1 LUMEN nr. 85 | December 2012 - Sankt Mariæ Kirke

Juledag
Kirkefaderen Johannes af Damaskus – fra 300-tallet
– sagde: Hvad Jesus er af natur, det er mennesket ved
adoption. Jesus er Guds søn og vi er Guds børn. Med
Grundtvigs ord: ”Guds kære børn vi blev på ny…”
Jul handler om den relation.
Johannes-evangeliet taler om, at Gud er tilgængelig.
De, der tror på ham, har en mulighed, som andre ikke
kender til. Skellet mellem himmel og jord, Gud og
menneske, består ikke mere. Evangeliet siger: ”Alle
dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds
børn.”
Hvordan skal dette ord ”ret” forstås? Det har vi tænkt
på lige siden vi fi k en ny oversættelse af det ny testamente.
Det var i 1998. Den gamle oversættelse
siger nemlig ”magt” i stedet for ”ret”. Ret og magt er
vel ikke det samme, eller hvad? Da denne prædiken
skulle blive til, så meldte spørgsmålet sig igen, og nu
skulle det være. Så for en gangs skyld: næsen ned i
den græske tekst og i en ordbog og i telefonen til en,
der ved mere om Johannes-evangeliet end jeg.
3
Det viser sig, at evangelisten anvender et af den
slags ord, der ikke bare modsvares at eet andet på
dansk. Og heller ikke to, der er nærmest tale om en
hel symfoni af ord, der hver for sig er en rigtig god
oversættelse – så her er så julesymfonien til denne
julemorgen.
Ordet betyder: Du har:
Magt til…
Ret til…
Og videre:
Evne til…
Mulighed for…
Det betyder: det er tilladt… – legitimt… – du har licens
til…, du må gerne…, du har myndighed til…,
beføjelse til…, full power til…, du er privilegeret
til…
… til barnekåret.
Mennesket har med Jesu fødsel, liv og død fået ændret
sine vilkår. Gud ændrer ”spillereglerne” for
mennesket, der ikke selv kan slå bro over afstanden
mellem Gud og menneske, tid og evighed, mening
og gådefuldhed. Der er noget ynkværdigt over mennesket,
for det kan jo ikke springe op i himlen. Men
det er ikke længere nødvendigt med højdespring, for
Gud har taget hele turen ned, for at hente dig op…
til sig. Ja, det lyder jo så godt med Gud, der kommer
ned, for at hente os op, og forkert er det jo ikke, men
lidt for smart, for bevægelsen er snarere, at han henter
os ind til sig, eller hen til sig, eller endnu rigtigere,
at du får magten, retten, alt det andet til selv at kunne
sætte dig i bevægelse – ikke med et nyt ynkeligt højdespring,
for det er for altid unødvendigt. Det er tilstrækkeligt
og meget bedre at gå hen over marken til
stedet hvor stjernen lyser.
Julen handler altså om Gud i bevægelse, men ikke
bare. Julen handler også om mennesket i bevægelse.
At Gud sætter mennesket i bevægelse hen mod sig
selv. I bevægelse har mennesket været til alle tider,
men hvorhen? Hvor er du på vej hen? Er du en Adam
på vej i skjul, ja så kan talen om muligheden for det
nye barnekår jo være det samme, men forhåbentlig er
du ikke på vej i fl yverskjul for skaberen, men du er på
vej mod stjernen, med alt hvad den betyder.
Stjernen signalerer en så sund og anderledes måde at