2012 bliver et historisk travlt år - Banedanmark

anedanmarks medarbejderavis | 26. januar 2012 | 13. årgang | nr. 2
Det kommende år
byder på et hidtil uset
antal store anlægs- og
fornyelsesprojekter.
af lisbeth ligaard
lbl@bane.dk
Det kan godt være, at vi er mange,
der synes, at der har været travlt
de senere år. Men hvad angår
arbejdet med at forny og istandsætte
den eksisterende bane samt rulle alle
de nye baner ud kan medarbejderne i
Kirsten Kornerup
i spidsen for
Kvalitet & siKKerhed
side 2
Banedanmark se frem til en hidtil uset
mængde projekter.
Tre store sporfornyelsesprojekter –
Langå-Struer, Herning-Skanderborg
og Aalborg-Frederikshavn ser dagens
lys i løbet af foråret samtidig med en
gigantisk mængde brorenoveringer.
Der er fuld skrue på renoveringen af
Nørreport Station, og de forberedende
manøvrer til Den nye bane København
-Ringsted og anlægget af dobbeltsporet
Lejre-Vipperød går for alvor i jorden.
Signalprogrammet er på vej, og
opbygningen af projektorganisationen
af landdelen af Femern Bælt Jernba-
neanlæg er netop gået i gang.
Og så er der alt det andet.
”Ja, der kommer for alvor knald på
kedlerne i år,” siger Jørgen Thomsen,
direktør i Anlæg & Fornyelse.
”Vi skal udføre arbejde for 2,2 mia.
kr., og så meget har vi aldrig før været
oppe på. Noget af det er 160 broer, og
da Vejdirektoratet samtidig renoverer
et tilsvarende stort antal broer, bliver
det spændende, om der er kapacitet
nok på markedet og til hvilke priser.”
disciplin i projektstyringen
Internt kræver de mange arbejder både
2012 er
jubilarernes år
bagsiden
baneavisen
2012 bliver et historisk travlt år
benhård disciplin i projektstyringen og
den daglig opfølgning for at komme
i mål inden for de aftalte rammer.
”Der skal ske en tættere løbende
afklaring af eventuelle uoverensstemmelser
i projekterne, så de ikke
får lov at vokse. Desuden er det en
ganske særlig udfordring, at mange
af arbejderne fysisk ligger langt fra de
steder, hvor medarbejderne befinder
sig. Derfor ser vi i øjeblikket på forskellige
muligheder, så arbejdsdagen
ikke går med at køre frem og tilbage,”
siger Jørgen Thomsen.
”Vi får rigtig travlt, ingen tvivl om
Stor succes med åbent hus-arrangementer
Der var fulde huse
i både Hvalsø, Lejre
og Tølløse, da Nordvestbanen
inviterede
til åbent hus om det
kommende dobbeltspor
mellem Lejre og
Vipperød.
af tina nørgaard andersen
tnoa@bane.dk
Allerede kvart over to ankom
en ældre dame til Hvalsø Kulturhus.
Som den første af små
400 mennesker lagde hun vejen forbi
Kulturhuset for at høre om dobbeltsporet
og ombygningen af den lokale
station. Borgerne fra lokalområdet var
inviteret til en udstilling om anlæggelsen
af dobbeltsporet mellem Lejre
og Vipperød, og det viste sig at være
en populær omgang.
Projektets folk stod fra klokken 15
til 20 klar til at svare på spørgsmål
om såvel de store linjer i projektet som
om detaljerne, og de besøgende kunne
så skylle efter med kaffe og kage eller
nyde et måltid mad, hvis de dukkede
op henad aftenstid.
åbent hus frem for panelmøde
Informationsmødet havde form som
åbent hus med en stor udstilling med
plancher om anlægsarbejdet og skærme
med film samt dynamiske kort over
strækningen. Alle steder stod folk fra
projektet parat til at svare på spørgsmål.
Desuden var der repræsentanter
til stede fra Lejre Kommune og DSB
for at svare på spørgsmål, der ligger
uden for Banedanmarks område.
lejre. Mange benyttede lejligheden til at kombinere eftermiddagskaffen med en snak om det nye dobbeltspor mellem
lejre og vipperød. foto: peter elmholt
hvalsø. Medarbejderne fra projektet svarede på spørgsmål og
gav forklaringerne på, hvordan nordvestbanen kommer til at se
ud i fremtiden. foto: peter elmholt
nyt dobbeltspor lejre-vipperød
- Der bygges dobbeltspor mellem Lejre og Vipperød.
- Strækningen mellem Roskilde og Holbæk
opgraderes, så togene kan køre op til 160 km/t.
- Det nye spor vil stå færdigt i 2015.
- Under udbygningen af banen ombygges Lejre,
Hvalsø, Tølløse og Vipperød stationer.
Se billeder fra arrangementerne på www.banedanmark.dk/nordvestbanen.
Her kan du også se
en film om anlægsarbejdet.
det, men medarbejderne er entusiastiske,
og vi er velforberedte på opgaven
der venter os.”
professionelle projekter
Oven i de mange arbejder presser de
strategiske projekter under temaet
Professionelle Projekter sig også på.
”I løbet af foråret er vi færdige med
den forretningsmæssige implementeringsplan,
der sikrer, at de strategiske
projekter ikke rammer unødigt sammen
med de mange arbejder i de daglige
projekter,” siger Jørgen Thomsen.
”Vi valgte at holde åbent hus med
en bemandet udstilling, fordi det er
en form, der åbner for dialog. Der er
plads til, at alle kan stille spørgsmål
og få sig en snak med os, uden at
nogle få domi-
”Vi valgte at
holde åbent hus
med en bemandet
udstilling,
fordi det er en
form, der åbner
for dialog. Der
er plads til, at
alle kan stille
spørgsmål og få
sig en snak med
os.”
nerer det hele,
som det ofte sker
til panelmøder,”
siger projektchef
Martin Lose,
Anlæg & Fornyelse.
Han fremhæver
især det
dynamiske kort
som et stort aktiv
i dialogen med
borgerne.
”Her kan vi
vise folk, præcis
hvad der skal ske
omkring deres bolig, og det er der stor
interesse for,” siger han.
stor spørgelyst og kaffetørst
Både i Hvalsø, Lejre og Tølløse var
der dagen igennem travlhed foran
plancher og skærme. De mange
fremmødte havde meget at spørge
om og udviste stor interesse for de
forandringer, som anlægsarbejdet
betyder i deres lokalsamfund.
”Med 400 besøgende i Hvalsø, 300 i
Lejre og 700 i Tølløse kom der næsten
dobbelt så mange, som projektet
havde regnet med. Vi betragter derfor
arrangementerne som store succeser,
og vi er meget glade for den form
for borgermøder, vi har valgt denne
gang,” siger en glad Martin Lose.

2 |
af søren-peter fiirgaard
spfg@bane.dk
Over 31 års erfaring ved jernbanen,
herunder en del år, hvor
sikkerhedsarbejdet har fyldt en
god del af hverdagen. Læg dertil et
indgående kendskab til samarbejdet
med offentlige myndigheder i almindelighed
og Trafikstyrelsen i særdeleshed
samt mange års ledererfaring, og så
kan du ellers ane profilen af Kirsten
Kornerup, den nye områdechef i Kvalitet
& Sikkerhed.
Den 1. december sidste år flyttede
hun fra en stilling som områdechef i
Trafikal Drift til Kvalitet & Sikkerhed,
hvor hun nu har det overordnede
ansvar for myndighedsgodkendelser,
arbejdssikkerhed, trafikal sikkerhed på
jernbanen og kvalitetsstyring.
Og interessen for at arbejde med
sikkerheden er langt fra ny.
”Allerede da jeg fra 2000 til 2006
var teknisk direktør for DSB S-tog,
hvor jeg blandt andet arbejdede med
sikkerhedsgodkendelse af 4. generation
af S-tog, tænkte jeg, at jeg på
et tidspunkt gerne ville arbejde med
trafiksikkerhed igen. Og det har jeg så
fået muligheden for nu,” siger Kirsten
Kornerup.
skal være efterspurgt
Kvalitet & Sikkerhed har medarbejdere
spredt over hele landet, og fra kon-
af søren-peter fiirgaard
spfg@bane.dk
Der har været travlhed i Anlæg
& Fornyelse i efteråret og den
tidlige vinter, hvor 342 projekter
har skullet have en ny aktivitetsplan
udarbejdet efter de principper for projektstyring,
som resten af Banedanmark
kommer til at arbejde efter i fremtiden.
Hver gang en aktivitetsplan blev
godkendt, blev der trillet en bordtennisbold
i en spand, og kort før jul
kunne man såvel i København som i
Fredericia konstatere, at spandene var
fyldt op som tegn på, at målet var nået.
”Der er blevet arbejdet rigtig hårdt
på at få alle 342 projekter i mål. Nogle
26. januar 2012 | baneavisen
Kvalitet & Sikkerhed
skal være en populær medspiller
Med Kirsten Kornerup
har Kvalitet & Sikkerhed
fået en områdechef,
der har arbejdet
med jernbanen i
stort set hele sit liv. Et
af hendes mål er, at
Kvalitet & Sikkerhed
– og de ydelser, de
tilbyder – bliver efterspurgt
i højere grad.
torerne på Amerika Plads har Kirsten
Kornerup og de øvrige ansatte også en
tæt og daglig kontakt til alle de andre
områder i Banedanmark.
Og et af målene for Kirsten Kornerup
er netop, at Kvalitet & Sikkerhed
skal blive efterspurgt rundt omkring i
Banedanmark og i mindst lige så høj
grad ses som en servicefunktion som
en kontrolinstans.
”Vi er til for forretningen Banedanmark,
og vi skal hjælpe med at
efterleve de krav, der bliver stillet
til Banedanmark. Så vi skal være
så populære, at medarbejderne i de
forskellige områder henvender sig til
os, før de går i gang med at udføre
et stykke arbejde, så vi ikke står som
dem, der kommer bagefter og siger,
at der er sikkerhedsmæssige mangler,”
siger Kirsten Kornerup.
Ligesom Kvalitet & Sikkerhed holder
et skarpt blik på sikkerheden i
Banedanmark, så er det samtidig
indgangen til Banedanmark for en
lang række forskellige myndigheder,
der holder øje med os. Det er lige fra
Sikkerhedsstyrelsen og Trafikstyrelsen
til Arbejdstilsynet og Bureau Veritas.
Og det generer ikke Kirsten Kornerup at
blive kigget efter i kortene – nærmest
tværtimod.
”Jeg finder det spændende, at få
ting til at lykkes – når vi får noget
godkendt, eller når vi efterlever de
aftaler, vi indgår. Der vil altid være
situationer, hvor vi ved et tilsyn eller
en audit får gode råd til, hvordan
tingene kan gøres på en anden måde,
men vi skal være så professionel en
virksomhed og så godt forberedte, at vi
undgår påbud,” siger Kirsten Kornerup.
nye grænseflader
Siden den 1. januar har Banedanmark
også fået nye grænseflader i forhold til
Trafikstyrelsen, når det drejer sig om
ibrugtagningstilladelser. Et af målene
er, at jernbanevirksomhederne i højere
grad selv skal stå for opgaverne med
hensyn til godkendelser.
Ved alle anlægs-, fornyelses- og
vedligeholdelsesprojekter skal Banedanmark
rapportere til Trafikstyrelsen,
om der er tale om signifikante
ændringer, som berører sikkerheden.
Herefter vurderer Trafikstyrelsen
Anlæg & Fornyelse kom i mål med aktivitetsplaner
342 projekter i Anlæg & Fornyelse har fået
lavet nye aktivitetsplaner, der giver et bedre
overblik over fremdriften i de mange projekter.
jobsKifte. Kirsten Kornerup er ny områdechef i Kvalitet & sikkerhed. hun kommer fra en stilling som områdechef i trafikal drift. foto: peter elmholt
teams har siddet med over 100 projekter,
imens andre har arbejdet med projekter
med en meget stor volumen. Så det
er flot, at målet er nået i en i forvejen
travl organisation,” siger nu tidligere
projektchef Klaus S. Jørgensen, der siden
er blevet anlægschef for landdelen af
Femern Bælt Jernbaneanlæg.
bedre overblik
De 342 aktivitetsplaner giver projektcheferne
et bedre og mere entydigt
overblik over fremdriften i de enkelte
projekter, og dermed får den enkelte
projektleder også mere ledelsesmæssig
fokus på sine projekter.
På et enkelt ark er der mulighed for
at se, hvordan alle projekterne skrider
frem, og om de forskellige milepæle i
projektet bliver nået.
”Der er naturligvis blevet fulgt op
på projekterne før, men nu bliver det
mere stringent. Med de mange milepæle
får vi dokumenteret eventuelle
afvigelser fra aktivitetsplanen og sikret
en hurtigere replanlægning, hvis det
er nødvendigt,” siger projektchef Lars
Bennedsen, der overtager ansvaret for
implementeringen af aktivitetsplanerne,
efter Klaus S. Jørgensen.
implementering
Med de 342 aktivitetsplaner benytter
Anlæg & Fornyelse nu de principper
for projektstyring, som resten af
Banedanmark kommer til at arbejde
efter i fremtiden. En ting er dog at
have planerne – nu er udfordringen,
at de ”omsættes” til projekter, der
afleveres til rette tid, pris og kvalitet.
”Vi skal fastholde det fokus, der har
været i arbejdet med at få udarbejdet
aktivitetsplanerne og sikre, at de bliver
fulgt – og at vi får rettet op hurtigt i
det enkelte projekt, når der forekommer
afvigelser, og der skal replanlægges,”
siger Lars Bennedsen.
enklere rapportering
Der er også andre steder, hvor den nye
projektstyring giver muligheder for
at skabe gevinster med det samme –
såkaldte quick wins. Det gælder blandt
andet i rapporteringsarbejdet.
Hvor den enkelte projektleder tidligere
standardisering af projeKtstyring
Projekt 2.1 i strategien ”Fremtidens Jernbane” har det
sigte at etablere og implementere fælles processer og
værktøjer i alle projekter i Banedanmark, således at der
opnås en fælles tilgang og bevidsthed om projektstyring,
samt fælles forståelse for anvendte styringsbegreber.
rapporten, og er vurderingen, at der
er tale om signifikante ændringer, så
skal en tredje part foretage en sikkerhedsvurdering
af projektet.
Det er i øjeblikket medarbejdere fra
eksterne firmaer, der fungerer som
assessorer, men Kvalitet & Sikkerhed
er i gang med at ansætte de første af
slagsen. Så fra foråret vil det være
ansatte herfra, der udarbejder de sikkerhedsvurderingsrapporter,
der så igen
skal ligge til grund for den endelige
godkendelse hos Trafikstyrelsen.
Ӯndringerne udspringer af nye krav
fra EU, og den nye samarbejdsform
giver os internt en mængde ny viden,
som samtidig vil kunne være med til at
udvikle og forbedre kvaliteten i vores
projekter,” siger Kirsten Kornerup.
har skullet taste projektoplysninger ind
en lang række forskellige steder, så kan
de sammen med de nye aktivitetsplaner
klare sig med at taste de økonomiske tal
ind i SAP og alle øvrige informationer
ind i en central database.
”Ud over at det bliver enklere for
den enkelte projektleder, så giver den
bedre dataopsamling en mere homogen
opdatering og et mere validt overblik
over de forskellige projekter,” siger
Lars Bennedsen.

aneavisen | 26. januar 2012 | 3
Kort nyt
renovering af tunnelrør
I denne uge begyndte Ny Nørreport arbejdet med at renovere oversiden
af de næsten 100 år gamle tunnelrør på stationen. Den gamle beton bliver
hugget væk for at komme ned til den membran, der beskytter tunnelrørene
mod fugt, som skal udskiftes. Arbejdet begynder i den sydlige
ende uden for selve perronområdet. Det er planlagt, så det foregår på
hverdagene uden for myldretiden, da der kan være kraftig og pludselig støj.
storstrøMsbroen åbnet
for ordinær togtrafiK
Storstrømsbroen kører igen med samme togtrafik, som før broen blev
forstærket. Beregningerne af broens bæreevne har vist, at de reparationer,
der blev udført før jul, kan klare den fulde ordinære trafik med passagertog
nu og frem til 2020. For at fastholde et højt sikkerhedsniveau
bliver der oprettet en særlig overvågning af broen. Der monteres specielle
målesonder på broens konsoller, som måler alle bevægelser i stålet og
hurtigt dokumenterer, hvis de kendte revner skulle udvikle sig, eller nye
skulle opstå. Denne øgede overvågning vil være i funktion, indtil en mere
langsigtet løsning for forbindelsen over Storstrømmen er etableret. I øjeblikket
er der en offentlig høring i gang vedrørende de fem alternative
løsninger for en forbindelse mellem Sjælland og Falster, som Folketinget
har bedt om at få undersøgt. Løsninger, som skal kunne holde til
den godstogstrafik, der vil komme over Storstrømmen, når Femernforbindelsen
åbner i 2020. Foto: Inrgrid Riis Hovgaard.
Rettidigheden
er vigtig for
medarbejderne
Rettidighedsenheden
har sammen med DSB
spurgt medarbejderne
i de to virksomheder
om rettidighed. Høj
svarprocent og mange
kommentarer vidner
om stort engagement
blandt såvel medarbejdere
som ledere.
af pia vannacci elnif
pvel@bane.dk
”Vi var ikke i tvivl om, at rettidigheden
var højt prioriteret
både hos os og i DSB, men vi
er overvældede over de mange svar
og kommentarer, vi har fået. Vi kan
blandt andet se, at mange er bevidste
om netop deres indflydelse på at levere
tog til tiden. Det fortæller os, at vi
er opmærksomme om vores ansvar i
værdikæden,” fortæller projektleder
i Rettidighedsenheden Ellen Alstrup.
Inden jul sendte Rettidighedsenheden
sammen med DSB en spørgeskema-
undersøgelse ud til medarbejdere
hos både Banedanmark og DSB.
I Banedanmark er medarbejdere i
Trafikal Drift, Produktion, Teknisk
Drift, It, Planlægning og Anlæg &
Fornyelse blevet spurgt, og over
halvdelen har svaret.
”Vi er meget tilfredse med den
høje svarprocent, som vidner om et
kæmpe engagement hos os,” siger
Ellen Alstrup.
samarbejde på tværs
En af de ting, svarene i undersøgelsen
peger på, er, at både medarbejdere
i DSB og i Banedanmark mener, at
rettidigheden kun kan blive bedre,
når samarbejdet på tværs fungerer,
og vi hjælper hinanden.
”Vi skal analysere undersøgelsens
resultater nærmere, før vi mere præcist
kan sige, hvilke konkrete aktiviteter
vi sætter i værk på baggrund
af de mange gode svar og forslag, vi
har fået,” siger Ellen Alstrup.
Allerede i slutningen af januar
mødes chefer fra DSB og Banedanmark,
hvor undersøgelsens resultater
diskuteres og omsættes til fremtidige
aktiviteter.
Fremtidens Jernbane
går til filmen
Med Banedanmarks
nye strategi er der
fuld gang i arbejdet
med at sikre både
bedre og mere jernbane
– og det arbejde
bliver der nu sat billeder
og ord på i en ny
profilfilm og folder.
af pia vannacci elnif
pvel@bane.dk
”Rundt om i Banedanmark arbejdes
der hårdt på, at passagererne
får en pålidelig togdrift, og på
af Katrine beKKer bauer
ktb@bane.dk
Multimedieskatten, der blev
indført for to år siden, og
som betød, at du kunne blive
beskattet, hvis du tog din arbejdsmobiltelefon
eller arbejds-pc med hjem,
blev afskaffet ved årsskiftet.
I stedet bliver du nu kun beskattet,
hvis du har fri telefon.
”Reglerne er blevet enklere,” siger
Jane Bøgh Elberg fra HR Service.
”Har du fri telefon, bliver du beskattet
af 2500 kroner årligt. Men bruger du
at vi når det langsigtede mål om
dobbelt op i 2020. Og det arbejder
understøtter vi naturligvis kommunikationsmæssigt
på mange fronter,”
fortæller kommunikationschef Karina
Nelsing.
Et af de nyeste tiltag er at få sat
både nye billeder og lyd på historien
om Banedanmark som virksomhed
og arbejdsplads – i lyset af den nye
strategi.
”Med den nye film vil vi gerne give
omverdenen et indblik i, hvordan vi
i Banedanmark er med til at binde
danskerne sammen - og på hvordan
vi både på den korte og lange bane
arbejder på en sikker, pålidelig og
attraktiv jernbane,” siger Karina
Nelsing.
Slut med multimedieskat
Multimedieskatten blev den 1. januar afløst af
beskatning af fri telefon. Her kan du se, hvordan
du som medarbejder skal forholde dig til
ændringen.
jernbanen i ord og billeder. en ny
film, en ny folder og en stribe nye plakater er med til
at fortælle, hvor vi er på vej hen med fremtidens jernbane.
kun din telefon i arbejdssammenhæng,
så kan du undgå at blive beskattet,
ligesom du heller ikke bliver beskattet,
hvis du tager din arbejds-pc med hjem
eller har en betalt internetopkobling,
hvor du har adgang til Banedanmarks
netværk.”
Man har kun fri telefon, hvis man
har en egentlig aftale om det med
Banedanmark, ellers er der tale om
en arbejdsmobiltelefon.
tro- og loveerklæring
Har du en arbejdsmobiltelefon, kan du
undgå beskatning ved at udfylde en
tro- og loveerklæring, hvor du skriver
film, folder og plakater
Det er ikke kun en film, der er med
til at understøtte og forklare, hvor vi
er på vej hen med Fremtidens Jernbane.
Mange har blandt andet efterspurgt
en virksomhedsfolder, som
kan bruges til messer, konferencer
og lignende.
”Vi har lavet en folder, som er holdt
i samme stil som filmen, og som også
er med til at markere og vise det fokus,
vi har med Fremtidens Jernbane,” siger
Karina Nelsing.
Også internt har der været efterspurgt
at få strategien kogt ned til det
helt centrale. Derfor er der nu plakater
på vej rundt i organisationen, som
illustrerer strategien og målene med
hver af strategiens fire temaer.
her finder du filM,
folder og plaKater
- Du kan se filmen på Banedanmarks
hjemmeside under Om
Banedanmark og på skærmene
i Banehuset
- Folderen kan bestilles fra Kontorhold
fra starten af februar
- Plakaterne kan ses på baneinfo
– kontakt Anne Kold Kasper
(akok@bane.dk), hvis du vil
vide mere
under på, at telefonen kun bruges i
arbejdssammenhæng.
”Det er dog tilladt at foretage enkelte
korte private opkald på sin arbejdsmobiltelefon
uden at blive beskattet,”
siger Jane Bøgh.
Du finder tro- og loveerklæringen
under HRs sider på baneinfo, ligesom
HR også har opdateret informationen
på baneinfo vedrørende telefoni.
Har du tidligere udfyldt en tro- og
loveerklæring, behøver du ikke udfylde
en ny. Og har du fri telefon, skal du
ikke foretage dig noget, du vil fortsat
blive beskattet, og Banedanmark
underretter SKAT.
Nogle medarbejdere er uretmæssigt
blevet opkrævet multimedieskat
for 2012. Dette beløb vil blive tilbageført
senest med udgangen af
februar 2012.

aneavisen | 26. januar 2012 | 4
KonKurrence
Efter en stribe julekonkurrencer og
en nytårsquiz vender den vanlige
baneavis-konkurrence tilbage igen.
I dette nummer af baneavisen kan
man læse, at Banedanmark er en
virksomhed, hvor medarbejderne
tilsyneladende er vældig glade for
at være ansatte, når man ser på
antallet af jubilæer. En tendens,
der bekræftes af længden af de
månedlige oversigter over jubilarer i
baneavisen.
Der markeres tre typer jubilæer –
25, 40 og 50 år – men hvor mange
Banedanmark-medarbejdere kunne
i 2011 egentlig fejre deres 40 års
jubilæum ved banerne? Send dit bud
til konkurrence@bane.dk. Vi skal
have dit svar senest torsdag den 2.
februar. Det er også stadig muligt
at deltage i baneavisens nytårsquiz,
hvor man skal gætte udfaldet af de
ti spørgsmål, der var på bagsiden af
baneavisen nummer 1. Her skal svarene
også sendes til konkurrence@
bane.dk
hvad vil du gerne læse oM
i baneavisen
Baneavisen arbejder hele tiden
på at være aktuel og fortælle om
dagligdagen i Banedanmark og
om de mange projekter – større
som mindre – som er i gang. Men
sidder du og brænder inde med et
emne, du gerne vil læse mere om,
kan du altid sende et forslag til en
artikelidé på baneavis@bane.dk.
Her modtager vi også meget gerne
læserbreve.
Baneavisen er Banedanmarks medarbejderavis
og udkommer hver 14. dag.
Ring eller skriv til redaktionen, hvis du har
idéer eller forslag til artikler eller historier
til avisen.
ansvarshavende redaKtør
Karina Nelsing
redaKtionen
Anne Kold Kasper, Melissa Fugl, Tina Nørgaard
Andersen, Lisbeth Ligaard, Katrine
Bekker Bauer, Gitte Sørensen, Pia Vannacci
Elnif og Søren-Peter Fiirgaard.
Banedanmark Kommunikation
Amerika Plads 15
2100 København Ø
Telefon: 8234 0000 / 8234 2170
E-mail: baneavis@bane.dk
Avisen er trykt hos: Kailow Graphic
Oplag: 2.150
Papir: 120 g Multi offset
ISSN 1600-4426
Bladfordeling: Intern Service
Telefon: 8234 1848
KontaKt os
Modtager du ikke baneavisen, eller har du
ændringer til dit abonnement, bedes du
kontakte Intern Service. Ring på 8234 1848,
eller mail til kon torhold@bane.dk.
Har du kommentarer, idéer eller læserbreve til
baneavisen, er du velkommen til at kontakte os.
ring eller sKriv til
Søren-Peter Fiirgaard, 4187 9920,
Katrine Bekker Bauer 8234 9159,
baneavis@bane.dk
jubilar. 40 år ved banen betyder langt fra 40 år i samme stilling. jens bonde har været både kontorassistent, trafikstyringsmedarbejder
og undervist i sikkerhed. i dag koordinerer han godkendelse og prøvekørsel af det rullende materiel
og arbejder med sikkerhed på jernbaneinfrastrukturen. foto: christoffer regild
Fra billetsalg
til sikkerhedsarbejde
40 år på samme
arbejdsplads betyder
ikke 40 år i samme
stilling. Jens Bonde,
der kan fejre jubilæum
den 1. februar,
har haft en lang
række forskellige job
i sine fire årtier ved
jernbanen.
søren-peter fiirgaard
spfg@bane.dk
Han er ud af en rigtig jernbanefamilie,
hvor såvel hans
far, bedstefar, lillesøster og to
onkler har arbejdet ved banen. Så det lå
ligesom i kortene, at Jens Bonde skulle
være noget ved jernbanen.
Den 1. februar har han 40 års jubilæum,
og han svarer konsekvent ”nej”
på spørgsmålet, om han nogensinde
har overvejet at søge væk. Ikke på
grund af de familiære bånd, men fordi
der har været masser af spændende
opgaver at tage fat på, siden han den
1. februar 1972 mødte op på første
arbejdsdag som kontorassistent af 2.
grad på prøve på Jernbaneskolen i
København og derefter blev stationeret
i Kalundborg.
”Kalundborg var et godt sted at
begynde, fordi der var det hele – tog,
rutebiler og færger – og der var en
ballast
af lars andersen
masse liv på og omkring stationen. Som
kontorassistent skulle vi både sælge
billetter, afregne med togpersonalet,
tage imod reserveringer og meget
andet, så der var tale om en alsidig
uddannelse,” fortæller han.
Der var dog noget særligt, der trak
i den unge Jens Bonde. For længere
inde i stationsbygningen – bag billetsalget
– lå kommandoposten, hvor
trafikstyringsmedarbejderne sad. Så
da han skulle vælge sit speciale, gik
han efter sikkerhed, fordi det gav
mulighed for at komme til at arbejde
med trafikstyring i en kommandopost.
drømmejob i roskilde
Efter tiden i Kalundborg blev det til
to et halvt år som fast afløser rundt
omkring i de sjællandske kommandoposter,
inden Jens Bonde i 1977
søgte – og fik – drømmejobbet: en
plads i fjernstyringscentralen i Roskilde.
”At komme i fjernstyringscentralen
var drømmen. Det var et stort sted
med mange muligheder og en masse
gode kolleger. Det blev til 17 år i Roskilde,
så til sidst stod jeg nærmest på
inventarlisten,” fortæller Jens Bonde.
I en fjernstyringscentral er der
mange andre jobfunktioner end ren
trafikstyring. Jens Bonde prøvede
også at være tjenestefordeler, og i
1986 blev han videreuddannet, så
han kunne undervise sine kolleger og
andre personalekategorier i sikkerhed.
”Der blev ansat mange ved DSB i
de år, og mange skulle uddannes i
sikkerhed. Så vi var nogle, der fik en
pædagogisk uddannelse hos DSB, og
netop arbejdet med at undervise var
jeg rigtig glad for. Jeg mødes stadig
en gang om året med det første hold
trafikelever, jeg var SR-lærer for, og der
findes nok ikke en sikkerhedsmæssig
uddannelse, som jeg ikke har undervist
i,” siger Jens Bonde.
Kvalitet & sikkerhed
I 1994 tog Jens Bonde så videre. Først
til Sikkerhedssektionen, hvor han var
indtil 2000. Herefter i Servicedivisionen
– det nuværende Produktion - hvor
han skulle rådgive medarbejderne og
ledelsen om sikkerhed.
Fem år senere vendte han tilbage
til Sikkerhedssektionen, som siden
er blevet til Kvalitet & Sikkerhed.
Arbejdet består i dag i at koordinere
godkendelse og prøvekørsel af det
rullende materiel, han er teamleder
for SR-koordinatorerne og arbejder
med sikkerhed på infrastrukturen.
Jens Bonde begyndte ved jernbanen
to år efter, at det sidste damptog i
ordinær drift blev udrangeret, og i dag
sidder han og arbejder med godkendelse
af kørsel med IC2 og IC4-tog. Der er
sket meget i de mellemliggende år,
men det er langt fra en jernbanetræt
medarbejder, der den 3. februar holder
jubilæumsreception – tværtimod.
”Så længe jeg hver morgen, når jeg
står op, glæder mig til at gå på arbejde,
så længe bliver jeg ved,” siger han.
Jubilæernes år
Rigtig mange Banedanmark-medarbejdere
kan
fejre jubilæum i år.
De mange trofaste med-
arbejdere er blandt
andet et tegn på, at der
er spændende arbejdsopgaver
nok til et helt
arbejdsliv ved banen.
af søren-peter fiirgaard
spfg@bane.dk
Du behøves ikke undre dig, hvis
du synes, at der ofte ligger en
invitation til en jubilæumsreception
i din indbakke, eller du ser et
opslag om en kollega, der gerne vil
markere sit jubilæum. Det er nemlig
ikke kun projektporteføljen, der er stor
i Banedanmark – det samme gælder
”jubilæumsporteføljen”, som er af dobbelt
størrelse i forhold til for to år siden.
127 jubilæer er der i år, hvilket svarer
til, at seks procent af medarbejderne i
Banedanmark i år enten markerer 25,
40 eller 50 års ansættelse ved banen.
Jubilarerne kan være stolte, og i resten
af Banedanmark kan vi være glade
for at have nogle kolleger, der i den
grad har dedikeret deres arbejdsliv
til jernbanen.
”De har en utrolig stor viden om
jernbanen og leverer viden og værdier
videre til os, der ikke har været i
Banedanmark så længe. Samtidig har
vi en række yngre medarbejdere, som
kommer med en anden baggrund, og
jeg synes, at vi i Banedanmark formår
at få de to verdener til at mødes
på en god måde, så vi får en stærk
fælles kultur i virksomheden,” siger
HR-direktør Charlotte Smidt.
Mange karriereveje
Hun peger også på, at de mange ældre
medarbejdere ud over at bibringe med
deres erfaring samtidig ikke er bange
for at prøve nye karriereveje – og at
det sagtens kan ske uden at skifte
arbejdsgiver.
”De medarbejdere, der fejrer jubilæum,
har ofte arbejdet flere forskellige
steder inden for jernbanen. Det viser, at
vi som virksomhed har en række gode
udviklingsmuligheder, og at vi har nogle
ansatte, der gerne vil prøve noget nyt
og være med til at præge fremtidens
jernbane,” siger Charlotte Smidt.
antal jubilæer
de seneste tre år.
2010: 63 jubilæer
2011: 86 jubilæer
2012: 127 jubilæer