Fokus 2007 nr 3.

More documents

Recommendations

Info

Tilbud til børn og unge med erhvervet hjerneskade i Danmark Taleinstituttet Region Nordjylland Borgmester jørgensens Vej 2 9000 Aalborg Tlf. 98 144 144 www.taleinstituttet.dk Af DAViD ArNHOlM Hammel Neurocenter Voldbyvej 15 8450 Hammel Tlf. 87 62 33 00 www.neurocenter.dk Vejlefjord Neurorehabilitering Børn- og Ungeafdelingen Sanatorievej 26, Stouby Tlf. 61 61 36 39 www.Vejlefjord.dk R(ehabiliterings) - klassen i Odense rosengårdskolen Stærmosegårdsvej 51 5230 Odense M Tlf. 66 15 88 78 www.rosengaardskolen.odense.dk Specialrådgivningen for småbørn Odense Kommune Ørbækvej 268 5200 Odense Sø Tlf. 65 51 51 74 www.odense.dk/specialraadgivningen Rådgivning af børn ml. 7 og 18 år Hjerneskaderådgivningen rytterkasernen 17, st. 5000 Odense C Tlf. 66 12 40 90 www.hjerneskaderaadgivningen.dk 26 TilBUD Til BØrN & UNGE Marselisborgcentret har samlet erfaringer fra 16 projekter for børn med erhvervet hjerneskade i den faglige pixi ”Nye indsater – ny viden”. Se mere på: www.boernmedhjerneskade.dk Tlf. 61 61 36 39 www.marselisborgcentret.dk R-klassen på taleinstituttet i Århus Taleinstituttet, Tjørnevej 6, 8240 risskov Tlf. 89 38 30 00 www.ti-midt.dk Børnecenter for Rehabilitering Kongevejen 252 2830 Virum Tlf. 45 11 51 00 www.bcfr.dk Neurocenter for Børn og unge på Center for Hjerneskade Københavns Universitet Amager Njalsgade 88, 2300 København S Tlf. 35 32 90 06 www.cfh.ku.dk Hvidovre Traumecenter Afsnit for Traumatisk Hjerneskade, afsnit 123 Hvidovre Hospital, Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre Tlf. 36 32 25 73 www.hvidovrehospital.dk Desuden findes ffsb.dk foreningen for senhjerneskadede børn og unge (ffsb.dk) er en landsdækkende organisation, som gennem forældrekredse og tæt samarbejde arbejder for at dække børnenes og deres familiers behov for: socialt netværk, udveksling af viden og erfaringer i et solidt og relevant forum. Se mere om foreningen på www.ffsb.dk eller kontakt formand Birgithe Veistrup-Petersen på tel: 48 14 47 57, birgithe@jungle.dk
Boganmeldelser Brugerinddragelse på handicapområdet – et nøglebegreb i velfærdssamfundets udvikling Brugerinddragelse på handicapområdet betragtes i dag som en selvfølgelig, positiv ting. Både på det individuelle plan, hvor brugerinddragelsen ses som en styrkelse af den enkelte brugers retssikkerhed, og på det overordnede niveau, hvor handicaporganisationerne i Danmark igennem en årrække har været en vigtig partner i udformningen af den danske handicappolitik. Spørger man de ansatte inden for social-, undervisnings- og sundhedssektoren, vil langt de fleste sige, at de naturligvis inddrager brugeren i deres arbejde. Samtidig er der kommet lovpligtige handicapråd i alle landets kommuner, der skal rådgive kommunalbestyrelsen i handicappolitiske spørgsmål. Men hvad er brugerinddragelse helt konkret, og hvilken betydning har den? Hvornår er man inddraget, og bliver man det på en god og konstruktiv måde? Hvornår er man bruger, og hvornår er man borger? Og er brugerinddragelse og brugerindflydelse det samme? forfatterne har stillet sig den opgave at besvare disse spørgsmål ved at anlægge en række forskellige perspektiver på begrebet brugerinddragelse. formålet med hæftet er ikke at give en endelig afklaring på, hvad brugerinddragelse er, eller at give forfatternes bud på en afklaring. forfatterne mener, at dette er en umulighed ud fra den betragtning, at brugerinddragelsen altid indgår i et forhold til noget andet, en relation. Brugerinddragelsen foregår altid i en konkret sammenhæng. Perspektiverne på brugerinddragelse hentes fra den mangfoldighed af viden, som er relateret til handicapområdet. Artiklerne trækker på en viden fra filosofien, historien, sociologien, juraen og den professionelle praksis. i en række artikler beskrives erfaringer med brugerstyrede serviceydelser i Norge, Sverige og England. Disse artikler kan have særlig interesse for personer med hjerneskade og deres pårørende. i Danmark har handicappede, der selv kan fungere som arbejdsgiver og som har et højt aktivitetsniveau, mulighed for selv at ansætte hjælpere. Personer med hjerneskade kommer meget sjældent i betragtning til denne ordning, da de har vanskeligt ved at kunne fungere som arbejdsgiver. i Norge og Sverige har man udvidet den personkreds, der kan få brugerstyret assistance til også at gælde f.eks. personer med udviklingshæmning og personer med hjerneskade. Der er i april udsendt en mere udførlig rapport om dette: “Brugerstyret personlig assistance – erfaringsopsamling fra Norge og Sverige 1 . rapporten er udarbejdet af Videnscenter for Bevægelseshandicap i samarbejde med vidensenheden i Socialministeriet. Når jeg læser artiklerne med tanke på den brugergruppe, jeg arbejder med som socialrådgiver i HjerneSagen, savner jeg nogle tanker om de særlige forhold, der gør sig gældende, når det drejer sig om brugerinddragelse af personer med hjerneskade. Når man arbejder med mennesker med hjerneskader, ikke mindst med mennesker, der er ramt af afasi, stiller det store krav til de professionelle i forhold til, hvordan man inddrager den ramte. Kan man inddrage den ramte, og hvordan? Hvordan inddrager man de pårørende, og er der altid pårørende at inddrage? Hvilke støttemuligheder skal den ramte have indflydelse på? i min telefo<strong>nr</strong>ådgivning møder jeg pårørende, der spørger til de manglende muligheder for at få dækket tabt arbejdsfortjeneste, hvis de skal med den ramte til undersøgelser m.m. Eller pårørende der ikke synes, at de er den bedste til at støtte den ramte, men hvem kan ellers? Eller ramte, der efterspørger en bisidder, der kan hjælpe med kontakten til myndighederne. for en ting er retten til en bisidder, men hvor finder man en, der vil og kan være bisidder? jeg møder pårørende eller ramte, der ønsker at bestemme, hvem der skal yde pædagogisk støtte, eller hvor de skal modtage genoptræning eller vedligeholdelsestræning. Der er altså mange væsentlige spørgsmål og problemstillinger at arbejde videre med, når det drejer sig om brugerinddragelse af mennesker med en hjerneskade. På trods af disse bemærkninger kan jeg anbefale alle, der ønsker at få større klarhed over, hvad brugerinddragelse konkret betyder i deres daglige arbejde at læse hæftet. Netop fordi begrebet angribes fra så mange forskellige vinkler giver det inspiration til videre afklaring. n Brugerinddragelse på handicapområdet – et nøglebegreb i velfærdssamfundets udvikling Udgivet at Videnscenter for Bevægelseshandicap, <strong>2007</strong> (vfb.dk) redaktion: Morten Kurth, Bjarne Bjelke jensen & Eggert Carstens (ansvarshavende) Omfang: 168 sider Pris: 95 kr. inkl. forsendelse. Af GiTTE MADSEN, SOCiAlråDGiVEr, HjErNESAGEN. 1 Kan downloades fra: www.vfb.dk/index. asp?search=brugerstyret%20 personlig&id=1293#1294 BOGANMElDElSE 27
Page 1 and 2: Videnscenter for Hjerneskade 14. å
Page 3 and 4: Skadet for livet? Temaet for dette
Page 5 and 6: des ikke tilstrækkelig stimulering
Page 7 and 8: Bjergsnæs Efterskole jeg lavede og
Page 9 and 10: IGANGSÆTTER En eller flere persone
Page 11 and 12: opvæksten sikres den optimale fysi
Page 13 and 14: Victor - om hvad HOT har givet ham:
Page 15 and 16: BørnerAP - en metode til tværfagl
Page 17 and 18: Modelfoto: Mette Trier “Det har v
Page 19 and 20: foto: Doris Kafka i de fleste tilf
Page 21 and 22: der måske alene giver et behov for
Page 23 and 24: Fakta Hjerneskadeteamet i Kjellerup
Page 25: i praksis Hvis der opstår modstand
Page 29 and 30: Casestudiet i praksis Ud fra tanken
Page 31 and 32: Snoezel terapi2 har en fordelagtig

Fokus 2007 nr 3.

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?