You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Branden på Olsens Hotel<br />
Fritz Andresen har i efteråret 2003<br />
sendt nogle beretninger, som vil blive<br />
bragt i kommende numre af bladet.<br />
Vi lægger ud med beretningen om<br />
branden på Olsens Hotel:<br />
Det var en ren tilfældighed, at jeg kom<br />
til at arbejde for <strong>Zone</strong> Redningskorpset.<br />
Jeg var ansat i en større blandet<br />
landhandel i Vesterborg.<br />
En dag i det tidlige forår 1950, var jeg<br />
kørt til Nakskov efter varer. Da der<br />
pludselig skete noget med styretøjet<br />
på lastbilen, blev <strong><strong>Zone</strong>n</strong> rekvireret.<br />
Redderen (Børge Nielsen som jeg<br />
kendte i forvejen) som kom for at<br />
hjælpe, fortalte at han skulle stoppe<br />
på <strong><strong>Zone</strong>n</strong>, da han sammen med sin<br />
far, havde overtaget en vognmandsforretning.<br />
Han spurgte så, om det<br />
ikke var noget for mig at overtage<br />
hans plads. Jeg havde nu aldrig tænkt<br />
i de baner, men mente at det kunne<br />
være interessant at prøve. Så medens<br />
lastbilen blev repareret, kørte vi ud<br />
og talte med stationsleder Petersen.<br />
Da jeg havde stort kørekort og havde<br />
taget udvidet samarittereksamen, og<br />
desuden var opvokset på landet, og<br />
havde haft en masse med dyr at gøre,<br />
hvilket var en stor fordel ved dyreredninger,<br />
blev jeg antaget med det<br />
samme, og kunne begynde straks. Det<br />
kunne jo ikke lade sig gøre, af hensyn<br />
til købmanden, som jeg havde et<br />
rigtigt godt forhold til. Men da jeg<br />
kom hjem og fortalte købmanden<br />
om det, var han meget forstående<br />
og sagde, at hvis jeg havde lyst, så<br />
syntes han at jeg skulle prøve, og hvis<br />
det ikke gik, så var jeg velkommen<br />
tilbage. Så enden blev, at jeg startede<br />
på <strong><strong>Zone</strong>n</strong> i Nakskov den 1. april 1950.<br />
Jeg kom hurtigt ind i rytmen, og blev<br />
rigtig glad for arbejdet. Men der var,<br />
som i alle paradis, en slange. Fru Petersen<br />
som var den egentlige leder<br />
af stationen, kunne jeg ikke rigtig<br />
komme til rette med. Jeg har altid<br />
haft det med at sige min mening lige<br />
ud, og det var ikke populært på dette<br />
sted. Som tiden gik, blev forholdet<br />
mellem os temmelig anstrengt, og jeg<br />
besluttede at stoppe, og tage tilbage<br />
til købmanden. Men da jeg sagde til<br />
søn nen Ernst, som var overassistent,<br />
og efter min mening en meget dygtig<br />
redder, som havde lært mig meget<br />
om redningsarbejdet, sagde han, at<br />
de mang lede en mand i Maribo, fordi<br />
en redder (Kaj Møller) skulle overtage<br />
stationen i Slagelse. Og at de i Maribo<br />
gerne ville have en mand, som ikke<br />
stod helt på bar bund. Så hvis det<br />
havde min interesse, så ville han<br />
lægge et ord ind for mig. Da jeg nu<br />
havde fået lyst til redningsarbejdet,<br />
sagde jeg ja tak, og begyndte så på<br />
stationen i Maribo den 1. november<br />
Motiv 3990:<br />
<strong>Zone</strong>-stationen på Østre Landevej 6<br />
fotograferet 1961. Fra venstre redderne<br />
Leo Monk, Fritz Andresen, Kurt Ib<br />
Petersen og Kjeld Børge Rasmussen. Til<br />
højre vogn 307, der deltog i indsatsen ved<br />
Olsens Hotel.<br />
Denne sprøjte er bevaret og skal udstilles<br />
i Andelslandsbyen Nyvang, når den<br />
engang er restaureret.<br />
JANUAR <strong>2005</strong> ZONE NYT 7
Change language