Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr ...

More documents

Recommendations

Info

Figur 21. Eksempel på hvordan sælerne ødelægger fiskernes ruser ved Rødsand for at få fat i fiskene. Det sker selv om ruserne er forstærkede som på billedet (Foto: Vildtkonsulent Finn Jensen, Falster Statsskovdistrikt). Figur 22. Eksempel på hvordan sælerne har ødelagt en fangst af hornfisk, som var fanget i bundgarn ved Rødsand Figur 22. Eksempel på hvordan sælerne har ødelagt en fangst af hornfisk, som var fanget i (Foto: bundgarn Vildtkonsulent ved Rødsand Finn Jensen, (Foto: Falster Vildtkonsulent Statsskovdistrikt). Finn Jensen, Falster Statsskovdistrikt). Omvendt kan sælerne også omkomme ved at blive viklet ind i redskaberne, dette sker når sælerne svømmer ind i bunden af selve rusen og ikke kan komme ud igen, eller når de vikler sig ind i nedgarn. Special designede store sælruser er tidligere blevet benyttet ved Rødsand til at aktivt indfange sælerne. Fangst af sæler med forskellige typer af garn benyttes stadig i f.eks. Grønland, hvor sæler er en vigtig føderessource. At dømme ud fra VVM-interviewundersøgelsen af fiskerne ved Rødsand, er det kun yderst sjældent at sæler omkommer i de garn og ruser, der benyttes ved Rødsand (se appendix 2). 28
For at imødekomme fiskernes problemer med sælerne har Skov- og Naturstyrelsen i de senere år givet dispensation til at fiskerne kan nedskyde op til fem sæler, i umiddelbar nærhed (nærmere end 100 m) af deres redskaber. Disse dispensationer er bl.a. givet i området nordvest for Rødsand og i Bøgestrømmen mellem Møn og Sjælland. Hvis de sæler der skydes udelukkende er kønsmodne hunner, vil det højst sandsynligt have en begrænsende effekt på sælbestandens vækst, men da de nedskudte sæler ikke registreres eller indsamles kan jagtens effekt på bestanden ikke afgøres. _____________________________________________________________________________ År Dispensationer Antal skudte sæler _____________________________________________________________________________ 1997 5 2 1998 5 0 1999 5 4 _____________________________________________________________________________ Tabel 2. Oversigt over tildelte dispensationer ved Rødsand og antallet af skudte sæler som fiskerne har rapporteret til Falster Statsskovdistrikt (Vildtkonsulent Finn Jensen pers. komm.). 8.4 Forureningens påvirkning af sæler Fra danske farvande er der ingen dokumenterede dødsfald af sæler forårsaget af forurening. Imidlertid udgør dette problemkompleks en potentiel trussel mod vandlevende havpattedyr der med deres placering højt i fødekæden er særlig udsatte for bl.a. miljøgifte. Forurening fra Persistente Organiske Pollutanter (POP’er) har været en særdeles kraftig trussel for sælbestanden. Helle et al. (1976), Olsson (1977), Bergman og Olsson (1985) hævdede at PCB og andre chlorerede kulbrinter var skyld i et udtalt sygdomskompleks for gråsælerne og ringsælerne i Østersøen. Blandt de observerede effekter var fortykkelser (stenosis), sammensnøringer (occlusioner) og kræftknuder i livmoderen samt kræft i tarmen, vævsforandringer i binyrene og åreforkalkning. Endvidere blev der hos en del af sælerne observeret ændringer af klør og skin ligesom forandrineger i sælernes kranier var udtalte. I praksis betød forandringerne på sælernes kønsorganer at 30% af de voksne gråsæler og 70% af de voksne ringsæler var sterile, hvilket betød en drastisk nedgang i bestanden af begge arter. Tilbagegangen i bestanden af spættet sæl i den Hollandske del af Vadehavet i 1970’erne mentes også at skyldes PCB (Reijnders 1980). I forbindelse med ”sælpesten” i 1988 (se næste afsnit) blev det diskuteret i hvor høj grad en forureningsbetinget påvirkning af immunsystemet kunne have påvirket omfanget af sældøden. Det er imidlertid vanskeligt at afgøre de enkelte komponenter i den lange række af mulige medvirkende årsager og deres indbyrdes betydning (Heide-Jørgensen et al. 1992). Aborter er nævnt som en af mange mulige effekter af et højt niveau af POP’er. Således nævnes det høje niveau af DDT og PCB som en mulig forklaring på aborter blandt gråsæler i Østersøen i 1970’erne og hos søløver i Californien omkring 1970 (Delong et al. 1973 ; Olsson et al. 1975 citeret i Helander & Bignert 1992). Kontrollerede forsøg med mink har vist kommercielle PCB produkter som Clorphen A50 og Aroclor 1254 forårsagede en forhøjelse af aborter og dødfødte unger (Bäcklin & Bergman 1992). Det skal dog bemærkes, at der også var en ikke ubetydelig naturlig frekvens af både aborter og dødfødte unger. Tungmetalforureningen synes ikke at være på et niveau i Østersøregionen, der kan true sælbestanden (Frank et al. 1995). Olieforurening kan være kritisk for specielt nyfødte sælunger der endnu ikke har opbygget et isolerende spæklag og dermed er afhængig af pelsens isolation. Indsmøring i olie kan også udmatte dyrene, da de hæmmes i deres bevægelser ligesom kontakten mellem moder ungen også kan brydes (Geraci & St Aubin 1990). Risikoen for et større olieudslip ved Rødsand vurderes umiddelbart som hypotetisk, men ikke desto mindre grundstødte en olietanker i slutningen af februar 2000 i Kavalerrenden syd for Gedser Rev, hvor Miljøstyrelsens olibekæmpelsesskibe blev tilkaldt. Det kom dog aldrig til noget olieudslip, men hændelsen afspejler at skibssejladsen udgør en konstant trussel for olieudslip. I beregninger over skibskollisionsfaren med havmølleparken vurderes en direkte påsejling som hypotetisk (1 gang pr. 300.000 år) mens chancen for at et drivende skib vil kunne ramme havmølleparken er 1 pr. 10. år (Rambøll 2000). En sådan kollision betyder ikke nødvendigvis et olieudslip (sandsynligheden er dog ikke 29
Page 1 and 2: Havmøllepark ved Rødsand VVM-rede
Page 3 and 4: Indhold 1 Sammenfatning 3 2 Indledn
Page 5 and 6: 1 Sammenfatning Den danske regering
Page 7 and 8: Ifølge rammeaftalen er kvalitetssi
Page 9 and 10: Det udlagte område til havmøllepa
Page 11 and 12: 6.1 Den historiske jagt på sæler
Page 13 and 14: Antal Statsskovdistriktets opsyn og
Page 15 and 16: 6.2.3 Fødevalg Der er ikke lavet f
Page 17 and 18: Figur 8. Samtlige observationer af
Page 19 and 20: 7.5.1.1 Spættet sæl Under dieperi
Page 21 and 22: Figur 11. Omtegnet fra Olesen & Ast
Page 23 and 24: 60 dBA 55 dBA 60 dBA Figur 14. Udsn
Page 25 and 26: 7.6.3 Baggrundsstøj under vand i m
Page 27 and 28: Figur 18. Dæmpning af støjen fra
Page 29: gennemsnitlige antal tællinger pr.
Page 33 and 34: - Det er ikke muligt at fastlægge
Page 35 and 36: En del litteratur er tilgængelig o
Page 37 and 38: 13 Referencer Asselin, S., M.O. Ham
Page 39 and 40: Søndergaard, N.-O., A.H. Joensen &
Page 41 and 42: Hvor søger sælerne deres føde?__
Page 43 and 44: Appendix 2. Sammenfatning af interv
Page 45: Figur 23 Udbredelse af spættet sæ

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?