Effektivitet i kvægbruget - LRØ

More documents

Recommendations

Info

12 Tema: Kvæg 12. oktober 2010 Vigtigt at tjekke bundlinjen For Jakob Jakobsen i Hovedgård gav bundlinjetjekket bonus Af Lene Tingleff - Da jeg hørte om Bundlinjetjekket, sprang jeg på med det samme. Det lød spændende og jeg var interesseret i at få fokus på, hvor jeg kan gøre det bedre. Bagefter kan jeg se, at det var en god investering. Det fortæller Jakob Jakobsen, Hovedgård. Han driver ”Ballebogaard” med 160 køer og 200 hektar. På gården er der to ansatte, en elev og en fodermester. Udvalg og rådgivning Jakob Jakobsen var tiltalt af det forholdsvist overskuelige koncept. - Min rådgiver gennemgik udvalgte tal og resultater, hvorefter han foretog nogle sammenligninger og analyser. Herefter præsenterede han mig for en række konkrete forbedringsmuligheder og anvisninger på, hvordan vi kan gøre det bedre, så det påvirker bundlinjen positivt. - Det var rimeligt konkret, siger Jakob Jakobsen, der bl.a. blev opmærksom på, at der er mulighed for at optimere omkring databehandling, LRØ Avisen bringer løbende artikler, hvor medlemmer af LRØ’s faglige udvalg præsenteres og fortæller om aktuelle forhold inden for landbruget og rådgivningen. I dette nummer er det Jakob Jakobsen, Hovedgård, der medvirker. Han sidder i LRØ’s kvægudvalg. KvægNyt Af kvægkonsulent Ove Madsen, tlf. 7658 7501, e-mail: orm@lro.dk Græs til slagtekalve Flere undersøgelser i år og sidste år (Randby og Vestergård) har vist, at man langt hen ad vejen kan fodre slagtekalve med græsensilage af god kvalitet. Forsøgene viser ikke nogen nævneværdige forskelle i tilvæksten på, om man fodrer med kalveblanding eller med græsensilage af høj kvalitet. Det vil sige, at hvis man råder over græsensilage af god kvalitet, kan man vælge to grundlæggende strategier. Den ene strategi kan være, at slagtekalvene udelukkende fodres med græsensilage. Det skal i så fald være ensilage i en kvalitet på max 1,1 kg tørstof pr. FE, som så tildeles efter ædelyst. Den anden strategi kan være at tildele 2-4 FE græsensilage plus korn efter ædelyst. Der kan også anvendes kartoffelpulp. På denne måde kan kalveblanding og proteinfoder skubbes helt ud. Denne løsning kan være fristende i en tid, hvor protein er dyrt. Det gælder i begge tilfælde for kalve over 200 kg. Husk Mineraler. Foderstyrken kan hæves Foderstyrken kan med fordel hæves i den sidste del af goldperioden. Der har tidligere været megen diskussion om, hvor vidt foderstyrken skulle hæves eller sænkes i den sidste del af goldperioden. Nu skulle det være ganske vist, at hvis foderstyrken hæves, medfører det en større optagelse af tørstof efter kælvning. Der var dog i forsøgene en betydeligt større risiko for bl.a. ketose. omlægning af lån og foderomkostninger samt på forhold omkring strøelse i kvægstalden. Det giver ro Hvor meget der lige præcist kan hentes, kan han ikke sige, men bundlinjetjekket kunne under alle omstændigheder betale sig at få gennemført. - Ud over at der er kroner at hente, giver det også en form for ro. Man sender et signal til sig selv, sine samarbejdspartnere, sine ansatte og sin familie om at man gør noget aktivt. - Det er ikke de bedste tider lige nu, og det er vigtigt at holde gejsten. Vi går med nogle udvidelsesplaner i tankerne, vi vil gerne udvikle i stedet for at afvikle. Det er vores mål at bevare landbruget som en attraktiv arbejdsplads, og i den sammenhæng er det vigtigt hele tiden at forbedre - Min målsætning er at kunne bevare landbruget som en attraktiv arbejdsplads, siger Jakob Jakobsen, der her ses med sine to ansatte, elev Kristina Sørensen og fodermester Per Jensen. sig og køre driften så effektivt og optimalt som muligt. Demokratisk ansvar Jakob Jakobsen blev valgt til kvægudvalget på sidste årsmøde. - Det er spændende at høre om den faglige baggrund for, hvorfor tingene er, som de er. Det giver en forståelse og fag- Kvæg-, fåre- og gedeavlere Fra den 1. oktober 2010 skal slagterierne modtage Fødevarekædeoplysninger fra producenterne. Det betyder, at du som leverandør af kvæg, får og geder til slagtning skal erklære, at du ikke er bekendt med, at du i din besætning har sygdomme, der kan skabe fødevarersikkerhedsmæssige problemer. Du skal også erklære, om du, når dyr i din besætning behandles med medicin, overholder de krav, der er angivet mht. til tilbageholdelsestid. Det vil sige, at du fra den 1.oktober skal have indsendt erklæringen, før dine dyr kan blive slagtet på slagteriet. Erklæringen sker ved at gå ind i Gødnings- og husdyrindberetningen, GHI (www.landbrugsindberetning.dk) og afkrydse rubrikkerne vedrørende Fødevarekædeoplysninger (dvs. fubrik F1 og F2) Du kan bruge sidste års adgangkode. Hvis du har mistet den kan du få en ny via startsiden. I overgangs fasen kan der udfyldes et papirskema, som sendes med dyrene til slagteriet. Man kan også afgive erklæringen via RYK, som så lægger oplysningerne ind. Vær opmærksom på at der kan gå op til 14 dage inden registreringen ”går igennem” ad den vej. Reglerne gælder ikke for heste og svin. Yderligere oplysninger Ove Madsen, eller din ”gødningsplankonsulent” 7015 4000. Regionsudvalget udlodder Regionsudvalget for Kvæg i Vejle Amt uddeler et antal portioner til kvægbrugere og rådgivere i Regionsudvalgets område til støtte af følgende aktiviteter. · Udvikling af nye rådgivningsideer ”græsrodsforskning”. · Videnformidling. · Studieophold fortrinsvis for rådgivere. · Afprøve nye ideer hos kvægbrugerne. · Understøtter udviklingsprojekter hos kvægbrugerne evt. i samarbejde med private firmaer, evt. joint venture. lig indsigt, og vi folkevalgte får mulighed for at give vores mening til kende og påvirke tingene. - Jeg er opdraget til at vi alle har et demokratisk ansvar og til at deltage i det organisatoriske arbejde. Man må tage ansvar på den bane, man nu engang befinder sig, og derfor var det naturligt for mig at gå ind i det her arbejde. - Desuden har jeg deltaget aktivt i kvægudvalgets forskellige arrangementer og har benyttet mig af de muligheder, som kvægudvalget har stablet på benene med hensyn til møder, turer og lignende. Så nu må det være min tur, siger Jakob Jakobsen. Abonnements-sælger - gerne med landbrugsmæssig baggrund Er du på udkik efter: • et deltidsjob udført fra din hjemmeadresse • min. arbejdstid 4-6 timer pr. uge • fleksible arbejdstider og • selv have stor indflydelse på din indtjening? Og er du: • udadvendt • positiv, vedholdende og entusiastisk • ansvarsbevidst og • interesseret i salg og kommunikation? Så har vi jobbet til dig! Som abonnementssælger hos Forlaget Børs*Mark kommer du til at arbejde med en række af dansk landbrugs førende fagblade. Hvis du er interesseret i jobbet, så send en kort, skriftlig ansøgning, hvori du fortæller om dig selv, dine interesser, erfaring, uddannelse og hvorfor du kunne blive en dygtig telefonsælger. - Må gerne sendes som E-mail. PS: Der vil være mulighed for personlig udvikling gennem coaching og vejledning fra en af Danmarks dygtigste salgsledere. Forlaget Børs*Mark A/S Vestergade 19, 7600 Struer, E-mail: hn@bors-mark.dk · Studerende under afsluttende uddannelse med kvægbrug som speciale Der udbetales kun støtte til projekter og ideer, der kommer en bredere kreds af kvægbrugere til gode. Kort projektbeskrivelse med budgetoverslag indsendes senest 1. november 2010 til: LandbrugetsHus Att.: Regionsudvalget for Kvæg i Vejle Amt v/ Christina Lund, Erhvervsbyvej 13, 8700 Horsens. Yderligere oplysninger ved formand Nis Hjort, Skærup telefon 75 86 62 29
12. oktober 2010 Tema: Kvæg Sand, sand og 3 x sand Mange fordele ved sand som lejemateriale Af bygningskonsulent Rasmus Nielsen, tlf. 7658 7579, e-mail ran@lro.dk At køer kvitterer for at ligge i sand har vi vidst i et stykke tid, men nyere amerikansk forskning begynder at sætte tal på forskellen mellem en madras og en sandseng. For at den enkelte ko skal producere så meget mælk som muligt, sigter man efter at koen helst skal ligge ned i sengen i min. 12 timer pr. døgn – gerne længere. Det er dog langt fra i alle stalde, koen opnår denne liggetid. I det nordlige USA, som har en mælkeproduktion, der minder meget om vores, har man filmet over 200 køer i 17 forskellige besætninger. Ud fra dette filmmateriale kan man se, at den gennemsnitlige ko ligger ned i 11,3 time/ dag – men det der måske er endnu mere overraskende er at liggetiden svinger fra 2,8 til 17,6 time/ dag. Deler man disse køer op efter om de lå på madrasser eller i sand, så kan man se, at køerne der lå i sand i gennemsnit lå ned i lidt over 1,5 time mere pr. dag end køerne på madrasserne. (Se figur). Bedre understøttelse Ud fra en anden undersøgelse er man kommet frem til, at besætninger med sand i lejerne i gennemsnit har 42 procent færre halte køer. Både danske og udenlandske undersøgelser er kommet frem til, at halte køer koster på bundlinjen, hvilket ikke kommer bag på nogen længere. I undersøgelsen viste det sig også at halte køer stod op i længere tid end raske køer og jo længere tid en halt ko bruger på at stå op, jo længere er hun om at komme ovenpå igen. Det interessante er at de halte køer var længere tid om at ligge sig på en madras, end de halte køer, der skulle ligge sig i et sandleje. Grunden hertil er at køerne har nemmere ved at rejse og ligge sig i sandet, da sandet tilbyder en Købes SDM-køer RDM-køer Jersey-køer Gerne hele besætninger Ole Mouridtsen - Tlf. 2012 8127 - 7567 8127 bedre skridsikkerhed, eftergivelighed og ikke mindst en bedre understøttelse af koen, når hun ligger ned. Højere ydelse Den ekstra liggetid, de færre halte køer og dét at sandet er uorganisk skulle selvfølgelig gerne kunne ses på bundlinjen. En nordamerikansk sammenligning af 62 besætninger, som henholdsvis havde madrasser og sand viste, at køerne på sand i gennemsnit gav ca. 760 kg mælk mere pr. årsko. Her ud over havde køerne i sand i gennemsnit et geometrisk celletal, der lå ca. 75.000 under køer på madrasser. Dette viste sig også i at der var 17 procent færre yverbetændelser pr. årsko i besætningerne med sand, sammenlignet med madrasstaldene. Nemmere at styre Nu lyder det jo som om at sand er den eneste endegyldige løsning, men træerne gror som bekendt ikke ind i himmelen. I en af undersøgelserne kom man frem til, at køerne foretrak at ligge i en dybstrøelsesseng frem for en seng med sand, som igen var foretrukken frem for en madras. Kælvekvier Løbekvier Kviekalve Køerne vil gerne ligge i sand, og det påvirker både sundhed og ydelse i positiv retning. Konklusionen i denne undersøgelse var dog, at sand var det bedste lejemateriale, da det har en række andre fordele og er nemmere at styre i lejet. Lidt dyrere Her ud over er der selvfølgelig spørgsmålet omkring omkostningerne til sandet og vedligeholdelse af udmug- Timer pr. dag 24 18 12 6 0 12,4 2,2 4,6 2,9 1,8 Liggetid Tid brugt i gangareal incl. drikketid ningssystemerne. Da flere og flere herhjemme begynder at få sand som lejemateriale, begynder vi også at have en fornemmelse for disse omkostninger. Omkostningerne til selve sandet som strømateriale ligger omkring 230 – 240 kr. pr. årsko, eller ca. 30-40 kr. højere end forbruget på landsplan. Koens tidsbudget MANGE BESØGTE NY KVÆGSTALD - Omkring 250 mennesker dukkede op, da LRØ Byggerådgivning den 3. september holdt Åben Stald hos Birgit og Frank Johannsen i Tinglev. De har netop opført en ny automatiseret løsdriftsstald med 330 sengepladser. Stalden indeholder goldko- og kælvningsafdeling, fire malkerobotter, foderlade med foderblander og kalvestald, strøning med hængebane, automatisk fodring samt flot serviceafdeling. LRØ Byggerådgivning har stået for rådgivning, projektering og tilsyn. Åbent Hus-dagen blev afviklet i samarbejde med DLBR Kvægstalde, Dansk Landbrugsrådgivning. Birgit og Frank Johannsen har her taget gaven fra håndværkerne, en bænk, i brug. 13 Vedligeholdsomkostningerne til udmugningssystemerne ligger i gennemsnit mellem 260 – 280 kr. pr. årsko og der er ikke noget at sammenligne med her, da der ikke er lavet nogle opgørelser på dette. Men ser man disse omkostninger ift. de tidligere nævnte fordele, taler tallene næsten for sig selv. 10,7 2,5 4,4 2,6 3,7 SAND MADRAS Ædetid Malketid Ståtid i sengebåsen
Page 1 and 2: Landbruget voksede Ulla og Jens Jø
Page 3 and 4: 12. oktober 2010 Det mener jeg Efte
Page 5 and 6: 12. oktober 2010 Nyheder Landbrugss
Page 7 and 8: 12. oktober 2010 Mark Mellemafgrød
Page 9 and 10: 12. oktober 2010 Tema: Kvæg Kvægn
Page 11: 12. oktober 2010 Tema: Kvæg En vig
Page 15 and 16: 12. oktober 2010 Samfundskontakt -
Page 17 and 18: 12. oktober 2010 Livet på landet F
Page 19 and 20: 12. oktober 2010 Foreningsaktivitet

Effektivitet i kvægbruget - LRØ

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?