Indledning 1 Praktiske bemærkninger 2 Bondekrigerens værnepligt ...
Indledning 1 Praktiske bemærkninger 2 Bondekrigerens værnepligt ...
Indledning 1 Praktiske bemærkninger 2 Bondekrigerens værnepligt ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Vikingetidens Bondekriger. Tema 1-opgave, Forhistorisk<br />
Arkæologi. Ole Thirup Kastholm Hansen, 2001<br />
Gokstadskibet og måler omkring 90 cm. ∅. Større har de næppe været, men de kan<br />
sagtens have været mindre. På flere detaljerede afbildninger fra yngre germansk jernalder<br />
ses krigere - formentlig elitekrigere - med skjolde der, i forhold til krigernes kroppe, ser ud<br />
til at være 40-60 cm. ∅ (Jørgensen et. al. 1997, fig. 103). Sandsynligvis har de uerfarne<br />
bondekrigere været udstyret med de største skjolde mens de professionelle krigere til tider<br />
kan have brugt mindre skjolde, for at opnå en større smidighed.<br />
I de nordiske skjaldekvad omtales skjoldene dog hyppigt. Oftest billedligt<br />
hvor en konge omgærder sit land med blandt andet skjolde, som værn mod fjender. For<br />
eksempel kvædes der i Knytlingesaga om Knud den Store: “kampmodig havde du, Knud,<br />
røde skjolde foran landet.” (Malmros 1985:115) 4. Sandsynligvis er der her tale om et billede<br />
på en form for ledingsflåde. De røde skjolde optræder flere forskellige steder i lignende<br />
sammenhænge (ibid., s 116f). I Magnus Lagabøters Landslov specificeres det i § 1 at de<br />
næstfattigste af ledingskrigerne skal bære netop røde skjolde. De andre ledingskrigeres<br />
skjoldfarver nævnes der intet om (jf. afsnittet om middelalderlovenes bevæbning ovenfor).<br />
SPYDET<br />
Dette våben forekommer (jf. fig. 1) i langt færre grave end øksen. Og som det fremgår af<br />
fig. 4, findes langt de fleste spyd i ryttergravene. Det er ikke mærkværdigt i sig selv at der<br />
er mange spyd i ryttergravene. For eksempel fremgår det tydeligt af Bayeuxtapetet at<br />
spydet også anvendes af rytteriet. Ligeledes var spydet betydningsfuldt for de frankiske<br />
rytterhære (la Cour 1959:23). Men at spydet også skulle være et våben for bondekrigeren<br />
virker logisk, da det er både teknologisk og økonomisk overskueligt at fremstille. Man<br />
kunne formode at spydet, ligesom øksen, har været et våben for både rige og fattige. Hvis<br />
dette er tilfældet; hvor er spydene - det vil sige spydspidserne - så henne i gravmaterialet<br />
fra de jævne grave? Der kan være tale om de to samme forklaringer som gjorde sig<br />
gældende for de manglende skjolde (skjoldbuler): 1) at kun de rigere gravlæggelser<br />
indeholder et komplet våbenudstyr; 2) at mange af spydene blot har været fremstillet af<br />
organisk materiale; udelukkende træ eller måske et træskaft med benspids. Det er<br />
4 Der er uenighed om den præcise oversættelse af dette stykke. I J. P. Ægidius oversættelse af Knytlingesaga står der:<br />
“Vred kom du til kysten, Knud! Med røde skjolde