Jul og traditioner - Roskilde Baptistkirke

More documents

Recommendations

Info

ind:sigt Fortsat fra forrige side samme beklædning som vore dages julemand går klædt i. Det var almindeligt, at man “ofrede” til nissen, bl.a. ved at stille sødgrød frem til ham. Dette, at man sørgede for ham, gjorde at han sørgede for folks trivsel. Men glemte man ham, kunne han blive meget drilagtig, fra helt uskyldige løjer til temmelig ubehagelige ting. Han var altså en husånd, der krævede ofre for at sørge for husfred. Nissen, eller gårdboen, var virksom hele året, men ved juletid var han særlig aktiv. Den der julegrød betød vist meget for den lille hedenske husånd. Santa Claus – julemanden Der er gennem årene sket en sammenblanding af den nordiske nisse og den katolske helgen Skt. Nikolaus (Santa Claus), der som børnenes helgen bringer dem gaver, hvis de ellers har været artige. De uartige børn fik smæk af hans ledsager, på tysk: Knecht Ruprect. Julemandens røde dragt er egentlig Skt. Nikolaus bi- spekåbe, og hele hans udstyr, rensdyr og slæde, den vinterlige baggrund, hans bolig på Nordpolen m.m. er alt sammen moderne tilføjelser primært stammende fra nordiske eventyr. For god ordens skyld skal oplyses, at Skt. Nikolaus stammede fra Lilleasien, det nuværende Tyrkiet. 4 www.baptistkirke.dk Julelys Midt i den mørke tid tænder vi lys for at jage mørket væk såvel bogstaveligt som åndeligt forstået. Om Jesus som verdens lys, der skinner i mørket, kan vi læse om i bibelen (Johannes evangeliets første kapitel) Der står, at Han (Jesus) var det sande lys, der oplyser ethvert men- neske. Vi taler om at tænde et lys for andre. Lyset står for glæde, for renhed og varme. Vort juletræ pynter vi med julelys for på den måde at sprede lys i mørket. Julekrybbe Her er der klart tænkt på den krybbe i en stald udenfor Betlehem, som Jesus blev lagt i da han blev født. Bibe- lens beretning i Lukas evangeliet kapitel 2 (juleevangeliet) fortæller fyldestgørende om denne begivenhed. Til alle tider herefter har denne fødsel, kristendommens fødsel, optaget mennesker, og dramaet er blevet gen- givet med levende mennesker som aktører, såvel som udskårne eller støbte figurer opstillet som et billede på det der skete dengang. Hyrder og engle Også hyrderne er beskrevet i juleevangeliet (Lukas 2) Der står om dem, at mens de holdt nattevagt over hjor- den ude under den frie himmel åbenbarede en engel sig for dem og fortalte dem om fødslen, der lige var sket i den nærliggende stald. Teksten i Lukas evangeliet siger om dette: “Da stod en Herrens engel for dem, og Herrens herlighed strålede om
dem, og de blev grebet af stor frygt. Men englen sagde til dem: ”Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.” Og med ét var der sammen med englen en himmelsk hærskare, som lovpriste Gud og sang: Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!” De tre vise mænd Det er begrænset, hvad man ved om “de tre vise mænd” Vi har beretningen om dem i Matthæus evangeliets 2. kapitel, læs fra vers 1-12. Sandsynligvis var de stjerne- tydere fra enten Kaldæa eller Babylon. Romerske histo- rieskrivere fortæller, at der på den tid var en almindelig forventning i hele “Østerland” (mellemøstlandene) om, at der fra “Jødeland” skulle udgå en hersker over alver- den. I Matthæus` beretning hører vi om dette mærke- lige fænomen: at “vise mænd” fra et sted i Østen havde set en speciel stjerne, der stod over Betlehem, og som havde ført dem til stedet. Disse mænd afstedkom ved deres forespørgsel hos jø- dekongen Herodes om, hvor denne kongesøn var født, at denne foranstaltede det uhyggelige barnemord i Bet- lehem. Han lod alle drengebørn under 2 år dræbe for at sikre sig, at der ikke blev født en ny konge i landet. Der stod nemlig i en af de gamle profeter, Mika 5. kapitel, at der fra Betlehem skulle udgå én, som skulle herske i Israel. De tre vise mænd fulgte stjernen og fandt stedet. De bøjede sig for barnet og ofrede “guld, røgelse og myrra” til det. Det lykkedes Josef, Maria og den lille nyfødte at flygte ud af landet, til Ægypten, og de undgik dermed barnemordet. Juletræ og mistelten Skikken med juletræet kom først til Danmark i tiden 1810 - 1900, det første juletræ blev tændt i Danmark i 1811 i København. Det var indført af tyske familier. Det menes, at skikken med juletræet kan føres tilbage til det 8. århundrede, og ideen skulle stamme fra drui- dernes (gl. hedensk religion fra England og Irland) hel- lige egetræ, og derfra udspringer så også den engelske mistelten-juleskik. Den kristne jul og juleevangeliet Det er nok et spørgsmål om, hvor mange der, i vore dage egentlig er klar over, hvad den kristne jul er. Sagt meget kort, så holder vi som kristne jul, fordi vi fejrer Jesus, Guds søns fødsel som frelser og forsoner. Det betyder: den der, sonede (betalte) menneskets uundgå- elige synd, altså vor naturs tilbøjelighed til at handle forkert. (Faktisk betyder ordet synd: “at ramme ved si- den af målet”). Vi fejrer således, at Skaberen, Faderen, besluttede at sende sin eneste søn til os for at lede mennesket tilbage til den vej, og det liv som oprindelig var planen - og det var netop Jesu opgave. Frelsen, redningen kom til jorden, til alle mennesker til alle tider. I Johannes evangeliet, kap. 3 versene 16 og 17 står det klart og tydeligt for enhver: “For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham”. Jeg husker, at jeg så et sangblad en gang, med de gode gamle julesalmer, hvor en velmenende person havde trykt salmen: ”Det kimer nu til julefest”. Det sidste vers begynder med: Kom Jesus vær vor hyttegæst. Det var blevet til: Kom Jesus, vær vor hyggegæst. Egentlig meget betegnende for det gode ønske om, at Jesus var med for at hygge om os! Skønt, ja, men nok ikke helt det gamle Grundtvig havde tænkt. Julen er Jesu fødselsdag som betyder, at han blev alle menneskers frelser, der gjorde det muligt for os at blive tilgivet og forsonet, at menneskets uundgåelige synd blev betalt ved Jesu offer på korset. Indrømmet, det er ikke let for at forstå den dybere me- ning med forsoningen, men lytter vi oprigtigt til ånden i vort indre, vil vi erfare hemmeligheden og opleve glæ- den og befrielsen ved Jesu frelsesgerning. Ja, der er al mulig grund til at fejre julen som Jesu fød- selsdag, og glæde sig over det mærkelige, der sker i os. Midt i alt det kommercielle lever kærligheden og længs- len efter den himmelske fred, som kun Gud kan give os. Så lad os da glæde os over at kunne mødes i vore kirker i det kristne fællesskab og fejre Jesu fødsel. Dette er, hvad vi som kristne forstår ved julen og grun- den til, at julen er hjerternes fest, glædens fest. Juleevangeliet kan findes i i Lukas kap. 2.1-14 Læs det juleaften og vær med til at fejre en rigtig kristen jul. Glædelig advent og glædelig jul www.baptistkirke.dk 5 ind:sigt
Page 1 and 2: øje:blik november/ december 2012 -
Page 3: Jul og traditioner - tro og overtro
Page 7 and 8: November 2012 December 2012 lø 3.

Jul og traditioner - Roskilde Baptistkirke

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?