Indledning 1 Praktiske bemærkninger 2 Bondekrigerens værnepligt ...

Vikingetidens Bondekriger. Tema 1-opgave, Forhistorisk
Arkæologi. Ole Thirup Kastholm Hansen, 2001
mindre sandsynligt at ledingspligten indebar at hver enkelt bonde og hver enkelt høvding
skulle yde ledingspligt i forhold til sine materielle ressourcer (ibid., s112f).
Visse andre skriftlige kilder fra Norden har været draget ind i debatten om ledingens
oprindelse. Rikke Malmros har undersøgt skjaldekvadene i de nordiske sagaer med
henblik på at finde udsagn om leding og ledingsflåde (Malmros 1985). Skjaldekvadene
optræder spredt i sagalitteraturen som fyrstedigtning, det vil sige som kvad der lovpriser
en given konge eller høvding. Skjaldekvadene er sandsynligvis opstået i 1000-tallet, og har
været overleveret mundtligt indtil de er blevet skrevet ind i de 2-300 år yngre sagaer. At
kvadene er væsentligt ældre, fremgår af deres kontrastforhold til sagaernes prosatekst.
Kontrasten kan vises ved sammenligning med det arkæologiske materiale. Ofte beskrives
flåder i både skjaldekvadene og prosateksterne. Kvadene udviser på mange punkter et
sagkyndigt kendskab til 900 og 1000-tallets skibsbyggeri - skibene beskrives som lange,
slanke, lette og fleksible. I prosateksterne beskrives skibene som langt større og tungtbyg-
gede end de skibe der findes i 900 og 1000-tallets arkæologiske materiale. Ofte minder
disse skibe mere om middelalderlige fartøjer. Det vil sige at sagaernes prosatekster først
og fremmest beskriver deres egen samtids skibe når de beretter om fortidens gerninger
(ibid., passim). Så i modsætning til disse lader det til at skjaldekvadene i et vist omfang er
uforfalsket overleveret fra den samtid de beskriver.
Flåderne der beskrives i kvadene er store og ensartede, og bærer præg af at
være organiserede og uniformerede. Dette kan betyde at der er tale om en form for
ledingsflåde. Malmros bruger 1200-tallets lovteksters udførlige regler for ledingsskibes
udstyr og størrelser som argumentation for dette (ibid., s107). Hærens menige omtales ofte
som bønder (búendr), eller med forskellige andre synonymer for det frie, jævne samfunds-
medlem. Flere steder er antydet at bondesamfundet i 1000-tallet gør modstand mod
kongens krav. Dette må komme til konflikter mange gange da kongernes skjalde ofte
berømmer deres herrers straffeekspeditioner mod oprørske bønder (ibid., s113ff).
Med udgangspunkt i det ovenstående argumenterer Rikke Malmros for at
ledingen opstår under Harald Blåtand. Hun bruger de monumentale bygningsværker fra
Haralds regeringstid som baggrund for teorien (Malmros 1985:118).