Da KrøbbelJohanne blev brændt - Bysamlingen

Recommendations

Info

Indledning Hekseprocesser i Kolding Står der i Drachmanns »Midsommervise- Det med heksen passer fint i Koldings tilfælde. Hun hed Johanne Hanskone, kendt under øgenavnet »Krøbbel- Johanne«. Faktisk kan byen fremvise hele to hekseprocesser. Som en følge afsagen mod Johanne blev der kort efter ført en proces mod Maren Pedersdatter, kaldet Buget«. Bogen her fortæller, hvad du skete med dem og hvorfor. Ud over disse to processer har der yderligere været afgjort mindst to andre heksesager i Kolding. Da kongen og adelen mødtes med jævne mellemrum foi at dømme i datidens højesteret, er det helt tilfældigt blevet afgjort et par heksesager i 1558 og 1590 i Kolding. Da disse imidlertid ikke har nogen tilknytning til byen, er de ikke omtalt nærmere her. Kildematerialet Processen mod Johanne Hanskone er tidligere beskrevet af lokalhistorikeren P. Eliassen i artiklen »Hekseriet i Låsbygade- fra 1928. Imidlertid har Eliassen kun beskrevet forhistorien til processen mod Johanne Hanskone. Hvordan den videre forløber og ender, fortæller han ikke noget om. Det skyldes dog ikke sjusk, men udelukkende at den vigtigste kilde, nemlig tingbogen fra bytinget for året 1647, ikke længere findes. Processen mod Maren Pedersdatter omtales slet ikke af Eliassen. Så for at beskrive sagerne har jeg været nødt til at gå bagvejen. Ifølge loven skulle heksesager nemlig for landstinget i Viborg, og her findes de gamle protokoller endnu. Det er således muligt at genskabe hændelsesforløbet i Kolding, da man i Viborg gennemgik, hvad der var hændt, inden man afsagde dom. En anden vigtig kilde har været den såkaldte rådstueprotokol, som for Koldings vedkommende stadig er bevaret. Her findes de domme, som blev afsagt i de retssager, byrådet behandlede. Den sidste kilde, jeg har kunnet hente oplysninger fra, er kirkebogen for Kolding Købstad. Den er bevaret helt tilbage til 1635. Her kan man finde enkelte oplysninger om sagens personer, først og fremmest om dødsfald og vielser. Persongalleriet Da det kun er domsakterne, der er gemt, er der mange oplysninger og megen viden, som er gået tabt. Om processen mod Johanne findes der ca. 40 håndskrevne sider, om Maren sølle 8 sider. Så selv om processerne er rimeligt belyste, er der mange ting, der bagefter må stå hen i det uvisse. Hvad tænkte personerne under sagerne? Hvorfor c
sagde og handlede de, som de nu gjorde? Hvordan var de som mennesker? Desværre er materialet for Johanne og især Marens vedkommende meget tyndt på netop disse områder. Så tyndt, at hvis jeg skrev noget, ville det være det rene gætværk. Om Maren oplyses det ikke engang, om hun var gift, eller hvilket erhverv, hun havde. Kun anklageren i processen mod Johanne, skolemester Gregers Nielsen, findes der så meget materiale om, at jeg har kunnet beskrive ham som person. Takket være hans hidsige gemyt optræder han i hel del andre retssager. I bogen har jeg valgt at gøre en del ud af historien omkring hekseprocesserne. Sagerne mod Johanne og Maren var på mange måder typiske for de processer, der blev ført i Danmark. Og uden lidt baggrundsviden er det svært at forstå, at man kunne finde på at anklage dem. For at gøre rammerne mere forståelige er der i starten ofret et par linier om byen, og hvordan den så ud på deres tid. Hjarup, september 1996 Kim Mikkelsen Købstaden Kolding Slottets betydning Kolding var i 1647 en by, der var i tilbagegang. Når den tidligere havde været en velhavende by i rig udvikling, skyldtes det dels et rigt opland, dels kongeslottet Koldinghus. Slottet blev brugt flittigt gennem 1500-tallet af kongefamilien, og mange vigtige møder blev holdt her. Det betød en stor handel hos byens borgere, og de handlende havde gode tider. Kongefamilien var derfor populære i byen, og de er tit blevet inviteret til fest, barnedåb o.s.v. hos borgerne. Samtidig var slottet en vigtig arbejdsplads i byen. Enkedronning Dorothea boede på slottet fra 1558 til 1570, og Christian 4. tilbragte en stor del af sin barndom her. Åen som grænse Byen puttede sig mellem slottet og slotssøen mod nord og Kolding Å mod syd. Åen dannede samtidig grænse mellem Kongeriget Danmark og hertugdømmet Slesvig, hvor Christian 4. kun var hertug. Slottet blev bygget i 1200-tallet som en grænseborg med palisader og voldgrave, men blev i 1500-tallet ombygget til et civilt slot. Der blev brugt mange penge på slottet og dets udsmykning for at vise, hvor stor den danske konges magt og rigdom var. Man skulle blive imponeret, når man kom rejsende sydfra. Åen var samtidig en vigtig indtægts kilde for kongen. Der skulle selvfølgelig betales told, når man passerede grænsen. Det var især levende kvæg, der skæppede godt i kassen. De blev opdrættet i Nørrejylland og drevet sydpå til Tyskland. Cowboys er altså ikke udelukkende et amerikansk fænomen. I Danmark nøjedes man dog med betegnelsen studedrivere. Byens retsvæsen Kolding var som nævnt en købstad, d.v.s. en by, der takket være kongelige privilegier havde ret til at drive handel, hvilket landsbyerne ikke måtte. Byens centrale plads blev derfor torvet, i Kolding Akseltorv, opkaldt efter akslerne på bøndernes vogne. Her var der fra 1653 torvedag hver tirsdag, og et par gange årligt blev der afholdt marked med handlende og kunder fra nær og fjern. I den vestlige ende af torvet lå rådhuset, hvor byrådet holdt deres møder. Bystyret havde dengang andre opgaver end et byråd har i dag. Det skulle bl.a. også dømme i retssager. Byrådets domstol kaldtes for rådstueretten. Foran rådhuset holdt bytinget til. Købstæderne havde nemlig på denne tid to lokale byretter, der var sideordnet. Opgavefordelingen mellem dem har tilsyneladende været ret tilfældig. Bytingets møder, der foregik hver onsdag, blev holdt i det fri. Så alle havde en chance for at følge med, som loven
Page 6 and 7: krævede det. Kun hvis det blev då
Page 8 and 9: den heller ikke har fundet sted. Va
Page 10 and 11: En hekseproces Begyndelsen En hekse
Page 12 and 13: Dramaets hovedpersoner Gregers dukk
Page 14 and 15: Hævnen Et fjendskab begynder Det v
Page 16 and 17: GREGERS PÅ ANKLAGEBÆNKEN GREGERS
Page 18 and 19: med de to poser, som de havde fået
Page 20 and 21: at overvære alle retsmøderne. En
Page 22 and 23: Forbindelsen til Haderslev For at m
Page 24 and 25: Hvad angik de to poser til Gregers,
Page 26 and 27: Familien kommer op af stolene Det f
Page 28 and 29: ar. Efter at have været enkemand f
Page 30: Anvendte kilder

Da KrøbbelJohanne blev brændt - Bysamlingen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?