(Microsoft PowerPoint - Børge Koch - Status over faget idræt i ...

”Idræt –
fra at lave noget
til at lære noget”
Kolding
Februar 2007
Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk

Evaluering kan være
mange ting…

IDRÆT – FORMÅL
Formålet Form let med evalueringen var at identificere og
vurdere faktorer, som har betydning for, at idræt idr t
udvikler den faglighed, der er beskrevet i fagets
formål form l og i de centrale kundskabs- kundskabs og
færdigheds rdigheds-omr områder. der. Evalueringen skulle blandt
andet vurdere, om der var overensstemmelse
mellem de centrale krav og den reelle prioritering
af den praktiske og den teoretiske dimension i
faget.

Fokus på 3 områder :
For at belyse formålet form let fokuserede
evalueringen på p tre områder:
omr der:
Det faglige og pædagogiske p dagogiske arbejde
med faget
Fagets placering og status i en
skolehverdag
Vilkår Vilk r af betydning for faget

Forløbet af en evaluering
Igangsættelse Dokumentation Afslutning
EVA
tager
initiativ
Forundersøgelse
Kommissorium
Ekstern
opdragsgiver
Evalueringsgruppe
Projektgruppe
Selvevaluering
Institutionsbesøg
Undersøgelse
Opfølgning
Høring Rapport
Evt.
konference

IDRÆT - METODER
Selvevaluering af idrætsl idr tslærere rere
Redegørelser Redeg relser fra ikke-idr ikke idrætsl tslærere, rere,
ledere og forvaltning
Interview med lærere l rere og ledere
Interview med elever
Årsplaner rsplaner
Materiale fra skoler og kommuner
National kortlægning kortl gning på p
folkeskoleområdet
folkeskoleomr det
Kvalitativ undersøgelse unders gelse på p det almene
gymnasium.

Model for selvevaluering
- i folkeskolen
A 2
Det
nedskrevne
A 1
Praksis
som vi ser
den nu
A 3
Det
uskrevne
B 1
Analyse
B 2
Vision
C 2
Det skal
ændres
C 1
Praksis,
som vi vil
udvikle
C 3
Det skal vi
arbejde
med

Anbefalinger
I evalueringen af idræt idr er
anbefalingerne rettet til:
Undervisningsministeriet
Skolernes ledelse
Lærere rere på p skolerne
Skolebestyrelser
Kommunale forvaltninger

Evaluering af idræt i
grundskolen
Evalueringsgruppens sammensætning sammens tning :
Nina N. Møller M ller (lærer (l rer i folkeskolen)
Marie Öhman hman (universitetsadjunkt, Örebro) rebro)
Søren ren Jacobsen (skoleleder i folkeskolen)
Kurt Trangbæk Trangb (gymnasierektor)
Børge rge Koch (seminarielektor & formand for
evalueringsgruppen)

Anbefalingerne til idræt
i folkeskolen

Undervisningsministeriet
Undervisningsministeriet skal tage
initiativ til en indsamling af erfaringer
med undervisning i idræt idr t på p de ældste ldste
klassetrin (medbestemmelse).
Undervisningsministeriet skal vurdere
fordele og ulemper ved at nogle fag er
prøvefag pr vefag, , mens andre fag ikke er det.
Ministeriet skal på p den baggrund afgøre afg re
om idræt idr t bør b r være v re et prøvefag pr vefag

Hvad er der så sket siden ?
Udviklingsarbejde på p KU
omkring elevmedbestemmelse
og motivation i idræt. idr t.
Lov om, at der i fremtiden skal
gives udtalelse i idræt idr t på p de
ældste ldste klassetrin.
Krav om elevplaner fra august
2006

Skolernes ledelse
Skolens ledelse skal tage initiativ til en
diskussion af indholdet i idræt, idr t, først f rst og
fremmest i faggruppen og dernæst dern st fælles f lles på p
skolen.
Diskussionen kan tage udgangspunkt i idræts idr ts
fagets formål form l og centrale kundskabs- kundskabs og
færdighedsomr
rdighedsområder, der, lærernes l rernes egne
begrundelser for faget og forventninger til,
hvilket udbytte eleverne skal have af
undervisningen. Disse forhold drøftes dr ftes og
sættes ttes i sammenhæng sammenh ng med, hvordan skolen
kan gøre g re faget til et kundskabs- kundskabs og
dannelsesfag på p linie med andre fag.

Skolernes ledelse
Drøftelserne Dr ftelserne skal bidrage til at idræts idr ts
fagets opgaver ses i sammenhæng sammenh ng med
hele skolens opgave, og styrke lærerne l rerne
til at involvere eleverne, især is r på p de
ældste ldste klassetrin, i samtaler om
meningen med faget og det muligheder.
Skolens ledelse skal tage initiativ til at
idrætsl idr tslærerne rerne i fællesskab f llesskab drøfter, dr fter,
hvordan ”fælles lles mål” m skal gennemføres
gennemf res
i idrætsundervisningen idr tsundervisningen på p skolen.

Skolernes ledelse
Skolens ledelse skal leve op til deres lederansvar ved
at prioritere idræt idr t på p linie med skolens andre fag og
være re med til at højne h jne fagets status.
Det gør g r de fx ved at :
Sikre gode økonomiske konomiske forhold og faciliteter
Skaffe sig indsigt i undervisning og planlægning
planl gning
Medtage idræt idr t i teamsamtaler
Bakke op om fælles f lles holdninger og regler for faget
Prioritere idræt idr t i time- time og fagfordelingen
Give idrætsl idr tslærerne rerne mulighed for at deltage i
kurser
Vise interesse for fælles f lles idrætsaktiviteter.
idr tsaktiviteter.

Skolernes ledelse
Skolens ledelse skal tage initiativ
til at idrætsl idr tslærerne rerne kan etablere
faglærerteam, fagl rerteam, der drøfter dr fter faget
pædagogisk, dagogisk, didaktisk, metodisk,
organisatorisk og praktisk.
Skolens ledelse skal afsætte afs tte tid til
at idrætsl idr tslærerne rerne med mellemrum
kan deltage i det formaliserede
forældresamarbejde.
for ldresamarbejde.

Skolernes ledelse
Skolens ledelse skal lade lærere l rere
med liniefag eller anden faglig og
pædagogisk dagogisk idrætsuddannelse
idr tsuddannelse
undervise i faget, således s ledes at
fagligheden prioriteres ved time- time
/fagfordelingen og når n r klasse- klasse og
årgangsteam rgangsteam sammensættes.
sammens ttes.

Skolernes ledelse
Skolens ledelse skal udarbejde en
langsigtet efteruddannelsesplan,
som sikrer at lærerne, l rerne, der
underviser i idræt, idr t, har de
nødvendige dvendige faglige og
pædagogiske dagogiske kvalifikationer.

Hvordan det i praksis ?
Søren ren Jacobsen
Aarupskolen

Idr
Idrætslærerne
Idrætsl tslærerne rerne skal fokusere på p det centrale
grundlag for idrætsundervisningen, idr tsundervisningen, tage et klart
udgangspunkt i de gældende g ldende mål m l og arbejde med
sammenhænge sammenh nge mellem undervisningsmål undervisningsm og
læringsm ringsmål (SKUD udviklingsarbejde 2006/2007).
Idrætsl tslærerne rerne skal sikre at undervisningen i idræt idr t
er teoretisk forankret i overensstemmelse med
alle mål m l fra de centrale kundskabs- kundskabs og
færdighedsomr
rdighedsområder. der. De skal desuden begrunde og
synliggøre synligg re over for ledelse, kolleger og
skolebestyrelse, hvordan disse mål m l styrker
elevernes idrætsbevidsthed idr tsbevidsthed og læring l ring (SKUD
udviklingsarbejde ?).
Idr

Idr
Idrætslærerne
Idrætsl tslærerne rerne skal fokusere på p idrætsfagets
idr tsfagets
muligheder i tværfaglige tv rfaglige sammenhænge.
sammenh nge.
Idrætsl tslærerne rerne skal styrke deres arbejde med
læringsm ringsmål for både b de klassen og den enkelte
elev (SKUD udviklingsarbejde ?).
Idr
Idrætsl tslærerne rerne skal styrke deres tænkning t nkning og
praksis hvad angår ang r sammenhænge sammenh nge mellem
mål, l, progression og evaluering hen imod
slutmål slutm (SKUD udviklingsarbejde i
2006/2007).
Idr

Idr
Idrætslærerne
Idrætsl tslærerne rerne skal bruge
årsplanerne rsplanerne som et professionelt
redskab til at fastholde
sammenhænge sammenh nge mellem mål, m l,
progression og evaluering.
Lærerne rerne skal synliggøre
synligg re
undervisningens mål m l og indhold for
kolleger, elever og forældre, for ldre, fx via
skolens hjemmeside (SKUD
udviklingsarbejde i 2006/2007).

Idr
Idrætslærerne
Idrætsl tslærerne rerne skal styrke
evalueringskulturen lige fra 1.
klasse. Det sker først f rst og fremmest
ved at fokusere på p kæden den : mål, m l,
progression og evaluering – og
bliver bevidst om styrker og
svagheder i dette arbejde i faget
idræt idr t (SKUD udviklingsarbejde i
2006/2007).

Idr
Idrætslærerne
Idrætsl tslærerne rerne skal forstærke forst rke deres
arbejde med undervisningsdifferentiering
fx ved at tage hensyn til elevernes
forudsætninger foruds tninger gennem holddeling og
kønsadskilt nsadskilt/kønsintegreret
nsintegreret idrætsunder
idr tsunder-
visning (SKUD udviklingsarbejde i
2007/2008).
Idrætsl tslærerne rerne skal i faggruppen drøfte, dr fte,
hvordan de kan motivere eleverne i de
ældste ldste klasser til idræt idr t gennem
medbestemmelse og ved at involvere
dem i tilrettelæggelse tilrettel ggelse og gennemførelse.
gennemf relse.
Idr

Idr
Idrætslærerne
Idrætsl tslærerne rerne skal være v re bevidste om
deres egen rolle og eget ansvar for at
profilere faget. Det kan fx ske ved at
informere om deres professionelle
arbejde med mål, m l, progression og
evaluering til det øvrige vrige lærerpersonale
l rerpersonale
og formidle gode idrætshistorier.
idr tshistorier.
Idrætsl tslærerne rerne skal skride hurtigt og
konsekvent ind ved fravær frav r i idræt idr t i
overensstemmelse med skolens
retningslinier.
Idr

Skolebestyrelserne
Skolebestyrelserne skal afdække afd kke deres
muligheder for at styrke idræt, idr t, forholde
sig til bekendtgørelsen bekendtg relsen om fravær frav r og
drøfte dr fte deres rolle med at løfte l fte
idrætsfagets
idr tsfagets status hos forældrene.
for ldrene.

Kommunale forvaltninger
Kommunerne skal vurdere deres
strategi for idræt idr t ved at diskutere, hvad
de vil med faget. Desuden skal
kommunerne støtte st tte skolerne i
udviklingen af idræt idr t og sætte s tte
tilstrækkelige
tilstr kkelige økonomiske konomiske ressourcer af
til fx svømmeundervisning.
sv mmeundervisning.

Kommunale forvaltninger
og skolelederne
Den kommunale forvaltning og
skolelederne skal etablere en
arbejdsgruppe på p kommunalt niveau,
hvor en eller flere idrætsl idr tslærere rere fra hver
skole deltager, hvor formålet form let er
vidensdeling, vidensdeling,
udvikling af faget idræt, idr t,
planlægning planl gning af praktiske arrangemen-
ter, eksterne samarbejdsrelationer og
koordinering af initiativer, som tages på p
hver enkelt skole.

Udfordringen i fremtiden :
”Fra Fra defensiv
til offensiv”
offensiv