Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr ...
Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr ...
Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
60 dBA<br />
55 dBA<br />
60 dBA<br />
Figur 14. Udsnit af et WindPRO plot over møllerne <strong>ved</strong> <strong>Rødsand</strong>. Det maksimale lydniveau der kan måles fra<br />
møllerne er indtegnet som kurver. Alle værdier er i dBA re 20 μPa. Det indsatte udsnit er en forstørrelse af de 2<br />
møller øverst i højre hjørne. Kurven der er markeret med 60 dBA, indikerer, at det maksimale støjniveau <strong>ved</strong><br />
havoverfladen <strong>ved</strong> møllens fod ligger på 60 dBA (re 20 μPa.).<br />
Da det maksimale lydniveau ifølge WindPRO ikke kommer højere op end 60 dBA (re 20 μPa.), er det<br />
tvivlsomt, om sælerne overho<strong>ved</strong>et vil kunne høre møllestøjen, selvom de svømmer helt ind til møllernes<br />
fundamenter.<br />
På baggrund af disse beregninger forventes det, at sæler ikke vil blive påvirket af den luftbårne støj fra<br />
møllerne under almindelig drift.<br />
7.6 Sælernes hørelse og lydproduktion – effekten af undervandstøj fra<br />
havmøllerne på sælerne.<br />
Bemærk at alle dB værdier i afsnit 7.6 ikke er direkte sammenlignelige med dB værdierne i afsnit 7.5. Det<br />
skylder at man af historiske årsager bruger 2 forskellige dB skalaer i forbindelse med lyd i vand og lyd i luft.<br />
dB skalaen for lyd i vand er forskudt 26 dB opad i forhold til dB skalaen for lyd i luft. For eksempel er 20 dB<br />
i luft det samme som 46 dB i vand.<br />
7.6.1 Sælernes lydproduktion i vand<br />
Selvom der er registreret en del forskellige lyde fra gråsæler og spættede sæler under vand, er<br />
faglitteraturen på området sparsom.<br />
7.6.1.1 Spættet sæl<br />
Når sælungerne ligger i vandoverfladen og kalder på deres mor spredes lydene også under vandet. På den<br />
måde vil moderen være istand til at høre ungen, mens den er neddykket. Når lydene spredes under vandet<br />
ændres frekvensen fra omkring 350 Hz i luft, til omkring 1 kHz i vand (Ralls et al. 1995).<br />
I forbindelse med parringslegen bruger de spættede sæler lyde til at kommunikere med. Her er det specielt<br />
hannen, der er aktiv. Hannerne udstøder ofte lange pulstog, der er beskrevet som en blanding af<br />
udblæsning af bobler, brøl, grynt og knirkelyde. Alle de lyde som hannerne udstøder i vandet under<br />
parringslegen, ligger i frekvensområdet under 4 kHz (Hanggi & Schustermann 1992; 1994)<br />
21
Change language