Da KrøbbelJohanne blev brændt - Bysamlingen

Recommendations

Info

med de to poser, som de havde fået af hende. Forhøret hos præsten Sedlen var man stadig ikke blevet færdige med. Anders Siim og et andet vidne ved navn Jens Bølling stod nu frem for retten, behørigt edssvorne, og berettede om, hvad der var blevet sagt under forhøret i præstens hus den 27. april. Her havde Gregers, efter at være faldet ned på jorden igen, taget sedlen op af lommen og begyndt at udspørge Johanne om indholdet. Det gjaldt for alt i verden om at få opmærksomheden væk fra sin person. Johannes ulovligheder Havde Johanne måske ikke fortalt Gregers, at borgmester Morten Panck havde fået en skæppe* penge (formodentlig via trolddom). En oplysning hun havde fra Lisbet Knudsdatter. Det benægtede Johanne på det bestemteste »ved hendes højeste ed, sjæl og salighed.« Hun anede overhovedet ikke, hvor Gregers havde det fra. Hun havde aldrig nogensinde haft noget med Morten Panck at gøre. Nåh, men havde hun så ikke fortalt ham, at Peder Udsen var hendes rodemester og Bertell Knudsen havde 7 mands lykke. Og havde alle Ude Pedersens børn måske ikke lykke. Det benægtede Johanne igen at have sagt. Hun kendte dem kun som ærlige og kristne mennesker. Mere af samme skuffe Gregers havde haft mere på hjertet. Flere navne blev nævnt, som Johanne skul 32 ANDEN HALVLEG le have fortalt Gregers om. Folk, der havde brugt hendes evner som signekone til at finde glemte ting, kurere syge m.v. For Johanne var der ikke andet at gøre end at benægte eller i det mindste nedtone sine ulovlige aktiviteter som signekone og gøre dem til harmløs hjælp til sine medmennesker. Egentlig ret smart gjort af Gregers. Ikke alene fik han afløb for al sin vrede mod byens bedre borgerskab, men han fik det også til at se ud som om det hele var kommet af Johannes mund. De to retsledere, Niels Iversen og Henrik Raffn brød nu ind i retsforløbet. Det hele var nu ved at udvikle sig til en sag mellem Gregers og Johanne i stedet for en bagvaskelsessag mod Gregers. Taktikken var åbenbart ved at lykkes. Der blev talt mere og mere om Johanne og mindre og mindre om ham selv. Hvis I, Gregers eller Anders Siim, vil lægge sag an mod Johanne, så bedes I give det til kende nu, lød beskeden. Gregers i stødet Men Gregers lod sig ikke sådan afbryde. Nu var han ved at have Johanne i saksen. Så i stedet for at svare på spørgsmålet, fortsatte han med at berette om Johannes ugerninger. For et stykke tid siden var Johanne kommet ind i hans hus. Dette besøg skulle han dog ikke nyde noget af, så hun blev smidt ud igen. Og af ren og skær frygt for hende, slog han hendes mund og næse til blods*. Men inden hun var kommet helt udenfor, havde hun lovet ham en ulykke. Siden da var hun flere gange gået for-
ANDEN HALVLEG bi hans dør, rystet på hovedet, lagt fing- stueretten afgjorde sagen, kan man kun rene over kors og sagt: Det gør ikke no- gætte sig til, men med tingbogen* fra get, om jeg skal pines og plages ihjel. Viborg landsting er det alligevel muligt Bare jeg kan få betalt, hvad Gregers har at give et kvalificeret gæt. gjort imod mig. For at give historien et Umiddelbart havde Gregers ikke gode skær af tilforladelighed, sværgede han kort på hånden. Beviserne mod ham var ved »største h e l l i g å n d « , at den var sand ret overvældende. Han havde haft hekfra ende til anden. seredskaber i sin besiddelse, og der var Som om det ikke var nok, læste Gre- flere vidner, der kunne bekræfte, at han gers sin beskrivelse dateret den 29. april syslede med heksekunster. Egentlig nok op en gang til. Retten fik så endnu en- til en hekseproces imod ham. Sagt med gang serveret historien med Niels moderne ord: Han var blevet fanget, Joensen barn, Johanne, der maste sig på mens han havde fingrene dybt begravet 0. s.v. Men denne gang blev erklæringen i klejnekassen! sluttet af med en trumf. Under forhøret Men det er tilsyneladende lykkedes i præstens hus havde mester Ancker di- Gregers - forstå det hvem der kan - at rekte spurgt Johanne, om hun ikke styk- overbevise retten om sin uskyld. Man ke for stykke kunne have sagt sådant. Til har åbenbart troet på, at han blot var et det havde hun sagt ja! uskyldigt offer i en ond heks hænder. Så hvis Gregers ville beholde sin trovær- Gregers klarer frisag dighed overfor folk i byen, var der kun Desværre er dette det sidste, der står at en ting at gøre: Tage skridtet fuldt ud og læse i rådstueprotokollen om sagen. Det anklage Johanne for trolddom, næste retsmøde fandt sted den 29. juni og omhandler en tvist med en vis Jørgen Beyer i en af rollerne. Så hvordan råd- Bytinget tager over Retssystemet på Johannes tid erstatning. Så folk undslog sig gang på Kolding havde, som tidligere nævnt, li- gang for at dømme i sager, hvor der var gesom andre købstæder på dette tids- den mindste fare for at komme i fedtefapunkt to byretter. Dels en rådstueret, det. Kongen måtte ustandseligt minde hvor borgmesteren dømte sammen med borgerne om deres pligt til at dømme, byrådet. Den havde allerede behandlet For Koldings vedkommende fik man en injuriesagen mod Gregers. Dels et by- påmindelse i 1547 i et brev fra Christian ting, hvor byfogeden dømte sammen 3. Det blev efterhånden en almindelig med nævninge. Da de to retsinstanser retspraksis, at man overlod domsafsigelvar lige vigtige, var det tilsyneladende sen til nævningene. Så kunne de sidde ret tilfældigt, hvem der tog sig af hvad. tilbage med Sorteper. Da sagen mod Johanne imidlertid havde liv på spil, krævede loven, at de begge Kirkenævnet tog sig af sagen. Der blev derfor udpe- Niels Iversen og Henrik Raffn var dog get to dommere til at føre retsforhand- ikke de eneste, der skulle dømme i salingerne. En fra hver ret. Det blev de gen. Da processen mod Johanne var en samme to, som havde deltaget i sagen trolddomssag, krævede loven at den mod Gregers, nemlig, byfogeden Niels blev dømt af et særligt nævningeting, Iversen og kæmner Henrik Raffn, som kaldet kirkenævn »kierkenaffuen« på 15 repræsenterede byrådet »på borgme- uvildige mænd. Som en yderligere gasters råd og byens vegne«. rant for, at sagen blev behandlet så retfærdigt som overhovedet muligt, blev En varm kartoffel der nedsat et 24 mands nævn ved siden Den tjans har de sikkert ikke været glade af. Det var dets opgave at give Johanne for. Og det ikke uden grund. For at sik- et skudsmål, d.v.s, om man i nævnet re, at de lokale dommere tog deres op- anså det for muligt, at Johanne var en gave alvorligt og ydede deres bedste, var heks. Dette skudsmål var yderst vigtigt, det lovbestemt, at de kunne gøres per- Kunne man få 24-mands nævnet til at sonligt ansvarlige for dommene. Dom- sige god for sig, var man næsten sikker merne havde nemlig yderst sjældent no- på at blive frikendt, gen som helst juridisk uddannelse, men var almindelige, velanskrevne borgere. Vindingsmændene Med andre ord: Hvis deres domme se- Ud over kirkenævnet og 24-mandsnævnere blev kendt ugyldige ved landstin- net blev der også udpeget 8 såkaldte get, kunne de risikere at skulle betale en »vindingsmænd«. Det var deres opgave 35
Page 4 and 5: Indledning Hekseprocesser i Kolding
Page 6 and 7: krævede det. Kun hvis det blev då
Page 8 and 9: den heller ikke har fundet sted. Va
Page 10 and 11: En hekseproces Begyndelsen En hekse
Page 12 and 13: Dramaets hovedpersoner Gregers dukk
Page 14 and 15: Hævnen Et fjendskab begynder Det v
Page 16 and 17: GREGERS PÅ ANKLAGEBÆNKEN GREGERS
Page 20 and 21: at overvære alle retsmøderne. En
Page 22 and 23: Forbindelsen til Haderslev For at m
Page 24 and 25: Hvad angik de to poser til Gregers,
Page 26 and 27: Familien kommer op af stolene Det f
Page 28 and 29: ar. Efter at have været enkemand f
Page 30: Anvendte kilder

Da KrøbbelJohanne blev brændt - Bysamlingen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?