 

Husmandsforening. 

1. maj 1986 startede han 

som ledende planteavlskonsulent 

i Horsens, og flyttede til 

Oens ved Horsens sammen 

med sin familie, Bente og 

drengene. Han har fire sønner, 

Jacob, Esben, Christian og 

Nicolaj. Horsens Landbrugsforening 

havde dengang 2600 

aktive medlemmer, og Klaus 

D. Johansen var foreningssekretær 

i en periode. 

Tænder på ledelse 

Da han startede i Horsens, 

var der fem medarbejdere på 

planteavlskontoret, i dag er 

der 22 i LRØ Planteavl. 

- Ledelse har været en 

vigtig del af mit job, det er 

noget af dét, jeg tænder på. 

At folk har det godt og kan 

arbejde effektivt. At de i 

perioder knokler hårdt, men 

gør det med et smil på læben. 

Det betyder meget for mig, at 

medarbejderne trives. 

- Frihed under ansvar er 

afgørende, det mener jeg dybt 

alvorligt. Troen på det enkelte 

menneske, troen på de kan og 

vil. Er der noget, der halter, 

skyldes det ikke dårlige medarbejdere 

men dårlig ledelse. 

Det er min filosofi. 

17 

Rettidig omhu 

En stor opgave var planlægningen 

og byggeriet af 

LandbrugetsHus, hvor Klaus 

D. Johansen var tæt med i 

forløbet. 

- Det var en spændende 

proces at være med til at 

skabe de fysiske rammer for 

en god arbejdsplads. 

Ikke brændt ud 

Klaus D. Johansen, der bliver 

60 år den 5. september, har 

for længst meldt ud, at han 

stopper som leder med udgangen 

af 2011, men fortsætter 

med andre opgaver. 

- Jeg føler ikke, jeg er 

brændt ud, men jeg vil ikke 

risikere at miste grebet. Jeg vil 

være sikker på, at de ansatte 

stadig har kvalificeret ledelse, 

og jeg har set for mange 

eksempler på folk, der hænger 

ved for længe. Man må erkende, 

at man ikke kan køre 

videre i samme gear, når man 

er blevet 60 år, det er jeg helt 

afklaret med. Jeg føler, at det 

er rettidig omhu, siger han.

18 Jubilæum 


Glæden ved at skabe noget 

Bygningskonsulent Peter S. Kristiansen har 25. års jubilæum 1. maj 


Glæden ved at være med 

til at skabe noget, der 

giver værdi for andre og 

som sætter sit aftryk i 

landskabet, er drivkraften 

i arbejdet for bygningskonsulent 

Peter S. Kristiansen, 

LRØ. 

Den 1. maj kan han fejre 25 

års jubilæum i LRØ, og han 

kan se tilbage på en række 

spændende år, hvor der er 

sket en stor udvikling inden 

for landbrugsbyggeriet. 

- Da jeg startede, var det 

bindestalde til kvæg og klimastalde 

i tre etager til grise. 

Sådan bygger man ikke længere, 

der er sket utroligt meget 

inden for byggeri af stalde 

og med fokus på dyrevelfærd 

og miljø, fortæller han. 

- I de første år, hvor jeg var 

bygningskonsulent, arbejdede 

jeg meget med gylletanke 

og møddingspladser. Her var 

husdyrbekendtgørelsen lige 

kommet, og alle landmænd 

skulle have set på deres miljøforhold. 

- Jeg blev nærmest smidt 

ud i miljøopgaverne med trefire 

besøg på én dag, og mit 

vigtigste redskab var en passer, 

fordi jeg tegnede gylletanke 

hele tiden, fortæller Peter S. 

Kristiansen. 

Han husker, at mange 

landmænd var utilfredse med 

de nye regler. 

- Men også dengang var 

landbruget under pres, og her 

gjaldt det om at møde folk 

i forskellige situationer. Det 

gav en vis portion menneskekundskab, 

og man lærte at 

tage bestik af den situation, 

man var havnet i. Det var givtigt 

og gav en god ballast, og 

siden hen kunne alle jo godt 

se fornuften i, at vi fik bygget 

nogle gylletanke, så vi fik styr 

på miljøforholdene. 

Vidste hvad han ville 

Peter S. Kristiansen har altid 

vidst, at han ville være agronom. 

Han er født i Hornsyld, 

hvor han boede de første par 

år af sit liv, hvorefter familien 

flyttede til Lund, hvor de 

havde en kvæggård. 

- Da vi byggede stald derhjemme, 

fulgte jeg bygningskonsulenten 

i hans arbejde, og 

allerede dengang fik jeg lyst 

til at være landbrugsrådgiver. 

Jeg kom i en uges praktik på 

Horsens Landbrugsforening, 

hvor jeg fik lov til at følge 

konsulenterne i deres arbejde. 

Det var spændende og jeg var 

helt sikker på, at det var den 

vej, jeg skulle. 

I 1984 afsluttede han uddannelsen 

som agronom fra 

Landbohøjskolen, og han fik 

arbejde på SjF Bygholm i 

Horsens med afprøvning af 

maskiner. 

- Jeg arbejdede bl.a. med 

brændstofforbrug og halm, 

og jeg kørte en del i marken. 

Men jeg savnede at komme 

ud til landmændene, og 

derfor lagde jeg billet ind, da 

de søgte en bygningskonsu- 

lent på Bygningskontoret i 

Vejle, som dengang var ejet 

af otte landboforeninger plus 

familiebruget. 

Det var i 1986, og dengang 

var der syv ansatte i afdelingen. 

I 1992 kom Vardekontoret 

med, og navnet blev 

ændret til ”Bygnings- og 

Maskinkontoret for Sydjylland”. 

Kvæg som speciale 

I de første år arbejdede Peter 

S. Kristiansen med alle typer 

opgaver inden for byggeri, 

men efterhånden specialiserede 

han sig inden for 

kvægbyggeriet, som i dag er 

hans speciale. 

- Midt i 90’erne begyndte 

der for alvor at ske noget 

inden for kvægområdet, og 

der blev bygget mange store 

løsdriftsstalde. 

I 1997 kom Fyn med, og 

afdelingen hed nu ”Bygnings- 

og Maskinkontoret for 

Sydjylland og Fyn”. 

- Her begyndte vi virkelig 

at ekspandere på tegne- og 

maskinsiden, og der var gang 

i rigtigt mange opgaver. Vi var 

nu ejet af 14-15 foreninger, 

og vi kørte fra Fanø i vest til 

Langeland i øst, og det gik 

bare stærkt. 

Travlheden blev ekstra stor 

efter orkanen i 1999, som gav 

en masse arbejde. 

Bygningsafdelingen blev 

overtaget af LRØ i 2005, og 

den nye struktur var en ny 

udfordring. 

- Lige i starten følte vi, at 

Køb, salg og vurdering 

af landbrugsejendomme 

Hos LandboGruppen arbejder vi med køb, salg og vurdering af alle former for 

produktions-, deltids- og hobbylandbrug samt nedlagte landbrugsejendomme. 

Vi er lokale og veluddannede medarbejdere, vi er medlem af 

Dansk Ejendomsmæglerforening, og vi er en del af Dansk Landbrug 

- din sikkerhed for kvalitet, professionalisme, høj etik - og ikke mindst tryghed. 

Vi holder os løbende ajour med landbrugets love og regler. 

Vores kvalifikationer og erfaringer gør os til en seriøs samarbejdspartner 

for dig, der ønsker at købe og sælge en landbrugsejendom. 

Hvis du påtænker at købe eller sælge ejendom, står vi 

meget gerne til rådighed. Kontakt os på tlf: 76 58 77 50 

Hans Schmidt Jensen 

Statsaut.ejendomsmægler 

MDE 

haj@landbogruppen.dk 

ØST Tlf. 30572435 


Mæglerassistent 


ØST Tlf. 29216831 

vores selvstændighed forsvandt, 

men efterhånden 

udviklede det sig til noget 

naturligt og positivt. Da vi 

flyttede sammen i LandbrugetsHus, 

mærkede vi for alvor 

fordelene ved samarbejdet 

med kolleger fra andre afdelinger. 

- Desværre oplever vi lige 

nu en alvorlig krise i landbruget. 

Vi vil komme over 

den, men der vil være et stort 

efterslæb, fordi meget er gået i 

stå lige nu, siger han. 

Et selvstændigt job 

Selv om Peter S. Kristiansen 

har oplevet en stor udvikling 

inden for sit område, er det 

grundlæggende stadig det 

samme: At afdække bygherrens 

behov, at se nye muligheder 

og at have en god fantasi. 

- For mig er fagligheden 

det primære. Og så er jeg glad 

for muligheden for at arbejde 

selvstændigt. Friheden til selv 

at tilrettelægge og udføre mit 

arbejde, det betyder meget. 

- At køre ud i landskabet 

en dejlig dag og holde et 

møde med kunden – og på 

vej til den næste kunde sætte 

sig i vejgrøften og spise sin 

madpakke, mens man hører 

lærkerne synge og lader op til 

næste besøg. Det er en perfekt 

dag for mig, siger Peter 

S. Kristiansen, der har valgt, 

at jubilæet markeres internt 

i LRØ. 

LRØ Advokaterne hjælper med... 

Henrik Nielsen 

Advokat 

Telefon 70 15 40 00 

Direkte 76 58 77 45 

Mail hen@lroadvokaterne.dk 

- Testamente og ægtepagter 

- Behandling af dødsboer 

- Oprettelse af interessentskaber, 

aktie-og anpartsselskaber 

- Ekspropriationer til byudvikling, 

veje og kloaker m.m. 

- Kommuneplaner m.m 

- Erstatningssager 

- kontakten til kunderne, fagligheden og selvstændigheden i jobbet er 

væsentlige elementer for bygningskonsulent Peter S. kristiansen. 

LRØ Dyrskuet i Horsens 

17. og 18. juni 2011 

Frister for tilmelding af dyr 

· Heste og 4H børnedyrskue 28. april 

· Får, geder, kaniner og fjerkræ 13. maj 

· Kvæg 23. maj 

Tilmeldingsblanketter 

· Tilmeldingsblanketter til LRØ Dyrskuet fås ved henvendelse 

til Dyrskuesekretariatet tlf. 7658 7500 eller online 

tilmelding på http://dyrskue.lro.dk 

· Tilmeldingsblanketter til 4H’s børnedyrskue fås ved 

henvendelse til Knud Rasmussen tlf. 7374 2180 eller 

4hsyd@4hsyd.dk 

Ledige stande 

Vi har endnu ledige stande til udstilling af maskiner, 

mekanik og forbrugsmæssige produkter på dyrskuepladsen. 

Henvendelse til Dyrskuesekretariatet tlf 7658 7500 eller 

online tilmelding på http://dyrskue.lro.dk 

- Forpagtningsaftaler og 

kontrakter m.m. 

- Dræn og vandløb 

- Miljøforhold 

- Ejendomshandler 

- Ansættelsesret 

- Lejekontrakter 

- og meget mere 

Ulla Eg Andersen 

Advokat 

Telefon 70 15 40 00 

Direkte 76 58 77 46 

Mail uea@lroadvokaterne.dk

18. april 2011 Foreningsaktiviteter · Annoncer · Navne 

Foreningsaktiviteter 

Landboforeningen Odder-Skanderborg 

Åbent landbrug 

Fredag d. 3. juni Landbruget kommer til byen 

Seniorklub Odder 

28. maj – 4. juni 8 dages bustur til Sydengland. 

Opsamling 28. maj på Boulevarden 13, Odder kl. 07.30. 

Skanderborg Landboforenings Seniorklub 

Onsdag d. 4. maj kl. 13.00 Tur til Gudenåen i bus. Afgang fra byggegrunden ved 

Kirkevej, ved siden af Mølleparken. 

23. – 24. maj Todagstur til Fyn. 

6. – 10. juni Tur til Gotland og Øland. 


Åbent landbrug 

Lørdag d. 30 april Landbruget kommer til byen 

Seniorklub 

Onsdag d. 25. maj kl. 10.45 Tur til Fyn. Mødested: Humlemagasinet, 

Rugårdsvej 51, 5463 Harndrup 

Østjysk Landboforening 

Åbent Landbrug 

Lørdag d. 7. maj kl. 10.00 – 14.00 Landbruget kommer til byen. 

Sted: Foran Det Gamle Rådhus i Horsens. 

Horsens LandboUngdom 

Torsdag d. 5. maj kl. 18.00 Billund Travbane 

Fredag d. 20. maj Traktortræk. Sted: Bygholm Landbrugsskole 

Mandag d. 30. maj kl. 19.30 Yding Grønt, Skovhøjvej 8, Yding, 8752 Østbirk 

Højderyggens Landbosenior 

Onsdag d. 11. maj 1 dags udflugt til Fur. Afgang fra Forsamlingshuset i 

Klovborg kl. 8.00 – ved Kirken i Tørring kl. 8.20 – ved 

Kirken i Nr. Snede kl. 8.40 – fra Søndergades P-plads i 

Ejstrupholm kl. 9.00. 

Tirsdag d. 7. juni kl. 14.00 Virksomhedsbesøg hos Axel Månsson. 

Sted: Grarupvej 15, 7330 Brande. 

LRØ 

Onsdag d. 8. juni Plantetræf. Sted: VidenCenter Bygholm 

Kultiverne 

Torsdag d. 12. maj Udflugt til Fyn med bus. Opsamling på Boulevarden 13 kl. 

9.00 og på Banegården i Skanderborg kl. 9.20. 

Mandag d. 6. juni kl. 19.30 Travetur ved Vilhelmsborg. 

Mødested: Beder Landevej kl. 19.30. 

Danske deltidslandmænd 

Tirsdag d. 10. maj kl. 19.00 Deltid. Sted: Sønderjysk Landboforening, Billundvej 3, 

6500 Vojens 

Økologisk Landsforening 

Søndag d. 5. juni kl. 14.00-15.00 GMO Sted: Den Økologiske Have, Odder 

Nye bestyrelsesmedlemmer 

Valgt på foreningernes generalforsamlinger i marts 

Leif Kreutzfeldt Rasmussen, Odder, 47 år: 

• Landbforeningen Odder-Skanderborg. 

• Driver ”Snærrild Vestergåred ” med 390 søer og 120 hektar. 

• Hovedparten af smågrisene sælges, feder ca. 1500 slagtesvin. 

• Gift med Tina, har tre børn, Daniel på 17, 14-årige Emil og Tim, 

der er fire år. 

Peder Liboriussen, Alrø, 41 år: 

• Landboforeningen Odder-Skanderborg. 

• Driver Hedegården med kvægbesætning bestående af 85 køer 

samt 270 hektar. 

• Gift med Annette. Har to børn, Laura på ti år og 

Mathilde på otte år. 

Morten Mikkelsen, Lindved, 29 år: 

• Vejle-Fredericia Landboforening. 

• Driver ”Hersholm I/S på 195 hektar sammen med sin far. 

• Har tidligere været i LRØ’s planteavlsudvalg. 

Personalenyt 

ANSæTTELSE 

LRØ Planteproduktion har ansat Kasper Holm Kristensen, 

som planteproduktionskonsulent pr. 1. maj 2011. 

Kasper har i næsten et år været ansat hos Vestjyllands Andel 

i Ringkøbing. Forinden var han ansat hos LRØ i 4 år. 

Regionsudvalget udlodder 

Regionsudvalget for Kvæg i Vejle Amt uddeler et antal portioner til kvægbrugere og rådgivere 

i Regionsudvalgets område til støtte af følgende aktiviteter. 

• Udvikling af nye rådgivningsideer ”græsrodsforskning”. 

• Videnformidling. 

• Studieophold fortrinsvis for rådgivere. 

• Afprøve nye ideer hos kvægbrugerne. 

• Understøtter udviklingsprojekter hos kvægbrugerne evt. i samarbejde med private firmaer, 

evt. joint venture. 

• Studerende under afsluttende uddannelse med kvægbrug som speciale 

• Understøtning af udstillingsaktiviteter 

Der udbetales kun støtte til projekter og ideer, der kommer en bredere kreds af kvægbrugere 

til gode. 

Kort projektbeskrivelse med budgetoverslag indsendes senest 10. maj 2011 til: 

LandbrugetsHus, Att.: Regionsudvalget for Kvæg i Vejle Amt v/ Christina Lund 

Erhvervsbyvej 13, 8700 Horsens 

Yderligere oplysninger ved formand Nis Hjort, Skærup telefon 75 86 62 29 

Møde vedr. deltidsområdet 

den 10. maj kl. 19.00 hos Sønderjysk Landboforening, Billundvej 3, 6500 Vojens 

På mødet vil formand og næstformand for Danske Deltidslandmænd Niels P. Qvist og 

Tonny Hansen orientere om de opgaver, som Danske Deltidslandmænd arbejder med, og 

der lægges op til en drøftelse af fremtidige udfordringer. 

Dagsorden: 

1. Indledning og aktuel landbrugspolitik 

2. Fokusområder for Danske Deltidslandmænd 2011 

3. Omdømmekampagne 

4. Foreningsstrukturen 

Tilmelding om deltagelse i mødet sker til Jytte Thygesen, Sønderjysk Landboforening, på 

mail jt@slf.dk eller tlf. 7320 2624 senest d. 5. maj. 

19

20 Livet på landet 


Strøtanker 

Forventningens glæde 


Hvor er det dejligt at have 

noget godt at se frem til. 

Forventningens glæde er 

altid stor, og nogle gange 

kan det næsten være en 

del af selve oplevelsen. 

Det gælder f.eks. med hensyn 

til ferier. Når turen først er 

bestilt, er det skønt at gå og se 

frem til dét, der venter forude. 

At drømme lidt om dét man 

skal og at hygge sig med at 

planlægge turen. 

Lige nu, i skrivende stund, 

ser jeg frem til at vores søn 

om få timer kommer hjem 

efter tre måneder i USA. 

Hvor bliver det spændende 

at høre om turen og hans 

oplevelser, jeg glæder mig til, 

han træder ind af døren. 

”At rejse er at leve”, siges 

der, og et evigtgyldigt råd til 

unge mennesker er: ”Rejs ud 

og oplev verden, mens du har 

mulighed for det - du får oplevelser 

for livet, som styrker 

dig senere hen”. 

Godt i gang i haven 

I år har jeg selvfølgelig også 

haft forventningens glæde om 

at komme i haven. Vinteren 

var lang, og så kan man godt 

længes efter at komme ud 

og rode i jorden, få sved på 

panden og blive dejlig træt og 

mørbanket i hele kroppen. 

Herligt at få hakket og 

luget, plantet og sået. Uroligt 

man kan blive så godt tilpas af 

at få ordnet et bed og ryddet 

nogle grene væk. 

Sådan er det bare, og 

omkring 1. april havde vi den 

første rigtige havearbejdsdag 

med nedklipning af gamle 

stauder, oprydning af grene 

og den slags. 

Det var et temmelig 

opfattende arbejde, og så var 

det herligt bagefter at nyde 

en kølig øl i det grønne, da 

arbejdet var vel udført. 

Oplevelsen blev skam ikke 

ringere af, at jeg lige skulle 

tjekke min muldvarpefælde, 

som var sat ved siden af drivhuset, 

hvor vi sad. Skønt at 

hive en stor muldvarp op af 

jorden for næsen af to mænd, 

der vist nok var lidt imponerede 

over min fangst, selvom 

de ikke rigtigt sagde noget til 

det. Tre muldvarpe i saksen 

inden 1. april, ikke dårligt. 

Den grønne vækst 

Vækstsæsonen i marken er en 

Hornsyld 

Købmandsgaard A/S 

Dit private grovvareselskab. 

- vi sikrer fortsat konkurrence 

i grovvarebranchen 

Tradition for 

en god handel! 

Svinefoder 

Kvægfoder 

Kalvefoder 

Dan Gødning 

Fast gødning 

Planteværn 

Såsæd 

Korn, maltbyg, raps 

HK Agro 

Tlf. 75 68 73 00 

www.hk-hornsyld.dk 

herlig tid, og lige nu kan vi se 

afgrøderne udvikle sig fra dag 

til dag. Rapsmarken var kedelig 

og brun, nu er den grøn, 

og der er god gang i væksten. 

Så snart varmen og solen 

kommer, nærmest eksploderer 

det hele. Det er en herlig tid, 

vi går i møde. 

Apropos vækst - vi har hørt 

meget om ”Grøn Vækst” og 

vandplaner i de sidste måneder, 

og indholdet i planerne 

giver landmænd anledning til 

bekymrede miner. 

Lige netop på det her 

punkt er det ikke så meget 

at glæde sig over. Men det er 

alligevel min forventning, at 

fornuften trods alt vil sejre, 

og at der vil blive lyttet til 

de mange kommentarer og 

indsigelser, der er indsendt fra 

landmænd. Min forventning 

skal være, at der vil blive lyttet 

til landmændene, som lever af 

og med naturen. 

Flere dyr 

Og så glæder jeg mig ellers til, 

at der nu kommer flere dyr 

på gården. Det blev offentliggjort 

henkastet over køkkenbordet, 

da vi forleden havde 

besøg af vores nabo, som 

klogt nok forholdt sig helt 

rolig og udlod at blande sig: 

- Ja, nu skal vi jo til at have 

gæs. Jeg har bestilt 10 gæslinger, 

de skal lige ruges ud først, 

og jeg har fundet ud af, hvor 

de skal gå. 

- Nåe, skal vi det, svarede 

jeg overrasket, for jeg havde 

ikke hørt den fjerneste lyd 

om nogen gæs. Når jeg 

tænker på, hvor meget bøvl 

jeg har haft for at opnå accept 

af min lille hønseflok - og alt 

dét jeg har måttet høre på i 

den forbindelse, så er det da 

lidt underligt, at han nu selv 

vil til at udvide fjerkræflokken. 

Og at det hele endda er 

nøje planlagt. 

Men helt fint for mig, jeg 

vil skam gerne have gæs. Det 

handler åbenbart mest om, 

hvem der får idéen. Og nu 

kan vi jo så allerede begynde 

at glæde os til julegåsen. Men 

mere om dét, når gæssene 

rykker ind i. 

TRYGHED I LANDBRUGET 

Dansk Autohjælp Horsens har fået en 4 akslet MAN (8x8) 

med 30 tons spil til fritrækning. Stationen tager udgangspunkt 

i Horsens og dækker om rådet til Stilling i Nord, Odder i 

Øst, Jelling i Syd og Kollemorten i Vest. 

Med en Landbrugsaftale hos Dansk Autohjælp betaler du et 

mindre beredskabsbeløb for hele bedriften. Herefter kan du 

trække på vores landsdækkende beredskab efter ”pay per 

use” princippet. 

Dansk Autohjælp A/S 

Tryghed på vejen… 

Yderligere oplysninger: 

Salg Erhverv tlf. 7010 8092 · erhvervsalg@dah.dk · www.dah.dk/landbrug 

Dansk Autohjælp Horsens tlf. 7565 4980/4063 0084. 

V1-1597-ann til LRØ 125x175-DAH10.indd 1 29-09-2010 09:26:13

18. april 2011 - LRØ

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?