Fokus 2007 nr 3.

More documents

Recommendations

Info

22 Af KirSTEN rAVNKilDE MØllEr, HjErNESKADETEAMET, KjEllErUP. Det burde blive ved og ved... og ved! Sådan lød et barns spontane melding på at have været med i et netværk for børn af hjerneskadede forældre. På et splitsekund ændrer verden sig for de familier, hvor den ene forælder rammes af en hjerneskade efter en hjerneblødning, en blodprop, trafikuheld eller anden form for ulykke. fra den ene dag til den anden har mor eller far forandret sig og bliver aldrig helt den samme som før. Det offentlige system træder til med det samme med hjælp til den senhjerneskadede. i Kjellerup ved Silkeborg er det Multihusets Hjerneskadeteam, der kommer på banen og støtter op omkring strukturer, rehabiliteringsplaner med fysisk og kognitiv træning o.s.v. – for at familien kan ’overleve’ og få så godt et hverdagsliv som muligt. Og der er også særligt fokus på børnene. De oversete børn leder af Hjerneskadeteamet, Helle Trangbæk fortæller: “i vores kontakt med disse familier ser vi meget hurtigt, hvordan rollerne skifter, når den skadede kommer hjem, og hele familien er i krise. Ægtefællen får en lang række nye arbejdsopgaver i hjemmet og kan derfor have svært ved at finde overskud til at tage hånd om børnenes følelsesmæssige behov i den svære situation. Lene Johansen, neuropædagog i mange tilfælde skifter den skadede personlighed, og børnene kommer til at opleve en helt ny mor eller far. Og måske har mor slet ikke samme drive og evne til at vise den omsorg for børnene, som hun tidligere havde,” siger hun. Det kan gøre børnene utrygge og give dem en følelse af savn og ensomhed. En ensomhed som de ikke rigtigt har nogen steder at gå hen med. i stedet ser man dem ofte tilpasse sig og blive små hjælpere/ voksne. Og “de grimme” følelser som vrede og skuf- Børnene af senhjerneskadede er ikke problembørn – men børn med problemer. De er ofte meget tilpassede og stille og kan derfor for omverdenen være svære at spotte. Men de er der, og de har brug for hjælp. TilBUD Til BØrN & UNGE felse lukker de inde i sig selv – for ikke at være til besvær. “Når børnene ikke får den fuldstændige viden om, hvad der er sket – hvilket ofte er tilfældet – kan de tager skade af det, de ikke ved. De bruger i stedet fantasien, og de oplever skyld og angst, og det skal de ikke gå alene med”, siger Helle Trangbæk. Børnegruppen – et fristed Hjerneskadeteamet i Kjellerup kommer hos 12-13 familier, men teamet ved, at der statistisk set burde være 220 familier (iflg. vfhj’s fakta om mennesker med erhvervet hjerneskade), og at der dermed også burde være et meget større fokus på de vanskeligheder, følgerne af hjerneskaden giver disse familier. “Det ville vi gøre noget ved, og derfor startede vi sidste år vores første børnegruppe”, siger den ene af de tre igangsættere og ledere af projektet, sygeplejerske, Anita Sucksdorff. Vi lavede en projektbeskrivelse, tog til møder på skoler og i hjemmene og havde sparring med lene Klemmensen, der er psykolog på Vejlefjord.” Projektgruppen ville skabe et fristed og et samtalerum, hvor børnene kunne mødes og fortælle om alt det svære. Et sted hvor de kunne opleve, at de ikke var alene med problemerne, og at det er helt i orden at føle, som de gør. “Det er vigtigt for os at pointere, at der ikke er tale om en gruppe af problembørn. Det er i stedet børn med problemer. Og netop af den grund kan det være svært for institutioner, skoler mv. at få øje på disse børn,” siger den anden leder, lene johansen, neuropædagog. i oktober sidste år søsatte Hjerneskadeteamet så sit første børnegruppeprojekt. En gruppe på fem 12- 13-årige børn med en senhjerneskadet forælder. Og i dette forår etableredes endnu en gruppe af børn i otte til elleve års-alderen. folkene bag projektet håber på i efteråret at kunne starte en gruppe mere, “men det afhænger selvfølgelig af behovet,” forklarer Anita Sucksdorff.
Fakta Hjerneskadeteamet i Kjellerup havde sin spæde start i 2000, hvor Multihusets hjemmevejlederteam ydede støtte til en enkelt hjerneskadet borger. i årene der fulgte kom flere borgere til, og i 2004 blev teamet så etableret som en selvstændig gruppe, der i dag udelukkende arbejder med senhjerneskadede borgere i eget hjem. Teamet er tværfagligt med stor neuropædagogisk viden og giver p.t. støtte til 14 familier i Kjellerup og i den ny Silkeborg Kommune. Hjerneskadeteamet i Kjellerup er en del af Silkeborg Kommunes samlede tilbud til senhjerneskadede borgere. Efter Kjellerups sammenlægning med Silkeborg Kommune er behovet blevet større i og med at antallet af borgere, hjerneskadeteamet skal dække, pludselig er vokset. Aktiviteter på børnenes præmisser Hver mandag eftermiddag samles børnene. i sidste uge bestemte de selv, hvad de skulle lave, og i dag er det store spilledag. Der spilles, grines og pjattes, men der hersker også en vis alvor over børnene. lene johansen og Anita Sucksdorff har lavet en overordnet planlægning og et program for møderne i Børnegruppen, og i dag er temaet “følgerne af en Hjerneskade”. lene Klemmensen, der er psykolog fra Vejlefjord, er gæsteunderviser. “Det er vigtigt for os at skabe tillid til børnene og at lave en undervisning, der er på deres præmisser,” siger lene johansen. Og Anita Sucksdorff supplerer: “ja, der er jo meget stor forskel på, om du sidder med en 13-årig eller en otte-årig – om der skal tegnes og fortælles, leges eller “blot” være en dialog.” i dag er det de otte til elleve-årige, som med udgangspunkt i lene Klemmensens tegninger af hjernen og ikke mindst egne oplevelser med deres hjerneskadede forælder, snakker om, hvorfor mor eller far skælder ud, udtrættes mm. “Vi oplever helt klart, at børnene specielt i disse situationer føler sig set/mødt og forstået – og at de ikke er alene om disse oplevelser, og det er stort for dem,” siger lene johansen. Bare deres kropssprog og ansigt siger alt. flere af børnene har også udtrykt det klart i evalueringen: “Det er godt at snakke med nogen, der kender til det, eller som selv har oplevet det”. Åbenhed Et af de primære formål med børnegruppen er åbenheden. “Vi kan sige højt: ’Din mor er hjerneskadet, og jeg ved, at det er svært for dig’. Ofte bliver børnene forlegne i første omgang: de bliver lidt pjattede og Neuropædagog lene johansen og sygeplejerske Anita Sucksdorff. kigger den anden vej, men vi bliver ved, indtil de forstår, at det her kan vi godt tale om. Det er desuden en lettelse for dem, når de finder ud af, at de andre børn i gruppen nøjagtigt ved, hvordan det føles, og at de ikke er alene. Et af børnene fra første gruppe har udtrykt det meget klart: ’Det er rigtig fedt at være sammen med andre, der har det på samme måde’”, siger hun. Gode erfaringer rigere To runder med børnegrupper er nu gennemført, og de tre ledere af grupperne Helle Trangbæk, Anita Sucksdorff og lene johansen er blevet mange erfaringer rigere. Erfaringer, som de gerne deler med andre. “Vi føler, vi har fat i de rigtige emner, og at vi giver børnene en frihed til bare at være der – på hver deres måde,” fortæller Anita Sucksdorff. “Det er også en klar aftale med børnene fra starten, at der skal være plads til alle, og at alle har tavshedspligt om, hvad de andre i gruppen fortæller”. På tilbagemeldingerne fra børnene kan vi kun tolke, at de alle har fået en masse ud af gruppen. Som et af børnene har udtrykt det: “Det har været rigtig fedt – det burde blive ved og ved og ved...” Bedre kan det vel ikke blive”, siger Anita Sucksdorff. At børnegrupperne har været en succes ses også på de mange positive tilkendegivelser fra børnenes familie og netværk. En familie oplevede, at datteren, som har boet hos en plejefamilie siden moderen kom til skade, fik større forståelse for sin mor ved besøg og nu kan finde på at give hende et spontant knus. Noget hun ikke har gjort siden moderen blev skadet for 10 år siden. “Det og mange andre tilkendegivelser siger os, at vi har gjort det rigtige og ikke mindst gjort en forskel for disse børn og deres familier”, slutter lene johansen. Mere viden om Børnegruppeprojektet kan fås af lene johansen tlf. 30 92 78 31 eller Anita Sucksdorff tlf. 23 61 71 78. Eller hos leder Helle Trangbæk: helle.trangbaek@silkeborg.dk n TilBUD Til BØrN & UNGE 23
Page 1 and 2: Videnscenter for Hjerneskade 14. å
Page 3 and 4: Skadet for livet? Temaet for dette
Page 5 and 6: des ikke tilstrækkelig stimulering
Page 7 and 8: Bjergsnæs Efterskole jeg lavede og
Page 9 and 10: IGANGSÆTTER En eller flere persone
Page 11 and 12: opvæksten sikres den optimale fysi
Page 13 and 14: Victor - om hvad HOT har givet ham:
Page 15 and 16: BørnerAP - en metode til tværfagl
Page 17 and 18: Modelfoto: Mette Trier “Det har v
Page 19 and 20: foto: Doris Kafka i de fleste tilf
Page 21: der måske alene giver et behov for
Page 25 and 26: i praksis Hvis der opstår modstand
Page 27 and 28: Boganmeldelser Brugerinddragelse p
Page 29 and 30: Casestudiet i praksis Ud fra tanken
Page 31 and 32: Snoezel terapi2 har en fordelagtig

Fokus 2007 nr 3.

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?