Tema: Træning i eget hjem - Servicestyrelsen

More documents

Recommendations

Info

AF GITTE JEPSEN, ERGOTERAPEUT NEUROREHABILITERINGSAFDELINGEN, SYGEHUS FYN, RINGE. 4 TEMA: TRÆNING I EGET HJEM Færre udskrives til plejehjem Træning i hjemmet under indlæggelsen kan øge kvaliteten i genoptræningen og mindske risikoen for at blive udskrevet til plejehjem. Det viser et udviklingsprojekt, der blev gennemført på neurorehabiliteringsafdelingen, Sygehus Fyn, Ringe, i efteråret 1999 og foråret 2000. I undersøgelsen indgik 90 genoptræningsforløb, hvoraf 60 indeholdt tilbud om hjemmetræning som supplement til de sædvanlige behandlingstilbud under indlæggelsen. En rehabiliteringsafdelings opgave er at skabe det optimale rehabiliteringsforløb for den enkelte via en kompetent tværfaglig indsats og et tæt tværsektorielt samarbejde med en effektiv udnyttelse af ressourcerne. Umiddelbart ser hjemmetræning til indlagte apopleksipatienter derfor ikke ud til at være den mest rationelle genoptræningsform, når der kan være op til 80 km, før man er i hjemmet. Og når der desuden skal afsættes tid til forberedelse og koordination med pårørende, og interne og tværsektorielle samarbejdspartnere og de 32 kommuner, som neurorehabiliteringsafdelingen i Ringe dækker. Mere vellykket rehabilitering I neurorehabiliteringsafdelingen på Sygehus Fyn, Ringe, startede vi et udviklingsprojekt i 1999/2000. Inspireret af gode erfaringer fra udlandet – og foreløbige, positive erfaringer her til lands – var vi interesserede i, hvorvidt hjemmetræning kunne være en vej frem til at forbedre rehabiliteringsindsatsen for vores målgruppe: Mennesker der rammes af apopleksi med deraf følgende moderate til svære skader og behov for længerevarende pleje og genoptræning under indlæggelse. Skulle vi måle, hvor vellykket vores rehabiliteringsindsats var efter en bred definition af begrebet rehabilitering – at bevare, genskabe eller udvikle den handicappedes fysiske, psykiske og sociale funktioner samt skabe forudsætninger for størst mulig personlig og social identitet og udfoldelsesmuligheder i omgivelserne – var der lang vej igen ifølge tilbagemeldinger fra tidligere patienter og pårørende. Mange var tilfredse, men alt for ofte var der tilbagemeldinger om, at den reelle fremgang under indlæggelsen ikke stod mål med forventningerne. At de rehabiliteringstilbud, afdelingen kunne tilbyde, ikke var i overensstemmelse med de behov, den apopleksiramte og de pårørende oplevede. Og at tiden efter udskrivelsen var præget af utryghed, tab af genvundne færdigheder og psykiske problemer. Den måde en rehabiliteringsafdeling sædvanligvis dokumenterer effekten af en genoptræningsindsats på: indlæggelsestid, funktionsfremgang og hyppighed af genindlæggelser, udskrivelse til plejehjem m.m., var tydeligvis ikke de eneste mål for en god rehabiliteringsindsats! Kunne patienters og pårørendes oplevelse af indlæggelse og udskrivelse og det tværsektorielle samarbejde med kommunerne forbedres ved at tilbyde hjemmetræning, og ville det resultere i en mere vellykket rehabilitering, større tryghed og kontinuitet og dermed en efterfølgende større tilfredshed med livet, større livskvalitet? Erfaringer fra projektet Behovet for hjemmetræning varierede meget. Generelt var tendensen, at jo større funktionstab, jo
Projekt Hjemmetræning 30 fortløbende genoptræningsforløb blev gennemført efter afdelingens sædvanlige behandlingskoncept og dannede som kontrolgruppe sammenligningsgrundlag for 60 fortløbende genoptræningsforløb med den sædvanlige behandling suppleret med hjemmetræning: mere hjemmetræning, blev der givet. Desuden var konklusionen, at hjemmetræning allerede under indlæggelsen gav bedre resultater i rehabiliteringen. Sammenhængen mellem patientens behov og den tilbudte træning var bedre, og genoptræningen oplevedes som mere meningsfuld. Utrygheden i forbindelse med udskrivelsen blev mindre, hvilket gav færre psykiske problemer. Det tværsektorielle samarbejde intensiveredes i form af et tættere, praktisk samarbejde og gav dermed større kontinuitet for patient og pårørende på tværs af sektorerne. Risikoen for udskrivelse til plejehjem blev væsentligt mindre. Der blev dog ikke konstateret effekt på indlæggelsestid og funktionsniveau. De små tings betydning Ser man på, hvad der konkret foregik under hjemmetræningen, så ligner det den funktionstræning, der sædvanligvis finder sted på afdelingen – for eksempel afprøvning af trappegang, badning i en snæver brusekabine eller toiletbesøg med hjælp fra hjemmeplejen. Alligevel tilkendegav mange, at træningen virkede meget anderledes i hjemmet. Gensynet med de kendte omgivelser på et tidligt tidspunkt i indlæggelsen var vigtige humørmæssige faktorer, der gav troen på, at det hele nyttede. Ligeledes blev det klart, hvilke praktiske funktioner, der skulle trænes videre med i afdelingen. At være på hjemmebane med terapeuten som gæst gav den apopleksiramte mulighed for at være andet end patient. Nogle gange var tingene lettere i de vante omgivelser. Kaffen i køkkenet udviklede sig til en fortrolig snak, og køreturen var et afvekslende indslag i sygehusrutinerne. Sådanne detaljer spiller sandsynligvis en langt vigtigere rolle, end vi som sygehuspersonale er vant til at tillægge dem. De har be- ● Et tidligt hjemmebesøg, snarest efter indlæggelsen. ● Hjemmetræning efter individuelt skøn. I gennemsnit fire gange med individuelle variationer fra 1-20 gange. ● Hjemmetræning: den ergo- eller fysioterapeutiske træning udførtes i de hjemlige rammer med deltagelse af pårørende og evt. tværsektorielle samarbejdspartnere. Alle 90 genoptræningsforløb blev fulgt op seks måneder efter udskrivelsen ved et besøg i patientens hjem. Patient, pårørende og hjemmepleje blev interviewet, og der blev fulgt op på funktionsniveauet. tydning for, hvordan genoptræningen opleves og udvikles i et samspil med større ligeværdighed og dialog. Forkortet indlæggelsestid Hjemmetræning kan altså være et kvalitativt løft i genoptræningsindsatsen under indlæggelse – også til patienter med svære funktionstab. Hvis genoptræningsindsatsen yderligere koordineres tværsektorielt hen over udskrivelsestidspunktet, så den finder sted både før og efter udskrivelse, vil der sandsynligvis kunne skabes yderligere kontinuitet og dermed muligvis forkortet indlæggelsestid. I Fyns Amt er der nu planer om i et andet projekt at finde frem til den bedste model for hjemmetræning i tæt koordination med en enkelt kommune. Der er således al mulig grund til at overveje at supplere rehabiliteringen med hjemmetræning fremover. Den videre praksis I neurorehabiliteringsafdelingen på Sygehus Fyn, Ringe, rækker ressourcerne i dag ikke til et systematisk tilbud om hjemmetræning. Vores projekterfaringer har imidlertid betydet, at vi er blevet mere fleksible og i den enkelte sag overvejer, om der skal anvendes ressourcer til hjemmetræning. For eksempel i særlige tilfælde, hvor et bestemt funktionsniveau skal nås, hvor der skal udarbejdes genoptræningsplan, hvor der er formodning om, at funktionsniveauet vil være anderledes i de hjemlige omgivelser, eller hvor der er behov for mere praktisk samarbejde med hjemmeplejen, end der er plads til på det traditionelle hjemmebesøg før udskrivelsen. ■ Rapport og bilagsdel fra Hjemmetræningsprojektet kan rekvireres på tlf. 63 62 1953 TEMA: TRÆNING I EGET HJEM 5
Page 1 and 2: Videnscenter for Hjerneskade Tema:
Page 3: Vejen tilbage til en uafhængig til
Page 7 and 8: ● at den apopleksiramtes ny genvu
Page 9 and 10: “Du har ikke en partner mere, nu
Page 11 and 12: Fakta Projektgruppen består af to
Page 13 and 14: Johnna: ”Poul fik mere frihed, me
Page 15 and 16: ler slet ikke tænkt ind i hjælpen
Page 17 and 18: Stort set alle amter har nu organer
Page 19 and 20: Nyt fra Videnscenteret Nyt logo I d
Page 21 and 22: ehandlingstilbud i Roskilde tværfa
Page 23 and 24: for støtte sammen indbyrdes, og de
Page 25 and 26: Fakta Neuropædagogisk Team er et t
Page 27 and 28: tet. Vi er nødt til at udvikle nye
Page 29 and 30: Drømmer du? Eller kan du ikke husk
Page 31 and 32: ✁ været muligt med arbejdsfastho

Tema: Træning i eget hjem - Servicestyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?