Personalehåndbog - Opgaver

Idegrundlag - Mission - Vision - 

Værdier 

Personalepolitik 

Anbefaling 

Ansættelse 

Arbejdsskade 

Arbejdstid 

Barns første sygedag 

Fagforening 

Ferie og fridage 

Fratrædelse 

Internt personaleblad 

Introduktion 

Løn 

Medarbejder Udviklings 

Samtale(MUS) 

Mærkedage 

Orlov 

Overarbejde 

Overenskomst 

Pension 

Personaleforening 

Personalekøb 

Rejse- og befordringsgodtgørelse 

Rådgivning i personlige spørgsmål 

Sikkerhedsorganisation 

Socialt ansvar 

Stillingsbeskrivelser 

Sygdom 

Telefonkultur 

Terminalbriller 

Timeregistrering 

Uddannelse 

file:///S|/lsc/Web-sites/UVM/HHX-Erhvervscase/Aarstiderne_12493-1/web/case_materiale/personalehaandbog2.html [08-03-2002 12:59:46]

Idegrundlag – Mission – Vision - Værdier 

Idegrundlag 

23. juli 2001 

Udgave 1 

Idegrundlag 

Aarstiderne leverer økologiske fødevarer direkte til køkkendøren hos kunder, 

der værdsætter kvalitet, mangfoldighed og smagsoplevelser 

– og skaber derigennem økonomisk frihed til udvikling af virksomhed og 

medarbejdere. 

Mission 

Vision 

Aarstiderne genskaber den tætte forbindelse 

mellem dyrkningen af jorden og glæden ved maaltider, 

fulde af gode raavarer, sundhed, smagsoplevelser og nærvær. 

I AARSTIDERNE er 

Omtanke 

Kvalitet 

Kreativitet 

Udvikling 

Vækst 

Gennemsigtighed 

Økologi 

HVERDAGSKOST. 

Vi har på et weekendseminar primo januar 2001 arbejdet med ovennævnte, samt 

formuleret det værdisæt, som vi ønsker at bygge virksomheden på 

Værdier 

Medarbejderne vil udvikle Aarstiderne gennem 

økologisk bevidsthed, 

positiv tænkning, 

Ansvarsfølelse 

åben dialog, 

engageret indsats, 

godt arbejdsmiljø, 

kreativitet og personlig udvikling. 

Aarstidernes personalehåndbog Side 1 af 1



2. maj 2001 

Udgave 1 

Aarstidernes personalepolitik tager udgangspunkt i idegrundlag, mission og vision, 

og beskriver de overordnede krav og forventninger, medarbejdere og ledelse stiller 

til hinanden. 

Det er vigtigt med fælles holdninger til centrale spørgsmål om personaleforhold. 

Arbejdsvilkår, ønsker og behov kan være forskellige, og det kan være både 

nødvendigt og hensigtsmæssigt at kunne tage individuelle hensyn. 

Personalepolitikken bidrager til, at Aarstidernes produktivitet og lønsomhed såvel 

som medarbejdernes arbejdstilfredshed og tryghed til stadighed styrkes. 

Personalepolitikken er ramme og grundlag for udformning af regler og beslutninger 

om spørgsmål, der ikke er lovfastsatte regler for. 

I ledelsen såvel som i den daglige omgang mellem de enkelte medarbejdere er 

respekt for mennesker og for menneskers forskelligheder et grundlæggende krav. 


Anbefaling 

Anbefaling 

2. maj 2001 

Udgave 1 

Ifølge Funktionærloven har Aarstiderne pligt til – hvis medarbejderen anmoder om 

det – at give en skriftlig dokumentation, der fastslår ansættelsestidens længde og 

arbejdets art. Tjenesteattesten udarbejdes af Personaleadministrationen efter 

anmodning fra medarbejderen. 

Aarstiderne er imidlertid til enhver tid indstillet på at give en skriftlig udtalelse, hvis 

det ønskes. 

Udtalelser med vurdering af faglige og/eller personlige kvalifikationer udarbejdes af 

den nærmeste leder eventuelt med bistand fra personaleadministrationen. 

Personaleadministrationen skal altid modtage en kopi af udtalelser/anbefalinger. 


Rekruttering og Ansættelse 

Ansættelse 

2. maj 2001 

Udgave 1 

Aarstiderne ønsker at rekruttere nye medarbejdere på en sådan måde, at denne er 

goodwill-skabende for virksomheden. 

Til brug for udarbejdelse af jobannonce udarbejdes en stillingsbeskrivelse. (Se bilag 

0001.) Personaleadministrationen hjælper gerne med udfyldelsen. Endelig 

godkendelse gives af funktionschefen, dog direktøren, hvis ansættelsen medfører en 

udvidelse af medarbejderstaben. 

Jobannonce 

På baggrund af stillingsbeskrivelsen udarbejder Personaleadministrationen udkast 

til jobannoncen (se bilag 0002), der godkendes endeligt af funktionschefen. 

Alle ledige stillinger hænges op på opslagstavlen, og udsendes med 

personalebladet. 

Ansøgninger 

Alle ansøgninger stiles til Personaleadministrationen, som sørger for at bekræfte 

modtagelsen, foretage registrering samt en eventuel grovsortering. 

Personaleadministrationen videresender ansøgningerne til funktionschefen. Når 

ansøgningsfristen er udløbet gennemgår Personaleadministrationen og 

funktionschefen de udvalgte ansøgninger. Personaleadministrationen indkalder de 

udvalgte kandidater til samtale. 

Det er funktionschefen, der foretager jobsamtalerne. Personaleadministrationen 

deltager i det omfang funktionschefen skønner det nødvendigt. 

Udvælgelse 

På baggrund af de afholdte jobsamtaler samt eventuelt indhentede referencer 

udvælges den ønskede kandidat. 

Hvor egne medarbejdere og udefra kommende ansøgere står lige med hensyn til de 

krævede kvalifikationer, foretrækkes egne medarbejdere. 

Der hvor andet ikke er aftalt, er det Funktionschefen, der kontakter den udvalgte 

kandidat. 

Når endelig beslutning er truffet, udfyldes og godkendes ”Meddelelse til 

Personaleadministration” (se bilag 0003). Personaleadministrationen sørger for 

udsendelse af ansættelsesaftalen (bilag 0004, 0005 og 0006), samt de øvrige 

introduktionsaktiviteter. 


Funktionschefen udfylder tillige checklisten (bilag 0017). 

Afslag 

Det er Personaleadministrationen, der sørger for udsendelse af afslag. 

Uopfordrede ansøgninger 

Ansættelse 

2. maj 2001 

Udgave 1 

Personaleadministrationen modtager alle uopfordrede ansøgninger, og sikrer, at 

ansøgeren modtager svar. 


Arbejdsskade 

Arbejdsskade 

2. maj 2001 

Udgave 1 

Arbejdsskader pådraget på arbejdet bliver i forbindelse med anmeldelse opdelt i to 

grupper: 

1. Arbejdsulykker 

2. Arbejdsbetingede lidelser 

Anmeldelse af arbejdsulykker 

Arbejdsulykker, der har medført fravær i mindst 1 dag udover tilskadekomstdagen 

skal ifølge arbejdsmiljøloven anmeldes til Arbejdstilsynet. Arbejdsulykker skal 

anmeldes hurtigst muligt og senest 9 dage efter første fraværsdag. 

Det er muligt at anmelde arbejdsulykker, der ikke har medført fravær. 

Anmeldelse af arbejdsskader skal ske på en særlig blanket, som fås hos Personaleadministrationen, 

der herefter sørger for anmeldelsen. (Se bilag 007). 

Hvis det skønnes, at en skade kan give anledning til uarbejdsdygtighed, varigt mén 

og behandlingsudgifter m.v., bliver skaden indberettet til Aarstidernes 

forsikringsselskab, med mindre den tilskadekomne ikke ønsker det. Anmeldelse skal 

ske senest 9 dage efter tilskadekomstdagen. 

Anmeldelse af arbejdsbetingede lidelser 

Alle formodede og konstaterede arbejdsbetingede lidelser skal anmeldes til 

Arbejdstilsynet. 

Læger og tandlæger har pligt til og tager ofte initiativ til at anmelde 

arbejdsbetingede lidelser. 

Anmeldelse af arbejdsbetingede lidelser skal ligeledes ske på en særlig blanket, 

som kan rekvireres hos Personaleadministrationen eller hos egen læge/tandlæge. 


Arbejdsskade 

2. maj 2001 

Udgave 1 


Arbejdstid 

Arbejdstid 

23. maj 2001 

Udgave 1 

Arbejdstiden kan være forskellig afhængig af, hvilket job man bestrider. Den enkelte 

medarbejders arbejdstid fremgår af ansættelsesbrev eller tillæg hertil. For 

medarbejderne i Kundeservice, vil arbejdstiden altid fremgå af den til enhver tid 

gældende vagtplan. 

Ændring af arbejdstid 

Hvis gode grunde taler herfor, er det muligt at aftale en individuel arbejdstid, der 

ikke må være til gene for virksomhedens daglige drift. En eventuel ændring aftales 

med funktionschefen, og der udarbejdes et skriftligt tillæg til ansættelsesaftalen. 




23. juli 2001 

Udgave 1 

Generelt 

En forudsætning er, at barnet er hjemmeboende og under 14 år. 

Frihed gives kun til den ene forælder, og kan højst omfatte barnets første sygedag, 

og kun indtil anden pasningsmulighed kan etableres. 

Gældende for timelønnede 

Medarbejdere skal ikke betale for fravær i forbindelse med børns første sygedag. 

Der er en begrænsning på max. 3 dage om året. 

Gældende for funktionærer 

Medarbejdere indrømmes frihed med løn, når dette er nødvendigt af hensyn til 

pasning af medarbejderens syge barn/børn. 


Fagforening 

Aarstiderne vil hverken ved ansættelsen eller senere undersøge eventuelle 

tilhørsforhold til faglige organisationer. 

Alle medarbejdere stilles frit med hensyn til medlemskab af en fagforening. 

Fagforening 

2. maj 2001 

Udgave 1 


Fastsat ferie 

Uge 52 er beordret ferie. Dog er der enkelte opgaver, der skal varetages. 

Ferie fridage 


23. maj 2001 

Udgave 1 

Generelt 

Ferie fridagene afvikles og placeres under hensyntagen til virksomhedens tarv, og så 

vidt muligt efter den enkelte lønmodtagers ønske. 

Ferie fridagene skal afholdes senest et år efter optjening. 

Der optjenes 1 ferie fridag pr. kvartal. 

Timelønnede 

4 ferie fridage. Fridagene opnås ved 3 mdr. anciennitet. (Feriegiro benyttes). 

Funktionærer 

4 ferie fridage. Fridagene opnås ved 3 mdr. anciennitet. 

Frihed med løn 

Gældende for alle: 

Der kan opnås frihed med løn, på selve dagen, efter aftale med nærmeste foresatte 

ved: 

Eget bryllup 

Eget sølvbryllup 

Begravelse (Nærmeste familie) 

Egen flytning 

Barn under 14 år 1. sygedag 

Eksamen i forbindelse med uddannelse, der er godkendt/betalt af 

Aarstiderne. 

Gældende for funktionærer 

Iflg. overenskomsten mellem HK/Industri og Land- og Skovbrugets 

Arbejdsgivere/Gartneribrugets Arbejdsgiverforening kan funktionærerne, der er 

omfattet af overenskomsten, opnå frihed med løn på følgende dage: 

1. maj er ½ fridag fra kl. 12.00. 

Fredag efter Kristi Himmelfartsdag er en hel fridag. 



23. maj 2001 

Udgave 1 

Grundlovsdag er en hel fridag. 

Juleaften er en hel fridag. 

Nytårsaften er en hel fridag. 

Gældende for timelønnede 

Iflg. overenskomsten mellem SID/Agroindustri og Land- og Skovbrugets 

Arbejdsgivere/ Gartneribrugets Arbejdsgiverforening er følgende gældende: 

1. maj er ½ fridag fra kl. 12.00 – uden løn. 

Fredag efter Kristi Himmelfartsdag er en normal arbejdsdag. 

Grundlovsdag er ½ fridag fra kl. 12.00 – uden løn. 

Juleaften er en hel fridag - uden løn. Fra 2002 er Juleaften en hel fridag med 

løn. 

Nytårsaften er en hel fridag – uden løn. 

Lægebesøg 

Frihed med løn til læge- og tandlægebesøg i forbindelse med akutte lidelser kan 

opnås ifølge aftale med nærmeste leder. Generelle læge- og tandlægebesøg, bedes 

så vidt muligt aftales udenfor arbejdstid. 


Fratrædelse 

Fratrædelse 

23. maj 2001 

Udgave 1 

Medarbejderen opsiger sit job 

Alle opsigelser fra medarbejdere skal ske skriftligt. Nærmeste leder sikrer, at 

Personaleadministrationen øjeblikkeligt får besked om fratrædelsen. 

Aarstiderne opsiger medarbejderen 

Ved afskedigelser, hvor årsagen skal findes i medarbejderens forhold, bør der gives 

en skriftlig advarsel og grundig vejledning/opfølgning inden den endelige afgørelse 

træffes. Dette for at sikre, at medarbejderen får mulighed for at ændre på forholdet, 

således at en eventuel opsigelse ikke kommer bag på medarbejderen. 

Personaleadministrationen udfærdiger den skriftlige advarsel i samarbejde med 

nærmeste leder. 

Afskedigelse som følge af bortfald af arbejdsopgaver m.v. søges løst i naturlig 

afgang eller tilbud til pågældende medarbejder om alternativ beskæftigelse. 

Som oftest vil det være den nærmeste leder, i samarbejde med direktøren og 

Personale-administrationen, der træffer afgørelse om afskedigelse. Almindeligvis er 

det nærmeste leder, der meddeler afgørelsen mundtligt og gennemgår den skriftlige 

opsigelse. Personaleadministrationen udfærdiger opsigelsen skriftligt med 

angivelser af aktuelt varsel efter gældende regler. 

Praktiske forhold 

Ved fratrædelsen er der en række forhold, som skal bringes i orden: 

Ferie, fridage og afspadsering 

Det skal aftales om evt. tilgodehavende ferie, fridage og afspadsering skal afholdes 

inden fratrædelsen. 

Afregning vedr. personalekøb 

Fra 1. september 2001 foregår al betaling af personalekøb via et løntræk. Indtil da, 

er det nærmeste leder der sikrer, at der ikke ligger ubetalte regninger vedr. 

personalekøb. 

Pensionsordning 

Personaleadministrationen sørger for at give besked til pensionsselskabet, at 

medarbejderen er fratrådt, og at indbetalingerne dermed stopper. 

Øvrigt 


Fratrædelse 

23. maj 2001 

Udgave 1 

Nøgler og materiale af enhver art, tilhørende Aarstiderne, skal afleveres til 

Personaleadministrationen eller nærmeste foresatte i forbindelse med fratrædelsen. 

Meddelelse til Personaleadministrationen 

Nærmeste leder udfylder bilaget ”Meddelelse til Personaleadministrationen” i 

forbindelse med en medarbejders fratrædelse. (Se bilag 0003) 

Fratrædelsessamtale 

Ved ufrivillig fratrædelse kan både medarbejder og Personaleadministation tage 

initiativ til en samtale for yderligere at klarlægge årsagerne. 

Personaleadministrationen tager altid kontakt til medarbejderen – mellem 3 og 8 

dage efter afskedigelsen – for at tilbyde en samtale til afklaring af, hvorledes 

Personaleadministrationen kan være behjælpelig. 

Ved frivillig fratrædelse beder Personaleadministrationen om en samtale for at få 

belyst årsagen til, at medarbejderen ønsker at fratræde. 


Intern personaleblad 

Intern personaleblad 

24. april 2001 

Udgave 1 

Det er planen, at Aarstiderne vil udsende et internt personaleblad hver måned. 

Personalebladet sendes hjem til hver enkelt medarbejder og bestyrelsen for 

Aarstiderne. 

Personalebladet indeholder store og små nyheder om Aarstiderne, produkter, 

medarbejdere og andre aktuelle ting. 

Input til personalebladet fra medarbejderne kan optages efter aftale med Personaleadministrationen. 

Det interne personaleblad redigeres af Personaleadministrationen. 


Inden start 

Inden start modtager en ny medarbejder: 

Velkomstbrev (bilag 0008) 

Introduktionsplan (bilag 0009) 

Ansættelsesaftale (billag 0004, 0005, 0006) 

Brochure om pensionsordning (Bilag 0010, 0011) 

Brochure om Aarstiderne og Barritskov (bilag 0012) 

Introduktion 

23. juli 2001 

Udgave 1 

Funktionschefen udfylder checklisten, bilag 0017, for at sikre at arbejdspladsen er 

klar til den nye medarbejder. 

Samtidig udpeges en ”Buddy” til den nye medarbejder. En Buddy er en kollega, der 

er ansvarlig for at integrere den nye medarbejder i det sociale liv på arbejdspladsen. 

Første dag 

Alle nye medarbejdere får en kasse med Aarstidernes frugt eller grønt, sammen 

med en fleece trøje den første dag. 

En ny medarbejder møder kl. 09.00 eller efter aftale. 

Nærmeste leder tager imod og byder velkommen. Der spises fælles morgenbrød på 

tirsdagmøderne for funktionærernes vedkommende og på torsdagsmøderne for 

medarbejderne i pakkeriet. 

Nærmeste leder sørger herefter for rundvisning på Aarstiderne og på Barritskov. 

Herefter er der introduktion i egen afdeling og arbejdsområde. 


Statussamtale 

Introduktion 

23. juli 2001 

Udgave 1 

Hvis en medarbejder er ansat med 3 måneders prøvetid, skal der efter 1½ og 2½ 

måneders ansættelse, afholdes en statussamtale mellem medarbejder og leder, 

hvor ansættelsesforholdet vurderes. En eventuel opsigelse skal ske med 14 dages 

varsel. 

Uanset om en ny medarbejder er ansat med prøvetid eller ej, opfordres til at der 

afholdes en statusssamtale. 

Formålet med en statussamtale er at få en gensidig dialog om ansættelsesforholdet. 

Følgende kan drøftes: 

Hvordan har introduktionen og tilpasningen til Aarstiderne forløbet? 

Hvordan udføres arbejdet - resultater og kvalitet? 

Hvordan er behovet for kurser/træning? 

Hvilke nye opgaver skal løses fremover? 

Hvordan har den generelle information og den information, der skal bruges 

for at udføre de daglige opgaver været? 

Hvordan fungerer samarbejdet med kollegerne? 

Hvordan fungerer samarbejdet med lederen? 


Løn 

Løn 

23. juli 2001 

Udgave 1 

Timelønnede 

Aarstiderne følger gældende overenskomst. Timelønnen er pt. rundet op til 95 kr. 

Det er tillige besluttet, at timelønnede medarbejder – efter 12 mdr. anciennitet – 

modtager anciennitetstillæg, pt. 2 kr. 

Funktionærer 

Aarstiderne betragter den enkelte medarbejders lønforhold som et personligt 

anliggende. 

Aarstiderne bestræber sig på at aflønne den enkelte medarbejder i 

overensstemmelse med stillingens krav, medarbejdernes kvalifikationer og 

præstationer. Endvidere vil lønniveauet for sammenlignelige stillinger danne 

baggrund. 

Lønvurderinger og eventuelle reguleringer finder normalt sted hvert år pr. 1. 

november. 

Funktionschefen indstiller lønregulering til hver enkelt medarbejder til direktionen, 

der efterfølgende vurderer indstillingen. Funktionschefen afholder herefter samtale 

med medarbejderen. 

Opstår der imidlertid uoverensstemmelser medarbejder og funktionschef i mellem, 

skal medarbejderen udarbejde skriftlige argumenter, der redegør for 

uoverensstemmelsen. Dette brev sendes til Personaleadministrationen, der i samråd 

med direktionen og funktionschefen finder en afgørelse. Efterfølgende mødes 

medarbejderen, funktionschefen og personaleadministrationen, for endelig at 

komme til en afklaring. 

Efter færdigbehandling udfærdiger Personaleadministrationen lønbreve. 

KR. 


MedarbejderUdviklingsSamtale (MUS) 

Medarbejderudviklingssamtale 

23. juli 2001 

Udgave 1 

Aarstiderne afholder årlige medarbejderudviklingssamtaler med hver enkelt 

medarbejder i den måned, hvor medarbejderen har fødselsdag. 

Personaleadministrationen udarbejder en månedlig oversigt til hver funktionschef, 

og udleverer samtidig en vejledning og et forberedelsesskema til brug for hver 

medarbejder (bilag 0013). Det er funktionschefens ansvar, at invitere 

medarbejderne til MUS, og at disse bliver afholdt. 

Hvad er en MUS? 

En MUS er en fortrolig, systematisk og forberedt samtale mellem medarbejder og 

nærmeste leder, hvor begge indgår som ligeværdige parter. 

Samtalen sigter mod gensidig information, udvikling og planlægning – så vær 

opmærksom på, at samtalen ikke bruges til at få klaret dagligdagens opgaver. 

Formålet med MUS 

☺ At leder og medarbejder kan få talt om nuværende arbejdsvilkår og om 

fremtidige muligheder i jobbet. 

☺ At klarlægge medarbejderens og lederens forventninger til fremtiden og 

hinanden. 

☺ At give medarbejderen mulighed for arbejdsmæssig og personlig udvikling. 

Herudover vil alene forberedelsen til samtalen give medarbejderen mulighed for at 

gøre status over egen arbejdssituation. 

Funktionschefen kan dermed sikre sig opdateret viden om personlige ønsker og 

synspunkter – for måske ad denne vej – at kunne tilrettelægge den bedst mulige 

opgavefordeling. 

Forberedelsesskema 

Skemaet er et hjælpemiddel dels til forberedelse af samtalen og dels under selve 

samtalen. Skemaet er til personligt brug, og kan frit bruges til egne stikord og 

notater. Lad dog ikke skemaets udformning styre, hvad I ønsker at tale om. 


Medarbejderudviklingssamtale 

23. juli 2001 

Udgave 1 

Tilbagemelding til Personaleadministrationen 

Ved afslutning af MUS’en konkluderes og nedfældes i fællesskab, hvad der er aftalt. 

Til brug for dette anvendes tilbagemeldingsskemaet, der er udleveret sammen med 

forberedelsesskemaet. 

Medarbejderen og funktionschefen tager en kopi af tilbagemeldingsskemaet, og 

originalen sendes til Personaleadministrationen. 

Det er funktionschefens ansvar, at Personaleadministrationen modtager 

tilbagemeldingsskemaet. 

Tilbagemeldingsskemaet er Personaleadministrationens måde, dels at følge op på 

om MUS’ene bliver afholdt, dels at skaffe sig et overblik over, hvad der rører sig 

m.h.t. uddannelsesønsker, der evt. kan koordineres. 

Generelt 

Personaleadministrationen er til enhver tid behjælpelig med at yde bistand til 

forberedelse af MUS. 


Mærkedage 

Mærkedage 

23. juli 2001 

Udgave 1 

Hver måned udarbejder personaleadministrationen en mærkedagsliste, 

indeholdende medarbejderens navn, afdeling, nærmeste foresatte og mærkedag. 

Chefgruppen får et eksemplar af mærkedagslisten, og samtidig hænges et 

eksemplar op på opslagstavlen i frokoststuen/kontor og pakkeri. 

Når en medarbejder har fødselsdag, modtager man en gave i form af en flaske 

rødvin, og der placeres et flag ved medarbejderens arbejdsplads. Ungarbejdere 

modtager ikke vin, men en gave af samme værdi. 

Specielle mærkedage markeres som følger: 

Anledning Gaveværdi Markering 

Konfirmation (ungarbejdere) 250 kr. Ingen 

Bryllup 500 kr. + 1 fridag Ingen 

Sølvbryllup 500 kr. + 1 fridag Ingen 

30 års fødselsdag 500 kr. Fælles 

morgenmad 


morgenmad 


morgenmad 


morgenmad 

10 års jubilæum 500 kr. Fælles 

morgenmad 

Barsel 500 kr. Ingen 

Udnævnelse 1 buket blomster Ingen 

Afslutning af uddannelse 500 kr. Fælles 

morgenmad 

Fratrædelse ved efterløn/pension ½ md. gage ved min. 5 års 

ans. 

Fælles 

morgenmad 

Der overrækkes altid en buket blomster til 100 kr. i anledning af de specielle 

mærkedage. 


Mærkedage 

23. juli 2001 

Udgave 1 

Såfremt en medarbejder frabeder sig opmærksomhed på sin specielle mærkedag 

respekteres dette, og vedkommende kan da, efter aftale med nærmeste leder, holde 

fri på selve dagen. 

Det er medarbejderens eget ansvar, at informere nærmeste leder og 

Personaleadministrationen, hvis en speciel mærkedag ønskes forbigået i stilhed. 


Orlov i forbindelse med graviditet og barsel 

Orlov 

2. maj 2001 

Udgave 1 

Moderens orlovsret 

Moderen har ret til graviditetsorlov fra 4 uger før det forventede fødselstidspunkt. 

Efter fødslen har moderen ret til i alt 24 ugers orlov, hvoraf de sidste 10 uger 

eventuelt kan deles med faderen. Moderen skal i god tid underrette Aarstiderne om, 

hvornår graviditetsorloven forventes at begynde. Senest 8 uger efter fødslen skal 

Aarstiderne underrettes om, hvor moderen ønsker at genoptage arbejdet. 

Under hele graviditets- og barselorloven kan moderen få dagpenge fra kommunen. 

Dagpengene svarer til sygedagpenge. 

Faderens orlovsret 

Uafhængigt af moderens orlovsret har faderen ret til 2 ugers fædreorlov efter 

modtagelsen af barnet i hjemmet eller efter aftale med Aarstiderne inden for de 

første 14 uger efter fødslen samt ret til yderligere 2 ugers orlov fra 25.-26. uge efter 

fødslen. Fædreorlov skal varsles 4 uger i forvejen. 

Herudover har faderen mulighed for – i stedet for moderen – at holde orlov fra 15. til 

24. uge efter fødslen. Forældrene kan ikke samtidig holde orlov i denne periode, 

men må aftale en indbyrdes fordeling. 

Aarstiderne skal underrettes senest 8 uger efter fødslen, såfremt faderen ønsker 

orlov. 

Faderen kan få dagpenge fra kommunen under både fædreorlov og under orlov fra 

15. – 24. uge efter fødslen. Aarstiderne har dog besluttet, at faderen kan opnå fuld 

løn for de 2 ugers orlov efter modtagelsen i hjemmet, og for de to ugers orlov i uge 

25 og 26. 

Nedenstående skema viser en oversigt over retten til orlovsperioder: 

Fædreorlov 

Graviditetsorlov Barselsorlov Forældreorlov 

4 uger før fødsel Fødsel 14 uger 24 uger 

Moderen 

alene 

Moderen 

samt faderen i 2 

uger 

Enten faderen 

eller moderen 

Fædreorlov 

Faderen 

alene 

Aarstidernes personalehåndbog Side 1 af 4 

26 uger

Orlov 

2. maj 2001 

Udgave 1 

Funktionærer 

Funktionærer skal senest 3 måneder før forventet fødsel underrette Aarstiderne om, 

hvornår hun forventer at begynde sin barselsorlov. 

Funktionærer, omfattet af HK’s overenskomst 

Funktionærer har ret til halv løn fra barselsorlovens start til 14 uger efter. Hvis 

funktionæren bliver uarbejdsdygtig på grund af graviditet, har funktionæren ret til 

fuld løn. 

Funktionærer, der har været ansat i mindst 9 måneder, har ret til fuld løn i 

sammenlagt 19 uger. Fuld løn ydes fra 4 uger før det forventede fødselstidspunkt. 

Timelønnede 

Kvinder med mindst 9 måneders ansættelse indenfor de sidste 24 måneder har ret 

til løn under barsel/adoption i indtil 14 uger. Fædre har under tilsvarende 

betingelser ret til løn under 2 ugers fædreorlov. 

Lønnen svarer til den normale løn, dog max. 110 kr. pr. time. 


Anden orlov 

Orlov 

2. maj 2001 

Udgave 1 

Børnepasningsorlov (populært kaldt forældreorlov) 

Hvis barnet er under 1 år, har man ret til 26 ugers orlov. 

Er barnet i alderen 1 og 8 år, har man ret til 13 ugers orlov, dog kan der træffes 

aftale om 52 ugers orlov. Hver ansøgning om orlov vil blive behandlet individuelt. 

Man skal varsle orlov senest 4 uger før orloven starter. 

Uddannelsesorlov 

Enhver, der er fyldt 25 år, kan søge om uddannelsesorlov. Orlov til uddannelse kan 

gives fra én uge op til ét år. 

Alle ansøgninger vil blive behandlet individuelt. 

Generelt 


Der udarbejdes altid en skriftlig aftale mellem medarbejder og Aarstiderne. 

Orlov 

2. maj 2001 

Udgave 1 


Overarbejde 

Overarbejde 

28. maj 2001 

Udgave 1 

I perioder med stor arbejdsmængde forventes det, at alle deltager aktivt i at få løst 

opgaverne, og dermed er villige til at påtage sig overarbejde. 

Under normale omstændigheder honoreres overarbejde ikke med kroner og ører. 

Primært afspadseres ekstratimerne. Dette sker altid efter aftale med nærmeste 

leder, og i alle tilfælde på tidspunkter, hvor det er belejligt for arbejdets udførelse i 

øvrigt. 

Afspadsering 

Her gælder det, at der kun optjenes timer til afspadsering, dersom funktionschefen 

har ”pålagt” medarbejdere overarbejde. 


Overenskomst 

Overenskomst 

2. maj 2001 

Udgave 1 

Aarstiderne er medlem af Land- og Skovbrugets Arbejdsgiverforening, og er 

derigennem omfattet af følgende overenskomster: 

Timelønnede: 

Overenskomsten indgået mellem Specialarbejderforbundet i Danmark og 

Land- og Skovbrugets Arbejdsgiverforening, omfattende: 

Funktionærer: 

Øvrige: 

Gulerodspakkerier og aspargescentraler 

Overenskomsten indgået mellem HK og Land- og Skovbrugets 

Arbejdsgiverforening. 

På de arbejdsområder, hvor Land- og Skovbrugets Arbejdsgiverforening ikke har 

overenskomst er funktionærloven gældende. 


Pension 

Pension 

23. juli 2001 

Udgave 1 

For at blive optaget i pensionsordningerne, gælder det, at medarbejderen skal være 

fyldt 21 år og have været ansat i 6 måneder. 

Anciennitetskravet bortfalder for lønmodtagere, der ved ansættelsen er omfattet af 

nærværende pensionsordning fra tidligere ansættelse inden for overenskomstens 

område eller fra sit tidligere ansættelsesforhold er omfattet af en anden 

arbejdsmarkedspensionsordning. 

Elever, der er fyldt 21 år, optages straks i pensionsordningen efter endt læretid. 

Timelønnede 

Ifølge SID’s overenskomst, er pensionsordningen obligatorisk, og der indbetales til 

PKS pension. (Se bilag 0011). 

Funktionærer 

Der er indført obligatorisk pensionsordning for øvrige medarbejdere gennem TRYG- 

Baltica. (Se bilag 0010). 

Generelt 

Personaleadministrationen er til enhver tid behjælpelig med at besvare spørgsmål 

vedr. pensionsordningerne. 



Såfremt medarbejderne har lyst til at starte en personaleforening, hilser 

Aarstidernes ledelse initiativet velkommen. 


2. maj 2001 

Udgave 1 

Aarstiderne er indstillet på at sikre, at medarbejderne kan få den fornødne tid stillet 

til rådighed for arbejdet i personaleforeningen, dog skal mødeaktiviteter o.lign. altid 

planlægges og aftales med nærmeste leder. 


Personalekøb 

Personalekøb 

23. juli 2001 

Udgave 1 

Aarstidernes produkter 

Det er muligt for Aarstidernes medarbejdere at købe produkter med følgende 

rabatordninger: 

☺ Grøntsager - 25 pct. 

☺ Frugt - 25 pct. 

☺ Specialvarer - 10 pct. 

☺ Brød, fisk og kød - 10 pct. 

Hvis en medarbejder ønsker at købe produkter, henvender man sig til en af 

medarbejderne i kundeservice eller bogholderiet, der sørger for, at man bliver 

oprettet som ”medarbejder” kunde, således man kan opnå de nævnte rabatter. 

Man kan købe lige nøjagtig de ting man ønsker. 

Varerne man køber, skal man selv registrere på indkøbslisten, der findes i en mappe 

på speciallageret. Se bilag 0014. Det er vigtigt at notere det 8-cifrede varenummer 

på indkøbslisten. 

Hver den første i måneden får man en faktura med giroindbetalingskort. Fra den 1. 

september 2001 sker betaling via et løntræk. 


Personalekøbsordninger hos andre forretninger/butikker 

Personalekøb 

23. juli 2001 

Udgave 1 

Brændstof 

Aarstiderne har indgået aftale med Hydro Texaco. Medarbejdere kan få lavet et 

benzinkort ved henvendelse til bogholderiet. 

Rabatten er 25 øre pr. liter benzin og 95 øre pr. liter diesel på listeprisen. Der er 25 

pct. rabat på vask – 450 kr. på 1000 liter fyringsolie. Købet fratrækkes den næste 

løn. 

Øvrige 

Vi har aftale med følgende: 

Fitnees, Tobaksgaarden, Horsens – Rabatordning i forbindelse med køb af 

træningskort. 

Henvendelse: Personaleadministrationen 

ABC Biograferne, Strandkærvej, Horsens 

Henvendelse: Bogholderiet 




23. juli 2001 

Udgave 1 

I forbindelse med medarbejderes udgifter til enten rejse og/eller befordring udfyldes 

bilag 0018. Bilaget udfyldes af medarbejderen og afleveres til nærmeste chef senest 

den 15. i hver måned. Nærmeste chef godkender og fremsender bilaget til 

lønningsbogholderiet senest den 20. i hver måned. 

Rejsegodtgørelse 

Diæter udløses ved rejser med overnatning, og som varer mere end 24 timer, og 

kun når der ikke rejses efter regning. 

Ved rejse med overnatning kan der til 

fortæring og småfornødenheder udbetales 363 kr. pr. døgn, og 15 kr. pr. 

påbegyndt time for tilsluttende rejsedag. 

logi udbetales 156 kr. pr. døgn. 

Hvis der rejses efter regning, skal alle udgifter dokumenteres, og vedhæftes bilag 

0018. 

Der anvendes altid den billigste rejsemåde, der hvor det er praktisk muligt. Der 

findes et 10 turs togkort (Vejle – Høje Tåstrup) hos sekretæren. 

Det undersøges pt. om det er muligt at opnå rabatter i forbindelse med overnatning 

på hotel. 

Befordringsgodtgørelse 

Hvis en medarbejder selv stiller bil til rådighed i forbindelse med udførelsen af 

arbejdet hos Aarstiderne, afregnes der efter statens takster, der pt. udgør 2,76 kr. 

pr. km indtil 20.000 km, og 1,58 kr. pr. km over 20.000 km. 

Medarbejderen påtager selv risikoen og forsikringsansvar over bilen. 



23. juli 2001 

Udgave 1 


Rådgivning i personlige spørgsmål 

Rådgivning 

23. juli 2001 

Udgave 1 

Personaleadministrationen står til rådighed med rådgivning i spørgsmål af faglig 

som personlig karakter. 

Mobning og chikane 

Aarstiderne tager afstand fra mobning forstået som adfærd, udtalelser og 

handlinger som tilsidesætter respekten for mennesker og deres forskelligheder. 

Chikane betragtes altid som mobning. 

En medarbejder, der føler sig mobbet skal sige fra, og det skal respekteres. 

Lederne har ansvaret for at stoppe eventuel mobning. 

Afhængigt af mobningens karakter og varighed vil der for den medarbejder, der 

mobber, kunne blive tale om reaktioner, der spænder fra irettesættelse til 

bortvisning. 




2. maj2001 

Udgave 1 

Sikkerhedsorganisationen er en samarbejdsorganisation, der med vægt på 

samarbejdet mellem ledelsen og medarbejderne skal sikre, at alle ansattes 

sikkerheds- og sundhedsforhold er i orden. 

Aarstidernes sikkerhedsudvalg ser således ud: 

Sikkerhedsudvalg 

Direktør Tonny V. Gravesen 

Pakkerichef Per S. Andersen 

Sikkerhedsrepræsentant Jane 

Jørgensen 

Sikkerhedsgruppe 

Pakkerichef Per S. Andersen 

Sikkerhedsrepræsentant Jane 

Jørgensen 

Sikkerhedsrepræsentanten vælges af og blandt ikke-ledende medarbejdere. 

Ledelsesrepræsentanten udpeges af ledelsen. 

Medarbejderrepræsentanten og ledelsesrepræsentanten udgør sikkerhedsgruppen. 

Der vælges ikke suppleanter, men afholdes et nyt valg, hvis en 

sikkerhedsrepræsentant fratræder i valgperioden. 




23. juli 2001 

Udgave 1 

For Aarstiderne er socialt ansvar en helt naturlig del af ledelsesfilosofien, idet vores 

idegrundlag: 

”Aarstiderne leverer økologiske fødevarer direkte til køkkendøren hos kunder, der 

værdsætter kvalitet, mangfoldighed og smagsoplevelser – og skaber derigennem 

økonomisk frihed til udvikling af virksomhed og medarbejdere”. 

bl.a. handler om, at vi vil udvikle medarbejdere. 

Dette afsnit beskriver Aarstidernes holdning til socialt ansvar, set ud fra såvel et 

internt som et eksternt aspekt. 

Det interne aspekt 

Aarstiderne investerer i uddannelse, gennem en grundig introduktion og oplæring af 

nye medarbejdere, for at sikre at vi altid har veluddannede medarbejdere, og for at 

sikre at vi aldrig kommer i den situation, at vi må afskedige medarbejdere på grund 

af manglende kvalifikationer. 

Udover den uddannelse, der foregår i vores eget regi, giver vi økonomisk tilskud til 

den undervisning - der er til gavn for både medarbejder og virksomhed – 

medarbejderne deltager i i deres fritid. 

Derudover har vi har en række velfærdsordninger, der inkluderer: 

Gratis grøntsagskasse til hver medarbejder én gang om ugen. 

Mulighed for at købe øvrige produkter til reducerede priser. 

Andre personalekøbsordninger – (Personaleadministrationen er i gang 

med at undersøge om vi, som medarbejder hos Aarstiderne, kan opnå 

rabat ved forskellige forretninger og butikker). 

Obligatorisk frokostordning for derigennem at øge kendskabet til gode 

smagsoplevelser, sunde måltider og gode råvarer. 

Arbejdsmarkedspensionsordning. 

Økonomisk støtte/låneordning til medarbejdere i akut opstået 

situation. Man henvender sig til funktionschefen. 

Ergoterapeutisk rådgivning. 

Definerede politikker i personalehåndbogen, der tager hensyn til 

forskellige medarbejderkategorier, problemstillinger og medarbejderes 

eventuelle misbrugsproblemer. 



23. juli 2001 

Udgave 1 

Omplacering efter arbejdsulykke eller langvarigt sygefravær, herunder 

eventuelt gradvis tilbagevenden eller delvis raskmelding f.eks. ved 

livstruende sygdomme. 

Skånejob eller fleksjob. 

Det eksterne aspekt 

Aarstiderne har naturligvis også et socialt ansvar i relation til det omgivende 

samfund. 

Aarstidernes integrationspolitik går ud på, at give plads til nye medarbejdere, der 

ikke er eller har været i kontakt med arbejdsmarkedet. F.eks. 

kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister, flygtninge, indvandrere, mennesker 

med nedsat arbejdsevne og mennesker med fysiske eller psykiske handicap. 

Vi er åbne overfor samarbejde med de lokale kommuner om udviklingsprojekter for 

unge flygtninge og indvandrere. Ligesom vi tilbyder skånejob / fleksjob til 

invaliderede og erhvervshæmmede personer, der har behov for erhvervsmæssig 

optræning, uddannelse samt arbejdsprøvning og omskoling. 




2. maj 2001 

Udgave 1 

Se bilag 0001. 

Hver medarbejder modtager sammen med velkomstbrevet en stillingsbeskrivelse for 

den stilling, der skal betrædes. 

Stillingsbeskrivelsen, beskriver ud over hvad jobbet består af, hvilke faglige og 

personlige kvalifikationer, som Aarstiderne ønsker medarbejderen til denne stilling 

skal besidde. 

Ved den årlige MUS for funktionærer gennemgås stillingsbeskrivelsen, hvor den evt. 

tilpasses. 


Sygdom 

Sygdom 

23. juli 2001 

Udgave 1 

Sygdom eller Barns første sygedag, skal meddeles den nærmeste leder hurtigst 

muligt, dog senest ved normal arbejdstids begyndelse. 

Aarstiderne kan bede om en lægeerklæring på 4. sygedag. Lægeerklæringen betales 

af Aarstiderne. 

Livstruende sygdomme 

Hvis en medarbejder får en længerevarende livstruende sygdom, kan der indgås 

særlig aftale om gradvis tilbagevenden/delvis raskmelding eller eventuelt periodisk 

omplacering i organisationen. 

120 dages reglen 

Såfremt en medarbejder inden for et tidsrum af 12 på hinanden følgende måneder 

har oppebåret løn under sygdom i i alt 120 dage, kan medarbejderen opsiges med 

1 måneds varsel til fratrædelse ved en måneds udgang. 

Opsigelse vil dog normalt ikke finde sted i følgende tilfælde: 

Hvis medarbejderen er opført på venteliste til eller er under 

hospitalsbehandling, som må antages indenfor et kortere tidsrum at kunne 

føre til arbejdsdygtighed igen. 

Hvis medarbejderen har udsigt til snarlig tilbagevenden til arbejdet. 

Hvis sygefraværet skyldes tilskadekomst i forbindelse med udførelse af 

arbejdet hos Aarstiderne. 


Telefonkultur 

En medarbejder præsenterer sig ved indgående telefonopkald således: 

”Det er Aarstiderne, navn + efternavn.” 

@ 

Telefonkultur 

28. maj 2001 

Udgave 1 



Da arbejde ved skærmterminaler kan være særligt synskrævende, betaler 

Aarstiderne terminalbriller for nedennævnte medarbejdere: 


2. maj 2001 

Udgave 1 

Hvem er omfattet 

Medarbejdere, hvis arbejde i overvejende grad består i terminalarbejde. 

Medarbejdere, hvor en øjenundersøgelse/synsprøve godtgør, at der er 

behov for en brille, der i styrke afviger fra den, som medarbejderen har 

/ skulle have. 

Hvis synsprøven viser behov for en korrektion af medarbejderens briller 

til normalt brug og denne korrektion bevirker, at brillerne også kan 

anvendes ved terminalarbejde, er ændringen for medarbejderens egen 

regning. 

Hvor meget betales 

Som hovedregel dækkes udgifterne til antireflexbehandlede én-styrkeglas, og der 

ydes et tilskud på max. 500 kr. til brillestel. 

Såfremt synsprøven viser, at der i særlige tilfælde er behov for glas med 2 styrker, 

vil udgifterne hertil blive dækket. 

Der ydes ikke tilskud til toning af glas. 

Hvordan er proceduren 

Hvis en medarbejder har øjengener ved terminalarbejde, rettes henvendelse til 

nærmeste leder. 

Medarbejderen kan frit vælge optiker. 



2. maj 2001 

Udgave 1 

Såfremt synstesten godtgør, at medarbejderen har behov for terminalbriller, sendes 

fakturaen til nærmeste leder til godkendelse. 




2. maj 2001 

Udgave 1 

Samtlige medarbejdere hos Aarstiderne skal registrere det antal timer, der arbejdes 

hos Aarstiderne. 

Timesedlerne godkendes af de respektive funktionschefer, og afleveres rettidigt til 

bogholderiet. 

Timelønnede 

Hver medarbejder udfylder hver uge en ugeseddel (se bilag 0015) med fordeling af 

timer på de producerede produkter. Timesedlen registreres hos bogholderiet i 

forbindelse med udarbejdelsen af ugerapporten, og arkiveres herefter i en mappe i 

et aflåst skab. 

Funktionærer 

Hver medarbejder udfylder hver måned en opgørelse (se bilag 0016), som 

underskrives af medarbejderen samt funktionschefen. Månedsopgørelsen går videre 

til bogholderiet, som foretager eventulle løntræk eller udbetalinger. Derefter 

arkiveres disse i et aflåst skab. 


Uddannelse 

Uddannelse 

2. maj 2001 

Udgave 1 

Vi vil med vores uddannelsesaktiviteter sikre, at medarbejderne i videst muligt 

omfang er uddannede til at kunne leve op til de krav, som jobbet stiller i dag og i 

fremtiden. 

Personaleadministrationens opgave er at rådgive og medvirke, når 

uddannelsesbehovene for de enkelte medarbejdere skal lægges fast. Herudover 

tager afdelingen sig af de rent praktiske opgaver i forbindelse med 

kursustilmeldinger m.v. 

Personaleadministrationen planlægger/arrangerer også efter ønske/behov interne 

ledelses- og samarbejdsprogrammer for hele afdelinger eller grupper af 

medarbejdere. 

Aarstiderne opfordrer i øvrigt alle medarbejdere til selv at tage vare på deres 

udvikling og uddannelse. Dette giver sig bl.a. udtryk i, at der ydes tilskud til betaling 

af kursusgebyr og lærebøger til studier med relevans til jobbet.

Personalehåndbog - Opgaver

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?