Da KrøbbelJohanne blev brændt - Bysamlingen
Da KrøbbelJohanne blev brændt - Bysamlingen
Da KrøbbelJohanne blev brændt - Bysamlingen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
ANDEN HALVLEG<br />
bi hans dør, rystet på hovedet, lagt fing- stueretten afgjorde sagen, kan man kun<br />
rene over kors og sagt: Det gør ikke no- gætte sig til, men med tingbogen* fra<br />
get, om jeg skal pines og plages ihjel. Viborg landsting er det alligevel muligt<br />
Bare jeg kan få betalt, hvad Gregers har at give et kvalificeret gæt.<br />
gjort imod mig. For at give historien et Umiddelbart havde Gregers ikke gode<br />
skær af tilforladelighed, sværgede han kort på hånden. Beviserne mod ham var<br />
ved »største h e l l i g å n d « , at den var sand ret overvældende. Han havde haft hekfra<br />
ende til anden. seredskaber i sin besiddelse, og der var<br />
Som om det ikke var nok, læste Gre- flere vidner, der kunne bekræfte, at han<br />
gers sin beskrivelse dateret den 29. april syslede med heksekunster. Egentlig nok<br />
op en gang til. Retten fik så endnu en- til en hekseproces imod ham. Sagt med<br />
gang serveret historien med Niels moderne ord: Han var <strong>blev</strong>et fanget,<br />
Joensen barn, Johanne, der maste sig på mens han havde fingrene dybt begravet<br />
0. s.v. Men denne gang <strong>blev</strong> erklæringen i klejnekassen!<br />
sluttet af med en trumf. Under forhøret Men det er tilsyneladende lykkedes<br />
i præstens hus havde mester Ancker di- Gregers - forstå det hvem der kan - at<br />
rekte spurgt Johanne, om hun ikke styk- overbevise retten om sin uskyld. Man<br />
ke for stykke kunne have sagt sådant. Til har åbenbart troet på, at han blot var et<br />
det havde hun sagt ja! uskyldigt offer i en ond heks hænder. Så<br />
hvis Gregers ville beholde sin trovær-<br />
Gregers klarer frisag dighed overfor folk i byen, var der kun<br />
Desværre er dette det sidste, der står at en ting at gøre: Tage skridtet fuldt ud og<br />
læse i rådstueprotokollen om sagen. Det anklage Johanne for trolddom,<br />
næste retsmøde fandt sted den 29. juni<br />
og omhandler en tvist med en vis Jørgen<br />
Beyer i en af rollerne. Så hvordan råd-<br />
Bytinget tager over<br />
Retssystemet på Johannes tid erstatning. Så folk undslog sig gang på<br />
Kolding havde, som tidligere nævnt, li- gang for at dømme i sager, hvor der var<br />
gesom andre købstæder på dette tids- den mindste fare for at komme i fedtefapunkt<br />
to byretter. Dels en rådstueret, det. Kongen måtte ustandseligt minde<br />
hvor borgmesteren dømte sammen med borgerne om deres pligt til at dømme,<br />
byrådet. Den havde allerede behandlet For Koldings vedkommende fik man en<br />
injuriesagen mod Gregers. Dels et by- påmindelse i 1547 i et brev fra Christian<br />
ting, hvor byfogeden dømte sammen 3. Det <strong>blev</strong> efterhånden en almindelig<br />
med nævninge. <strong>Da</strong> de to retsinstanser retspraksis, at man overlod domsafsigelvar<br />
lige vigtige, var det tilsyneladende sen til nævningene. Så kunne de sidde<br />
ret tilfældigt, hvem der tog sig af hvad. tilbage med Sorteper.<br />
<strong>Da</strong> sagen mod Johanne imidlertid havde<br />
liv på spil, krævede loven, at de begge Kirkenævnet<br />
tog sig af sagen. Der <strong>blev</strong> derfor udpe- Niels Iversen og Henrik Raffn var dog<br />
get to dommere til at føre retsforhand- ikke de eneste, der skulle dømme i salingerne.<br />
En fra hver ret. Det <strong>blev</strong> de gen. <strong>Da</strong> processen mod Johanne var en<br />
samme to, som havde deltaget i sagen trolddomssag, krævede loven at den<br />
mod Gregers, nemlig, byfogeden Niels <strong>blev</strong> dømt af et særligt nævningeting,<br />
Iversen og kæmner Henrik Raffn, som kaldet kirkenævn »kierkenaffuen« på 15<br />
repræsenterede byrådet »på borgme- uvildige mænd. Som en yderligere gasters<br />
råd og byens vegne«. rant for, at sagen <strong>blev</strong> behandlet så retfærdigt<br />
som overhovedet muligt, <strong>blev</strong><br />
En varm kartoffel der nedsat et 24 mands nævn ved siden<br />
Den tjans har de sikkert ikke været glade af. Det var dets opgave at give Johanne<br />
for. Og det ikke uden grund. For at sik- et skudsmål, d.v.s, om man i nævnet<br />
re, at de lokale dommere tog deres op- anså det for muligt, at Johanne var en<br />
gave alvorligt og ydede deres bedste, var heks. Dette skudsmål var yderst vigtigt,<br />
det lovbestemt, at de kunne gøres per- Kunne man få 24-mands nævnet til at<br />
sonligt ansvarlige for dommene. Dom- sige god for sig, var man næsten sikker<br />
merne havde nemlig yderst sjældent no- på at blive frikendt,<br />
gen som helst juridisk uddannelse, men<br />
var almindelige, velanskrevne borgere. Vindingsmændene<br />
Med andre ord: Hvis deres domme se- Ud over kirkenævnet og 24-mandsnævnere<br />
<strong>blev</strong> kendt ugyldige ved landstin- net <strong>blev</strong> der også udpeget 8 såkaldte<br />
get, kunne de risikere at skulle betale en »vindingsmænd«. Det var deres opgave<br />
35