Fra Skive Kaserne til Christiansborg - Hovedorganisationen af ...

More documents

Recommendations

Info

06 DEBAT Fleksibilitet og hensyntagen til individuelle forhold Foranlediget af lederartiklen i Danske Officerer nr. 2/05 om udsendelsesperioders længde tillader jeg mig hermed at bidrage med en meningstilkendegivelse: I forbindelse med besættelse af stabspositioner samt specialistfunktioner, hvor personellet tilnærmelsesvis udfører funktioner, der er sammenlignelige med deres normale hjemmefunktion, eller hvortil de er uddannet, møder man i NATO i dag den generelle holdning, at der - hvor det er muligt - anvendes 3-4 måneders rotationer. Dette koncept har flg. fordele: a. Familierne belastes ikke mere end allermest nødvendigt. b. Det er nemmere at opnå frivillighed - også til fleregangs-udsendelser. c. Sammenlagt får flere mulighed for at opnå erfaring. d. Større samlet nytteeffekt for missionen, da det er erfaringen, at personellet yder mest i den første del af deres udsendelsesperiode. e. Intet eller minimalt behov for orlovsperioder inden for udsendelsesperioden. Konceptet med blanding af 3, 4 og 6 måneders rotationer giver bedre overlapning og derved mindre erfaringstab, der ellers er konsekvensen af, at alle roterer samtidigt. Derudover har de længere udsendelsesperioder erfaringsmæssigt den svaghed, at personellet yder mindre i den sidste del af perioden. Endelig er der mindre behov for hjemmeorlov ved kortvarige udsendelsesperioder. I flere NATO HQ bruger man også at udsende særlige specialister i fx en 14 dages periode pr. kvartal til udførelse af afgrænsede opgaver, der evt. kan fortsættes og afsluttes hjemme. Endvidere bruger man også at udpege stillinger, som først fyldes, når behov opstår. Personellet til disse stillinger er forberedt og har i visse tilfælde været ude i missionen for derefter at være på et nærmere defineret tilkaldeberedskab. Ulemperne ved konceptet knytter sig mest til det forhold, at der generelt opnås mindre erfaring i den aktuelle stilling. Derfor bør man nøje udvælge stillinger, der kan bemandes med udsendelser af kortere varighed end seks måneder. Man kan dog ikke generelt sige, at seks måneder er en optimal periode til at opnå den nødvendige erfaring. Den vil i visse henseender alligevel være for kort, og så kan det være bedre med nye og friske kræfter frem for at have træt personel med en vis erfaring. I forbindelse med udsendelse af samlede enheder er det vanskeligere at anvende det ovenfor beskrevne koncept, bl.a. fordi disse er uddannet samlet. Der vil dog fortsat være mulighed for en mere fleksibel udsendelses- Udsendelsesfrekvensen skal også ind i debatten I Danske Officerer (marts) lægges der ved lederen op til en debat om udsendelsesperiodens længde. Jeg har erfaret, at længden af perioden, er noget min familie har forholdt sig til som en slags appendiks. For mit vedkommende har frekvens af udsendelse og varsel om denne været den største hurdle. Jeg mener ikke, at vi isoleret kan debattere længde på udsendelse uden også at inddrage udsendelsesfrekvens. Inddrages udsendelsesfrekvens, er vi også nødt til at debattere »pligten til udsendelse«, altså at alle tjenestegørende officerer bidrager til udsendelse, indenfor rimelige grænser af den givne udsendelsesfrekvens. I ovennævnte leder skriver Steen G. Martinussen: »Der regnes i det nye Forsvar med én udsendelse à seks måneders varighed hvert tredje år pr. soldat – for visse grupper mere og for andre lidt mindre«. Her ser vi netop, at udsendelsesfrekvens inddrages som en naturlig del af problematikken. Udsendelsesfrekvensen fremkommer ved Forsvarets samlede engagement og det afledte behov, antallet af egnede officerer til udsendelse samt udsendelseslængde. Alle disse elementer er givne størrelser. Ved at justere på dem, vil udsendelsesfrekvensen ændre sig. Men der er en skjult og ikke uvæsentlig faktor; hvis alle officerer ikke bidrager ligeligt (Læs, som ovennævnt: »for visse grupper mere og for andre lidt mindre«), påvirker den med »fuld kraft«, dvs., hvis en officer »står over«, så medfører det, at en anden udsendes en ekstra gang. Jeg selv var udsendt i 1992 og er blevet varslet om udsendelse tre gange efterfølgende, som alle er blevet aflyst. Med den seneste aflysning, ser det nu ud til, at jeg først skal udsendes i 2008. Det kan nok tænkes, at udsendelsesfrekvensen ikke har været hvert 3. år under de tidligere forlig, men der er officerskollegaer, som er blevet udsendt en del gange, fordi jeg har gået og »hygget« mig her hjemme. De har gjort det »beskidte« arbejde, med alle de konsekvenser dette kan medføre, så som: Ar på sjælen; ændrede familierelationerne efter udsendelsen; afsavn, træk på officerer i en periode af deres liv, hvor de samtidig er i gang med at stifte familie og etablere sig; missionsforberedende uddannelse, udstationering m.m. som ofte medfører, at ægtefællen hindres i at yde den indsats på sin arbejdsplads, der er påkrævet; generelt stort pres på de udsendtes ægtefæller og psykisk pres på familien. Afslutningsvis skriver Steen G. Martinussen: »HOD har ikke lagt sig fast på en politik for udsendelsernes længde, fordi vi endnu ikke har et standpunkt, der er forankret i
07 To gange betalt orlov i en seks måneders periode længde for en række enkeltfunktioner inden I martsnummeret af Danske Officerer gi- kontinuerligt siden 1948, og søværnet har for en enhed. ver vores formand startskuddet til en de- gjort det samme siden 1990, så helt nyt er Derudover vil der være mulighed for at bat om udsendel-sesperiodernes læng- det da ikke. Men når formanden i lederen fastsætte tilkaldeordninger for mindre de. Jeg tror nok, jeg skriver som et al- fastslår, at flyvevåbnet og søværnet har vist, enheder og enkeltpersoner, fx fra 10 til 30 da- mindeligt, kontingentbetalende med- at det kan fungere med en fire måneders ud- ges tilkald. Ved en nøje granskning af enhed- lem, men jeg skal ikke afvise, at min sendelse både i Afghanistan og i den persis- erne vil man finde især logistiske og adminis- holdning til emnet også er præget af et ke Golf og derefter spørger, hvorfor hæren trative funktioner, som kan klares ved kort- vist arbejdsgiversynspunkt, specielt for- ikke kan, hæver jeg som officer i hæren øj- varige udsendelser eller endda hjemmefra. di jeg som stabschef for Danske Division enbrynene. Afslutningsvis kan det anføres, at fleksibi- bliver nødt til at skele til faktorer som Jeg mener selv, at jeg har den rette værns- litet og hensyntagen til individuelle forhold forbrug af ressourcer, uddannelse og til- fælles indstilling. Den værnsfælles holdning samt vilje til nytænkning med fokus på per- vejebringelse af erfarne – eller i det er en del af den danske officer, og fra min tid sonellets og familiens tarv er den bedste for- mindste veluddannede - soldater og be- som kursusleder på stabskursus II gjorde jeg udsætning for fremtidssikring og sammen- falingsmænd. meget ud af, at de tre værn opererer i vidt hængskraft i løsning af problemerne i for- De arbejdsgiverlignende synspunkter forskellige miljøer, hvorfor deres arbejds- og bindelse med udsendelser. kan hurtigt overstås: En ændring af ud- indsættelsesvilkår er meget for-skellige. Sø- sendelsesperioden fra seks til fire måne- værnets operationsmiljø er nu engang ha- Med venlig hilsen der vil betyde en belastning på vores nu- vet, og flyvevåbnets operationsmiljø ligger Jørgen Bech værende og kommende uddannelsessy- nu engang i luften, evt. kombineret med sik- oberstløjtnant stem og kan med den nuværende orga- ring af en flyvestation. Kendskab til opera- Deputy Chief Planning & Control Branch nisering af enheder, tildeling af ressour- tionsmiljøet er en forudsætning for at kun- CIMIC Group North, Centre of Excellence cer, herunder normer og materiel, sim- ne operere sikkert, og her er hærens opera- pelthen ikke kan lade sig gøre. 2. brigade tionsmiljø langt mere kompliceret end de to skulle i så fald ikke køre en krævende ud- andre værns. Jeg indregner ikke truslen fra dannelsescyklus for vores internationale fjendtlige stimænd og forklejner heller ikke enheder to gange om året, men tre de to andre værns miljøer. Jeg påpeger blot, gange, og i betragtning af at vi i det kom- at hav og luft er mindre komplicerede ind- mende system bliver spændt særdeles sættelsesmiljøer end landjord, fordi vi taler hårdt for, vil tre gange være for meget. om andre faktorer end hydrografi eller baro- Her-til kommer, at vi skulle indkalde meterstande, der skal kombi-neres med geo- værnepligtige tre gange om året, og ale- grafi (undersøiske rev og flyveruter). ne den administrative byrde ville blive På landjorden er det også en forudsæt- medlemmernes holdning til problemet«. særdeles udfordrende. Det bliver slemt ning, at man kender geografien, der ændrer Er der en politik, som tilsikrer, at vi alle nok med to gange uden støtten fra de og begrænser sig i takt med årstider og vejr, bidrager til udsendelse med en given fre- om lidt hedengangne regimenter. Jeg vil men herudover er der nogle andre faktorer, kvens, nogen mere andre lidt mindre? I så ikke anvende mere plads på disse ar- der kan være afgørende for ens operationer. fald ser det ud til, at der i mit tilfælde er an- bejdsgiverlignende synspunkter, men Hærenheder indsættes i områder, hvor dre kræfter, som er stærkere. Der vil givetvis jeg er mere end villig til at underbygge kendskabet til den pågældende befolknings være forhold, som gør, at enkelte officerer af mine påstande enten her eller i andre kultur, sædvaner, religion, vidensniveau, den ene eller anden årsag, »springer en tur fora. økonomi, etniske sammensætning og det over«. Men i mit tilfælde, hvor det nu ser ud Det, der gør, at jeg som medlem farer i pågældende områdes historie er helt afgø- til, at min periode med »hygge« i hjemlige blækhuset, er, at vores formand tilsyne- rende for, om en enhed kan løse sin opgave. omgivelser bliver på 16 år, er absurd og en ladende ikke forstår medlemmers for- Enheden er indsat midt i befolkningen, og forfejlet anvendelse og udvikling af mine skellige arbejdsmiljøer, hvilket kan gøre et manglende kendskab til bare et af de loka- kompetencer. mig bekymret. HOD skal jo netop tilgo- le særpræg kan bevirke, at enheden ikke kan Den enkelte officers udsendelsesfrekven- de-se alle medlemmernes arbejdsvilkår, løse sin opgave eller (værre endnu) lider tab. sen bør drages ind i debatten. Med venlig hilsen Håkon Støjko major FKO fra alle tre værn. Indledningsvis fatter jeg ikke argumentet om, at anledningen til at drøfte udsendelsesperiodernes længde skulle være, at udsendelseskonceptet i det nye forsvarsforlig er kommet for at blive. Hæren har udsendt enheder Dette kendskab opnås ikke, før man har været i indsættelsesområdet en tid, ligesom man løbende bliver nødt til at indhente informationer om opera-tionsmiljøet, da dette kan ændre sig meget hurtigt. Indhentning af sådanne informationer tager tid og f fortsættes
Page 1 and 2: www.hod.dk Linieofficerernes Fagbla
Page 3 and 4: FORSIDEN: Trods forskellige partifa
Page 5: LEDER STEEN G. MARTINUSSEN 05 Forsv
Page 9 and 10: OK05/08 09 Resultatet af forhandlin
Page 11 and 12: 11 HOD’s formand, oberst Steen G.
Page 13 and 14: TEMA: Det Nye Forsvar 13 Hvad sker
Page 15 and 16: TEMA: Forsvaret og Samfundet 15 Tro
Page 17 and 18: 17 det føler jeg ikke. Som chef er
Page 19 and 20: 19 tur. Langt hovedparten af CIMIC-
Page 21 and 22: 21 Vor mand i rummet Far til fire h
Page 23 and 24: 23 Forsvaret får nye regler for st
Page 25 and 26: 25 lokale ledelse Efter Helle Rasmu
Page 27 and 28: BOGANMELDELSE 27 God bog for de ung
Page 29 and 30: 29 Arbejdsmiljøpsykolog Karin Skov
Page 31 and 32: TEMA: Militærhistorie 31 Omtumlet

Fra Skive Kaserne til Christiansborg - Hovedorganisationen af ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?