Taxametersystemet - Handelsskolernes Lærerforening

1. Indledning
1.1 Baggrund og formål
Baggrund og formål Denne analyse er udarbejdet efter anmodning fra Handelsskolernes Lærerforening
(HL), som har bedt om en kritisk analyse af den rapport, som
Undervisningsministeriet har udarbejdet og offentliggjort i 2005 under titlen
”Analyse af uddannelsesområdets styringssystem”. Analysen har dog
kun haft et enkelt element af styringsanalysen som genstand: Taxametersystemet.
Denne analyse har haft til formål at levere en uafhængig vurdering af ministeriets
analyse af taxametersystemet. Centrale spørgsmål har været: Er
ministeriets analyse af taxametersystemet holdbar? Er den empirisk og argumentatorisk
velunderbygget? Tager den højde for den kritik, der gennem
årene er fremført af systemet? Er ministeriets konklusioner holdbare?
Er eventuelle anbefalinger tilstrækkelige og velbegrundede?
Uafhængighed HL har som nævnt bedt om at få denne analyse gennemført, og har i den
forbindelse defineret analysegenstanden og de ressourcemæssige rammer.
Men analysen er uafhængig af HL i den væsentlige forstand, at den ikke
skal indtage bestemte holdninger eller drage bestemte konklusioner, som
er i tråd med HL’s ditto vedr. taxameterstyring. Analysen indtager derimod
en – så vidt mulig – neutral, ekstern position ift. styringsanalysen og
taxametersystemet, og forsøger at anvende alment anerkendte, faglige og
videnskabelige standarder i vurderingen. Analysen har dog et erklæret kritisk
sigte, idet det vigtigste formål er at finde eventuelle svagheder i styringsanalysens
behandling af taxametersystemet; men der er tale om en
videnskabelig kritisk tilgang.
Omdiskuteret
Det har ikke skortet på kritik af taxametersystemet i den tid, det har eksisteret.
Det har været stærkt omdiskuteret på uddannelsesinstitutioner og i
medierne, og mange har meget stærke og faste meninger om systemet,
hvad enten det er for eller imod. Meningerne har været polariserede i tilhængere
og modstandere, og taxametersystemet har været anklaget og forsvaret
for en mængde forskellige ting.
I skærende kontrast hertil står manglen på egentlige, omfattende, empirisk
baserede, uafhængige undersøgelser af systemet. I fraværet heraf er de
mest gennemførte diskussioner af systemet dem, som Undervisningsministeriet
selv har gennemført af systemet gennem årene. Ingen kan klandre
ministeriet for, at der ikke her er blevet anlagt specielt kritiske vinkler på
systemet eller gjort meget for at skabe et kritisk empirisk grundlag. Ministeriet
er – helt legitimt – hverken en neutral eller videnskabelig instans
ift. taxametersystemet, men netop dets skaber, opretholder og forsvarer.
Denne analyse hverken kan eller skal være den uafhængige, omfattende
og empirisk baserede analyse af taxametersystemet, som der er behov for.
Men den kan være en analyse, der forholder sig til, i hvilket omfang sty-
1