SØULYKKESRAPPORT VESTKYSTEN Ulykke ... - Søfartsstyrelsen

Fordi helikopteren havde svært ved at få flere op, blev det på VESTKYSTEN overvejet, om det var
muligt, at sætte boardingbåden i vandet. Boardingbåden kan sammenlignes med en ”fast rescue
boat”. Båden sættes ud på en vogn/slæde, der ad en slidske køres ud gennem en port agter. Båden er
sikker under alle vejrforhold, og der er ikke problemer med at sætte den ud, men det kan være svært
at få den op om bord igen i høj sø.
Overstyrmanden, bådføreren og skibsassistenten, der senere bemandede boardingbåden, var på broen,
hvor de drøftede med føreren om de kunne sætte båden ud. De kendte hinanden godt, og havde
samarbejdet i mange år. Bådføreren sagde, at der så ud til at være en lille bedring i vejret, idet søerne
så ud til at brække mindre. Han mente, at det kunne lade sig gøre at anvende båden. Overstyrmanden
og skibsassistenten var enige i dette. Føreren gav herefter besked om, at båden skulle sættes ud.
De tre, der skulle bemande båden, iførte sig redningsdragt, oppustelig redningsvest og blinklys til at
sætte på armen. I båden var der en fast installeret radio og overstyrmanden havde desuden medbragt
en bærbar. Maskinchefen betjente spillet til udsætning af båden, og båden blev udsat uden problemer
kl. 01.05.
Boardingbåden sejlede over til redningsflåden, hvor man hurtigt fik de 5 besætningsmedlemmer fra
FAROS over i båden. Der var gået mindre end 10 minutter siden beslutningen om at sætte båden i
vandet, var blevet taget.
Man ville nu først forsøge, at sætte de 5 besætningsmedlemmer fra FAROS om bord i
VESTKYSTEN gennem en sideport på agterdækket. Man ville forsøge dette, fordi man frygtede, at
båden med 8 om bord var for tung til at komme op af slidsken agter. VESTKYSTEN blev lagt, så der
var læ på den ene side, og båden sejlede op på læsiden af skibet, men der var for høj sø til, at dette
kunne lade sig gøre.
Man besluttede herefter, at helikopteren skulle forsøge at hejse besætningsmedlemmerne fra FAROS
op fra boardingbåden. VESTKYSTEN lå som referancepunkt for helikopteren. En redningssele blev
firet ned til båden, men det var i det hårde vejr ikke muligt for personerne i båden, at få fat i redningsselen,
selvom der blev gjort mange forsøg. Der var desuden fare for, at selen ville gribe fat i
båden.
Der var derefter kun den mulighed, at tage båden om bord via slidsken agter med alle 8 i båden. Føreren
på VESTKYSTEN gik til manøvrepladsen på agterbroen, hvor han havde fuldt udsyn over agterdækket.
Maskinchefen åbnede porten, kørte slæden ud og stod klar ved spillet. Styrmanden var
også på agterdækket. VESTKYSTEN gik frem med ca. 1 knob med søen ind agten for tværs. Det er
vigtigt, at det agterste af slæden ikke kommer over vandet, når båden sejler op i slæden, og skibet
ligger erfaringsmæssigt bedst på denne kurs i forhold til søen. Føreren gav over radioen besked om,
at båden måtte komme op. Styrmanden gav tegn til båden om, at den måtte komme om bord, da det
kunne være svært at høre radioen i stormen.
Bådføreren styrede båden, og skibsassistenten sad forude, klar til at hugge an i wiren, når båden kom
op. Båden blev sejlet op, så stævnen var ca. midt på slæden. På dette sted på slæden hænger wiren
klar på en krog. Skibsassistenten tog wiren og fik hugget an. Båden løftedes i det samme videre op
på slæden af en sø. Maskinchefen stod klar ved spillet og begyndte at hive, men vandet forsvandt ud
af slidsken igen og trak båden med ud. Båden hang nu i wiren lige udenfor skibet, og i samme øjeblik
fik båden en kraftig sø på styrbord side, så båden blev løftet over bagbord side af slæden og
væltede rundt. Skibets agterende blev i det samme løftet højt af søen. Båden hang derefter med bunden
i vejret på bagbord side af slæden. Alle 8 ombordværende faldt i vandet. Klokken var da 01.42.
Side 5