Final MarieBladet oktober 2009.pmd - Mariehjemmene

More documents

Recommendations

Info

Regionernes kvalitetsmodel Jeg har talt med chefkonsulent Pia Bille fra Region Sjælland, som blandt andet arbejder med regionernes kvalitetsmodel. (læs mere om modellen på:www.socialkvalitetsmodel.dk) Skandalesagerne fx på Strandvænget og Tokanten har bidraget til at igangsætte udviklingen af kvalitetsmodellen. Pia Bille er sikker på, at kvalitetsmodellen kan medføre faglig udvikling af bostederne og skabe gennemsigtighed til gavn for både beboere, pårørende og medarbejdere, så alle kender kvaliteten på de forskellige bosteder. Hun er meget optaget af, at de fem regioner i Danmark i fællesskab har taget initiativ til at udvikle og implementere kvalitetsmodellen på det sociale område. Regionerne har mange forskellige opgaver på det sociale område og er i „konkurrence“ med kommunerne, og Regionerne har klogt valgt at profilere sig på en fælles kvalitetsmodel. På mange måder kan man fremhæve, at regionerne favner bredt ligesom Mariehjemmene. Fra den store verden Kvalitet i Mariehjemmene Mariehjemmene favner bredt og tilbyder mange forskellige kategorier af botilbud/plejeboliger m.m. I Mariehjemmene har vi et ønske om at vægte læring og udvikling, så vi konstant er opmærksomme på, hvor der er muligheder for forbedringer. Mariehjemmene sætter overlæggeren højt! Vi vil gerne fortælle omverdenen om det gode arbejde, som vi laver i Mariehjemmene. Det skal vi selvfølgelig gøre på en troværdig måde. Det sker også i dag blandt andet via de kommunale eller regionale tilsyn, som er en væsentlig blåstempling af Mariehjemmene. Både medarbejdere og forstandere er glade for tilsynet, fordi det er vigtigt at få feedback på, at kvaliteten er i orden. Spørgsmålet er, om vi skal lade os inspirere til nye metoder for at blive mere synlige og skabe fælles fodslag og forståelse for, hvilken kvalitet Mariehjemmene skal levere? Artikel af Kristian Wedel Andersen, udviklingskonsulent i Fonden Mariehjemmene 8 Seks standarder i dynamisk model Pia Bille mener, at modellens styrke er, at den er udviklet af medarbejderne på det sociale område. Kvalitetsmodellen er national, hvilket er en stor gevinst for samarbejdet regionerne imellem. Regionernes nye kvalitetsmodel består af seks forskellige standarder i form af ledelse, arbejdsmiljø, kompetenceudvikling, brugerinddragelse, individuelle pædagogiske planer og kommunikation. En standard er et løfte om kvalitet. Pia Bille fortæller blandt andet, at der med standarden om brugerinddragelse bliver givet løfte om, at hver enkelt bruger får afdækket sine forudsætninger for indflydelse. De seks standarder er valgt, fordi de er meningsfulde for samtlige tilbud herunder de mange forskellige målgrupper. Det betyder, at man arbejder med de samme „løfter“, uanset om man arbejder på børn-og ungeområdet, handicapområdet eller socialpsykiatriområdet. Regionerne starter med bare seks standarder for at være realistisk i forhold til den daglige praksis. Det er ikke meningen at personalet skal drukne i tilfældige skemaer. Til gengæld arbejdes der systematisk med de seks standarder. Pia beretter, at et vigtigt formål med kvalitetsmodellen er at skabe dialog mellem medarbejderne, beboerne og de pårørende. Alle parter i samarbejdet har en rolle at spille i forhold til at skabe forbedringer. Det har været en lang og krævende proces at få gang i arbejdet med kvalitetsmodellen.Regionerne har lagt vægt på læring og uddannelse. Derfor får Pia Bille, Chefkonsulent i Region Sjælland
.. og sådan laver man kvalitet i Region Sjælland det enkelte bosted uddannet ressourcepersoner, som sikrer implementering og opfølgning i praksis. Hvert bosted skal udarbejde retningsgivende dokumenter for, hvordan de vil opfylde de løfter, der er givet med standarderne i kvaliteetsmodellen. Endvidere skal opstilles målingspunkter, og der skal arbejdes med selvevaluering med henblik på at få en vurdering af, hvor langt man er nået i arbejdet. Ressourcepersonerne går foran for at sikre et godt forløb. Hver tredje år vil der foregå en ekstern evaluering af tilbudene, men man har ikke valgt formen for den eksterne evaluering endnu. Pia Bille håber, at modellen kan bidrage til at skabe individuelle levende miljøer, hvor beboernes og de pårørendes stemme bliver mere manifest. Hvorfor mere fokus på kvalitet i Mariehjemmene? Er det klogt at markere sig på denne bane? Og vil Mariehjemmene kunne markere sig positivt, så det bliver attraktivt for beboere, pårørende og kommuner at anvende os? På den ene side er der en indbygget konflikt, fordi det kræver administrativ arbejder af medarbejderne. Men på den anden side får vi mere systematik på kvalitetsudviklingen, så vi får udviklet de rigtige løsninger. Hvis vi går i gang, så får vi faktisk rettet mere fokus på hver enkelt hjem samt rettet fokus på, hvad der er kvalitet for hver enkelt medarbejder. Det betyder rigtig meget for hver medarbejder, at man er glad og tilfreds med sin indsats. Medarbejderne går op i at præstere kvalitet. Det styrker medarbejdernes og ledelsens selvværd, at de er bevidste om, at det nytter. Det er interessant at ud- Medarbejdernes reflektioner Artiklen fortsætter på side 7 ger og guide den demente i dialogen, så det bliver nemmere for personen. Relationen må helst ikke bære præg af at være konfronterende eller irettesættende; men giv plads og rum, så Ingeborg får samvær og kontakt. Medarbejderne er meget optaget af at arbejde med anerkendelse i relationsarbejdet men også styrke de pårørende kompetencer i forhold til kommunikation. Demens bliver ofte beskrevet som de pårørendes sygdom, så Else Mariehjemmet har et pårørende bibliotek. De er meget optaget af en ny bog „Demens: Den anden frekvens“, som er en ny måde at betragte demens på, hvor personen med demens har hovedrollen. Læs mere på: www.demensfrekvens.dk 9 vikle og dele viden på tværs af hjemmene, fordi vi kan lære rigtig meget af hinanden. Opfordring til Mariehjemmene Det er mange bud på kvalitet, som også er diskuteret i Mariehjemmene med jævne mellemrum de senere år. Vi arbejder stadigvæk på at finde en balanceret løsning, hvor kvalitet og dokumentation først og fremmest har et udviklings- og fagligt sigte. Kunsten er at bygge videre på de allerede gode erfaringer uden at havne i bureaukrati og papirarbejde. Regionerne har valgt de generiske standarder, og det er medarbejdere fra de forskellige tilbud, som har truffet disse beslutninger. Det kan vi sagtens lade os inspirere af. Det er vigtigt, at hver enkelt hjem bidrager til en fælles kvalitetsmodel i Mariehjemmenes regi. Vi kan begynde med at drøfte følgende spørgsmål på de enkelte steder i personalegrupper og i bestyrelserne: - Hvordan skal Mariehjemmene arbejde med kvalitet på en troværdig måde? - Kvalitetsudviklingsprocessen herunder identificering af indsatsområder/ standarder? - Hvad kendetegner særlig et Mariehjem? Mariehjemmene kan bidrage til at udvikle sociale miljøer, hvor der er lagt vægt på muligheder og høj grad af individualitet, så den enkelte beboer føler sig set og hørt. Faktabox De tre medarbejdere beretter, at der er ca. 80.000 personer, som lider af demens i Danmark, og der kommer ca. 15.000 nye tilfælde pr. år. De fleste klarer sig i egen bolig, men de svagest fungerende borgere med demens kommer på plejehjem. Når et menneske mister sine intellektuelle funktioner som hukommelse, koncentration og orienteringsevne, har man brug for guidning, støtte og omsorg, som kræver meget af alle involverede. I fremtiden vil det sikkert blive en af de hyppigste visitationsgrunde til at komme på plejehjem, så det er vigtigt at have fokus på ny viden og erfaringer på dette felt.
Page 1 and 2: MarieBladet MarieBladet At At f ffo
Page 3 and 4: Redaktion Jesper Maarbjerg jmaarbje
Page 5 and 6: .. at forfølge et muligt mål Tæn
Page 7: .. når sindet forandres Hun fornem
Page 11 and 12: Danmark. Det er forklaringen på at

Final MarieBladet oktober 2009.pmd - Mariehjemmene

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?