Redegørelse - Velkommen til Århus Kommune
Redegørelse - Velkommen til Århus Kommune
Redegørelse - Velkommen til Århus Kommune
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Redegørelse</strong><br />
Langsigtede behov vedr. trafikal infrastruktur<br />
Trafik og Veje Teknik og Miljø <strong>Århus</strong> <strong>Kommune</strong>
2<br />
Indhold<br />
Forord og formål 3<br />
1. Baggrund og status 4<br />
1.1 Overordnede infrastrukturplaner m.m. 5<br />
1.2 Infrastrukturen og ansvaret for den 9<br />
1.3 Overordnet trafikstruktur 12<br />
1.4 Infrastrukturens <strong>til</strong>stand og vedligeholdelse 19<br />
1.5 Trafikudvikling 20<br />
1.6 Trafikmiljø, klima og sikkerhed 24<br />
2. Langsigtede behov 28<br />
2.1 Trafikveje 30<br />
2.2 Tracéer for kollektiv trafik 36<br />
2.3 Let trafik og cykelhandlingsplan 38<br />
2.4 Større projekter i Midtbyen 39<br />
2.5 Vedligeholdelse 41<br />
2.6 Miljø, klimapåvirkning og trafikuheld 42
Årligt anlægsprogram<br />
Byrådet tager hvert år s<strong>til</strong>ling <strong>til</strong> investeringer i<br />
vejsektoren. Med vedtagelse af budgettet og det<br />
årlige anlægsprogram besluttes de økonomiske<br />
rammer for vedligeholdelse og drift samt hvilke<br />
anlægsinvesteringer der skal gøres det pågældende<br />
år og hvilke der yderligere forventes og er<br />
højst prioriterede.<br />
Anlægsprogrammet er bindende for det aktuelle<br />
år. For de 3 følgende overslagsår er det dynamisk<br />
og justeres med ændrede forudsætninger.<br />
Programmets forudsætninger er Byrådets bevillinger<br />
<strong>til</strong> konkrete projekter og afsatte rammer<br />
<strong>til</strong> særlige formål.<br />
Anlægsprogrammet er desuden det sted hvor<br />
Byrådet tager konkret s<strong>til</strong>ling <strong>til</strong> udmøntningen<br />
af dele af budgettet.<br />
Behov på lang sigt<br />
Den aktuelle redegørelse er i forhold <strong>til</strong> det<br />
årlige anlægsprogram et bidrag <strong>til</strong> Byrådets<br />
mere langsigtede overvejelser om initiativer og<br />
investeringer i relation <strong>til</strong> den samlede trafikale<br />
infrastruktur, herunder hvorledes mobilitetsbehovet<br />
<strong>til</strong>fredss<strong>til</strong>les og transportarbejdet udføres.<br />
Der søges i redegørelsen givet en samlet<br />
frems<strong>til</strong>ling af en række forhold, der kan indgå<br />
som baggrund for disse overvejelser.<br />
<strong>Århus</strong> <strong>Kommune</strong> står overfor store udfordringer<br />
i relation <strong>til</strong> såvel trafikudviklingen som investeringer<br />
i både nyanlæg samt optimering og vedligeholdelse<br />
af den eksisterende infrastruktur.<br />
Der er en generelt stigende efterspørgsel efter<br />
transport – både som følge af et øget mobilitetsbehov<br />
og som følge af en betydelig byudvikling<br />
i <strong>Århus</strong> og hele det østjyske område.<br />
Det medfører pres på udvikling og forbedring<br />
af den trafikale infrastruktur og s<strong>til</strong>lingtagen <strong>til</strong><br />
samspillet mellem de forskellige transportformer<br />
eller måderne at løse transporten på. Det<br />
er også en udfordring - på både kort og lang sigt<br />
- at sikre samtidighed mellem byudvikling og<br />
investeringer i trafikinfrastruktur.<br />
Her<strong>til</strong> kommer, at opfyldelse af mål på klima-<br />
og miljøområdet skal omsættes i konkrete<br />
initiativer. Transportsektorens CO2 bidrag er<br />
Forord og formål<br />
for <strong>Århus</strong>`s vedkommende opgjort <strong>til</strong> næsten<br />
30 % af den samlede CO2 udledning. Ønsker<br />
om samlet set at sikre CO2 neutralitet i <strong>Århus</strong><br />
i 2030 udgør en meget stor udfordring, når<br />
transportbehovet samtidig skal <strong>til</strong>godeses – og<br />
kan blandt andet gøre det nødvendigt i højere<br />
grad at satse på ændringer i måden transporten<br />
løses på (valg af transportmiddel) – og i mindre<br />
grad at satse på at skabe plads <strong>til</strong> mere biltrafik<br />
på vejene.<br />
Transport og en velfungerende trafikal infrastruktur<br />
er under alle omstændigheder en forudsætning<br />
for en funktionsdygtig og dynamisk<br />
by. Behovene på området skal <strong>til</strong>godeses på en<br />
måde, så der både sikres en god mobilitet og at<br />
transporten er sikkerhedsmæssigt samt miljø-<br />
og ressourcemæssigt forsvarlig.<br />
<strong>Redegørelse</strong>ns indhold<br />
<strong>Redegørelse</strong>n er opdelt i 2 hovedafsnit.<br />
I afsnittet: ”Baggrund og status” gennemgås<br />
kort - med udgangspunkt i Byrådets gældende<br />
mål og hidtidige beslutninger – nogle vigtige<br />
rammer for trafik- og vejområdet. Det gælder<br />
ønsker <strong>til</strong> udviklingen af den statslige og regionale<br />
infrastruktur samt indholdet af overordnede<br />
kommunale planer og handlingsplaner, der<br />
på forskellig vis udgør rammer for den trafikale<br />
infrastruktur. Der redegøres endvidere for ejerforhold<br />
i relation <strong>til</strong> infrastrukturen og for den<br />
overordnede trafikstruktur og de anlægsprojekter<br />
m.m. der er igangsat eller besluttet samt<br />
for infrastrukturens <strong>til</strong>stand. Endelig belyses<br />
også trafikudviklingen og udviklingen i trafikkens<br />
afledte konsekvenser i form af forurening,<br />
klimapåvirkning og trafikuheld.<br />
I afsnittet: ”Langsigtede behov” gennemgås<br />
en række mulige større fremtidige planer og<br />
projekter samt særlige fremtidige udfordringer.<br />
Disse er beskrevet på 6 hovedemner: Trafikveje,<br />
tracéer for kollektive trafik, let trafik og cykelhandlingsplan,<br />
større projekter i Midtbyen,<br />
vedligeholdelse samt miljø, klimapåvirkning og<br />
trafiksikkerhed.<br />
Det er tanken, at en redegørelse for de langsigtede<br />
behov vedr. den trafikale infrastruktur frem<br />
over kan udarbejdes hvert 4. år. Den kan således<br />
indgå som en del af grundlaget for det nyvalgte<br />
byråds prioriteringer for valgperioden.<br />
3
1.<br />
4<br />
Baggrund og status<br />
Som baggrund for overvejelserne om de langsigtede<br />
investeringsbehov og den fremtidige<br />
løsning af transportbehovene er det væsentligt<br />
at tage afsæt i de hidtidige beslutninger på<br />
området – i form af vedtagne planer, projekter<br />
og gældende mål.<br />
Den eksisterende infrastruktur og dens <strong>til</strong>stand<br />
samt den hidtidige og forventet kommende<br />
trafikudvikling – herunder trafikkens afledte<br />
konsekvenser – har også betydning for overvejelserne.<br />
I det følgende er sådanne forhold kort belyst –<br />
uden at der er tale om en udtømmende behandling<br />
af de enkelte punkter.
Infrastruktur i udvikling<br />
Overordnede infrastrukturplaner m.m.<br />
Et flertal i <strong>Århus</strong> Byråd indgik i oktober 2008 en<br />
aftale benævnt: ”Infrastruktur i udvikling”, med<br />
anbefalinger af fremtidige statslige investeringer<br />
på infrastrukturområdet.<br />
Heri præciseres <strong>Århus</strong> <strong>Kommune</strong>s ønsker <strong>til</strong><br />
den mere overordnede udvikling i relation <strong>til</strong><br />
infrastruktur og transport – på statsligt og<br />
regionalt plan.<br />
Som afsæt for aftalen konstateres at dele af<br />
trafiksystemet i Østjylland er belastet og der<br />
opleves forsinkelser som følge af stigende<br />
trafikmængder og slitage på infrastrukturen. Det<br />
konstateres at hvis den fremtidige fremkommelighed<br />
skal sikres, så kræver det både hurtig<br />
handling og langsigtet strategisk tænkning.<br />
Det konstateres samtidig, at en løsning kræver<br />
at transportsektorens udledning af CO2 reduceres,<br />
samt at det er afgørende at den kollektive<br />
trafik opprioriteres og oplever et kvalitetsmæssigt<br />
løft, så den på centrale strækninger kan<br />
være et reelt alternativ <strong>til</strong> bilen. Med aftalen er<br />
der enighed om at arbejde hen imod etablering<br />
af et flerstrenget og mere robust system på vej-<br />
og baneområdet – på nationalt plan.<br />
Østjysk bybånd<br />
Baggrunden for ovennævnte aftale er blandt<br />
andet, at der de seneste år har været en særdeles<br />
kraftig byudvikling i Østjylland. Dette blev<br />
også konstateret i Miljøministeriets Landsplanredegørelse<br />
2006, i Infrastrukturkommissionens<br />
betænkning fra januar 2008, og det indgår som<br />
en del af grundlaget for aftale om: ”En grøn<br />
transportpolitik”, der i januar 2009 blev indgået<br />
mellem et flertal af Folketingets partier.<br />
Mellem Miljøministeriet, Transportministeriet<br />
og 17 østjyske kommuner er – med baggrund i<br />
Landsplanredegørelse 2006 - igangsat et dialogprojekt<br />
om byudvikling i Østjylland (det Østjyske<br />
bybånd). Det aktuelle projekt omhandler<br />
også overvejelse om den trafikale infrastruktur.<br />
Som grundlag for disse overvejelser er gennemført<br />
forskellige analyser, herunder af ”Interaktion<br />
og infrastruktur i Østjylland”. Konklusionerne<br />
herpå er at det er nødvendigt med mere direkte<br />
vejforbindelser eller kapacitetsudvidelser af<br />
eksisterende vejforbindelser, samt at øget brug<br />
af den kollektive trafik forudsætter serviceforbedringer<br />
som højere frekvens, større komfort<br />
og kortere rejsetider.<br />
Dialogprojektet har ført <strong>til</strong> en fælles vision for<br />
Østjyllands udvikling, som overordnet ramme<br />
for regionens bosætning, erhvervsliv, infrastruktur,<br />
kultur og landskaber. Hermed er lagt op <strong>til</strong><br />
et fortsat samarbejde mellem de østjyske kommuner<br />
og Miljøministeren med henblik på at<br />
der udarbejdes en fælles udviklingsstrategi med<br />
bred statslig deltagelse.<br />
Infrastruktur i Østjylland<br />
Transportministeriet har - med baggrund i Infrastrukturkommissionens<br />
betænkning - igangsat<br />
en strategisk analyse af udbygningsmulighederne<br />
i Østjylland.<br />
Af kommissoriet for denne undersøgelse fremgår,<br />
at den skal vurdere de centrale udfordringer<br />
for infrastrukturen i Østjylland og ops<strong>til</strong>le<br />
løsningsmodeller der understøtter principperne<br />
i aftalen om ”En grøn transportpolitik”. Analysen<br />
skal behandle en baneplan for Østjylland<br />
samt langsigtede kapacitetsbehov for trafikken<br />
mellem Øst- og Vestdanmark og for den nordsydgående<br />
vejtrafik i Jylland.<br />
Ifølge kommissoriet ønskes ops<strong>til</strong>let et antal<br />
scenarier der kan danne grundlag for en politisk<br />
s<strong>til</strong>lingtagen. Heri skal en række centrale<br />
elementer indgå:<br />
• modernisering og forbedring af banenettet i<br />
den østjyske transportkorridor<br />
• udvikling af motorvejskapaciteten i den østjyske<br />
transportkorridor og ved Lillebælt<br />
• etablering af en ny midtjysk motorvejskorridor<br />
• etablering af en fast bane og vejforbindelse<br />
over Kattegat.<br />
Analyserne og scenarierne vil skulle trække på<br />
en ny landsdækkende trafikmodel, der vil være<br />
klar <strong>til</strong> brug i 2011. Der forventes derfor en<br />
delrapportering i efteråret 2011. Vurdering af<br />
de centrale udfordringer for infrastrukturen i<br />
Østjylland og ops<strong>til</strong>ling af løsningsmodeller er<br />
forudsat afsluttet i 2013.<br />
5<br />
1.1
1.1 OverOrdnede infrastrukturplaner m.m.<br />
6<br />
Byrådets ønsker vedrørende den<br />
regionale og nationale infrastruktur<br />
Fra <strong>Århus</strong> <strong>Kommune</strong>s side er der – i nævnte<br />
aftale om: ”Infrastruktur i udvikling” – udtrykt<br />
ønske om statslige initiativer på de nedenfor<br />
nævnte områder.<br />
Et sammenhængende letbanesystem i<br />
<strong>Århus</strong>-området<br />
Staten har, som en del af ”En grøn transportpolitik”<br />
afsat 2 mia. kr. <strong>til</strong> en pulje <strong>til</strong> fremme af<br />
kollektive trafikløsninger i <strong>Århus</strong> og ring 3-korridoren<br />
i hovedstadsområdet. Heraf er 500 mio.<br />
kr. forlods afsat <strong>til</strong> et statsligt bidrag <strong>til</strong> en 1.<br />
etape af en letbaneløsning i <strong>Århus</strong>.<br />
Udvidelse af E45<br />
I forbindelse med ”En grøn transportpolitik”<br />
er det som nævnt aftalt at der gennemføres en<br />
strategisk analyse af bane- og vejkapaciteten i<br />
Østjylland. Heri indgår det langsigtede kapacitetsbehov<br />
for den nord/syd-gående vejtrafik i<br />
Jylland.<br />
Hurtige togforbindelser mod København og<br />
Hamburg<br />
Som en del af ovennævnte strategiske analyse<br />
af bane- og vejkapaciteten i Østjylland indgår en<br />
baneplan for Østjylland, herunder løsningsmuligheder<br />
med henblik på at realisere ”Timemodellen”<br />
mellem Odense og <strong>Århus</strong>.<br />
”En grøn transportpolitik” afsætter desuden ressourcer<br />
<strong>til</strong> en strategisk analyse af en yderligere<br />
elektrificering af banenettet. Da en modernisering<br />
af banesignalerne går forud, vil yderligere<br />
elektrificering først være aktuel fra omkring<br />
2020.<br />
I sammenhæng med ovennævnte har Transportministeriet<br />
udarbejdet et debatoplæg ”En<br />
jernbane i vækst” (september 2009). Oplægget<br />
sigter mod at der i efteråret 2010 fremlægges en<br />
strategi for jernbanens organisering. Denne vil<br />
rumme sigtelinier og konkrete initiativer vedrørende<br />
udviklingen af den danske jernbane de<br />
næste 15 år.<br />
Det konstateres at der ud over investeringer i<br />
infrastrukturen også er behov for at gennemtænke<br />
organiseringen af jernbanesektoren, hvis<br />
den skal leve op <strong>til</strong> de ambitiøse målsætninger<br />
om at den kollektive trafik skal løfte det meste af<br />
fremtidens trafikvækst, at jernbanen skal levere<br />
attraktiv transport med kunden i centrum, være<br />
pålidelig, sikker og topmoderne samt være effektiv<br />
og konkurrencen skal styrkes.<br />
Fast forbindelse over Kattegat for hurtigtog<br />
og biler<br />
En nærmere undersøgelse heraf indgår i ovennævnte<br />
strategiske analyse i henhold <strong>til</strong> ”En<br />
grøn transportpolitik”.<br />
Som en forløber for en fast Kattegatforbindelse<br />
ønsker Byrådet en flydende Kattegatbro, der i<br />
første omgang vil bestå i at flytning af Molslinien<br />
<strong>til</strong> Østhavnen fremrykkes <strong>til</strong> 2015, hvor den<br />
nye havneforbindelse via Marselis Boulevard vil<br />
være etableret.<br />
Ny Midtjysk motorvej (Det dobbelte H)<br />
En nærmere vurdering heraf indgår i ovennævnte<br />
strategiske analyse i henhold <strong>til</strong> ”En grøn<br />
transportpolitik”.<br />
Udover ovennævnte statslige initiativer, har<br />
Byrådet i <strong>Kommune</strong>plan 2009 udtrykt behov for<br />
en statslig indsats med hensyn <strong>til</strong> færdiggørelse<br />
af Herningmotorvejen ved Silkeborg, udbygning<br />
af forbindelsen mod Viborg (rute 26), færdiggørelse<br />
af den niveaufri skæring mellem Grenåvej<br />
og Grenåbanen samt sikring af gode vejforbindelser<br />
<strong>til</strong> <strong>Århus</strong> Lufthavn i Tirstrup og Billunds<br />
Lufthavn.<br />
Desuden er der i 2007 fremført en række fælles<br />
anbefalinger fra Region Midtjylland og de 19<br />
kommuner i regionen, som indspil <strong>til</strong> Infrastrukturkommissionen.<br />
Disse omhandlede bl.a. en fast forbindelse over<br />
Kattegat for hurtigtog og biler, motorvej mellem<br />
Herning og Holstebro nord (rute 18), letbane<br />
i <strong>Århus</strong>-området med mulighed for senere udbygning,<br />
udvidelse af motorvej mellem Kolding<br />
og Randers (E45) <strong>til</strong> 6 spor samt højklasset vej/<br />
motorvej mellem <strong>Århus</strong> og Viborg (rute 26).<br />
<strong>Kommune</strong>plan 2009<br />
<strong>Kommune</strong>plan 2009 indeholder med relevans<br />
for trafik- og vejområdet nogle overordnede<br />
strategier og mål.
For det første skal <strong>Århus</strong> som Vestdanmarks hovedby<br />
knyttes op på en overordnet infrastruktur<br />
der binder byen effektivt sammen med omverdenen.<br />
For det andet skal byen og dens udvikling<br />
indrettes så transportbehovene minimeres.<br />
For det tredje skal trafikinfrastrukturen udvikles,<br />
så den understøtter byudviklingen og matcher<br />
stigninger i trafikken.<br />
Overordnet er målsætningen:<br />
• At <strong>Århus</strong> fortsat skal være trafikalt velfungerende<br />
og attraktiv med hensyn <strong>til</strong> både<br />
person- og godstrafikken – med høj mobilitet<br />
og god <strong>til</strong>gængelighed for trafikanterne.<br />
• At ressourceforbruget og CO2-udledningen<br />
minimeres ved overflytning af biltrafik <strong>til</strong> kol-<br />
lektiv trafik og cykel- og gangtrafik.<br />
• At trafiksikkerheden forbedres og miljøbelastningen<br />
fra trafikken minimeres.<br />
Indretningen af trafikinfrastrukturen er endvidere<br />
baseret på byudviklingsstrategier, som:<br />
• koncentrerer og fortætter byvækst og byomdannelse,<br />
• udnytter ledig kapacitet i den eksisterende<br />
infrastruktur samt,<br />
• lokaliserer boliger og lette erhverv nær stationer<br />
og transporttunge erhverv i nærheden<br />
af det overordnede vejnet<br />
Etablering af et letbanenet og en ”Ring 3” –<br />
bestående af Djurslandmotorvejen, Østjyske<br />
Motorvej og en ny Bering-Beder vejforbindelse<br />
– udgør bærende elementer i den fremtidige by-<br />
og trafikstruktur. Endvidere forudses i kommuneplanen,<br />
at der vil være behov for opgradering<br />
af større indfaldsveje og ringveje samt udbygning<br />
af cykelrutenettet.<br />
Af betydning for omfanget og arten af fremtidige<br />
investeringer i trafikinfrastrukturen er også,<br />
at kommuneplanen lægger op <strong>til</strong> at den fremtidige<br />
byvækst skal ske i helt nye byer og store<br />
byvækstområder – frem for i mindre områder i<br />
<strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> eksisterende bysamfund.<br />
En vigtig forudsætning i kommuneplanen er,<br />
at der generelt sikres en samtidighed mellem<br />
byudviklingen og investeringer i trafikinfrastrukturen.<br />
OverOrdnede infrastrukturplaner m.m.<br />
I den videre planlægning af nye byer vil det være<br />
vigtigt at arbejde med muligheder for i stort<br />
omfang at have den trafikale infrastruktur på<br />
plads – og f.eks. at kunne udbyde kollektiv trafik<br />
– samtidig med ibrugtagning.<br />
Miljøhandlingsplan og Klimaplan<br />
Byrådet har vedtaget Miljøhandlingsplan 2008-<br />
2010 og Klimaplaner for perioderne 2008-09 og<br />
2010-11.<br />
Disse planer indeholder målsætninger for<br />
trafik- og vejområdet, ligesom visse planer og<br />
projekter på trafik- og vejområdet tjener formål,<br />
der peger i samme retning som den ønskede<br />
indsats på miljø- og klimaområdet.<br />
<strong>Århus</strong> <strong>Kommune</strong> har sat sig en række mål, der<br />
vedrører trafikmiljø og klimapåvirkning:<br />
• Luftkvaliteten søges forbedret m.h.p. at over<br />
holde EU-grænseværdier,<br />
• Antallet af boliger, der er generet af støj fra<br />
trafikken skal nedbringes<br />
• Antallet af dræbte og alvorligt <strong>til</strong>skadekomne<br />
skal reduceres med 40% frem mod 2012<br />
• <strong>Århus</strong> <strong>Kommune</strong> skal være CO2-neutral i<br />
2030. Trafikken i <strong>Århus</strong> <strong>Kommune</strong> som<br />
bysamfund står samlet for næsten 30 % af<br />
den samlede udledning af CO2<br />
Det fremgår, at de trafikskabte miljøkonsekvenser<br />
generelt skal reduceres gennem hensigtsmæssig<br />
by- og trafikplanlægning, hvor<br />
transportarbejdet søges minimeret, transportmiddelvalget<br />
påvirkes i retning af øget brug af<br />
kollektiv trafik og cykeltrafik og hvor der <strong>til</strong>stræbes<br />
en bedre og mere glidende trafikafvikling.<br />
7<br />
1.1
1.1 OverOrdnede infrastrukturplaner m.m.<br />
8<br />
Miljøhandlingsplanen og klimaplanerne peger<br />
på en række indsatser for et bedre trafikmiljø og<br />
reduceret CO2-udledning:<br />
• Etablering af letbanens første etape og en<br />
udviklingsplan for den samlede kollektive<br />
trafik<br />
• Fremme af cyklisme gennem realisering af<br />
cykelhandlingsplanens initiativer samt ops<strong>til</strong>ling<br />
af et cykelregnskab<br />
• Miljøzoneordning, der er vedtaget og indføres<br />
fra september 2010<br />
• Overvågning af luftkvalitet, der pågår og<br />
udføres af DMU<br />
• Miljøvenlig transportteknologi, herunder<br />
kortlægning af mulighederne for fremme<br />
af miljøvenlige køretøjer og indkøb af sådan-<br />
ne i <strong>Århus</strong> <strong>Kommune</strong><br />
• Støjkortlægning og –planlægning<br />
• Støjdæmpende asfaltbelægninger<br />
• Uheldsbekæmpelse<br />
For selve infrastrukturen er også spørgsmålet<br />
om klima<strong>til</strong>pasning et vigtigt emne. Det gælder<br />
- som en del af en generel indsats – forhold<br />
omkring forbedring af sikkerheden mod oversvømmelser.<br />
Der kan også være behov for mere<br />
specifikke overvejelser om behovet for særlige<br />
forskrifter for anlæg og drift, der kan medvirke<br />
<strong>til</strong> at sikre infrastrukturen i situationer med<br />
oversvømmelser.
Det offentlige og private vejnet i <strong>Århus</strong> <strong>Kommune</strong><br />
har en samlet længde på ca. 2500 km.<br />
Vejene ejes af staten, kommunen og private<br />
grundejere.<br />
Kortet på side 11 viser de administrative forhold<br />
på trafikvejnettet og for banerne.<br />
Staten er vejbetsyrelse for hovedlandevejene.<br />
De øvrige offentlige veje bestyres af <strong>Århus</strong><br />
<strong>Kommune</strong>. Herudover findes en række private<br />
fællesveje som ejes af private grundejere, men<br />
hvor Byrådet er vejmyndighed og har mulighed<br />
for at fastlægge bl.a. vejenes standard.<br />
Vejene er længdemæssigt fordelt således:<br />
Statsveje: 47 km<br />
<strong>Kommune</strong>veje 1260 km<br />
Herudover er der ca. 1200 km private veje.<br />
Stier ejes enten af kommunen eller af private<br />
grundejere og administreres af kommunen.<br />
<strong>Kommune</strong>n ejer ca. 400 km stier - i form af stier<br />
i eget trace og cykelstier langs kommunale veje.<br />
Specielt i planlægningsmæssig sammenhæng<br />
er der behov for at se veje/stier i sammenhæng<br />
med den øvrige infrastruktur for trafikken - der<br />
blandt andet består af jernbaner, havnen, lufthavnen,<br />
transportcentre, trafikterminaler, m.m.<br />
Banerne indenfor <strong>Århus</strong> <strong>Kommune</strong> udgøres af<br />
hovedbanen, af Grenåbanen og af Odderbanen.<br />
Hovedbanens og Grenåbanens infrastruktur<br />
ejes af staten. Ansvaret for Odderbanen ligger<br />
hos Region Midtjylland og trafikselskabet<br />
Midttrafik. Midtjyske Jernbaner A/S der er ejet<br />
af Regionen og Midttrafik står for driften af Odderbanen.<br />
Øvrige infrastrukturelementer som <strong>Århus</strong> Lufthavn<br />
og <strong>Århus</strong> Havn udgør selvstændige økonomiske<br />
og juridiske enheder. Det samme gælder<br />
trafikterminaler - f.eks. <strong>Århus</strong> Hovedbanegård<br />
og <strong>Århus</strong> Rutebilstation - samt transportcentre<br />
eller særlige områder for transporterhverv, der<br />
er i privat eje.<br />
Infrastrukturen og ansvaret for den 1.2<br />
En del statsveje nedklassificeret<br />
Med statens anlæg af Djurslandmotorvejen<br />
etableres en ny statsvej. Som følge heraf er<br />
den tidligere statsvejsforbindelse via Grenåvej,<br />
Vejlby Ringvej, Randersvej og Søftenvej nedklassificeret<br />
<strong>til</strong> kommuneveje. Hermed har <strong>Århus</strong><br />
<strong>Kommune</strong> overtaget de formelle og økonomiske<br />
forpligtelser i relation her<strong>til</strong>. Med færdiggørelsen<br />
af motorvejen vil <strong>Århus</strong> <strong>Kommune</strong> desuden<br />
få overdraget ”Ny Søftenvej” der anlægges syd<br />
for og parallelt med den eksisterende Søftenvej<br />
der ombygges <strong>til</strong> motorvej.<br />
Der er tidligere sket betydelige nedklassificeringer<br />
af veje <strong>til</strong> kommuneveje. Senest har <strong>Århus</strong><br />
<strong>Kommune</strong> i 2007 overtaget ca. 114 km tidligere<br />
amtsveje som følge af strukturreformen, hvor<br />
amterne blev nedlagt.<br />
<strong>Kommune</strong>ns opgaver<br />
<strong>Kommune</strong>ns opgaver i relation <strong>til</strong> den infrastruktur,<br />
der skal sikre afvikling af trafikken,<br />
omhandler planlægning, anlæg og drift af veje<br />
og stier, samt udtalelser <strong>til</strong> andre myndigheders<br />
planer og projekter.<br />
Indenfor de økonomiske og planlægningsmæssige<br />
rammer - og efter gældende vejregler - skal<br />
kommunen udarbejde projekter for de vej- og<br />
stianlæg m.m. som tænkes udført. Når anlæg er<br />
medtaget i anlægsprogrammet, vil kommunen<br />
efter regler i vejlovgivningen kunne sikre anlæg<br />
ved byggelinier og foretage ekspropriationer af<br />
nødvendige arealer og ejendomme.<br />
Vej- og trafikplaner udgør ofte grundlaget for<br />
projekterne. Disse koordineres med den øvrige<br />
kommunale planlægning, med statens planlægning<br />
af det overordnede vejnet og i fornødent<br />
omfang med planlægning i nabokommuner.<br />
<strong>Kommune</strong>n foretager principiel reservation af<br />
overordnede veje i kommuneplanen og arealsikrer<br />
vej- og stianlæg i lokalplaner efter regler i<br />
planlovgivningen.<br />
9
1.2 infrastrukturen Og ansvaret fOr den<br />
10<br />
Når veje og stier er anlagt og optaget som<br />
offentlige kommunale veje er det <strong>Århus</strong> <strong>Kommune</strong>s<br />
opgave at afsætte ressourcer <strong>til</strong> drift, i<br />
form at ren og -vedligeholdelse samt glatførebekæmpelse.<br />
Generelt pålægger lovgivningen vejbestyrelsen<br />
(Byrådet), at holde de offentlige veje i den<br />
stand, som trafikkens art og størrelse kræver,<br />
samt at sørge for snerydning og renholdelse af<br />
de offentlige veje. Det er op <strong>til</strong> Byrådet nærmere<br />
at fastlægge, hvilken <strong>til</strong>stand vejarealer<br />
skal have og i hvilket omfang snerydning skal<br />
foretages.<br />
I relation <strong>til</strong> den lokale kollektive trafik er det<br />
kommunens opgave at bes<strong>til</strong>le kørsel i fornødent<br />
omfang hos det regionale trafikselskab<br />
Midttrafik. I det omfang en hensigtsmæssig afvikling<br />
af den lokale kollektive trafik forudsætter<br />
en særlig infrastruktur i form af vejanlæg, er det<br />
en kommunal opgave at planlægge, anlægge og<br />
drive denne.<br />
Trafik og Veje varetager ovennævnte kommunale<br />
opgaver.<br />
Letbanen, en ny kommunal opgave<br />
I det omfang der er tale om særlig infrastruktur<br />
i form af banestrækninger kan kommunen, jf.<br />
planloven, tage initiativ <strong>til</strong> at <strong>til</strong>vejebringe det<br />
fornødne plangrundlag, men det er ikke fuldt<br />
afklaret om der – med kommunalfuldmagten<br />
- er et formelt grundlag for at kommunen kan<br />
anlægge og drive et sådan anlæg.
Administrative forhold, vej og bane<br />
Harlev<br />
Sabro<br />
Årslev<br />
Hasselager<br />
Tilst<br />
Brabrand<br />
Stavtrup<br />
Solbjerg<br />
Trige<br />
Holme<br />
infrastrukturen Og ansvaret fOr den<br />
Spørring<br />
Lisbjerg<br />
Tranbjerg<br />
Viby<br />
Højbjerg<br />
Mårslet<br />
Elev<br />
Skejby<br />
Malling<br />
Hårup<br />
Vejlby<br />
Skåde<br />
Beder<br />
Lystrup<br />
Risskov<br />
Egå<br />
Skødstrup<br />
Hjortshøj<br />
Løgten<br />
Skæring<br />
Studstrup<br />
Statsvej<br />
<strong>Kommune</strong>vej<br />
Jernbane, statslige<br />
Jernbane, regionale<br />
Havnespor<br />
11<br />
1.2
1.3<br />
12<br />
Overordnet trafikstruktur<br />
Trafikstrukturen udgøres af en klassificering af<br />
den overordnede infrastruktur - i forhold <strong>til</strong> den<br />
mere eller mindre overordnede eller lokale rolle<br />
den skal varetage.<br />
Trafikstrukturen kan opdeles efter hvilket<br />
transportmiddel der er tale om. For <strong>Århus</strong> <strong>Kommune</strong><br />
som helhed kan den opdeles i 4 - <strong>til</strong> dels<br />
sammenfaldende – trafikinfrastrukturer, hvor<br />
fodgængere ikke er medtaget:<br />
• Individuel biltrafik: vejnettet.<br />
• Godstransport: vejnettet med forskellige begrænsninger<br />
og jernbanerne<br />
• Den kollektive trafik: vejnettet samt særlige<br />
vejanlæg og jernbanerne<br />
• Cykeltrafikken: stier og ruter på veje.<br />
Vejnettet<br />
Den overordnede vejstruktur i <strong>Århus</strong> <strong>Kommune</strong><br />
– inkl. planlagte veje jf. <strong>Kommune</strong>plan 2009 -<br />
fremgår af kortet side 14.<br />
Trafikvejene, er funktionelt opdelt i overordnede<br />
trafikveje, store trafikveje og trafikveje.<br />
Lokale veje, som alene betjener afgrænsede<br />
bydele og kvarterer, er ikke medtaget.<br />
Nært forestående projekter på<br />
trafikvejnettet<br />
Aktuelt er der en række igangværende eller nært<br />
forestående anlægsprojekter på trafikvejnettet,<br />
som det enten er besluttet at påbegynde eller<br />
som der er truffet visse beslutninger omkring:<br />
• Den sidste og vestlige del af Djurslandmotorvejen<br />
anlægges af Vejdirektoratet og forventes<br />
færdig ultimo 2010.<br />
• I sammenhæng med motorvejsprojektet er det<br />
forberedt, at de forudsatte nye veje i Lisbjerg<br />
Byudviklingsområde kan etableres, idet <strong>til</strong>slutslutningspunkter<br />
<strong>til</strong> det overordnede vejnet<br />
ved Høgemosevej, Lisbjerg Parkvej og Randersvej<br />
udføres i sammenhæng med motor-<br />
vejsprojektet.<br />
• I sammenhæng med motorvejen har <strong>Århus</strong><br />
<strong>Kommune</strong> gennemført en 1. etape af for-<br />
lægning af Herredsvej nord om Skejby. Denne<br />
forlægning er forberedt for en fortsættelse - en<br />
forlægning af Herredsvej vest om Universitets<br />
hospitalet ved Skejby. Forlægningen af Her-<br />
redsvej forventes fuldt gennemført i 2012.<br />
• Et niveaufrit kryds mellem Grenåvej og Grenåbanen<br />
gennemføres i løbet af 2010 af Vejdi-<br />
rektoratet. Projektet er delvis medfinansieret af<br />
<strong>Århus</strong> <strong>Kommune</strong>.<br />
• En ny vej mellem Beder og Bering forventes<br />
færdig i 2015. Aktuelt gennemføres en VVM-<br />
undersøgelse og de planlægningsmæssige<br />
forudsætninger for projektet forventes fastlagt<br />
med udgangen af 2011 med Byrådets beslut-<br />
ning om et kommuneplan<strong>til</strong>læg for anlægget.<br />
• Forlægning af Sletvej, hvor der i 2010 gennemføres<br />
en lokalplanlægning med henblik på<br />
anlæg i 2011.<br />
• En forbedret havneforbindelse via Åhavevej<br />
og Marselis Boulevard forventes færdig i 2015.<br />
Aktuelt er der gennemført en VVM-undersø-<br />
gelse. Byrådet har vedtaget et kommuneplan<br />
<strong>til</strong>læg med forudsætningerne for projektet. I<br />
2010 påbegyndes 1. etape af projektet. An-<br />
lægsprojektet forventes finansieret med bidrag<br />
fra Staten og EU.<br />
• I sammenhæng med udviklingen af De Bynære<br />
Havnearealer gennemføres en ombygning<br />
af Havnegade, Skolebakken og Kystvejen. Som<br />
led i samme planlægning er Nordhavnsgade<br />
lukket. Intentionen er en trafikfredeliggørelse<br />
på dette sted og en såvel funktionel som<br />
visuel bedre sammenhæng mellem byomdan-<br />
nelsesområdet og City.<br />
• I Trafikplan for <strong>Århus</strong> Midtby, der blev vedtaget<br />
i 2005, indgår overvejelser om begrænsninger<br />
af gennemfartstrafikken via dels Lange-<br />
landsgade og dels Banegårdspladsen samt<br />
om reguleringer/udbygninger på Ringgaden.<br />
Disse forhold forventes nærmere vurderet de<br />
kommende år.
Godstransport<br />
Transport af gods foregår principielt på de<br />
samme veje som den individuelle biltrafik, men<br />
visse steder gælder særlige vilkår og begrænsninger.<br />
Herudover foregår godstransport via<br />
jernbane og ad søvejen.<br />
Havnen er et vigtigt knudepunkt for håndtering<br />
og omlastning af gods mellem skibe, tog, lastbiler<br />
og mindre distributionskøretøjer. Herudover<br />
varetages godshåndteringen af transport- og<br />
lagervirksomheder, oftest beliggende i erhvervsområder<br />
med gode adgange <strong>til</strong> vejnettet.<br />
Især den nye godsbane <strong>til</strong> Østhavnen har betydning<br />
for godstransport på bane.<br />
Godstransport med lastbil er underlagt generelle<br />
færdselsmæssige begrænsninger. Herudover<br />
vil der fra efteråret 2010 – med den vedtagne<br />
miljøzoneordning - være særlige vilkår for brugen<br />
af tunge køretøjer i Midtbyen.<br />
Modulvogntog<br />
OverOrdnet trafikstruktur<br />
Med et særligt rutenet for modulvogntog er der<br />
– som et landsdækkende forsøg – åbnet for at<br />
særligt lange lastbiler (op <strong>til</strong> ca. 25 meter) kan<br />
benyttes. I <strong>Århus</strong> <strong>Kommune</strong> kan der benyttes<br />
modulvongtog frem <strong>til</strong> Østhavnen via Åhavevej<br />
og Marselis Boulevard, <strong>til</strong> Nordhavnen via Randersvej<br />
og Nørrebrogade og <strong>til</strong> Årslev Erhvervsområde<br />
via Herningmotorvejens indføring. Med<br />
en forventet flytning af Molslinjen <strong>til</strong> Østhavnen<br />
i 2015, vil der skulle tages s<strong>til</strong>ling <strong>til</strong> om der<br />
fortsat er behov for en rute for modulvogntog<br />
via Randersvej og Nørrebrogade.<br />
Forsøget med modulvogntog forventes erstattet<br />
af en permanent ordning, med baggrund i<br />
en evaluering af forsøgsperioden 2008-2011.<br />
I <strong>Århus</strong> <strong>Kommune</strong> gennemføres aktuelt en<br />
undersøgelse af mulighederne for at der kan<br />
åbnes for kørsel med modulvogntog <strong>til</strong> flere af<br />
de transporttunge erhvervsområder. Med baggrund<br />
i Byrådets s<strong>til</strong>lingtagen <strong>til</strong> om der ønskes<br />
flere ruter for modulvogntog træffes den endelige<br />
beslutning af Vejdirektoratet.<br />
13<br />
1.3
1.3 OverOrdnet trafikstruktur<br />
Harlev<br />
14<br />
Vejnet, struktur<br />
Sabro<br />
Årslev<br />
Hasselager<br />
Tilst<br />
Brabrand<br />
Stavtrup<br />
Solbjerg<br />
Trige<br />
Holme<br />
Spørring<br />
Lisbjerg<br />
Tranbjerg<br />
Viby<br />
Højbjerg<br />
Mårslet<br />
Elev<br />
Skejby<br />
Malling<br />
Hårup<br />
Vejlby<br />
Skåde<br />
Beder<br />
Lystrup<br />
Risskov<br />
Egå<br />
Skødstrup<br />
Hjortshøj<br />
Løgten<br />
Skæring<br />
Studstrup<br />
Overordnet trafikvej<br />
Planlagt overordnet trafikvej<br />
Stor trafikvej<br />
Planlagt stor trafikvej<br />
Trafikvej<br />
Planlagt trafikvej
Kollektiv trafik<br />
Den kollektive trafik afvikles med tog på bane<br />
og med busser på vej.<br />
Hovedbanen er en del af det nationale jernbanenet.<br />
Nærbanerne omfatter Grenåbanen og Odderbanen,<br />
hvor der er en både lokal og regional<br />
kollektiv trafikbetjening.<br />
Især den fremtidige banestruktur – med letbaner<br />
– er vigtig i udviklingen af den trafikale infrastruktur.<br />
<strong>Kommune</strong>planens banenet fremgår af<br />
illustrationen side 16.<br />
Den kollektive bustrafik i <strong>Århus</strong> består af 29<br />
bybuslinier og 20 regionale busforbindelser.<br />
De regionale busruter dækker primært de store<br />
indfaldsveje, mens bybuslinjerne binder nettet<br />
sammen og sørger for, at alle væsentlige rejsemål<br />
er dækket.<br />
Tilgængeligheden <strong>til</strong> den kollektiv bustrafik er<br />
relativt stor med korte gangafstande - 95 % af<br />
alle boliger og 97 % af alle arbejdspladser har et<br />
stoppested indenfor 400 meter i luftlinjeafstand.<br />
Der er imidlertid også med den eksisterende<br />
busbetjening væsentlige ulemper i form af<br />
omvejskørsel og relativt få afgange fordelt på et<br />
stort og fintmasket net.<br />
Den kollektive bustrafik i <strong>Århus</strong> har gennem en<br />
årrække mistet passagerer. Indtægterne har været<br />
vigende, samtidig med at kontraktpriserne<br />
stiger og der har været øgede udgifter <strong>til</strong> diesel<br />
som følge af øgede afgifter.<br />
Ny busplan<br />
Med øget fokus på at den kollektive trafik skal<br />
spille en større rolle - for at sikre øget mobilitet<br />
og for at minimere transportens miljø- og klimapåvirkning<br />
– er der taget skridt <strong>til</strong> en ændret<br />
og forbedret kollektiv bustrafik.<br />
En ny kollektiv trafikplan er under udarbejdelse<br />
for at forbedre og effektivisere busbetjeningen.<br />
Med denne foreslås nye principper for busbetjeningen<br />
og en bedre koordinering mellem den<br />
lokale og regionale bustrafik og med banetrafikken.<br />
Den kollektive trafikplan forventes behandlet<br />
af Byrådet i 2010, og at kunne implementeres<br />
med køreplanskift i sommeren 2011.<br />
OverOrdnet trafikstruktur<br />
Grundstammen i busnettet bliver et nyt net af<br />
hyppige og direkte A-buslinjer, som især kører<br />
langs indfaldsvejene og har kort rejsetid. Det<br />
grovmaskede A-busnet suppleres med lokalt<br />
rettede bybuslinjer, som dækker imellem og<br />
udenfor A-buslinjerne. Omfanget af den lokale<br />
betjening vil være afhængig af det politisk valgte<br />
serviceniveau, og dermed af størrelsen af den<br />
samlede ramme, som afsættes her<strong>til</strong>. Nogle af<br />
A-buslinjerne vil være forløbere for fremtidige<br />
letbanestrækninger.<br />
Letbanens 1. etape<br />
Letbanens 1 etape er under planlægning. Status<br />
er at der er gennemført en VVM-undersøgelse.<br />
Med baggrund i en offentlig debat i foråret<br />
2010, forventes <strong>Århus</strong> Byråd at lægge forudsætningerne<br />
for projektet fast med et kommuneplan<strong>til</strong>læg.<br />
Med baggrund heri kan lokalplanlægning<br />
og detailprojektering igangsættes.<br />
Letbanens første etape forventes taget i brug i<br />
2015.<br />
På illustrationen - side 17 - er vist det foreslåede<br />
A-bus net. Desuden er vist Letbanens 1. etape<br />
og kommuneplanens letbanenet.<br />
15<br />
1.3
1.3 OverOrdnet trafikstruktur<br />
Harlev<br />
16<br />
Banenet<br />
Sabro<br />
Årslev<br />
Hasselager<br />
Tilst<br />
Brabrand<br />
Stavtrup<br />
Solbjerg<br />
Trige<br />
Holme<br />
Spørring<br />
Lisbjerg<br />
Tranbjerg<br />
Viby<br />
Højbjerg<br />
Mårslet<br />
Elev<br />
Skejby<br />
Malling<br />
Hårup<br />
Vejlby<br />
Skåde<br />
Beder<br />
Lystrup<br />
Risskov<br />
Egå<br />
Skødstrup<br />
Hjortshøj<br />
Løgten<br />
Skæring<br />
Studstrup<br />
Hovedbane<br />
Eksisterende nærbane/letbane<br />
Planlagt nærbane /letbane<br />
Havnespor
A-buslinjenettet - det højklassede net og fremtidigt net<br />
Harlev<br />
Sabro<br />
Årslev<br />
Hasselager<br />
Tilst<br />
Stavtrup<br />
Solbjerg<br />
Trige<br />
Holme<br />
Spørring<br />
Lisbjerg<br />
Viby<br />
Mårslet<br />
Elev<br />
OverOrdnet trafikstruktur<br />
Hårup<br />
Lystrup<br />
Skejby Risskov<br />
Højbjerg<br />
Malling<br />
Skåde<br />
Beder<br />
Egå<br />
Skødstrup<br />
Hjortshøj<br />
Løgten<br />
Skæring<br />
Letbanenet<br />
Studstrup<br />
Letbanens . etape<br />
Evt. udbygningsetaper<br />
17<br />
1.3<br />
A-buslinjer<br />
A-buslinjer<br />
Forgreninger af A-buslinjer
1.3 OverOrdnet trafikstruktur<br />
18<br />
Cykelruter og stier<br />
Cyklister i <strong>Århus</strong> <strong>Kommune</strong> <strong>til</strong>bydes generelt<br />
et veludbygget net af cykelstier og –ruter. I de<br />
seneste mange år er der sket en udbygning af<br />
stinettet, og i dag findes gode stiforbindelser<br />
mellem de fleste boligområder og vigtige cykelmål,<br />
så som skoler, arbejdspladser, indkøbssteder,<br />
idrætsanlæg, kultur<strong>til</strong>bud og rekreative<br />
<strong>til</strong>bud.<br />
Indsatsen for yderligere at udbygge denne del af<br />
infrastrukturen og forbedre vilkårene for cykeltrafikken<br />
tager udgangspunkt i den cykelhandlingsplan<br />
som Byrådet vedtog i 2007 - samt<br />
i ønsker om mere lokale forbedringer, blandt<br />
andet i sammenhæng med arbejdet for at skabe<br />
sikre og trygge skoleveje.<br />
Til realisering af dele af cykelhandlingsplanen<br />
har Byrådet afsat godt 65 mio. kr. for perioden<br />
2008 <strong>til</strong> 2012. Her<strong>til</strong> kommer at der er givet<br />
statslige <strong>til</strong>skud på ca. 10 mio. kr. Byrådet har<br />
via udmøntningsplaner taget s<strong>til</strong>ling <strong>til</strong> hvilke<br />
projekter der satses på at gennemføre for de<br />
afsatte midler.<br />
Frem <strong>til</strong> 2012 forventes gennemført en væsentlig<br />
udbygning og forbedring af det overordnede<br />
cykelrutenet, ligesom der gennemføres en<br />
række andre fysiske forbedringer samt kampagnemæssige<br />
<strong>til</strong>tag – alt i alt en indsats der<br />
samlet forventes at få betydeligt flere <strong>til</strong> at cykle.<br />
Mere lokale forbedringer gennemføres løbende<br />
med baggrund i særligt afsatte midler <strong>til</strong> trafiksikkerhedsprojekter,<br />
sikre skoleveje, stier og<br />
mindre vejarbejder. Desuden indgår forbedringer<br />
for cykeltrafikken normalt i projekter for nye<br />
veje eller regulering og ombygning af eksisterende<br />
veje, ligesom det i sammenhæng med<br />
den fysiske planlægning – særligt lokalplanlægning<br />
– er praksis at sikre grundlaget for forbedringer<br />
af stiforholdene.
Infrastrukturens <strong>til</strong>stand og vedligeholdelse 1.4<br />
<strong>Århus</strong> <strong>Kommune</strong> har ansvaret for samlet ca. 8,9<br />
mio. m2 vejareal, 1,1 mio. m2 stiareal og ca. 2,0<br />
mio. m2 fortove.<br />
Vedligeholdelsesindsatsen lægges <strong>til</strong> rette<br />
med baggrund i det bevilgede driftsbudget, og<br />
prioriteres indenfor de 3 hovedgrupper af færdselsarealer:<br />
Vejarealer (kørebaner), stiarealer og<br />
fortove<br />
Der er en tradition for at der hvert år udarbejdes<br />
en selvstændig redegørelse <strong>til</strong> Byrådet om vedligeholdelses<strong>til</strong>standen<br />
og udgiftsbehovet.<br />
Figuren viser budget og frekvens for slidlag,<br />
dvs. hvor længe slidlaget ville skulle ligge med<br />
det pågældende års slidlagsudskiftning.<br />
Det samlede budget <strong>til</strong> vedligeholdelse af veje,<br />
stier og fortove har været stigende over en længere<br />
periode og i løbet af ca. 10 år er budgettet<br />
øget med ca. 27 mio. kr. <strong>til</strong> godt 100 mio. kr. årligt.<br />
I 2006, 2007 og 2008 blev budgettet ekstraordinært<br />
<strong>til</strong>ført samlet 7,8 mio. kr. i form af en<br />
KB-bevilling <strong>til</strong> istandsættelse af nedslidte veje.<br />
Udviklingen i flere faktorer betyder imidlertid<br />
at brugerne på trods af budgetforøgelsen har<br />
oplevet en gradvis forringet vedligeholdelsesstandard.<br />
Udgiftsbehovet er øget idet kommunen har<br />
overtaget de tidligere amtsveje i forbindelse<br />
med strukturreformen i 2007. I forbindelse<br />
med Statens anlæg af Djursland-motorvejen er<br />
Grenåvej, Vejlby Ringvej og Randersvej desuden<br />
nedklassificeret <strong>til</strong> kommuneveje.<br />
I forbindelse med sådanne nedklassificeringer<br />
er det op <strong>til</strong> Byrådet at træffe beslutning om<br />
den nødvendige forøgelse af driftsbudgettet. I<br />
forbindelse med strukturreformen besluttede<br />
Byrådet at øge budgettet <strong>til</strong> drift og vedligeholdelse<br />
af veje med 22 mio. kr., heraf er samlet 10<br />
mio. kr. overført <strong>til</strong> Natur og Miljø, <strong>til</strong> vejbelysning<br />
og <strong>til</strong> vintervedligeholdelse.<br />
Budget og frekvens for slidlag<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Budget i mio. kr.<br />
Frekvens for nye slidlag (år)<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Asfaltpriserne har været meget svingene. De<br />
seneste 5-6 år har der dog været tale om stigende<br />
asfaltpriser. Asfaltbeton, der anvendes <strong>til</strong> de<br />
mest trafikerede veje er således steget fra godt<br />
30 kr/m2 i 2003 <strong>til</strong> ca. 60 kr./m2 i 2009. I 2003<br />
og 2004 var priserne ekstraordinært lave. I 2000<br />
lå prisen for asfaltbeton på ca. 40 kr. pr m2.<br />
Sliddet på vejene har – udenfor Midtbyen –<br />
været stigende over de sidste 20 år som følge af<br />
stigende trafikmængder.<br />
Et efterslæb på vedligeholdelsen har generelt<br />
ført <strong>til</strong> flere og mere alvorlige skader på belægningerne,<br />
der skal rettes op før der kan udlægges<br />
nye slidlag. Det betyder at der i praksis<br />
bliver udført færre belægninger.<br />
Vejene er opdelt i 3 klasser afhængigt af trafikmængder<br />
og ønsket vedligeholdelsesniveau. For<br />
disse anbefales levetider for asfaltslidlagene på<br />
henholdsvis 10, 11 og 17 år. Med det aktuelle niveau<br />
for udskiftning af asfaltslidlag vil de i gennemsnit<br />
komme <strong>til</strong> at ligge i ca. 38 år. Som det<br />
fremgår af figuren var den forudsatte ”levetid” i<br />
2003-2004 under 20 år.<br />
19
1.5<br />
20<br />
Trafikudvikling<br />
Biltrafikindeks 1990-2008<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
INDEKS<br />
Indfaldsveje<br />
<strong>Århus</strong> <strong>Kommune</strong><br />
Hele landet<br />
Midtbyen<br />
ÅR<br />
<br />
<br />
<br />
160<br />
140<br />
120<br />
100<br />
80<br />
60<br />
40<br />
20<br />
0<br />
INDEKS<br />
Biltrafik<br />
Biltrafikken i <strong>Århus</strong> <strong>Kommune</strong> er som helhed i<br />
perioden 1990-2008 steget med ca. 32 %.<br />
På landsplan var der i perioden fra 2004-2005<br />
en svag stigning i biltrafikken, mens den i <strong>Århus</strong><br />
var stort set var uændret. I 2006 og 2007 steg<br />
trafikken igen markant – både på landsplan og i<br />
<strong>Århus</strong> - med 2-3% hvert år.<br />
Udviklingen i antallet af togpassagerer<br />
Grenåbanen<br />
Hovedbanen<br />
Odderbanen<br />
2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009<br />
ÅR<br />
Biltrafikken i de centrale bydele nærmer sig et<br />
mætningspunkt i myldretidstrafikken om morgenen<br />
og om eftermiddagen.<br />
Forventningen <strong>til</strong> udviklingen i biltrafikken er<br />
derfor, at den i store træk vil være stagnerende<br />
i de centrale bydele, mens den - med en fortsat<br />
markant byudvikling - vil være stigende<br />
på indfaldsveje og ringveje i den øvrige del af<br />
kommunen. Lokalt vil der også kunne forventes<br />
stigende trafik som følge af byvækst og byomdannelse.<br />
Udviklingen i biltrafikken vil dog<br />
afspejle den generelle udvikling i samfundet,<br />
herunder både den økonomiske udvikling og<br />
evt. ændrede transportmiddelvalg.<br />
Rejsende med bus og tog<br />
Datagrundlaget for udviklingen i kollektive rejser<br />
er mangelfuldt, særligt for bustrafikken.<br />
Med baggrund i de organisatoriske ændringer<br />
der er gennemført med etablering af Midttrafik<br />
og i sammenhæng med de forestående omlægninger<br />
af bustrafikken med en ny kollektiv trafikplan<br />
for <strong>Århus</strong> gennemføres fremadrettet en<br />
mere systematisk opsamling om data. Der vil<br />
således fremadrettet være mulighed for at følge<br />
udviklingen i det samlede antal buspassagerer<br />
i <strong>Århus</strong> <strong>Kommune</strong>. Det aktuelle tal herfor er ca.<br />
40 mio. passagerer i 2009.<br />
For 2008 oplyser Midttrafik et noget højere tal,<br />
nemlig 44,8 mio passagerer, men dette tal er<br />
skønnet med baggrund i historiske oplysninger<br />
og derfor behæftet med nogen usikkerhed. I<br />
relation <strong>til</strong> det tidligere <strong>Århus</strong> Sporveje, blev der<br />
tidligere konstateret et svagt fald for den kollektive<br />
trafik i <strong>Århus</strong>.<br />
Det viste indeks for passagerudviklingen på<br />
hovedbanen er baseret på den såkaldte Vesttælling,<br />
hvor der gennemføres tællinger i et døgn.<br />
Indekset viser udviklingen i antal rejser <strong>til</strong> og fra<br />
<strong>Århus</strong> H, inkl. Grenåbanen. Indekset for Grenåbanen<br />
er også baseret på Vesttællingen. Faldet<br />
i 2004 skyldes at Grenåbanen var lukket i en<br />
periode på grund af sporarbejder.<br />
Indekset for Odderbanen er baseret på Odderbanens<br />
egne tællinger. Faldet i 2008 skyldes<br />
sporarbejder.
Cykeltrafik<br />
Cykeltrafikken i <strong>Århus</strong> <strong>Kommune</strong> har i en periode<br />
fra 1990 frem <strong>til</strong> 2001 været faldende – med<br />
samlet ca. 15 %. De seneste år har der været<br />
tale om en stigning, men der er stadig et stykke<br />
op <strong>til</strong> niveauet i starten af 1990erne.<br />
Fra 2001 <strong>til</strong> 2006 har der været en mere gunstig<br />
udvikling end på landsplan – udtrykt ved indekstal<br />
fra Vejdirektoratet.<br />
Cykeltrafikken er vejr- og sæsonafhængig, og<br />
derfor er der forholdsvis store udsving fra år <strong>til</strong><br />
år.<br />
Pendling<br />
Jævnfør undersøgelser i forbindelse med Planstrategi<br />
2008, pendlede pr. 1. januar 2006 knap<br />
48.000 personer <strong>til</strong> <strong>Århus</strong> <strong>Kommune</strong>. Dermed<br />
bor godt 25 % af alle ca. 174.000 beskæftigede i<br />
<strong>Århus</strong> udenfor kommunen. Tilsvarende pendlede<br />
pr. 1. januar 2006 knap 26.000 personer ud<br />
af <strong>Århus</strong> <strong>Kommune</strong>. Både ind- og udpendling<br />
har været kraftig stigende - med 30-35 % over<br />
en 10-årig periode.<br />
Nettoindpendlingen - ca. 22.000 personer - har<br />
i absolutte tal været nogenlunde konstant de<br />
senere år. Lidt under halvdelen af indpendlerne<br />
kommer fra nabokommunerne, men udviklingen<br />
går i retningen af, at indpendlingen fra<br />
kommuner længere væk vokser hurtigst. Knap<br />
30 % af udpendlingen sker <strong>til</strong> nabokommunerne,<br />
og udpendlingen <strong>til</strong> nabokommunerne og <strong>til</strong><br />
kommuner længere væk vokser i samme takt.<br />
Mønstret for indpendlingen underbygges af en<br />
landsdækkende undersøgelse fra Danmarks<br />
Transportforskning, som viser, at afstanden<br />
mellem bolig og arbejde er stadigt stigende.<br />
Kapacitet og trængselsproblemer<br />
Generelt er der et stigende trafikalt pres på det<br />
overordnede vejnet - indfaldsveje og ringveje.<br />
Kapacitets- og trængselsproblemer gør sig<br />
særligt gældende i spidsbelastningsperioder<br />
morgen og eftermiddag - i relativt begrænsede,<br />
men dog forøgede tidsperioder. Problemerne<br />
kan i mange <strong>til</strong>fælde forekomme ret spredt på<br />
vejnettet og lokalt, hvor der er få kørebaner og<br />
kryds med begrænset kapacitet.<br />
Cykeltrafikindeks 1990-2006<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
INDEKS<br />
Vejdirektoratet<br />
<strong>Århus</strong><br />
<br />
ÅR<br />
<br />
<br />
<br />
Pendling 1996-2006<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
INDEKS<br />
<br />
Indpendling, nabokommuner<br />
Indpendling, øvrige<br />
Indpendling, ialt<br />
Nettopendling<br />
trafikudvikling<br />
ÅR<br />
Udpendling, nabokommuner<br />
Udpendling, øvrige<br />
Udpendling, ialt<br />
Arbejdspladser<br />
21<br />
1.5
1.5 trafikudvikling<br />
Vejbelastning<br />
Størst belastning<br />
Mellem belastning<br />
Mindst belastning<br />
By<br />
Åbent land<br />
Grøn hovedstruktur og rekreativt område<br />
Skov<br />
Større sø og hav<br />
Motorvej<br />
Overordnet trakvej<br />
Stor trakvej<br />
Planlagt motorvej<br />
Planlagt overordnet trakvej j<br />
Planlagt stor trakvej<br />
Hovedbane<br />
22<br />
Baseret på oversigtlige analyser i 2008 af antalkørespor<br />
og rejsehastighed - og ud fra gennemsnitsbetragtninger<br />
for længere delstrækninger<br />
- er der dog forskel på hvor store kapacitetsproblemerne<br />
i dag er på indfaldsvejene.<br />
Relativt set er der størst kapacitetsproblemer på<br />
Randersvej-Søftenvej og Viborgvej. Problemerne<br />
er mindre på de vestlige og sydlige indfaldsveje<br />
som Silkeborgvej, Gl. Horsensvej og Oddervej.<br />
Der er færrest problemer på Skanderborgvej.<br />
Med færdiggørelse af Djursland-motorvejen er<br />
der dog <strong>til</strong>ført en væsentlig kapacitet i den nordlige<br />
del af <strong>Århus</strong>.<br />
Databehov<br />
Generelt er der behov for de kommende år at<br />
gennemføre nøjere dataindsamling og analyser<br />
– og dermed få mere viden - vedrørende kapacitetsforholdene<br />
og de stigende trængselsproblemer<br />
på det overordnede vejnet.<br />
Desuden er der behov for indsamling af mere<br />
viden om brugen af den kollektive trafik. Et<br />
projekt for bl.a. tællinger af buspassagerer er<br />
påbegyndt i et samarbejde med Midttrafik.
Transportmiddelfordeling<br />
Udviklingen i antallet af ture pr. dag i <strong>Århus</strong><br />
<strong>Kommune</strong> er i perioden fra 1998 <strong>til</strong> 2008 steget<br />
med ca. 17 %, fra ca.703.000 <strong>til</strong> ca. 823.000<br />
ture. På landsplan er antallet af ture i samme<br />
periode steget med ca. 15 %.<br />
Udviklingen i anvendelsen af de forskellige<br />
transportmidler har i perioden fra 1998-2008<br />
været forskellig. Mest markant er det, at antallet<br />
af busture er faldet med 16 %, mens antallet af<br />
cykelture er steget med næsten 13 %. Ses der<br />
på udviklingen i antallet af bilture er antallet<br />
steget med ca. 20 % siden 1998.<br />
Som det ses af figuren med fordelingen af ture<br />
på transportmidler foregår over 50 % af turene<br />
i <strong>Århus</strong> med bil, ca. 18 % er gangture, 16 % cykelture,<br />
7 % busture og 2 % togture. I perioden<br />
1995-97 foregik 11 % af turene med bus og 50<br />
% med bil.<br />
Af figuren med udviklingen i antal ture for forskellige<br />
transportmidler i <strong>Århus</strong> ses at det stort<br />
set kun bustrafikken, der er faldet i perioden.<br />
<strong>Århus</strong>ianernes valg af de øvrige transportmidler<br />
enten er stagnerende eller er steget en smule.<br />
.<br />
.<br />
.<br />
.<br />
.<br />
.<br />
.<br />
.<br />
.<br />
.<br />
<br />
trafikudvikling<br />
Udviklingen i antallet af ture for udvalgte<br />
transportmidler<br />
ANTAL TURE<br />
23<br />
1.5<br />
Cykel<br />
<br />
Fordeling af ture på transportmiddel 2006-2008<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
%<br />
%<br />
%<br />
%<br />
%<br />
%<br />
Bil<br />
Bus<br />
TIDSPERIODE<br />
Gang<br />
Cykel<br />
Bus<br />
Tog<br />
Bil<br />
Andet<br />
Udviklingen i antal ture for forskellige transportmidler<br />
%<br />
Gang Cykel Bus Tog Bil Andet<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Transportmiddel