13.09.2013 Views

Fokus 2007 nr 3.

Fokus 2007 nr 3.

Fokus 2007 nr 3.

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

18

Af ANETTE KrUSBOrG,

PSyKOlOG & AfDEliNGSlEDEr,

HjErNESKADEOMråDET,

TAlEiNSTiTUTTET,

rEGiON NOrDjyllAND.

TilBUD Til BØrN & UNGE

Nyt tilbud til nordjyske

børn og unge

Taleinstituttet i region Nordjylland tilbyder nu også børn og deres familier

hjælp via et børn- og unge team.

fire år gammel bliver Peter på cykel påkørt af en bil

og pådrager sig en svær traumatisk hjerneskade, der

bl.a. rammer frontale områder. Peter genvinder mange

færdigheder, men forude venter et langt forløb med

fysisk og kognitiv optræning. Der er behov for megen

støtte i børnehaven, hvor der sættes fokus på at træne

sociale færdigheder og impulshæmning.

i dag er Peter ni år og skal starte i anden klasse.

Han klarer sig fagligt godt og er vellidt blandt kammerater.

Han har stadig brug for ekstra voksenstøtte

til bl.a. at “bremse op”, planlægge og klare sig socialt.

forældrene oplever, at Peter stadig er meget

trætbar, at han har svært ved at underholde sig selv,

er rastløs, impulsiv og noget svingende i humøret.

Der er iværksat en aflastningsordning, så Peters

forældre ind i mellem har weekender, hvor de kan

koncentrere sig om Peters to søskende.

Tre år gammel bliver Søren pludselig dårlig, han kaster

op og udvikler lammelser i højre side og ekspressiv

afasi. Der er tegn på utilstrækkelig iltforsyning i venstre

hemisfære. forandringerne opstår i efterforløbet af

en skoldkoppeinfektion. Der er behov for optræning

af motoriske funktioner og intensiv sprogtræning.

Efterhånden reetableres sproget. Efter to år i børnehaveklasse

starter Søren i 1. klasse uden støtte.

Han følger fint med, men der er vanskeligheder med

koncentration og den sociale omgang med andre børn.

Søren flyttes til en mindre skole, hvor han trives godt.

Konflikterne med andre børn hører op. i løbet af 2.

klasse går Sørens læseudvikling i stå, vanskelighederne

vurderes at skyldes rester af afasien. Kompenserende

hjælpemidler anskaffes, og Søren og hans lærere

undervises i brugen heraf.

Peter og Søren havde helt almindelige udviklingsforløb

bag sig, da de kom til skade. En påvirkning af

hjernen hos et barn kan have omfattende og livslange

konsekvenser, såvel kognitivt som funktionelt.

følgerne efter en hjernepåvirkning er forskellige fra

barn til barn. Et barns hjerne er i udvikling, måske

kan andre hjerneområder overtage eller kompensere.

Omvendt kan funktioner rammes, der ikke umiddelbart

er påvirket. Nogle følger viser sig måske først

på et senere tidspunkt, når de pågældende funktioner

skal tages i brug. Barnets alder, personlighed,

øvrige ressourcer og miljømæssige betingelser har

også indflydelse på følgevirkningerne.

Derfor er det vigtigt, at børn, der pådrager sig en

hjerneskade, følges i deres udvikling – på såvel det

motoriske, kognitive, sociale, adfærdsmæssige som

det personlighedsmæssige område.

Peter og Søren er to børn, der har været kendt af

Taleinstituttets personale, siden de kom til skade.

Begge drenge blev oprindeligt henvist på grund af

sproglige vanskeligheder. Siden er der fulgt op med

tale-, læse- og neuropsykologiske undersøgelser,

vejledning, deltagelse i koordinerende møder mv.

Det lange perspektiv

Børn med erhvervet hjerneskade udgør (heldigvis)

ikke nogen stor gruppe. Det betyder, at der med

fordel kan etableres særlige specialiserede teams,

der oparbejder en særlig viden om og erfaring med

denne gruppe børn. intentionerne bag oprettelsen af

Hjerneskadecentrets Børn- og Ungeteam er at udvikle

et specialiseret tilbud, der kan være med til at sikre

optimale udviklingsmuligheder for børnene – i samarbejde

med forældre og lokale samarbejdspartnere,

der har det primære kendskab til børnene.

Teamet tilbyder at være med på sidelinien og følge

børnenes kognitive- og funktionelle udvikling, f.eks.

ved deltagelse i koordinerende møder, ved kontakt

med familie og skole, ved nye undersøgelser med

mellemrum og ved at stå til rådighed med vejledning

efter behov.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!