13.09.2013 Views

Indledning 1 Praktiske bemærkninger 2 Bondekrigerens værnepligt ...

Indledning 1 Praktiske bemærkninger 2 Bondekrigerens værnepligt ...

Indledning 1 Praktiske bemærkninger 2 Bondekrigerens værnepligt ...

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Vikingetidens Bondekriger. Tema 1-opgave, Forhistorisk<br />

Arkæologi. Ole Thirup Kastholm Hansen, 2001<br />

Gokstadskibet og måler omkring 90 cm. ∅. Større har de næppe været, men de kan<br />

sagtens have været mindre. På flere detaljerede afbildninger fra yngre germansk jernalder<br />

ses krigere - formentlig elitekrigere - med skjolde der, i forhold til krigernes kroppe, ser ud<br />

til at være 40-60 cm. ∅ (Jørgensen et. al. 1997, fig. 103). Sandsynligvis har de uerfarne<br />

bondekrigere været udstyret med de største skjolde mens de professionelle krigere til tider<br />

kan have brugt mindre skjolde, for at opnå en større smidighed.<br />

I de nordiske skjaldekvad omtales skjoldene dog hyppigt. Oftest billedligt<br />

hvor en konge omgærder sit land med blandt andet skjolde, som værn mod fjender. For<br />

eksempel kvædes der i Knytlingesaga om Knud den Store: “kampmodig havde du, Knud,<br />

røde skjolde foran landet.” (Malmros 1985:115) 4. Sandsynligvis er der her tale om et billede<br />

på en form for ledingsflåde. De røde skjolde optræder flere forskellige steder i lignende<br />

sammenhænge (ibid., s 116f). I Magnus Lagabøters Landslov specificeres det i § 1 at de<br />

næstfattigste af ledingskrigerne skal bære netop røde skjolde. De andre ledingskrigeres<br />

skjoldfarver nævnes der intet om (jf. afsnittet om middelalderlovenes bevæbning ovenfor).<br />

SPYDET<br />

Dette våben forekommer (jf. fig. 1) i langt færre grave end øksen. Og som det fremgår af<br />

fig. 4, findes langt de fleste spyd i ryttergravene. Det er ikke mærkværdigt i sig selv at der<br />

er mange spyd i ryttergravene. For eksempel fremgår det tydeligt af Bayeuxtapetet at<br />

spydet også anvendes af rytteriet. Ligeledes var spydet betydningsfuldt for de frankiske<br />

rytterhære (la Cour 1959:23). Men at spydet også skulle være et våben for bondekrigeren<br />

virker logisk, da det er både teknologisk og økonomisk overskueligt at fremstille. Man<br />

kunne formode at spydet, ligesom øksen, har været et våben for både rige og fattige. Hvis<br />

dette er tilfældet; hvor er spydene - det vil sige spydspidserne - så henne i gravmaterialet<br />

fra de jævne grave? Der kan være tale om de to samme forklaringer som gjorde sig<br />

gældende for de manglende skjolde (skjoldbuler): 1) at kun de rigere gravlæggelser<br />

indeholder et komplet våbenudstyr; 2) at mange af spydene blot har været fremstillet af<br />

organisk materiale; udelukkende træ eller måske et træskaft med benspids. Det er<br />

4 Der er uenighed om den præcise oversættelse af dette stykke. I J. P. Ægidius oversættelse af Knytlingesaga står der:<br />

“Vred kom du til kysten, Knud! Med røde skjolde

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!