Interessegruppe om Mediedidaktik og dannelse

Mediedannelse og mediedidaktik
- Børn og unges mediebrug
- Vores rolle som lærere

Den parallelle skole
Birgitte Tufte
Mediernes indflydelse
Børn lærer dobbelt
Skolekultur vs. Mediekultur
De farlige medier

Faghæfternes dannelsessyn
Faghæfte 25. – Medier
”Gennem arbejdet med
forskellige medier skal
eleven erhverve sig
indsigt I formidling og få
mulighed for at bruge
medierne som
personligt
udtryksmiddel ”
Faghæfte 1. Dansk
”Formålet med
undervisningen i dansk
er at fremme elevernes
oplevelse af sproget
som en kilde til
udvikling af personlig og
kulturel identitet, der
bygger på æstetisk,
etisk og historisk
forståelse”

Dannelsesbegrebets udvikling
Det traditionelle dannelsessyn
Moderne dannelse hos Gustsvsson
Vekslespil mellem det kendte og det ukendte
Selv-fremmedgørelse

Mediepædagogikken i skolen
Mediemodstand
Bekymringer
- litteraturen mister terræn
- ødelægger socialt samvær
- hæmmer kropslig udfoldelse
- dårlige læsere og analfabetisme

Karin Stigbrand
Mediepædagogiske
forståelser
1. Det aristokratiske og elitære mediesyn
2. Det ideologikritiske mediesyn
3. Det konstruktivistiske mediesyn
4. Det dekonstruktivistiske mediesyn

Det aristokratiske & elitære
mediesyn
Beskyttelse mod medierne
Barnets skrøbelighed
Skriftkultur og klassisk dannelsestanke
Kanyleteori
Medier ⇒ Mediebudskaber ⇒ Modtager

Det ideologikritiske mediesyn
Selektivt og kritisk beredskab
Mediernes påvirkning
Barnet som offer og ”novice”
Populærkulturens litteratur
Igen Kanyleteori

Det konstruktivistiske mediesyn
Mediernes æstetik
Demokratiske beslutningsprocesser
Erfaring reflektion kommunikation
Kirsten Drotners ”æstetisk produktion”
Birgitte Tufte
Barnet, kompetent, robust, aktør
Selvreflektion

Medier som æstetisk produktion
Æstetik
”At tænke med hænderne” vil netop sige at
erkende gennem sanserne, de sanser som jo
er kroppens mest grundlæggende udtryk”
Fantasi
”Fantasien er det indre råstof, som overhovedet
gør det muligt, at den æstetiske proces
kommer i gang”

Fantasi Kreativitet Æstetisk produktion
fx dagdrøm fx leg fx video
indre verden ydre verden
proces produkt
usynlig synlig
individuel social
•Figur af Kirsten Drotner, Grundelementerne i skabende virksomhed

Det dekonstruktivistiske mediesyn
Ekspert i eget liv
Aktive, refleksive, ironiserende
Lærer vs. elevrolle
Birgitte Holm Sørensen
Følelse af magt og kontrol
Computerspil, chat og netvenskaber
Iscenesættelse og multible identiteter

Teori og praksis
Elevens udgangspunkt - Læring og dannelse
Hvorfor arbejde med medier? - Identitet
Fiktionskompetence >< Mediekompetence
Hvordan arbejde med medier? - Undervisning
Gruppearbejde
Med hvilke bevæggrunde? - Etik

Udvikling i identitets-, og
dannelsesbegrebet
Moderne dannelsestanke
Subjektivisering
Individualisering
Refleksivt projekt

Giddens
- selvidentitet
=>kontinuerlig
revisionsproces
Ziehe
- progressiv >

Hvad giver mediebombardementet
eleverne?
- psykisk og kulturel kapital

Hvorfor så undervise i skidtet?
vi skal kvalificere deres (selv)dannelse!!

”Børn ser narrative, æstetiske og
intertekstuelle træk i medieudtrykkene,
men de er ikke i stand til at præcisere
deres iagttagelse”

formål
- udtrykke sig holdningsmæssigt
- kritisk tilgang
- udtrykke sig æstetisk

Fiktionskompetence >< Mediekompetence
- Genrene er svære at sætte i bås
- Konstruktivistisk og dekonstruktivistisk tilgang tilbyder en ny
forståelse af begrebet ”mediekompetence”.
- Ny måde at analysere og forstå medier på
⇒ indirekte analyse

Eksempel på undervisning i
folkeskolen
Guideskolen kapitel 5

eksamen
- at forberede sig, øve, være nervøs
- stå på podiet
- blive bedømt
få resultatet.
Birgittes livshistorie
- bliver mobbet, får hjælp af bror
- mister broderen, der begår selvmord
- modnes og hjælpes af vennerne på guideskolen. (knyttes altså
sammen med guideskolen, da sorgen bliver bearbejdet der.)
Nikolajs historie
- skal til midtvejssamtale
- er på vippen, tvivler selv på, han består
- søger støtte hos forældre (har kun sin historie på guideskolen)

Hvem
Teksteksternt:
Tv2
Spies
Tekstinternt:
fortæller
Ønske
Unge seere
Kunder
Reel indvirkning
børn har ikke det
’medfødt’
analyseevne
Bliver opslugt og
indlevende
(regressiv
interesse),
Hypoteseafprøver
(sammenligner med
egen situation)
=>
identitetsdannelse

Nærlæsning, metalæsning
det denotative niveau (grundbetydning af ord og billeder)og
det konnotative niveau (tolkning ved hjælp af kulturelle, litterære,
billedmæssige, personlige koder):
1. hvad ser I ?(vis klip, fx. Pige, hun hedder Birgitte, hun skriver.)
2. hvorfor er hun vist som en person der sidder og skriver? Hvordan
tolker I præsentationen af hende sammenlignet med andre?

Giver => objekt => modtager
Tv2 bestå eksamen et stykke vej
udvikle sig mod at danne sig
Hjælper => subjekt

Giver => objekt => modtager
Historien om unge indlevelse seerne forstår sig selv
På guideskolen stillingtagen og programmets personer
Hjælper => subjekt

etik:
kan der være en skjult fare i det nye
etikMediepædagogikkens forpligtelse:
At bygge bro mellem den individuelle reception og den samfundsmæssige kritiske diskurs.
skjult fare i det nye mediesyn?
Er børn naturligt mediekloge?
Hvad skal vi så bruge medieundervisningen til?
interaktive medier overskrider etiske værdier som fx. ligeværd, tolerence og
fredelig konfliktløsning, hvor står vi?
Mediepædagogikkens forpligtelse:
At bygge bro mellem den individuelle reception og den samfundsmæssige kritiske
diskurs.

Litteratur brugt i denne powerpoint
Bjørn Iversen, Gurli, Asmussen, Jørgen, Bang
Carlsen, Benny, Nelson, Claus: ”Mediedidaktik”,
Dansklærerforeningen 2002
Drotner, Kirsten: ”At skabe sig – selv: ungdom,
æstetik, pædagogik”, Nordisk Forlag 2001
Gustavsson, Bernt: ”Dannelse i vor tid – om
dannelsens muligheder og vilkår i det moderne
samfund”, Klim 1998
Holm Sørensen, Birgitte med flere: ”Børn på nettet”,
Gads Forlag, København 2002