Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr ...

More documents

Recommendations

Info

og gråsæl, er det næsten altid gråsælerne, der går sidst i vandet ved en forstyrrelse fra f.eks. fly, gående eller både. De forbliver også ofte i området og udviser nysgerrighed overfor forstyrrelser. Dette indikerer, at spættet sæl vil være mere sårbare overfor forstyrrelser end gråsæler. Der må desuden forventes en væsentlig større forstyrrelsespåvirkning af sælerne fra havmølleparken ved Rødsand, eftersom denne park er projekteret til 72 møller, hvor der på Gotland kun blev bygget 5 mindre møller. I nærheden af havmølleparken vil sæler der søger føde kunne se vingeslagene fra møllerne samt glimt og refleksioner fra solen. I hvilken grad dette vil have betydning for sælernes fødesøgning i området er ikke tidligere belyst. 7.2 Reaktioner overfor både og skibe Der er kun få undersøgelser, der behandler dette emne, og de fleste er af anekdotisk karakter. Spættet sæl i den Hollandske del af Vadehavet reagerer i reglen ved at gå i vandet når både nærmer sig (Reijnders 1981, Brasseur 1993, Mees & Reijnders 1994). Dette kan bevirke en reduceret overlevelse af ungerne. Nogle gange vender sælerne tilbage til land indenfor mindre end en time, mens der i andre tilfælde kan gå mere end 3 timer før sælerne vender tilbage (Richardson et al. 1995). Reaktions-afstanden varierer fra 60 til 300 m afhængig af fartøjets type. Reaktionsmønstret vil typisk være, at sælerne er relativt ligeglade, når fartøjerne er mere end 200 m borte, mens de bliver opmærksomme og urolige i en afstand af 150-200 m og forlader landgangspladsen, når fartøjet kommer tættere end 50-100 m (Richardson et al. 1995). I områder med intensiv bådsejlads kan der ske en vis tilvending til støjen. Spættet sæl og gråsæler kan også vænne sig til bådtyper så som turfartøjer og færger med faste ruter og tidspunkter (Bonner 1982, Grøn et al. 1997). Eksempler fra en sælkoloni beliggende tæt på en lufthavn viste, at sæler reagerede kraftigere på et luftpudefartøj end på de hyppige overflyvninger (Richardson et al. 1995). 7.3 Reaktioner overfor marine anlægsarbejder Oplysninger fra spinner delfiner på Hawaii og gråhvaler i Bala Californien er eksempler på havpattedyr, der har forladt områder under konstruktionsarbejder (Richardson et al. 1995). Der er et eksempel fra Kachemak Bay i Alaska, hvor spættet sæl fortsatte med at ligge på land under bygningen af et elektricitetsværk i en afstand af ca. 1,6 km (Roseneau & Trugden citeret i Johnson et al. 1989). Pelssæler fra St. George Island i Beringshavet udviste en betydelig tolerance overfor byggeaktivitet, der indbefattede at tungt grej arbejdede så tæt som 100 m’s afstand og underjordiske sprængninger i en afstand af 0,6 til 2 kms afstand. Flytællinger af spættet sæl under fældningen i august, før og under bygningen af Øresundsforbindelsen, har ikke vist en nedgang i antallet af sæler, der ligger på sten indenfor 1-5 km af broen, dog er der en tendens til at de benytter sten, der ligger længere væk fra byggeriet end tidligere (Heide-Jørgensen & Teilmann 1999, DMU upubl. data). Den stadige tilstedeværelse kunne tyde på, at sælerne ikke har alternativer til deres opholdspladser og derfor ”tolererer” selv betydelige forstyrrelser. 7.4 Reaktioner overfor borerigge Vindmøller til havs vil være stationære støjkilder, der formentlig udsender lavfrekvent lyd både over og under vandet. I den forstand kan havmøller afhængig af forholdene sammenlignes med borerigge eller boreskibe. Ringsæler og remmesæler ses ofte tæt ved boreskibe, hvilket sammen med lydafspildningseksperimenter tyder på nogen tolerance overfor denne type støjkilde. Der er dog eksempler på reduktion af tætheden af ringsæler i en afstand ud til 3,7 km fra boreaktivitet på en kunstig ø i Alaska (Richardson et al. 1995). 7.5 Sælernes hørelse og lydproduktion i relation til havmøllernes støj i luft I afsnit 7.5 og 7.6 vil eventuelle påvirkninger af sælerne fra møllestøjen i forbindelse med den kommende havmøllepark ved Rødsand blive belyst. Kun støjen som kan forventes under den almindelige drift gennemgås, da de forstyrrelser der vil opstå i forbindelse med etablering af mølleparken ikke kendes. For overskuelighedens skyld er støj, hørelse og lydproduktion adskilt i to afsnit om henholdsvis luft og vand. 7.5.1 Sælernes lydproduktion i luft På land (i luft) er sælernes kommunikation ved hjælp af lyd nært knyttet til den sociale adfærd. Blandt andet valg af parringspartner i yngletiden og kontakt imellem mor og unge er afhængig af lydkommunikation. 16
7.5.1.1 Spættet sæl Under dieperioden, i de første tre uger efter fødslen, foregår kontakten mellem mor og unge blandt andet ved at ungen kalder på sin mor med jævne mellemrum. Opretholdelsen af mor-unge kontakten er afgørende for sælungens overlevelse. Når sælungen er i vandet foregår kontakten med moderen ofte ved at sælungen ligger i vandoverfladen og kalder imens moderen fouragerer. Lydene som sælungen producerer spredes både over og under vandet. Lydene som spredes over vandet er relativt lavfrekvente (ca. 350 Hz, Ralls et al. 1995). Dette er et kritisk område, da frekvenser på op til omkring 500 Hz, er i det område hvor den kraftigste luftbårne støj fra havmøller findes. Når spættede sæler ligger på land er mor-unge kontakten ved hjælp af lydkommunikation ligeledes vigtig for at moderen vil kendes ved ungen så den kan få lov til at die. Specielt i større sælkolonier kan moder og unge miste kontakten, hvis ikke de har etableret en god kontakt efter fødslen, eller hvis moderen ikke kan høre ungen. 7.5.1.2 Gråsæl Den dominerende brug af lydkommunikation på land blandt gråsælerne er kontakten mellem mor og unge. Som hos spættet sæl er lydkommunikation imellem mor og unge livsvigtig for ungens overlevelse (Fogden 1971). 7.5.2 Sælernes hørelse i luft Sælers hørelse er ligesom menneskers hørelse indrettet til at kunne opfatte de lyde deres artsfæller udsender. Sammenligner man sælers hørelse med hørelsen hos mennesker i luft, får man det indtryk, at sælers hørelse er dårlig (Figur 9). Det skyldes at sæler skal kunne høre både over og under vandet. Da dette er en stor fysiologisk udfordring, er sælernes hørelse et kompromis imellem hørelse i luft og hørelse i vand. Spættet sæls hørelse i luft er, selvom den spænder over et meget bredt frekvensområde, ikke nær så god som menneskets hørelse. Kun ved høje frekvenser omkring 17-20 kHz hører sæler bedre end mennesker i luft. Til gængæld er sælers hørelse bedre under vand end menneskers. Som det ses i Figur 9, hører spættede sæler generelt 20-30 dB dårligere end mennesker i frekvensområdet imellem 100 Hz og 6000 Hz. Sælers hørelse er ikke undersøgt under 100 Hz. Men da de fleste andre land- og vandlevende pattedyr, hvis hørelse man har kendskab til, hører glimrende under 100 Hz, er er der ingen Høretærskel (dB re 20 µPa) 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Audiogram for Spættet sæl og menneske i luft Møhl (1968) - I luft Kastak & Schusterman (1995) - I luft Terhune & Turnbull (1995) - I luft Menneske - I luft Figur 9. Audiogram for spættet sæl og menneske i luft. Bemærk at kurven for mennesker er -10 væsentlig 100 jævnere end for spættet sæl. 1000Det skyldes at denne er et gennemsnit 10000 over flere tusinde 100000 individer, mens hver af kurverne for spættet sæl Frekvens kun repræsenterer (Hz) et individ. grund til tro, at sæler ikke skulle kunne høre ved frekvenser under 100 Hz. Hvis sæler kan sammenlignes med andre pattedyr, kan man forvente, at deres høretærskel stiger jævnt (dvs. at de bliver dårligere til at høre) til omkring 15-20 Hz, hvor høretærskelen vil ligge på omkring 114 dB (re 20 μPa). 17
Page 1 and 2: Havmøllepark ved Rødsand VVM-rede
Page 3 and 4: Indhold 1 Sammenfatning 3 2 Indledn
Page 5 and 6: 1 Sammenfatning Den danske regering
Page 7 and 8: Ifølge rammeaftalen er kvalitetssi
Page 9 and 10: Det udlagte område til havmøllepa
Page 11 and 12: 6.1 Den historiske jagt på sæler
Page 13 and 14: Antal Statsskovdistriktets opsyn og
Page 15 and 16: 6.2.3 Fødevalg Der er ikke lavet f
Page 17: Figur 8. Samtlige observationer af
Page 21 and 22: Figur 11. Omtegnet fra Olesen & Ast
Page 23 and 24: 60 dBA 55 dBA 60 dBA Figur 14. Udsn
Page 25 and 26: 7.6.3 Baggrundsstøj under vand i m
Page 27 and 28: Figur 18. Dæmpning af støjen fra
Page 29 and 30: gennemsnitlige antal tællinger pr.
Page 31 and 32: For at imødekomme fiskernes proble
Page 33 and 34: - Det er ikke muligt at fastlægge
Page 35 and 36: En del litteratur er tilgængelig o
Page 37 and 38: 13 Referencer Asselin, S., M.O. Ham
Page 39 and 40: Søndergaard, N.-O., A.H. Joensen &
Page 41 and 42: Hvor søger sælerne deres føde?__
Page 43 and 44: Appendix 2. Sammenfatning af interv
Page 45: Figur 23 Udbredelse af spættet sæ

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?