Da KrøbbelJohanne blev brændt - Bysamlingen

Recommendations

Info

Forbindelsen til Haderslev For at man endelig ikke skulle tro, at der overhovedet var noget pænt at sige om Johanne, fortsatte Gregers med at udspørge Johanne om hendes aktiviteter som signekone. Især var han interesseret i hendes behandling af byfogeden i Haderslev. Havde Johanne ikke fortalt byfogeden i Haderslev, at hans dårlige helbred skyldtes en forgørelse? Og det kvindfolk, der var skyldig deri, boede ikke ret langt fra ham? »...om hun da ikke sagde til ham, da han åbenbarede sin skrøbelighed for hende: I er forgjort...og det kvindefolk som havde gjort det ved ham, boede ikke langt fra ham i Haderslev«. Hertil kunne Johanne ikke gøre andet end at bekræfte det hændte, og at det var sagt på samme måde, som Gregers havde refereret. Derefter fulgte flere eksempler på Johannes aktiviteter. Altsammen ud fra den betragtning, at jo flere eksempler Gregers kunne skrabe sammen, jo mere mistænkeligt fremstod Johanne. Hvor havde hun sine evner fra? Og kunne man være sikker på, at hun ikke brugte dem til at skade andre? Historien med Mikkel Andersen fra Tiufkær og Mette SIGTELSERNE Madsdatter havde vist noget andet. Så betød det i denne forbindelse en hatfuld, at hele Kolding by og omegn flittigt havde benyttet hende, når der var udbrudt sygdom og lignende. Tommelfingeren vender nedad Med alt det forgående i mente, kan det ikke undre, at da 24 mands nævnet blev bedt om deres skudsmål den 18. august, var man enige. Nævnets medlemmer vidnede samstemmende »med oprakt finger efter Recessen, at al den stund de havde kendt Johanne Krøbelkvinde da havde hun efter rygte og tidende være gået med spøgeri og på landet et ondt røgte«. Johannes situation var nu helt umulig. Hvor alvorlig den var, viser en undersøgelse af hekseprocesser, hvor man kender 24-mandsnævnets skudsmål. I de 8 sager, hvor skudsmålet var godt, endte de alle 8 med frifindelse. I de øvrige 20 sager, hvor der var et dårligt skudsmål, endte 12 med at blive kendt skyldig, 5 blev frikendt og 3 er uoplyste: Havde der før været et lille håb for Johanne, skulle man nu bruge lup for at finde det. 41
Bytingets dom Den forsvundne Lisbet Når man gennemgår sagen, er der især to spørgsmål, som man kunne ønske at få svar på. Det ene handler om Lisbet Knudsdatter fra Hjarup. Selv om hun står omtalt adskillige steder i tingbogen, og Johanne flittigt refererer til hende, bliver hun ikke på noget tidspunkt indkaldt som vidne. Den 23. juni forsøgte retten dog at få lidt flere oplysninger om denne Lisbet. Hvor opholdt hun sig? Det var nu ikke meget, Johanne kunne fortælle. Det var lang tid siden, hun havde set hende sidst, og hun havde ikke været på nogen af de steder i Kolding, hvor man plejede at kunne finde hende. Lisbet var som sunket i jorden. Det har retten sikkert ærgret sig over. Hende kunne man nok have tænkt sig at snakke med. Noget kunne tyde på, at Lisbet må have følt det brænde under fødderne og derfor stille og roligt har forladt egnen. Hun skulle ikke risikere noget. Kirkebogen for Hjarup sogn er ikke til meget hjælp. Den er kun bevaret tilbage til 1664. Og her er hun ikke omtalt. Afmagten Det andet spørgsmål er sværere. Hvorfor forsøgte Johanne og hendes mand ikke at forsvare sig bedre under sagen, end de faktisk gjorde? Der er ingen eksempler på, at Johanne er gået i offensiven mod Gregers. Der skulle ellers være 42 nok at tage fat på. Hele byen kendte ham som en hidsigprop og løgnhals. Han havde uvenner overalt. Uvenner, som Johanne måske kunne have brugt til at så tvivl om hans troværdighed. Gregers havde været dybt involveret i heksekunster. I stedet valgte Johanne åbenbart at sidde tavs og lade angrebene hagle ned over sig. Kun få gange mandede hun sig op og benægtede anklagerne. Hendes mand, Hans Lassen, har tilsyneladende ikke sagt et eneste ord under hele processen, selv om han fungerede som hendes forsvarer. Måske er de blevet lammet af hele retsmaskineriet i al dets vælde og sagens alvor. Retsprotokollen er tavs på dette område. »Thi kendes for ret....« Så den 25. august manglede bytinget bare at afsige dommen. Udfaldet kunne der ikke længere være tvivl om. Selvom Johanne »benægted sig ved at kunne trolddom« var man ikke i tvivl. Ikke alene havde 24 mands nævnet vendt tommelfingeren nedad. Hun havde selv vedgået alle sine aktiviteter som signekone og truslerne mod Mikkel Andersen og Mette Madsdatter. Som et eksempel på Johannes alsidige evner kan det nævnes, at hun den 25. august vedgik at have »flyet Bodild Tamisdaters fæstemand hjem hvilket også skete at han kom hjem en pinsenat derefter«.
Page 4 and 5: Indledning Hekseprocesser i Kolding
Page 6 and 7: krævede det. Kun hvis det blev då
Page 8 and 9: den heller ikke har fundet sted. Va
Page 10 and 11: En hekseproces Begyndelsen En hekse
Page 12 and 13: Dramaets hovedpersoner Gregers dukk
Page 14 and 15: Hævnen Et fjendskab begynder Det v
Page 16 and 17: GREGERS PÅ ANKLAGEBÆNKEN GREGERS
Page 18 and 19: med de to poser, som de havde fået
Page 20 and 21: at overvære alle retsmøderne. En
Page 24 and 25: Hvad angik de to poser til Gregers,
Page 26 and 27: Familien kommer op af stolene Det f
Page 28 and 29: ar. Efter at have været enkemand f
Page 30: Anvendte kilder

Da KrøbbelJohanne blev brændt - Bysamlingen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?