14.09.2013 Views

SØULYKKESRAPPORT VESTKYSTEN Ulykke ... - Søfartsstyrelsen

SØULYKKESRAPPORT VESTKYSTEN Ulykke ... - Søfartsstyrelsen

SØULYKKESRAPPORT VESTKYSTEN Ulykke ... - Søfartsstyrelsen

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Fordi helikopteren havde svært ved at få flere op, blev det på VESTKYSTEN overvejet, om det var

muligt, at sætte boardingbåden i vandet. Boardingbåden kan sammenlignes med en ”fast rescue

boat”. Båden sættes ud på en vogn/slæde, der ad en slidske køres ud gennem en port agter. Båden er

sikker under alle vejrforhold, og der er ikke problemer med at sætte den ud, men det kan være svært

at få den op om bord igen i høj sø.

Overstyrmanden, bådføreren og skibsassistenten, der senere bemandede boardingbåden, var på broen,

hvor de drøftede med føreren om de kunne sætte båden ud. De kendte hinanden godt, og havde

samarbejdet i mange år. Bådføreren sagde, at der så ud til at være en lille bedring i vejret, idet søerne

så ud til at brække mindre. Han mente, at det kunne lade sig gøre at anvende båden. Overstyrmanden

og skibsassistenten var enige i dette. Føreren gav herefter besked om, at båden skulle sættes ud.

De tre, der skulle bemande båden, iførte sig redningsdragt, oppustelig redningsvest og blinklys til at

sætte på armen. I båden var der en fast installeret radio og overstyrmanden havde desuden medbragt

en bærbar. Maskinchefen betjente spillet til udsætning af båden, og båden blev udsat uden problemer

kl. 01.05.

Boardingbåden sejlede over til redningsflåden, hvor man hurtigt fik de 5 besætningsmedlemmer fra

FAROS over i båden. Der var gået mindre end 10 minutter siden beslutningen om at sætte båden i

vandet, var blevet taget.

Man ville nu først forsøge, at sætte de 5 besætningsmedlemmer fra FAROS om bord i

VESTKYSTEN gennem en sideport på agterdækket. Man ville forsøge dette, fordi man frygtede, at

båden med 8 om bord var for tung til at komme op af slidsken agter. VESTKYSTEN blev lagt, så der

var læ på den ene side, og båden sejlede op på læsiden af skibet, men der var for høj sø til, at dette

kunne lade sig gøre.

Man besluttede herefter, at helikopteren skulle forsøge at hejse besætningsmedlemmerne fra FAROS

op fra boardingbåden. VESTKYSTEN lå som referancepunkt for helikopteren. En redningssele blev

firet ned til båden, men det var i det hårde vejr ikke muligt for personerne i båden, at få fat i redningsselen,

selvom der blev gjort mange forsøg. Der var desuden fare for, at selen ville gribe fat i

båden.

Der var derefter kun den mulighed, at tage båden om bord via slidsken agter med alle 8 i båden. Føreren

på VESTKYSTEN gik til manøvrepladsen på agterbroen, hvor han havde fuldt udsyn over agterdækket.

Maskinchefen åbnede porten, kørte slæden ud og stod klar ved spillet. Styrmanden var

også på agterdækket. VESTKYSTEN gik frem med ca. 1 knob med søen ind agten for tværs. Det er

vigtigt, at det agterste af slæden ikke kommer over vandet, når båden sejler op i slæden, og skibet

ligger erfaringsmæssigt bedst på denne kurs i forhold til søen. Føreren gav over radioen besked om,

at båden måtte komme op. Styrmanden gav tegn til båden om, at den måtte komme om bord, da det

kunne være svært at høre radioen i stormen.

Bådføreren styrede båden, og skibsassistenten sad forude, klar til at hugge an i wiren, når båden kom

op. Båden blev sejlet op, så stævnen var ca. midt på slæden. På dette sted på slæden hænger wiren

klar på en krog. Skibsassistenten tog wiren og fik hugget an. Båden løftedes i det samme videre op

på slæden af en sø. Maskinchefen stod klar ved spillet og begyndte at hive, men vandet forsvandt ud

af slidsken igen og trak båden med ud. Båden hang nu i wiren lige udenfor skibet, og i samme øjeblik

fik båden en kraftig sø på styrbord side, så båden blev løftet over bagbord side af slæden og

væltede rundt. Skibets agterende blev i det samme løftet højt af søen. Båden hang derefter med bunden

i vejret på bagbord side af slæden. Alle 8 ombordværende faldt i vandet. Klokken var da 01.42.

Side 5

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!