Tema: Træning i eget hjem - Servicestyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Kriseramte ægtefæller AF HELLE LIND JENSEN, DORTE LAURSEN OG NINA NIELSEN, ERGOTERAPEUTSTUDERENDE. “Når du lige er kommet i balance, så kommer du ned i et hul igen.” Tre ergoteraupeutstuderende har i deres afsluttende bachelorprojekt interviewet ni kvinder gift med en senhjerneskadet mand. Fælles for disse kvinder er krisesymptomer, selvmordstanker og en høj skilsmisseprocent. De pårørende er en overset gruppe, som bør have mere opmærksomhed, mener forfatterne, da de hjerneskadede helt er afhængige af ægtefællens indsats. Ni kvinder, hvis mænd var i den erhvervsaktive alder på tidspunktet, hvor de blev hjerneskadet, blev interviewet som baggrund for vores bachelorprojekt. Det afdækkede en række problematiske og gennemgående temaer i kvindernes liv. Det fremgår af interviewene at noget af det, kvinderne finder sværest, er at leve med en ægtefælle med skjulte handicaps. Som følge af hjerneskaden har mandens personlighed ændret sig, og kvinderne føler ikke længere, at de kender ham; han er ikke den mand, de giftede sig med. Det er svært for venner og bekendte at forstå, hvordan hans personlighed har ændret sig, og hvad der er galt – for “han ligner jo den samme person”. Kvinderne bruger meget tid på at forklare, hvad mandens hjerneskade indebærer, og de føler sig ofte misforstået i en grad, at nogle af dem ville have foretrukket en mand i kørestol – for det kan andre bedre forstå. Det er meget trættende altid at skulle forklare omgivelserne, at manden ser rask ud, men ikke er det. Netværk og ligeværdighed Udover at miste forholdet til deres mand, oplever kvinderne også, at de mister en del af deres netværk. Venner, familie og kollegaer trækker sig væk fra dem, fordi de ikke ved, hvordan de skal forholde sig til en person med en hjerneskade. Én kvinde fortæller, at hendes mand er blevet utrolig selvcentreret, mens han førhen var meget opmærksom på andre mennesker. Ikke overraskende viser undersøgelsen også, at der sker et radikalt rolleskift mellem ægtefællerne. “Jeg vil, uanset hvordan vores liv bliver, resten af livet leve med, at jeg føler at jeg har skylden, hvis det går ham skidt, hvis han ikke klarer sig. Den tror jeg aldrig jeg slipper, uanset om vi er gift eller skilt.” Kvindens rolle ændres fra at være mandens ligeværdige partner til, at hun bliver som en mor for ham – og hun føler, hun har fået et ekstra barn. Intimiteten mellem ægtefællerne forsvinder, og det påvirker naturligvis samlivet. Men udover at skulle fungere som mor er kvinden også nødt til at påtage sig nye og uvante roller – for eksempel som sygeplejerske og hjemmehjælper. Samtidig mister kvinden sin sparringspartner og skal træffe beslutninger og valg på vegne af manden. Utroskab “Jeg vil da, uanset hvordan vores liv bliver, resten af livet leve med, at jeg føler, jeg har skylden, hvis det går ham skidt – hvis han ikke klarer sig. Den tror jeg aldrig, jeg slipper, uanset om vi er gift eller skilt. Måske fordi man fungerer som mor for ham, “ siger en af de interviewede kvinder i undersøgelsen. Flere af kvinderne har overvejet utroskab, andre har overvejet skils- “Du ved aldrig, hvad der opstår af pinlige situationer.” misse. De har fortsat behov for omsorg og nærhed og for at der bliver ta-
“Du har ikke en partner mere, nu er det et stort barn du har.” get hensyn til dem og deres behov. En forespørgsel hos Hjerneskadeforeningen understreger ligeledes, at skilsmisseprocenten i disse familier er høj – særligt i familier med små børn. Mange af kvinderne undlader at lade sig skille, da de ikke har samvittighed til det. Hvis kvinden lader sig skille, viser det sig ofte, at hun efter skilsmissen lever med en livslang skyldfølelse af at havde forrådt manden. Vedvarende krise For kvinderne er konsekvensen af at leve med en hjerneskadet mand ofte, at deres liv former sig som en konstant krise. De mangler overskud og hjælp til at bearbejde krisen. Samtidigt befinder de sig midt i en sorgproces, fordi de har mistet den mand, de kendte og holdt af og har fået en anden med hjem fra hospitalet. Ingen af kvinderne føler, at de har modtaget den rette krisehjælp. På hospitalet var alt centreret om mandens problemer, og kvinderne mangler et sted at komme af med deres frustrationer. Én kvinde oplevede sin situation så håbløs, at hun udtrykte, det havde været bedre, om hendes mand var død. Samfundets forventninger og krav For næsten alle kvinderne gælder det, at de har været nødt til at opgive meningsfulde aktiviteter for at tage sig af manden. Efter hospitalsopholdet forventer samfundet og omgivelserne, at kvinden overtager mandens pleje. Kvinderne er enige om, at der ikke længere er tid til dem selv, at deres behov må nedprioriteres for at dagligdagen kan fungere. Men behovet for at blive hørt, trøstet og taget sig af forsvinder ikke, selv om livssituationen er totalt ændret. Der er ikke længere plads til fritidsinteresser, og reelt har kvinderne kun mulighed for at slappe af om natten. På grund af den stressede hverdag ændrer kvinderne også søvnmønstre, hvilket er en af de psykiske reaktioner på stress. Enten kan de ikke sove, eller også har de behov for ekstra meget søvn. Falder de endelig i søvn, sover de uroligt. Selvmordstanker I dagligdagen viser presset på kvinderne sig ved, at de får hukommelsesproblemer, og at de ofte får angstprægede tanker: Får manden en ny hjerneskade, hvordan vil deres liv forme sig i fremtiden osv. De har en række fysiske stress symptomer, har næsten alle smerter i kroppen eksempelvis ondt i ryggen eller dårligt hjerte. En af kvinderne “Man føler virkelig, at det tæppe man står på, bliver hevet væk under én.” Modelfoto: Datagraf Auning AS tabte 20 kilo, fordi hun ikke orkede at lave mad. Madlede var i det hele taget et generelt træk hos kvinderne. Enkelte havde forsøgt at dulme nerver og stress med indtagelse af for meget alkohol eller lykkepiller. Andre havde overvejet selvmord som en vej ud af deres frustrationer. I disse tilfælde var hensynet til børnene den eneste grund til, at det var blevet ved tanken. Blandt disse kvinder viser der sig også at være en høj grad af sygelighed og større dødelighed end for kvinder normalt. Det kan formentlig tilskrives den manglende tid og omsorg, de har til sig selv; de får ikke hvile nok, spiser forkert, har ikke længere tid til egne interesser og er mere eller mindre tvunget til at passe en mand, som de i mange tilfælde kun bor sammen med af medlidenhed. “Jeg tror også, at man ændrer sig lidt, fordi man har fået en helt anden rolle. Altså, du har fået moderfølelsen for den person i stedet for..... Jeg tror, der er rigtig mange, der kun er sammen... fordi – kan man kassere en person, fordi han har fået en hjerneskade?” Mere fokus på de pårørende Hvis sundhedssektoren fokuserede mere på disse kvinder og gav dem mere støtte til ændring af deres livsstil, ville deres sygelighed mindskes og deres helbred forbedres. Det ville betyde en forbedring af rehabiliteringen af deres mand, da kvinderne er bindeleddet mellem manden og rehabiliteringsteamet. Den skadede får større overskud til træningen, hvis han støttes af sit bagland. De pårørende burde være en vigtig del af rehabiliteringen, de kender jo den hjerneskadede bedst. “Det er ligesom at få et barn igen. Og man kan ikke vende ryggen til dem i to sekunder, så sker der et eller andet.” “Et eller andet sted håber man, at det her går over om 14 dage. Og det gør det ikke.” TEMA: TRÆNING I EGET HJEM 9
Page 1 and 2: Videnscenter for Hjerneskade Tema:
Page 3 and 4: Vejen tilbage til en uafhængig til
Page 5 and 6: Projekt Hjemmetræning 30 fortløbe
Page 7: ● at den apopleksiramtes ny genvu
Page 11 and 12: Fakta Projektgruppen består af to
Page 13 and 14: Johnna: ”Poul fik mere frihed, me
Page 15 and 16: ler slet ikke tænkt ind i hjælpen
Page 17 and 18: Stort set alle amter har nu organer
Page 19 and 20: Nyt fra Videnscenteret Nyt logo I d
Page 21 and 22: ehandlingstilbud i Roskilde tværfa
Page 23 and 24: for støtte sammen indbyrdes, og de
Page 25 and 26: Fakta Neuropædagogisk Team er et t
Page 27 and 28: tet. Vi er nødt til at udvikle nye
Page 29 and 30: Drømmer du? Eller kan du ikke husk
Page 31 and 32: ✁ været muligt med arbejdsfastho

Tema: Træning i eget hjem - Servicestyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?