Antal 225 200 175 150 125 100 75 50 25 0 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 Måned Figur 4. Samtlige observationer af spættet sæl <strong>ved</strong> <strong>Rødsand</strong> fra 1985-1999 fordelt pr. måned. (Kilder: Falster Statsskovdistrikt, Danbiu ApS og DMU). Figur 5. Transekter og observationer af sæler under fly- og skibstællinger <strong>ved</strong> <strong>Rødsand</strong> foretaget i forbindelse med fugletællinger udført af DMU, afd, for Kystzoneøkologi (flytællinger) og Ornis Consult (skibstællinger). Placeringen af havmølleparken er angivet <strong>ved</strong> den røde firkant. 12
6.2.3 Fødevalg Der er ikke lavet fødevalgsstudier for sælerne på <strong>Rødsand</strong>. Spørgeskemaundersøgelsen viste, at fiskerne, udfra skambid af fisk i deres redskaber, mener, at sælerne spiser ål, torsk, ålekvabbe, fladfisk, sild, laks og hornfisk. Fiskerne Landt fra Nysted fik også til opgave at undersøge sælernes fødevalg ud fra fiskerester i sælernes maver (Kørvel 2000). Det fandt bl.a. i en sælmave rester fra 72 silde, 18 torske, 12 ålekvabber samt 33 ålekroge. Hvorvidt indtag af fiskekroge kan have en skadelig effekt på sælerne er ikke undersøgt. Undersøgelser fra Kattegat har vist, at spættet sæl har et varieret føderepetoire med en betydelig regional og årstidsmæssig variation (Härkönen 1987, Heide-Jørgensen 1990). Resultater fra sommermånederne (juliseptember 1980) på Anholt har vist at ising (44%), skrubbe (18%), rødspætte (13%), torsk (10%) og tobiskonge (9%) var blandt de vigtigste arter, mens firtrådet havkvabbe, hvilling, glyse, kysttobis, rødtunge, sild, tunge, nøgentobis, sortkutling, skærising, almindelig ulk, sandkutling udgjorde de resterende 6% tilsammen (Heide-Jørgensen 1990). For lokaliteten Møllegrunden vest for Samsø (september 1980) var det ising (58%), rødspætte (25%) og skrubbe (17%) der dominerede (Heide-Jørgensen 1990). Fiske- og fiskeriundersøgelserne <strong>ved</strong> <strong>Rødsand</strong> (Bioconsult 2000) har vist at mølleområdet og tilstødende områder er fouragering- og opvækstområde for torsk, hvilling, plettet tobiskonge og muligvis skrubbe. Desuden vurderes det at kysttobis, plettet tobiskonge, torsk, brisling og sild gyder i området. Alle disse arter er kendte fødeemner for spættet sæl, med større eller mindre betydning afhængig af hvilket geografisk område sælen fouragerer i. Den brede sammensætning i sælers fødeemner kunne tyde på at sælerne vil tilpasse sig ændringer i fiskebestandene. Fede fisk som sild og laksefisk har en større energetisk betydning og kan derfor være afgørende for sælerne i visse perioder, f.eks under opbygningen af spæklaget om efteråret. Det er også muligt at de enkelte sæler har specialiseret sig i at fange visse fiskearter og derfor vil påvirkes i tilfælde af ændringer i fiskebestandene. 6.3 Gråsæl 6.3.1 Baggrund Gråsælen forekommer i en Østatlantisk bestand omkring de Britiske Øer, Island, Færøerne, langs Norges kyst fra Trondheim til Finmarken samt i Østersøen. Verdensbestanden menes at ligge i størrelsesordenen 100 000 dyr, hvoraf 2/3 forekommer omkring de Britiske Øer. Figur 6. Gråsæl fotograferet under besøg <strong>ved</strong> <strong>Rødsand</strong> i juni 1999 (foto: Rune Dietz). 13