Fokus 2007 nr 3.

18
Af ANETTE KrUSBOrG,
PSyKOlOG & AfDEliNGSlEDEr,
HjErNESKADEOMråDET,
TAlEiNSTiTUTTET,
rEGiON NOrDjyllAND.
TilBUD Til BØrN & UNGE
Nyt tilbud til nordjyske
børn og unge
Taleinstituttet i region Nordjylland tilbyder nu også børn og deres familier
hjælp via et børn- og unge team.
fire år gammel bliver Peter på cykel påkørt af en bil
og pådrager sig en svær traumatisk hjerneskade, der
bl.a. rammer frontale områder. Peter genvinder mange
færdigheder, men forude venter et langt forløb med
fysisk og kognitiv optræning. Der er behov for megen
støtte i børnehaven, hvor der sættes fokus på at træne
sociale færdigheder og impulshæmning.
i dag er Peter ni år og skal starte i anden klasse.
Han klarer sig fagligt godt og er vellidt blandt kammerater.
Han har stadig brug for ekstra voksenstøtte
til bl.a. at “bremse op”, planlægge og klare sig socialt.
forældrene oplever, at Peter stadig er meget
trætbar, at han har svært ved at underholde sig selv,
er rastløs, impulsiv og noget svingende i humøret.
Der er iværksat en aflastningsordning, så Peters
forældre ind i mellem har weekender, hvor de kan
koncentrere sig om Peters to søskende.
Tre år gammel bliver Søren pludselig dårlig, han kaster
op og udvikler lammelser i højre side og ekspressiv
afasi. Der er tegn på utilstrækkelig iltforsyning i venstre
hemisfære. forandringerne opstår i efterforløbet af
en skoldkoppeinfektion. Der er behov for optræning
af motoriske funktioner og intensiv sprogtræning.
Efterhånden reetableres sproget. Efter to år i børnehaveklasse
starter Søren i 1. klasse uden støtte.
Han følger fint med, men der er vanskeligheder med
koncentration og den sociale omgang med andre børn.
Søren flyttes til en mindre skole, hvor han trives godt.
Konflikterne med andre børn hører op. i løbet af 2.
klasse går Sørens læseudvikling i stå, vanskelighederne
vurderes at skyldes rester af afasien. Kompenserende
hjælpemidler anskaffes, og Søren og hans lærere
undervises i brugen heraf.
Peter og Søren havde helt almindelige udviklingsforløb
bag sig, da de kom til skade. En påvirkning af
hjernen hos et barn kan have omfattende og livslange
konsekvenser, såvel kognitivt som funktionelt.
følgerne efter en hjernepåvirkning er forskellige fra
barn til barn. Et barns hjerne er i udvikling, måske
kan andre hjerneområder overtage eller kompensere.
Omvendt kan funktioner rammes, der ikke umiddelbart
er påvirket. Nogle følger viser sig måske først
på et senere tidspunkt, når de pågældende funktioner
skal tages i brug. Barnets alder, personlighed,
øvrige ressourcer og miljømæssige betingelser har
også indflydelse på følgevirkningerne.
Derfor er det vigtigt, at børn, der pådrager sig en
hjerneskade, følges i deres udvikling – på såvel det
motoriske, kognitive, sociale, adfærdsmæssige som
det personlighedsmæssige område.
Peter og Søren er to børn, der har været kendt af
Taleinstituttets personale, siden de kom til skade.
Begge drenge blev oprindeligt henvist på grund af
sproglige vanskeligheder. Siden er der fulgt op med
tale-, læse- og neuropsykologiske undersøgelser,
vejledning, deltagelse i koordinerende møder mv.
Det lange perspektiv
Børn med erhvervet hjerneskade udgør (heldigvis)
ikke nogen stor gruppe. Det betyder, at der med
fordel kan etableres særlige specialiserede teams,
der oparbejder en særlig viden om og erfaring med
denne gruppe børn. intentionerne bag oprettelsen af
Hjerneskadecentrets Børn- og Ungeteam er at udvikle
et specialiseret tilbud, der kan være med til at sikre
optimale udviklingsmuligheder for børnene – i samarbejde
med forældre og lokale samarbejdspartnere,
der har det primære kendskab til børnene.
Teamet tilbyder at være med på sidelinien og følge
børnenes kognitive- og funktionelle udvikling, f.eks.
ved deltagelse i koordinerende møder, ved kontakt
med familie og skole, ved nye undersøgelser med
mellemrum og ved at stå til rådighed med vejledning
efter behov.