Slut med røgsignaler Ledere netværker for lidt - Finansforbundet

om pudsigheder i handelsbilledet på en computerskærm hos
handelsovervågningen på Københavns Fondsbørs.
Alarm
Dagen i handelsovervågning starter med avislæsning. Skal
man afsløre det usædvanlige, må man kende det forventelige.
Lige meget hvor godt man følger med, er det dog en umulig
opgave at overskue de tusindvis af handler. Derfor bliver
samtlige bud, udbud og handler lagt ind i et computersystem,
der er programmeret til at holde øje med særligt påfaldende
timing, aggressive købs- og salgsmønstre og pludselige eller
kraftige kursændringer. Virker noget mærkeligt, slår systemet
alarm.
Det sker ca. 200 gange om dagen, og hver eneste alarm
bliver undersøgt.
Langt de fl este skyldes banale tastefejl eller kan øjeblikkeligt
forklares. Men ind imellem dukker der handler op, der lugter
muggent, og så går jagten ind.
To afslørende opkald
Efterforskningen begynder ofte hos udstederne af aktien. De
har nemlig pligt til at føre en liste over, hvem der ligger inde
med kursfølsomme oplysninger. Er oplysningerne givet videre
til virksomhedens advokat og revisor, har også de pligt til at
holde styr på, hvem der ved hvad.
Kombineret med oplysninger fra fondshandleren, om hvem
der har indgået handelen, og om kunden normalt plejer at
handle så aggressivt, så meget og i den aktie, kan det ofte
give et billede af, om der er ugler i mosen.
"Hvis vi ikke kan fjerne mistanken, eller det bare ligner en
sag, sender vi den videre til efterforskning i Finanstilsynet", siger
senioranalytiker ved OMX Københavns Fondsbørs, Kim
Willerslev Jakobsen.
Siden år 2000 har aktiehandler 175 gange tiltrukket sig så
meget opmærksomhed, at Finanstilsynet har sat en undersøgelse i gang.
I 33 sager var hændelsesforløbet så mistænkeligt, at sagen blev
overdraget til politiet, og i 13 sager er der faldet dom
Adgang til formuen
I Finanstilsynet strammes skruen endnu en omgang. I modsætning
til Københavns Fondsbørs har tilsynet nemlig adgang
til at indhente en lang række personlige oplysninger.
"Vi har adgang til meget præcise oplysninger fra Værdipapircentralen
og kan se ændringerne på hver enkelt kontorhavers
konti. Det betyder, at vi kan se præcis hvem, der har
handlet i aktien, og hvordan de hver især plejer at handle. Via
Skat kan vi få oplysninger om formueforhold, så vi for eksempel
kan se, om nogen har købt aktier for mere, end de ejer,
hvilket vil være mistænkeligt. Og så har vi også adgang til cprregistret,
så vi kan se familieforhold og afsløre relationer, vi
ikke ellers ville få øje på. Det sammenholder vi så med informationerne
fra udstederne over, hvem der ligger inde med
intern viden", siger kontorchef i Finanstilsynet, Stig Nielsen
Styrker det mistanken yderligere, bliver oplysningerne
sendt videre til bagmandspolitiet. Det står så for afhøringer,
eventuelle ransagninger og beslaglæggelser og den bevismæssige
vurdering af, om der skal rejses en sag.
Større krumspring
Selv om privatpersoner inden for de senere år har fået adgang
til handelssystemerne, og antallet af potentielle gerningsmænd
dermed er mangedoblet, har antallet af insidersager
været svagt faldende de senere år. Stig Nielsen peger på den
megen omtale af sagerne som en af grundene.
Dertil kommer, at både Fondsbørsen og Finanstilsynet har
investeret mange penge i avancerede computersystemer, der
lagrer millioner af handler og kan rekonstruere hvert eneste
minut på børsen fem år tilbage i tiden.
"Jo mere effektive vi er, desto større krumspring kræver
det at snyde. Et af vores mål er at gøre det så besværligt, at
det ikke kan betale sig". ■
Finans februar 2006 25