Jul og traditioner - Roskilde Baptistkirke

Nå da da som tiden går, mor det ikke helt forstår.
Familien Kirk
Lillebrors jul
Det har lige været sommer, og om lidt så julen kommer.
Mor skal nå så mange ting, mens hun farer rundt omkring,
køber ind og laver mad, smiler mat, men hun er glad.
Hun ser træt ud, jeg tror nok, det er hårdt at være kok.
Men hun mister ikke modet selvom hun er træt i ho´det.
Men se nu min lillebror, han på jul og engle tror.
Han er sikker i sin sag kender ikke stress og jag –
næh, han glæder sig og jubler, mens de voksne går og grubler.
Farmand kom fra jobbet hjem længe efter klokken fem,
han var træt af hårdt at slide – noget alle burde vide,
men den lille trængte på, ville ikke bare gå:
”Var der jul, da du var lille, var der tid til julegilde”?
Farmand svared´ med et grynt, inden barnet fik begyndt:
”far er træt, vil hvile nu, spørg din moder, lille du”.
Han ser også ud som om – han for kræfter helt er tom.
Når de voksne travle iler, går den lille rundt og smiler.
Tiden falder ham lidt lang, mens han prøver med en sang.
”Nu er julen her igen, alle småbørns bedste ven”!
Sig mig mor hvad det betyder, det er godt og smukt det lyder.
Og så spurgte han sin mor, hvorfor julen kom til jord –
hvad er tanken med det hele, er det noget med at dele?
eller noget med at spise andesteg og fede grise –
Er det gaverne det gælder, eller andre ting der tæller?
Lillebror gik hen til mor, kaldte på sin storebror –
jeg forundret fulgte med, satte mig så stille ned.
Og mens dagen gik på hæld, sagde han bare: ”mor fortæl”.
Så fortalte mor det hele, både det der med at dele,
også det om julemad, om at give, gøre glad.
Om den søde adventstid og om julesneen hvid.
Men nu skal I bare høre, hvisked´ moder i vort øre:
Julen handler nemlig om, at et barn til jorden kom,
Barnet Jesus kom herned julenat med fryd og fred.
Derfor holder vi vor fest med Gud selv som æresgæst.
Ole Bækgaard 2004