Taxametersystemet - Handelsskolernes Lærerforening

idet der vitterlig blev diskuteret mange forskellige perspektiver. Den havde
dog også en række begrænsninger. Den omfattede kun videregående
uddannelser og måtte ikke stille forslag, der ”bryder med taxametermodellens
logiske principper” (UVM 2001:14). Den var endvidere ”af teoretisk
karakter og koncentreret om selve taxametermodellens ahistoriske egenskaber
og funktionalitet” (UVM 2001:16) herunder i modsætning til tidligere
analyser, der angiveligt har et historisk perspektiv og baseret på empiriske
observationer. Denne rapport har med andre ord heller ikke et
selvstændigt empirisk grundlag.
Blandt kilderne nævnes ikke EVA’s notater fra henholdsvis 1995 og 1998
(EVA 1995, EVA 1998). De kan da ej heller tælle som havende etableret
et egentligt empirisk grundlag for en analyse af taxametersystemet. 1995notatet
baserer sig kun i vag forstand på EVA’s hidtidige erfaringer via
evalueringer, hvor taxametersystemet ikke havde været en systematisk del
af evalueringer. I 1998 var instituttet begyndt at have taxametersystemet
med som fast del af evalueringerne; men kun på et overordnet niveau, og
ikke som egentlige taxameteranalyser.
Taxameterudvalgets arbejde baserede sig ej heller på ny empiri men på
tidligere analyser (Taxameterudvalget 2004), og er i det hele taget en rapport,
der er meget begrænset i sit analytiske sigte og som især beskæftiger
sig med tekniske detaljer og justeringer af taxametersystemet.
Det vil gennem resten af rapporten fremgå adskillige steder, at ministeriets
rapporter gennem tiden har indtaget forskellige positioner vedr. forskellige
forhold, og at der så er foretaget større eller mindre positionsskift.
Disse skift kommer ikke til udtryk styringsanalysen, og i det hele taget er
det sjældent til at se, hvordan tidligere analyser er inddraget.
Erfaringer Når ”hidtidige erfaringer” skal inddrages, så er det mest nærliggende at
tro, at der i en eller anden forstand skal være tale om empiriske data. Men
det er uklart hvilken slags empiri, der skal være tale om; og da erfaringer
altid er nogens erfaringer må man spørge: Hvis erfaringer er der tale om?
Elevernes? Lærernes? Ledernes? Embedsmændenes? Forskernes? Aftagerne?
Politikernes?
Vigtigheden af at forholde sig systematisk til den slags metodespørgsmål,
og hvordan man gør det, er der skrevet uendelig mange bøger om, og alle
med en længerevarende uddannelse er undervist grundigt i det. Dette er
ikke stedet at repetere bare en brøkdel af denne børnelærdom, det skal blot
nævnes, at der klassisk skelnes mellem forskellige datatyper: Der er for
det første kvalitative data, der gerne indsamles via mere eller mindre
strukturerede former for interview. Her er det muligt at komme i dybden
om emnet, men det er ressourcekrævende at dække et større felt og kan
være svært at opnå systematisk sammenlignelige data. Det går meget
nemmere med kvantitative undersøgelser, gerne udformet som spørgeskemaundersøgelser.
Her vil det dog ofte være svært at komme i dybden
eller tolke svarene. For det tredje kan man anvende observation, dvs. at
man iagttager personers adfærd, og endelig kan man indsamle diverse
former for dokumenter. De to første former for data især er kendetegnet
ved, at der er tale om meninger om virkeligheden og ikke virkeligheden
14