konstruktion_af_klas..

i almindelighed ikke semantisk indhold, selv om der dog kan findes visse
undtagelser fra denne regel som f.eks. 007.
3.4. Notationens længde og basis
En kvalitet, som også er vigtig for en notation, er dens længde. Alt andet lige er en
kort notation lettere at huske end en lang. En lang notation kan også være svær at
få anbragt på f.eks. en bogryg, med mindre den lader sig dele op i mindre stykker.
Notationslængden beror på to faktorer: dels notationens basis og dels på
fordelingen af emneklasser i forhold til notationen (engelsk: allocation).
En notations basis er det samme som det antal af symboler, som er til rådighed.
For tallenes vedkommende er basis ti (0/9) eller ni, hvis man ser bort fra nullet, for
bogstaver er den 29 (i det danske alfabet). Hvis vi blander notationen ved at bruge
tal og bogstaver, vil vi få 38 tegn, idet et stort o og nul let lader sig sammenblande,
og hvis vi bruger både store og små bogstaver, vil vi have en notationsbasis på
omkring 64, idet der ofte vil være problemer med lille 1 og tallet 1, lille b og tallet 6
samt lille i og tallet 1. Hvis man bruger tal alene, får man længere symboler, end
hvis man bruger bogstaver. Hvis der f.eks. er 2000 emner i et klassifikationsskema,
må vi bruge op til fire cifre i symbolerne, hvis vi kun anvender ren talnotation, men
kun 3 cifre hvis vi bruger bogstaver (basis 29), og hvis vi bruger både store og
s2må bogstaver samt tal, kan vi nøjes med kun tocifrede symboler (64 =4096).
Altså jo længere en base desto større vil antallet af emner være, som kan ordnes
ved hjælp af en given symbollængde. Matematisk udtrykt: hvis basen indeholder ø
symboler, kan man ved at anvende op til n "cifre" (karakterer) konstruere:
x n + x n-1 + x n-2 + x n-3 + .....x 3 + x 2 + x
forskellige notationssymboler. Den almindelige præference for tal skal derfor sættes
op imod den kendsgerning, at bogstaver i almindelighed vil give kortere symboler.
Den anden faktor af betydning for notationslængden er notationens fordeling ud
over klassifikationssystemets emner på. Eller rettere sagt, hvor godt de korte
symboler bliver fordelt på systemets emner. Nogle emner er statiske. De har ikke
udviklet sig i mange år. For eksempel er Dewey’s Decimal-Classification’s skema
39