Aktivitetshjulet

Indledning
”Sænk dit tyngdepunkt i kroppen”, ”gør banen
større”, ”følg rytmen i musikken”, ”skift til det
røde hold”, ”lad den blå frø indgå” og ”husk at
følge den direkte kompaskurs”. Mulighederne
er talrige, når en aktivitet skal udvikles fra
bunden, justeres eller danne udgangspunkt
for en faglig diskussion. Har du med igangsættelse
og formidling af fysisk aktivitet at
gøre, er det uundgåeligt at beskæftige sig
med aktivitetsudvikling, hvad enten din funktion
er underviser, instruktør, legeonkel, konsulent
eller noget helt femte. 1
22 TEMA: ELEVINDDRAGELSE - ELEVMEDBESTEMMELSE
Aktivitetshjulet
– en model til beskrivelse, analyse og udvikling af aktiviteter
TEKST Af MADS HoVGAARD, VIDENSKABELIG ASSISTENT VED INSTITuT foR IDRæT oG BIoMEKANIK,SDu. E-MAIL: MHoVGAARD@HEALTH.SDu.DK.
MEDINDEHAVER Af KRopLEVELSE. E-MAIL: KoNTAKT@KRopLEVELSE.DK
Som underviser skal du konstant koble dine
erfaringer med nye idéer til en given praksis.
Du forbereder sammenhængende forløb, enkelte
lektioner og konkrete aktiviteter. I din
forberedelse er det nødvendigt at målrette og
strukturere aktiviteter til målgruppen og det
givne formål. Ligeledes skal du kunne justere
aktiviteten undervejs samt efterfølgende evaluere
selve aktiviteten og den læringssammenhæng,
den er en del af. Som fagperson er
det derfor relevant og nødvendigt at kunne
beskrive, analysere og udvikle aktiviteter både
før, under og efter praksis.
Hvis aktivitetsudvikling integreres som en fast
del af undervisningen, kan du som underviser
skabe nogle fordelagtige rammer for en høj
grad af deltagerstyring. Det skaber både motivation
og ejerskab at lade målgruppen deltage
aktivt i at udvikle aktiviteter, hvilket både kan
gøres helt fra bunden og ud fra i forvejen
kendte og afprøvede aktiviteter. Dette temahæftes
fokusområder inddragelse og medbestemmelse
er derfor en naturlig og integreret
del af aktivitetsudvikling.
Hvilken type af aktivitetsudvikling du ønsker
at anvende i din undervisning, afhænger af

åde målgruppen, formålet og konteksten. I
en given sammenhæng kan aktivitetsudvikling
ligeledes benyttes som et didaktisk redskab
til, også, at fokusere på relationelle og
kreative kompetencer i læreprocessen.
I min studietid på idrætsuddannelsen på Syddansk
universitet (SDu) har jeg stiftet bekendtskab
med forskellige modeller til og forløb
med aktivitetsudvikling. I mine egne
undersøgelser og i erhvervsmæssig sammenhæng
har modellerne ikke været tilstrækkelige,
da de efter min mening mangler et eller
flere centrale perspektiver. Dette forhold uddyber
jeg i det kommende afsnit.
Mit formål med denne artikel er derfor at bidrage
til emneområdet aktivitetsudvikling
med en almen didaktisk model, som kan bruges
til at beskrive, analysere og udvikle aktiviteter
i alle bevægelsesmiljøer til og med alle
målgrupper. 2 Jeg vil således give mit bud på et
konkret værktøj, der både kan benyttes af dig
selv som underviser og af deltagerne i din undervisning.
I artiklen har jeg ikke fokus rettet
mod modellens muligheder og anvendelighed
i praksis.
Artiklen består af tre dele, hvoraf den midterste
part er den centrale og mest omfangsrige.
først vil jeg redegøre for baggrunden for modellens
tilblivelse. Derefter vil jeg beskrive
selve modellen, Aktivitetshjulet, og dennes
kategorier. Afslutningsvis giver jeg et kortfattet
eksempel på en praksis, hvor modellen blev
anvendt – både til intern udvikling og sammen
med målgruppen.
Baggrund for modellens tilblivelse
Baggrunden for og udviklingen af modellen er
nært koblet til min personlige historie og min
interesse for emneområdet. Jeg har gennem
de seneste seks år beskæftiget mig med aktivitetsudvikling
under min uddannelse, i erhvervssammenhænge
og gennem frivilligt
arbejde i foreningsregi. Jeg finder det relevant
at fortælle dele af denne historie, da mine
teoretiske og praktiske referencer netop tager
afsæt heri.
Som cand. scient., etfagskandidat, i Idræt og
Sundhed fra SDu har jeg løbende gennem mit
studieforløb beskæftiget mig med aktivitetsudvikling.
på grunduddannelsen stiftede jeg
bekendtskab med vidt forskellige praktiskpædagogiske
bevægelsesmiljøer, hvor aktivitetsudvikling
eksplicit var i fokus i Boldspil,
min Praktisk-Pædagogiske Opgave og Undervisningsforløb
i vandaktiviteter. Her benyttede
jeg i praksis henholdsvis Spilhjulet 3 og Aktivitetscirklen
4 . Senere i mit uddannelsesforløb
spillede aktivitetsudvikling en central rolle i
min bachelorundersøgelse og i faget Idræt og
læring på min kandidatuddannelse. Desuden
skrev jeg som afslutning på Dans og bevægelseskommunikation,
efter tredje semester, essayet
Den labaniserede praksis, hvor jeg sammenholdte
bevægelseskvaliteter på tværs af
grunduddannelsens praksisområder med udgangspunkt
i Rudolf Labans bevægelsessprog. 5
Endelig er jeg også inspireret af Henning Eichbergs
konfigurationsanalyse, som jeg har anvendt
til andre formål i løbet af kandidatuddannelsen.
6 Det er med direkte afsæt i min
uddannelses undervisning og selvstudier samt
de nævnte referencer i dette afsnit, at jeg har
udviklet modellen til aktivitetsudvikling.
Sideløbende med min kandidatuddannelse
startede jeg et lille firma, Kroplevelse, i april
2007 sammen med to studiekammerater. for
os er aktivitetsudvikling et nøgleområde, da vi
konstant benytter det i vores interne udviklingsproces
og som forberedelse til konkrete
jobs. Desuden udbyder vi Fra blind aktion til
innovation, som i praksis ofte er eksempler på
og vejledning i at aktivitetsudvikle til og med
en bestemt målgruppen i en given kontekst. I
Kroplevelse-regi har de fagdidaktiske modeller
fra mit uddannelsesforløb ikke været tilstrækkelige
at benytte, hvorfor konkrete jobs i
Kroplevelse var startskuddet til at udvikle en
mere generel model. Vi har ofte haft brug for
at arbejde med aktivitetsudvikling, som ikke
skulle tage udgangspunkt i eller skulle være
præget af bestemte praktiske fagområder.
Modellen, jeg præsenterer i det efterfølgende
afsnit, er derfor kommet til verden i en dynamisk
praksis-teori-kobling i spændingsfeltet
mellem mine uddannelsesmæssige referencer
og undersøgelser og erfaringer fra arbejdet
med forskellige målgrupper i praksis. I denne
proces er jeg dybt taknemmelig over den faglige
inspiration og sparring fra underviserne i
de praktisk-pædagogiske fag på SDu, nuværende
kolleger, og fra Jeppe og Michael i Kroplevelse.
Aktivitetshjulet
Aktivitetshjulet består af otte egentlige kategorier
samt en niende syntesekategori. De
otte kategorier har jeg delt i to niveauer, henholdsvis
kernen og rammen, med hver fire
kategorier. Kernens kategorier er Krop, Rum,
Tid og Relationer, mens fokus, Rekvisitter,
Retningslinjer og feedback udgør bestanddelene
i rammen. I hjulets akse fungerer Energi
som syntesekategorien.
Den overordnede forskel på kernen og rammen
er, at kernens kategorier altid er til stede og til
dels er indvævet i hinanden, mens kategorierne
i rammen er mere særskilte og kan udelades
enkeltvis. 7 Jeg understreger dog, at alle otte kategorier
har en gensidig afhængighed og kan
påvirke hinanden på kryds og tværs.
Jeg har valgt at navngive modellen Aktivitetshjulet,
hvilket er direkte inspireret af Aktivitetscirklen
og Spilhjulet. Begrebet aktivitet knytter
jeg til kropslig bevægelse og skal forstås i bredest
mulig sammenhæng, mens hjulet symboliserer
fart, ændringer og dynamik, hvilket er en
integreret del af aktivitetsudvikling.
Jeg vil nu gennemgå kategorierne én efter én,
hvor jeg starter med de fire kategorier i kernen,
hvorefter rammen følger. Jeg henviser
implicit til de referencer, jeg præsenterede i
baggrundsafsnittet, som netop danner det
teoretiske grundlag for modellen (se noter).
Kategorierne Krop og feedback, og i denne
sammenhæng også Energi, er særegne for
min model, mens de øvrige kategorier er inspireret
af én eller flere af referencerne.
FOKUS
RUM
KROP
RETNINGSLINIER
Liquat ero
Liquat ero
od delit ut lut od delit ut lut
praesed te tem praesed te tem
dip ea facinci dip ea facinci
ncilit aut vel ncilit aut vel
ullametum vele- ullametum velenibh
et la faccum nibh et la faccum
dunt autpat, dunt autpat,
consectet
consectet
ENERGI
REKVISITTER
FEED-
BACK
Krop
Aktivitetsudvikling er knyttet til fysisk aktivitet
og bevægelse, hvor kroppen er omdrejningspunktet
– den centrale materie. Derfor
mener jeg, at Krop bør indgå som en eksplicit
kategori i Aktivitetshjulet. Hvilken kropsbevidsthed,
-tilstand og -udtryk er central i aktiviteten,
altså hvilken type af bevægelse er på
spil? Det kan være kraft, balance, koordination,
styrke, fart, vægt, fylde, tyngdepunkt, sanser
og kropssproget. Skal musklerne bruges, så
pulsen kommer op og sveden pibler frem på
panden; eller skal de medvirke til, at man bevæger
sig let og yndefuldt? Skal der ses, berøres,
lugtes, høres eller smages, og fokuseres
der på eller fratages nogle bestemte sanser?
Kategorien Krop kan betegnes som aktivitetens
hvad.
TID
RELATIONER
Se Aktivitetshjulet i fuld størrelse på side 26.
NR. 4. DEcEMBER 2009
23

Rum
Rummet er aktivitetens hvor. Hvilken størrelse,
form, dimensioner, planer og retninger benyttes?
Er konsistensen jord, vand, luft, gulv,
græs eller væg, og er fladerne plane, ujævne,
optegnede eller naturskabte? Er der tale om
flere små rum i det store rum, og hvordan er
lyset og udsynet? Desuden spiller det også en
rolle, om rummet er skabt målrettet til fysisk
aktivitet eller om rummet også benyttes til
andre gøremål. Rummet kan afgrænses og
ændre karakter ved hjælp af forskellige rekvisitter.
Tid
Kategorien Tid relaterer sig til aktivitetens
tempo og rytme og er til dels knyttet til kategorien
Krop. Hvordan bevæger kroppen sig?
Hurtigt, langsomt, i slow, accelererende, under
stress, kontinuerligt eller i intervaller?
Desuden har jeg Tid med som selvstændig kategori,
da den faktiske tid stort set altid spiller
en rolle for aktivitetens afvikling. Hvilken rolle
har uret og klokken her? Kategorien kan lægge
op til et fokus på forholdet mellem urets
faktiske tid og deltagernes oplevede tid.
Relationer
Jeg benytter termen relationer i modsætning
til Aktivitetscirklens og Spilhjulets deltagere,
da relationer spiller en betydningsfuld rolle i
mange aktivitetssammenhænge og da jeg har
individets krop – som selvstændigt objekt – tilhørende
kategorien Krop. Hvis der benyttes
grupperinger eller hold i aktiviteten, er disse så
delt efter antal, køn, alder eller færdighedsniveau?
Er der relationer til stede som mod,
med og joker; og hvilke roller, hvilken synergi
og hvilket hierarki, samarbejde og afhængighedsforhold
eksisterer der i aktivitetens relationer?
Kategorien Relationer er dækkende for
aktivitetens hvem. Såfremt en person udøver
en individuel aktivitet, udgår denne kate gori.
Energi
Energi er syntesekategorien af Krop, Rum, Tid
og Relationer og i nogen grad kategorierne i
rammen. Jeg er her inspireret af konfigurationsanalysen
og har kategorien med, da energien
er central i alle former for undervisning
med og formidling af bevægelse og aktiviteter.
Energi er et billede på aktivitetens, og dermed
aktørernes, stemning, spænding, følelser,
værdier, kulturer og atmosfære; og jeg kobler
denne kategori til aktivitetens nu. Energien er
altså et øjebliksbillede, som skildrer aktivitetens
aktuelle dynamik og interaktioner.
24 TEMA: ELEVINDDRAGELSE - ELEVMEDBESTEMMELSE
Fokus
Med kategorien fokus har jeg bevæget mig
fra kernen og ud i rammen på Aktivitetshjulet.
fokus placerer jeg før aktivitetens nu, og kategorien
dækker den baggrund, bevidstgørelse
og afklaring, der lægger op til aktiviteten.
Hvilket formål, læringsmål, motiv, dimension
eller didaktisk perspektiv skal være omdrejningspunktet
i aktiviteten? Hvilke grundlæggende
færdigheder skal tilgodeses, og hvilken
form for mening og læring ønskes? Skal fokus
være på det legende og eksperimenterende
kontra det konkurrerende og løsningsbetonede;
eller på det udadvendte og iscenesættende
versus det indadvendte og fordybende? 8
I al form for undervisning, træning og ved arrangementer
spiller fokus en central rolle, da
kategorien knytter sig til aktivitetens hvorfor.
Rekvisitter
Rekvisitter indbefatter alle former for materielt
tilbehør, som integreres i aktiviteten.
Hvilken type, størrelse, vægt, form og overflade?
og hvis der er tale om flere, er rekvisitterne
så de samme typer, forskellige eller direkte
komplementære? Rekvisitterne kan
besidde en enten grundlæggende eller tilføjende
karakter – vurderet ud fra et nødvendighedsaspekt:
I aktiviteten fodbold, i klassisk
forstand, er fodbolden grundlæggende,
mens målmandshandsker er tilføjende. I min,
og Kroplevelses, optik er en given genstand
en rekvisit, hvis den hurtigt kan tilføres eller
fjernes af maksimalt et par personer. Eksempelvis
hører en større legeborg i skolegården,
et træ i skoven eller vipperne i svømmehallen
med til rummet.

Retningslinjer
Kategorien Retningslinjer er af samme type
som Rekvisitter ovenfor, da begge er fortrinsvist
enkeltstående, og man kan spørge ”hvilke…”
for efterfølgende at få et konkret svar.
Hvor Rekvisitter besidder en fysisk karakter, er
Retningslinjer af sproglig karakter – men behøver
nødvendigvis ikke at være nedfældet på
skrift. Retningslinjer er aktivitetens objektiveringer,
standardiseringer og regler. Hvad skal,
kan og må aktørerne? Skal der tages specielle
hensyn eller sikkerhedsforanstaltninger? Stort
set alle målgrupper som skal udøve en aktivitet,
hvor fokusset er af konkurrerende karakter,
foretrækker afklarede, entydige og synlige
retningslinjer.
Feedback
feedback er rammens sidste kategori, og den
tredje kategori som er særegen for Aktivitetshjulet.
Efter min mening bør feedback indgå
eksplicit i modellen, da man i stort set alle kontekster,
skal forholde sig til, den tavse og
kropslige, praksis på den ene eller anden måde.
feedback står i tidsmæssig opposition til fokus
og eksisterer efter aktivitetens nu. Kategorien
besidder en evaluerende og reflekterende karakter,
hvor der kigges tilbage på selve aktiviteten.
Det er oplagt at spørge ind til konkrete
hændelser i aktiviteten og evaluere på det forudbestemte
formål, hvilket ligger i direkte tråd
med uddannelsessektorens fokusering på læringsmål
i idrætsundervisningen.
Selvom jeg relaterer feedback til en efterbearbejdning
af praksis, vil jeg understrege, at ka-
tegorien samtidig besidder en udviklende og
fremadfokuserende bestanddel. 9 feedback er
også den løbende justering og ændring af en
aktivitet, og kan derfor foregå på få sekunder,
hvorefter man modelmæssigt hopper tilbage
til aktivitetens nu. Endelig bør en enhver form
for evaluering af en given aktivitet, eller af
flere aktiviteter i samspil, altid indeholde et
fremadrettet perspektiv.
Modellen – en opsummering
Aktivitetshjulet består af Krop, Rum, Tid og
Relationer i kernen samt fokus, Rekvisitter,
Retningslinjer og feedback i rammen. Dertil
eksisterer Energi i aktivitetens nu som en niende
syntesekategori. Kategorierne påvirker
hinanden gensidigt. Som udgangspunkt anvendes
modellen på eller til den enkelte akti-
NR. 4. DEcEMBER 2009
25

FOKUS
KRop
- kropsbevidsthed, -tilstand,
-udtryk
- kraft, balance, fremdrift,
koordination
- muskler, sved, puls, åndedræt
- sanser
- kropssprog
FoKus
- formål, læringsmål, motiv
- hvilken mening ønskes
- dimensioner (eksperimenterende,
konkurrerende, fordybende,
iscenesættende)
- før aktivitetens nu
26 TEMA: ELEVINDDRAGELSE - ELEVMEDBESTEMMELSE
Aktivitetshjulet
RUM
KROP
RETNINGSLINIER
Liquat ero
od delit ut lut
praesed te tem
dip ea facinci
ncilit aut vel
ullametum velenibh
et la faccum
dunt autpat,
consectet
RuM
- størrelse, form,
dimensioner
- retninger, planer
- konsistens, underlag
- historik, (ikke) skabt til aktivitet
REKvIsITTER
- type, form, størrelse
- antal, funktion
- ens, forskellige,
komplementære
- grundlæggende, tilføjende
Liquat ero
od delit ut lut
praesed te tem
dip ea facinci
ncilit aut vel
ullametum velenibh
et la faccum
dunt autpat,
consectet
ENERGI
REKVISITTER
TID
RELATIONER
TId
- tempo, rytme
- hurtigt, langsomt, slow,
acceleration
- kontinuerligt, intervaller
- faktisk tid: ur, klokke
- oplevet tid
RETnIngslInjER
- regler: kan, skal, må, …ikke
- objektiveringer,
standardiseringer
- sikkerhed, hensyn
- mundtlige, skriftliggjorte
FEED-
BACK
EnERgI
- syntesekategori - aktivitetens nu, øjebliksbillede - stemning, atmosfære, spænding, dynamik - følelser, værdier, kulturer
RElATIonER
- grupperinger, hold, deling
- hierarki, roller
- samarbejde, synergi,
afhængighedsforhold
- relationelle kompetencer
FEEdBAcK
- evaluering, refleksion
- bevidsthed, italesættelse
- efter aktivitetens nu
(inkl. feedforward:)
- justering, ændring, udvikling
- fremadrettet fokus

vitet, men den kan ligeledes benyttes til lektioner,
moduler og forløb, hvor de enkelte
aktiviteter så kan sammenstilles med hinanden
i et større perspektiv.
I praksis er man ofte i en situation, hvor en
eller flere kategori(er), eller dele af den/disse,
er bestemt på forhånd. Andre gange er der frit
valg på alle hylder, hvor aktiviteten så kan formes
efter egne idéer og ønsker. I Kroplevelse
bruger vi udtrykkene ”skrue på hjulet” eller
”dreje på hjulet”, når vi justerer eller udvikler
aktiviteter til en given målgruppe og kontekst.
udtrykkene er anvendelige i praksis, da de
metaforisk har en naturlig kobling til modellens
navn: Aktivitetshjulet.
overordnet fungerer den bevidste og målrettede
aktivitetsudvikling på to niveauer: 1) Til
dit eget brug som igangsætter og bevægelsesformidler,
og 2) når en given målgruppe
skal aktivitetsudvikle i din undervisningsramme
med din vejledning. I begge tilfælde har
jeg erfaret, at Aktivitetshjulet som model, herunder
tidligere udgaver af denne samt modellerne
jeg har henvist til, er direkte anvendelig
i praksis. Tilligemed foregår der en mere ubevidst
og tilfældig aktivitetsudvikling mange
steder, hvilket ofte er kendetegnet ved en
mindre fokusering på og brug af kategorierne
fokus og feedback. 10
Eksempel fra praksis
Som nævnt i indledningen er det ikke denne
artikels formål at give didaktiske anvisninger
til anvendelse af Aktivitetshjulet i praksis. Jeg
vil alligevel give et konkret eksempel for at
pege på modellens muligheder for at koble
teori og praksis. Eksemplet stammer fra et
Kroplevelse-job i Brylle Skolefritidsordning
(Sfo), ultimo maj 2009.
Det overordnede formål på dagen var todelt.
Dels skulle de godt 50 børn være fysisk aktive
i uderummet omkring Sfo’en, have en sjov og
mindeværdig dag og deltage i forskellige typer
af aktiviteter. Desuden skulle pædagogerne
inspireres til at igangsætte fysisk aktivitet
udendørs og integrere dette område endnu
mere i Sfo’ens fremtidige dagligdag.
Gennem planlægningsfasen til jobbet havde
vi en løbende dialog med en kontaktperson
fra Sfo’en. Ved at benytte Aktivitetshjulet internt
i denne proces blev vi bevidste om, at
alle børn skulle kunne deltage i bevægelserne,
uden at de normalt mest-aktive børn skulle
blive for dominerende (forholdet mellem Krop
og Relationer). Desuden var det et krav, at vi
benyttede forskellige dele af uderummet:
skov, grønt område, legeområde med sand-
kasse, gynger, osv. (Rum). Endvidere skulle det
overordnede fokus i alle aktiviteter appellere
til sjovt og svedigt samvær på tværs af køn og
årgange (Relationer). 11
Vi valgte at lave aktiviteter i to gennemgående
Rum, hvor børn og pædagoger var opdelt i
to større grupper (Relationer). Hvert sted havde
vi fokus på to aktivitetsdimensioner (fokus),
således vi afviklede fire større aktiviteter.
Ved at ”skrue på hjulet” bevægede vi os fra det
fordybende til det iscenesættende i det ene
Rum samt fra det eksperimenterende til det
konkurrerende i det andet Rum. Aktiviteternes
tempo og rytme (Tid) samt Retningslinjer lod
vi styre direkte af fokus, mens alle fire aktiviteter
varede lige længe (faktisk Tid). I tre af
aktiviteterne benyttede vi bevidst meget få
Rekvisitter, mens en del Rekvisitter var valgfrie
at benytte i den eksperimenterende del.
under alle aktiviteter samt ved de fælles start-
og slutaktiviteter var bevægelserne integreret
i en ”god historie” – en narrativ tilgang – for
at skabe den helt specielle atmosfære (Energi),
som det overordnede fokus lagde op til.
Efter børnene var afhentet, afholdte vi et mini-kursus
med de fem pædagoger. Her startede
vi med et kort oplæg med direkte udgangspunkt
i eftermiddagens praksis og Aktivitetshjulets
kategorier, hvorefter pædagogerne selv
arbejdede med forskellige opgaver i tilknytning
til dagens andet overordnede formål. I
denne proces indgik vi i en interessant faglig
sparring omkring koblingen mellem vores oplæg,
herunder Aktivitetshjulet, og Sfo’ens
fremtidige dagligdag. Denne seance kan direkte
placeres under feedback i modellen.
Afrunding
Det har været min intention med artiklen at
levere et bidrag til emneområdet aktivitetsudvikling
i form af en almen didaktisk model,
Aktivitetshjulet, som kan anvendes på tværs af
alle praktiske (fag)områder: i vand, i hallen, i
skoven, i byen, i salen, på græsset, osv. Det er
mit håb, at artiklen har sat gang i nogle tanker
hos dig som fagperson, således at du reflekterer
over, hvorvidt Aktivitetshjulet og dennes
kategorier kan inddrages i din daglige praksis
til at beskrive, analysere og udvikle aktiviteter.
Min model er ikke en erstatning for, men et
supplement til, emneområdets eksisterende
modeller og litteratur. Den enkelte praksis og
kontekst spiller naturligvis en afgørende rolle
for, hvilken teori der anvendes. og vi praktikere
behøver ikke være enige. Jeg håber personligt,
at kunne skrue på Aktivitetshjulet
under modulet Bevægelsesmiljøer og aktivitetsudvikling
til foråret på Idræt og Sundhed
på SDu, bacheloruddannelsens 2. semester.
Her vil den i givet fald sættes i spil med de
mere udbredte modeller, som jeg tidligere har
refereret til. Er du interesseret i aktivitetsudvikling
som emneområde, er jeg bekendt med,
at praksisunderviserne fra samme institution
publicerer en artikelserie i bogform inden for
det næste års tid. 12 Desuden vil jeg selv bidrage
med en artikel til dette tidsskrift i 2010, hvor
anvendelsesperspektivet for Aktivitetshjulet
og eksempler fra praksis kommer i focus.
Aktivitetsudvikling er en aktivitet i udvikling.
Der er talrige af muligheder for at skabe inddragelse
og medbestemmelse i din undervisning.
Gå derfor straks i gang med at dreje på
hjulet: ”Hæv dit tyngdepunkt i kroppen”, ”gør
banen mindre”, ”bevæg dig på tværs af musikkens
rytme”, ”skift retur til det blå hold”,
”lad frøen synke til bunds” og ”husk at følge
stierne tilbage”.
noter
1 forskellige typer af fagpersoner: I resten af artikel anvender
jeg blot termen undervisere.
2 Emneområde: Jeg betragter aktivitetsudvikling som et
emneområde, der går på tværs af forskellige praktiskpædagogiske
fagområder.
3 Spilhjulet, fra: Halling, Anders m.fl (2005): Bolden i spil
– teambold i teori og praksis, Syddansk universitetsforlag,
odense.
4 Aktivitetscirklen, fra: christiansen, Thomas m.fl. (2005):
Moderne Svømning, Dansk Svømmeunion, farum. I nyere
udgave christiansen, Thomas & Thomsen, René
(2007): ”Aktivitetsudvikling – idrætsundervisningens
anden ungdom” i focuS, Nr. 4, november 2007.
5 Labans bevægelsessprog, udgangspunkt i: Ravn, Susanne
(2001): Med kroppen som materiale – om dans i
praksis, Syddansk universitetsforlag, odense.
6 Konfigurationsanalyse, bl.a. fra: Eichberg, Henning
(2001): “Thinking contradictions. Towards a methodology
of configurational analysis…”. A working paper for
IIAc, seminar in copenhagen, June 2001. published in:
Knut Dietrich (ed.): How Societies create Movement
culture and Sport. university of copenhagen: Institute
of Exercise and Sport Sciences 2001, pp. 10-32.
7 Relationer: Såfremt en person udøver en individuel aktivitet,
udgår denne kategori.
8 forskellige dimensioner: Reference til Halling m.fl.
(2005) samt Eichberg, Henning & Bøje, claus (1997):
Idrætspsykologien mellem krop og kultur, Idrætsforsk.,
A/S Grafisk centrum, Herning.
9 Kategorien feedback: Den udviklende og fremadfokuserende
del af kategorien kan med rette betegnes som
feedforward, hvorfor det samlede indhold kunne beskrives
som afsløjfning (ud fra Hermansen, Mads (2003):
omlæring, Klim, Århus). Som modelsprog anvender jeg
feedback, da denne term i mine øjne er mere praksisnær
og tilgængelig.
10 ubevidst og tilfældig aktivitetsudvikling: Den type der
ofte foregår spontant, f.eks. når børn leger. I Kroplevelse
har vi flere gange ladet børn aktivitetsudvikle spontant,
imens voksne, lærere eller pædagoger, observerede med
udgangspunkt i Aktivitetshjulet.
11 Sjovt og svedigt samvær: Den type af aktiviteter, vi i
Kroplevelse kalder De 3 eSSSer.
12 Artikelserie: Kontakt Torben Hansen for yderligere oplysninger
(thansen@health.sdu.dk).
NR. 4. DEcEMBER 2009
27