TIL VENSTRE: FOTO © GETTY IMAGES BUDSKAB FRA DET FØRSTE PRÆSIDENTSKAB Disse, vore små PRÆSIDENT GORDON B. HINCKLEY Engang, da vore børnebørn var små, tog min hustru og jeg nogle <strong>af</strong> dem med i cirkus. Jeg kan huske, at jeg var mere interesseret i at betragte dem og de mange andre børn, end i at se på manden på den flyvende trapez. Jeg så med forundring på dem, mens de skiftevis lo og stirrede med vidt åbne øjne på det spændende, der udspandt sig foran dem. Og jeg funderede over børnenes mirakel, de, der er verdens konstante fornyelse <strong>af</strong> liv og formål. Da jeg betragtede deres intense interesse selv i de omgivelser, gik mine tanker til den smukke og gribende scene, som findes beskrevet i Tredje Nefi, hvor den opstandne Herre tog de små børn i sine arme og græd, mens han velsignede dem og sagde til folket: »Se jeres små« (3 Ne 17:23). Det er så tydeligt, at verdens store godhed og forfærdelige ondskab er den søde og den bitre frugt <strong>af</strong> gårsdagens børneopdragelse. Sådan som vi opdrager en ny generation, bliver verden om nogle år. Hvis I bekymrer jer for fremtiden, så tænk over jeres børneopdragelse. Forfatteren til Ordsprogenes bog sagde klogt: »Tilskynd drengen til at følge den vej, han skal gå, selv når han bliver gammel, vil han ikke vige fra den« (Ordsp 22:6). Da jeg var dreng, boede vi på en frugtplantage om sommeren. Vi dyrkede store mængder ferskner. Vores far tog os med til beskæringsdemonstrationer på landbohøjskolen. Hver lørdag i januar og februar tog vi ud til gården og beskar træer. Vi erfarede, at ved at klippe og skære de rigtige steder kunne vi, selv når der lå sne på jorden, og træet virkede dødt, forme det, så solen kunne ramme den frugt, som skulle komme til foråret og sommeren. Vi erfarede, at vi i februar stort set kunne <strong>af</strong>gøre kvaliteten <strong>af</strong> den frugt, vi skulle høste til september. E.T. Sullivan skrev engang disse interessante ord: »Når Gud vil have udrettet et stort værk i denne verden eller rettet op på en stor uret, så gør han det på en usædvanlig måde. Han udløser ikke sine jordskælv eller udslynger sine tordenkiler. I stedet lader han et hjælpeløst barn føde, måske i et fattigt hjem <strong>af</strong> en mor, som ikke er kendt <strong>af</strong> verden. Og så indgyder Gud tanken i den mors hjerte, og hun indgyder den i barnets sind. Og så venter Gud. Verdens største Sådan som vi opdrager en ny generation, sådan bliver verden om nogle år. Hvis I bekymrer jer for fremtiden, så tænk over jeres børneopdragelse LIAHONA DECEMBER <strong>2007</strong> 3