Tema: Træning i eget hjem - Servicestyrelsen

More documents

Recommendations

Info

28 Boganmeldelser AF KJELD FREDENS, LÆGE, HJERNEFORSKER. 1) Attention Deficit Hyperactivity Disorder BOGANMELDELSER Hjernens dirigent Frontallapperne er hjernens dirigent, og det er et glimrende billede på, at pandelapperne er hjernens eksekutive eller udøvende system. Dirigenten Furtwängler havde den holdning, at man skulle lede orkesteret uden at forstyrre det. Andre dirigenter har derimod sat sig selv i scene og nogle, som Celibidache, kunne være direkte lunefulde. Så når Goldberg sammenligner pandelapperne med en dirigent er det i Furtwänglers skikkelse. Men når dirigenten mangler, går det galt, og så ser man pludselig, hvilken stor rolle de små armbevægelser har. Patienten med frontalskade har nemlig svært ved at skabe overblik, forudsige et resultat, anvende andre strategier, planlægge, strukturere tiden og ikke mindst at tænke over sin egen tænkning, som er en væsentlig forudsætning for at arbejdshukommelsen fungerer. Og ligesom dirigenten funderer over, hvad musikerne har gang i, så arbejder pandelapperne med at tænke over den tænkning, der er i gang i hjernen. Den arbejder metakognitivt. Vi hører ikke bare om pandelapperne men også om forskellen mellem højre og venstre hjernehalvdel, hvor forfatteren argumenterer for, at højre tager sig af alle nyheder, hvorimod venstre arbejder med indøvede rutiner. Vi hører om kønsspecifikke forskelle, ADHD 1) , hjernens plasticitet og ikke mindst om, hvordan man kan holde de små grå celler i gang ved hjernejogging. Men et centralt tema er opgøret med en af den kognitive psykologis hjørnesten, at hjernen har en modulær opbygning. Når man taler om hjernens modulære opbygning, mener man, at de enkelte funktioner er selvstændige og afgrænsede fra hinanden. På den måde kan man tale om hjernens sproglige modul eller modulet for matematisk tænkning, og nogle tilhængere er så ivrige, at de er på vej ind i en moderne frenologi. Men her er Goldberg uenig: “Modulariteten er sandsynligvis en præcis beskrivelse af et forældet princip for neural organisation, som senere i menneskets udvikling blev erstattet af gradientprincippet.” Goldberg anerkender, i lighed med Fodor, at der er moduler nederst i hjernens hierarki, men når vi kommer op på storhjerneniveau, så erstattes princippet af en glidende overgang mellem de forskellige funktionelle systemer. Sproget er således ikke modulært opbygget. Det kan Goldberg dokumentere med talrige observationer fra sit lange liv som neurolog. Faktisk kan sproget beskadiges ved læsioner mange steder i hjernen. Men der er, viser Goldberg, en systematik. Det sprog vi taler har mening, og ordene får ikke bare mening via deres funktion i sproget, men også ved deres reference til andre kognitive funktioner. På den måde vil en skade i nærheden af synbarken give patienten problemer med navneord, fordi specielt konkrete navneord også får mening ved det visuelle billede, de kan fremkalde. Der er kort sagt en gradvis overgang fra billedet af en bil til ordet “bil” og det er et udtryk for en gradient. Gradientmodellen er, siger Goldberg (s.89), direkte afledt af Lurias hierarkiske model, men den fik aldrig Lurias tilslutning. Ikke desto mindre er gradientmodellen er kærkommen modvægt til modulteorien, og den har et helt andet optimistisk syn på rehabilitering af hjerneskadede. Bogen giver på en letforståelig måde læseren en stor viden om et svært emne. Den er så spændende, at man bør skynde sig at læse den, inden andre snupper den fra en. ■ Elkhonon Goldberg: Hjernens Dirigent Frontallapperne og den civiliserede bevidsthed Psykologisk Forlag, København, 2002 Pris: 348 kr. 295 sider
Drømmer du? Eller kan du ikke huske dine drømme? For selvfølgelig drømmer du – det siger videnskaben. Desuden: Hvis (andre) pattedyr forhindres i deres drømmesøvn, dør de. Dette og m<strong>eget</strong> mere kan du læse om i Lars Hems bog “Drømme, Psykoterapi & REM-søvn”. Mennesker har det fælles med andre pattedyr, at vi føder levende unger. Men en anden ting, vi pattedyr har fælles er REM-søvn. REM står for ‘Rapid Eye Movement’, og denne søvnfase har fået navn efter de hurtige øjenbevægelser, der ledsager den såkaldte drømmesøvn. Dette er den eneste fysiske aktivitet, der normalt ledsager de til tider livlige aktiviteter, drømmeren oplever at deltage i. Hjernen sørger for at blokere for resten af kroppen, så vi ikke raver rundt og kommer til skade. Men hvorfor drømmer vi mon? Det er straks sværere at svare på. Man har lavet dyreforsøg (med rotter), hvor man har vækket dyrene, hver gang REM-søvnen er sat ind. Denne udgør kun ca. 15 procent af deres søvnmønster. Ikke desto mindre dør disse dyr efter godt fem uger. Først virker de generelt fysisk svækkede, de får en voldsomt forøget appetit og samtidig bliver de tyndere og tyndere. Dyrenes kropstemperatur begynder også at falde efter nogle uger på trods af den øgede spisning. Til sidst bryder reguleringen af temperaturen helt sammen, og man mener, dette er den umiddelbare dødsårsag. Man har selvfølgelig ikke lavet lige så drastiske forsøg med mennesker, men man ved, at den mentale kapacitet svækkes, hvis man holdes vågen. Det er vel ikke overraskende. Men fratager man depressive mennesker deres søvn, kan depressionen (midlertidigt) gå over. En stor del af den medicin, man bruger mod depression, hæmmer da også eller fjerner REM-søvnen, og dette har ikke samme negative effekt, som når man fratages søvn i almindelighed. REM-søvn ser altså ud til rent biolo- gisk at være udviklet til at være med til at styre kroppens (og dermed hjernens) stofskifte og temperaturregulering. Og åbenbart også humør-reguleringen. Men nok om den rent fysiske side af sagen. Drømmetydning? Hvis du kan huske, hvad du har drømt, er du sikkert ofte nysgerrig efter, hvad din drøm mon kan betyde. Man er nemlig tit følelsesmæssigt påvirket af det, man har drømt, uanset hvor m<strong>eget</strong> man kan huske af hele drømmen. I alle kulturer og til alle tider har drømmes indhold da også interesseret mennesker, og den ældste drømmeberetning er fra ca. 2100 før år 0. Mange kulturer har forstået drømme som fremtidsvarsler, og en sådan tro bygger på en antagelse om, at der er en eller anden ‘objektiv sandhed’ i en drøm. Dette er dog en trossag, ikke en videnskabelig tilgang til drømme. Og det er en videnskabelig gennemgang, Lars Hem har ønsket med bogen. På side 505 konkluderer han, at drømme er en “...automatisk kognitiv proces, der forarbejder emotionelt betydningsfulde og tvetydige erfaringer, så de kan integreres i vort selv- og omverdensbillede, [og den teori] er i en bred forstand forenelig med de fleste erfaringer fra brugen af drømme i terapi”. Hermed lægges der op til at bruge drømme i psykoterapi. Men dét at arbejde med sine drømme får kun plads de sidste 50 sider af bogen, hvilket er lidt skuffende, når den nu har ordet ‘psykoterapi’ med i sin titel. Vi får mest at vide om det biologiske og forskningsmæssige, mindre om at arbejde med sine drømme, og det er trods alt nok det, der ville interessere den almindelige læser mest. ■ Lars Hem: Drømme – Psykoterapi & REM-søvn Forlag: Frydenlund, 2002 608 sider Pris: 398 kr. AF BIRGIT BORK MATHIESEN, PSYKOLOG VED UNIVERSITETSKLINIKKEN, KØBENHAVNS UNIVERSITET. BOGANMELDELSER 29
Page 1 and 2: Videnscenter for Hjerneskade Tema:
Page 3 and 4: Vejen tilbage til en uafhængig til
Page 5 and 6: Projekt Hjemmetræning 30 fortløbe
Page 7 and 8: ● at den apopleksiramtes ny genvu
Page 9 and 10: “Du har ikke en partner mere, nu
Page 11 and 12: Fakta Projektgruppen består af to
Page 13 and 14: Johnna: ”Poul fik mere frihed, me
Page 15 and 16: ler slet ikke tænkt ind i hjælpen
Page 17 and 18: Stort set alle amter har nu organer
Page 19 and 20: Nyt fra Videnscenteret Nyt logo I d
Page 21 and 22: ehandlingstilbud i Roskilde tværfa
Page 23 and 24: for støtte sammen indbyrdes, og de
Page 25 and 26: Fakta Neuropædagogisk Team er et t
Page 27: tet. Vi er nødt til at udvikle nye
Page 31 and 32: ✁ været muligt med arbejdsfastho

Tema: Træning i eget hjem - Servicestyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?