Da KrøbbelJohanne blev brændt - Bysamlingen

Recommendations

Info

krævede det. Kun hvis det blev dårligt vejr, krøb man inden døre i rådhuset. Bytinget blev ledet af byfogeden, og dommene afsagt af et nævningeting. Handel og håndværk Nogen stor by var Kolding bestemt ikke. Der har højest været 2.000 indbyggere Med omkring 25.000 indbyggere var Københavns størrelse nu heller ikke noget at prale af. I hele landet har der været under en million indbyggere. De fleste borgere i Kolding har været håndværkere, så som snedkere, skomagere og lign For at få det hele til at løbe rundt hat man haft lidt landbrug ved siden af. Brændevin har byens borgere kunne sælge store mængder af. Tænk på alle de rejsende, der er kommet igennem byen, og som nok kunne have brug for en dram undervejs. Og bønder, der havde handlet i byen, og nu trængte til lidt munterhed. De øverste i byen var købmændene som samtidig sad på bystyret. Demokratiske valg, som vi kender til i dag, var der ingen, der tænkte på. Der var forskel på folk, og det accepterede man i det store og hele. Kirkelivet i byen Kirken, Skt. Nikolaj Kirke, og livet omkring den, er også et par ord værd. Selv om bogen handler om overtroen dengang, skal man ikke tage fejl. I 1600-tallet var mange dybt troende, og kirken var llittigt besøgt under gudstjenesterne. Og de, der ikke kom frivilligt, blev pålagt det af myndighederne. Det var enhver er borgers pligt at gå i kirke. Selve gudstjenesten har sikkert været dræbende kedelig. Lange prædikener måtte man sidde og høre på. Det kan ikke undre, at en del af de gode koldingborgere simpelhen faldt i søvn. Så stort var problemet åbenbart, at vægterne i Kolding fik 8 skilling om ugen for at gå under gudstjenesten og vække dem ved at slå med lange stokke! Der var også klager over unge kirkegængere, som forstyrrede ved at sidde og spytte folk i nakken oppe fra organistens plads. Andre fik tiden til at gå med at tegne på stolene med kridt. Og så taler man i vore dage om, at børn er uopdragne! Det var iøvrigt ikke helt ufarligt at gå i kirke. I 1600-tallet blev kun de fattige begravet på kirkegården, som lå uden for kirken. De mere velhavende blev begravet inde i selve kirken. I 1635 gik det galt. Kirkegulvet var efterhånden så undermineret af de mange begravelser, at det brød sammen, og tre stole røg ned i hullet. En anden interessant ting ved kirken dengang var de faste pladser. En plads foran i kirken, som var finest, kostede en daler for livstid. Den billigste kostede en mark. Der var imidlertid så mange skænderier om hvem, der måtte sidde hvor, at lensmanden på Koldinghus måtte gribe ind. Han lavede simpelthen en rangorden for, hvem der måtte sidde forrest. Det løste nu ikke problemerne helt, for folk blev ved med at skændes om de bedste pladser. Nedgangstider Men som sagt havde tiderne været bedre for borgerne i Kolding. Slottet blev ikke brugt så ofte som før, og det kunne mærkes på handelen. Samtidig prøvede byen og oplandet at komme på fode igen. Området var blevet godt og grundigt udplyndret og hærget af sygdomme flere gange. Først under 30-års-krigen i 1627-29, hvor Christian 4.s deltagelse betød sygdomme og udplyndring, ikke bare af fjendens soldater, men såmænd også af kongens egne soldater. Næste gang, det gik galt, var under Torstensonkrigene, hvor Danmark blev overfaldet af svenskerne i 1644-45. At det så skulle blive værre endnu i 1657- 60 under Karl Gustav-krigen med sven-
skerne er en anden historie. Den gav byen el afgørende knæk. Et blik over Kolding Kortet er den ældste afbildning, vi har af Kolding. Det stammer fra slutningen af 1500-tallet, altså ca. 50 år før sagerne mod Johanne og Maren. Selv om det er tegnet forkert flere steder, og at man må regne med, at byen har udviklet sig gennem de 50 år, giver det alligevel et godt indtryk af, hvordan byen så ud på deres tid Vejen, der forsvinder oppe i venstre hjørne, er idag Nørregade/Gøhlmannsvej. Havde korttegneren taget mere med pa kortet, ville man kunne se byens galgebjerg ligge heroppe. Det var her, man hængte forbryderne. Og de fik lov til at hænge der længe, til skræk og advarsel. Rådhuset, hvor sagen førtes - sandsynligvis udenfor det meste af tiden, for at folk kunne følge med - er vist med et C. Ved højre side af Sønderport (vist med et Y på kortet) ligger en række huse. Det er Bøddelstræde, i dag kaldet Brostræde. Her boede byens bøddel, som blev berømt/berygtet over hele Danmark i 1605, da han smed sin egen datter i fangehullet. Hun havde været for næsvis, mente han! Broen nederst i højre hjørne var kong Christian 4.s egen private. Da kongefamilien gjorde ophold både i Kolding og Haderslev, blev der i 1500-tallet anlagt en vej mellem de to byer. Og den måtte selvfølgelig ingen andre benytte. Det blev dog ikke overholdt, da kongens vej var meget bedre end den almindelige landevej. Noget om hekse og hekseprocesser Et drama fra middelalderen... Vi er et sted i den mørke middelalder. En flok kutteklædte mænd kommer langsomt gående. I midten holder de en gammel, bagbundet kone. Forpint af tortur og sult. Man er på vej til åen til den endelige prøve. Konen skal smides i åen. Flyder hun ovenpå, er hun en heks og skal på bålet. Synker hun derimod til bunds, er hun uskyldig, men drukner til gengæld. Folk er kommet langvejs fra for at overvære dramaet. Det er ikke hver dag man er vidne til en heksesproces. Den gamle kone bliver smidt ud i åen. Hun kæmper desperat for at synke til bunds for ikke at lide den pinefulde død på bålet. Men intet hjælper. Der går et sus gennem tilskuerne Allerede her må vi desværre stoppe fortællingen. For den har ikke ret meget med virkeligheden at gøre. I modsætning til hvad mange tror, hører hekseprocesser ikke hjemme i middelalderen. Der kendes ingen hekseprocesser fra middelalderen i Danmark, og i den oprindelige lovtekst i Jyske Lov fra 1241 nævnes trolddom overhovedet ikke. Måske var middelalderen mørk på nogle punkter, men så mørk var den altså heller ikke. Lidt facts om de danske hekseprocesser Den ældste hekseproces vi kender til, foregik i 1533, hvor præsten Hans Pe dersen fra Horsens sværgede sig fri af en trolddomsanklage. Den sidste egentlige hekseproces fandt sted på Falster i 1693. Her blev Anne Palles brændt efter først at være halshugget. Processerne fandt altså sted over en periode på 160 år. Scenen med vandprøven var heller ikke almindelig. Den har kun været brugt nogle få gange i Danmark., En del af dem skyldtes den heksegale herremand Jørgen Arenfeldt (1644-1717) på Djursland. Da han overtrådte stort set alle love i sin jagt på mulige hekse, fik han en kæmpebøde, bl.a. for at bruge vandprøven. Det er derfor på sin plads her at sætte spørgsmålstegn ved historien omkring Divels Hul. Det er det lille vejstykke i Kolding, der ligger mellem åen og Rendebanen. Utallige har her fået fortalt, at det var Divels Hul, »Djævelens Hul«, heksene blev ført ned tik når de skulle udføre vandprøven. Det er der især to ting, der taler imod: For det første stammer navnet helt tilbage fra middelalderen. Den middelalder, hvor man ikke førte hekseprocesser, og derfor heller ikke kunne give navnet af denne grund. For det andet bliver tanken om Divels Hul som svømmested for hekse yderligere svækket ved, at der ikke er nævnt nogen vandprøve, hverken i processen mod Johanne eller mod Maren. Og når den ikke bliver nævnt, kan man være sikker på, at
Page 4 and 5: Indledning Hekseprocesser i Kolding
Page 8 and 9: den heller ikke har fundet sted. Va
Page 10 and 11: En hekseproces Begyndelsen En hekse
Page 12 and 13: Dramaets hovedpersoner Gregers dukk
Page 14 and 15: Hævnen Et fjendskab begynder Det v
Page 16 and 17: GREGERS PÅ ANKLAGEBÆNKEN GREGERS
Page 18 and 19: med de to poser, som de havde fået
Page 20 and 21: at overvære alle retsmøderne. En
Page 22 and 23: Forbindelsen til Haderslev For at m
Page 24 and 25: Hvad angik de to poser til Gregers,
Page 26 and 27: Familien kommer op af stolene Det f
Page 28 and 29: ar. Efter at have været enkemand f
Page 30: Anvendte kilder

Da KrøbbelJohanne blev brændt - Bysamlingen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?