konstruktion_af_klas..

1.2. Citationsorden
Formålet med et klassifikationssystem er at vise relationer ved sammenstilling -
d.v.s. at holde beslægtede klasser mere eller mindre sammen under hensyntagen til
graden af beslægtethed. F.eks. er klasserne ‘hvirvelløse vanddyr’ og ‘hvirvelløse
landdyr’ tæt på hinanden i vores modelsystem. Dokumenter om disse emner vil stå
fysisk tæt på hinanden på hylderne, fordi begge handler om ‘hvirvelløse dyr’.
Paradoksalt nok må alle klassifikationssystemer sprede dokumenter om mange
flere klassers indhold end dem, hvis dokumenter samles. Hvis vi f.eks. beslutter at
holde alle værker om ‘hvirvelløse dyr’ sammen, følger deraf, at dokumenter om
‘landdyr’ spredes. De, der handler om ‘hvirvelløse landdyr’ vil findes i klassen
‘hvirvelløse dyr’. Samme beslutning medfører, at f.eks. værker om ‘åndedræt’
spredes. Kun værker om ‘åndedræt i almindelighed’ findes i klassen ‘åndedræt’,
fordi vi har besluttet, at værker om ‘hvirvelløse dyrs åndedræt’ skal placeres i
klassen ‘hvirvelløse dyr’.
Hvis vi ser på modelsystemet, kan vi se, at mens alle klasser, der beskæftiger sig
med ‘insekter’, er i en gruppe, er klassen ‘fysiologi’ spredt på 15 forskellige steder,
mens klassen ‘landdyr’ er spredt 5 forskellige steder:
1: gr. 3 - Landdyr, som indeholder dokumenter om emnet i almindelighed
2: gr. 4.3 - Hvirvelløse landdyr
3: gr. 4.4.3 - Landinsekter
4: gr. 5.3 - Landhvirveldyr
5: gr. 5.4.3 - Landkrybdyr
Valget af citationsorden bestemmer altså, hvilke klasser der skal have deres
dokumenter samlet og hvilke, der skal have deres spredt.
Som omtalt stammer termen citationsorden fra facetterede klassifikationssystemer
og refererer til den orden, hvori elementære klasser citeres, når de sættes sammen
for at danne indskudte og fusionerede klasser. Den først citerede klasse bliver den,
7