Notat af 19 marts 2012 om inhabilitet ved etablering af fÃ¦lles ...

BilagKB_120430_pkt.07_12 

Horten 

Philip Heymans Allé 7 

2900 Hellerup 

Tlf +45 3334 4000 

Fax +45 3334 4001 

J.nr. 151286 

NOTAT OM INHABILITET VED BESLUTNING 

OM AT INDGÅ I EN FÆLLES VANDKONCERN 

1. INDLEDNING OG BAGGRUND 

Otte kommuner skal tage stilling til, om de vil indgå i den fælles vandkoncern 

og træffe principbeslutning om, hvorvidt de ønsker at indgå i et fælles 

spildevandssamarbejde. Medlemmerne i bestyrelserne for vand- og spildevandsselskaberne 

samt renseanlæggene er i vidt omgang også medlem af 

kommunalbestyrelserne. Disse kommunalbestyrelsesmedlemmer vil derfor 

få en dobbeltrolle, som evt. medfører, at de er inhabile ved behandlingen 

af de to anførte sager. 

Nedenfor beskrives under afsnit 2 det retlige grundlag for vurderingen af 

inhabilitet, mens der under afsnit 3 redegøres for, hvordan en række konkrete 

momenter påvirker vurderingen af, om der foreligger inhabilitet. 

2. RETSGRUNDLAGET 

2.1 Forvaltningslovens § 3, stk. 1, om interesser, der kan medføre 

inhabilitet 

Spørgsmålet om inhabilitet afgøres ud fra en objektiv vurdering af karakteren 

og tyngden af de interesser, vedkommende repræsenterer. Der skal 

således ikke ske en subjektiv vurdering af, om vedkommende rent faktisk 

vil lade sig påvirke af interesser, der er sagen uvedkommende. Spørgsmålet 

om inhabilitet må under alle omstændigheder afhænge af en konkret 

vurdering af interessens karakter og styrke. 

Det følger af forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 1, at den, der virker inden for 

den offentlige forvaltning, er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis den 

pågældende har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald. 

C:\Documents and Settings\bnm\Local Settings\Temporary Internet Files\Content.Outlook\596A3CIQ\Notat af 19 

marts 2012 om inhabilitet ved etablering af fælles vandkoncern.docx 

Advokataktieselskabet Horten 

CVR 16997404


Ifølge forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3, kan et medlem, der deltager i ledelsen 

af et selskab, der har en særlig interesse i en sag, være inhabil som 

følge af selskabets interesse i sagen. Som følge af det, der betegnes "den 

kommunalretlige modifikation", finder denne bestemmelse imidlertid ikke 

anvendelse for et kommunalbestyrelsesmedlem, der samtidig er medlem 

af bestyrelsen i et kommunalt ejet aktieselskab. Dobbeltrollen som kommunalbestyrelsesmedlem 

og medlem af bestyrelsen i det kommunalt ejede 

selskab medfører derfor ikke i sig selv, at vedkommende er inhabil i forbindelse 

med udvalgs- eller kommunalbestyrelsesbeslutninger, der vedrører 

selskabet. 

Side 2 

Opsamlingsbestemmelsen i forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 5, fastslår 

herudover, at et medlem kan være inhabilt, hvis der i øvrigt foreligger omstændigheder, 

der er egnede til at vække tvivl om medlemmets upartiskhed 

i en sag. 

Såfremt der pga. interessens karakter eller styrke ikke er risiko for, at en 

afgørelse vil blive påvirket af uvedkommende hensyn, vil der ikke være 

grundlag for at statuere inhabilitet, jf. forvaltningslovens § 3, stk. 2. Det er 

altid en konkret vurdering, om der foreligger en så særlig, uvedkommende 

interesse, at et medlem må anses for at være inhabil. 

Den, der er inhabil, må ikke deltage i behandlingen, herunder drøftelsen, 

af sagen. 

2.2 Typetilfælde 

Den kommunalretlige modifikation blev senest fastslået i Indenrigsministeriets 

"Rapport fra udvalget vedrørende de styringsmæssige relationer i 

forholdet mellem kommunalbestyrelser og kommunale selskaber" (2006). 

Det fremgår heraf endvidere, at et medlem af en kommunalbestyrelse fortsat 

vil kunne være inhabilt efter de øvrige bestemmelser i § 3, stk. 1, herunder 

nr. 1 om en særlig personlig eller økonomisk interesse, eller nr. 5 om 

omstændigheder der i øvrigt er egnede til at vække tvivl om tvivl om medlemmets 

upartiskhed. Dette vil i henhold til den nævnte rapport (navnlig) 

gøre sig gældende i følgende fire typetilfælde: 

Hvor kommunalbestyrelsen skal tage stilling til den pågældendes 

varetagelse af sit hverv 

Hvis kommunalbestyrelsen udøver tilsyn – ud over det overordnede 

økonomiske tilsyn med selskabet, der følger af kommunernes 

ejerskab – eller kontrolvirksomhed i forhold til selskabet 

Hvis kommunalbestyrelsesmedlemmet er bestyrelsesformand i 

selskabet, og der kan være tvivl om, hvorvidt den pågældende 

ved kommunalbestyrelsens behandling af sagen alene vil varetage 

saglige, offentlige interesser. 

Hvor kommunalbestyrelsen og selskabet indgår privatretlige aftaler.


Det fremgår ikke udtrykkeligt af rapporten, om angivelsen af typetilfælde 

anses for at være udtømmende. I hvert fald i én udtalelse har en statsforvaltning 

lagt til grund, at angivelsen er udtømmende. 1 Under hensyntagen 

til ordlyden af § 3, stk. 1, nr. 5, der er en opsamlingsbestemmelse, kan dette 

næppe anses for at være tilfældet. Også det forhold, at en individuel 

økonomisk interesse, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, i forbindelse med fastsættelse af 

vederlag, ikke fremgår som typetilfælde, støtter, at der ikke er tale om en 

udtømmende liste. 

Side 3 

Det bemærkes, at praksis om rækkevidden af den kommunalretlige modifikation 

og undtagelserne herfra er sparsom. Senest har tidl. ombudsmand 

Hans Gammeltoft-Hansen i "Inhabilitet i forvaltningen" (2011) på side 

48ff. anfægtet konklusionerne i Indenrigsministeriets rapport og anført, at 

reglerne om inhabilitet rækker videre, end det i rapporten anførte. 

Vi har i det følgende dog lagt ministeriets fortolkning til grund, således at 

"den kommunalretlige modifikation" antages at gælde i overensstemmelse 

med det i rapporten fra 2006 anførte. 

2.3 Om den særlige undtagelse i forvaltningslovens § 4, stk. 3 

2.3.1 Lovbestemmelsen og forarbejderne 

Forvaltningslovens § 4, stk. 3, har følgende ordlyd: 

"Ved kollegiale forvaltningsmyndigheders valg af medlemmer til 

hverv kan et medlem uanset bestemmelserne i § 3 deltage, selv om 

medlemmet er bragt i forslag. Bestemmelserne i § 3 gælder ikke for 

regionsråds eller kommunalbestyrelsers beslutninger om vederlag 

mv. til medlemmer." 

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår: 

"I kommunalretlig praksis er det ganske fast antaget, at et kommunalbestyrelsesmedlem 

ikke er afskåret fra at deltage i behandlingen 

og afgørelsen af spørgsmål, der vedrører kommunalbestyrelsens fordeling 

af hverv, alene fordi han selv er bragt i forslag. I overensstemmelse 

hermed foreslås det i stk. 3 udtrykkeligt fastsat som en almindelig 

regel, at et medlem af en kollegial forvaltningsmyndighed kan 

deltage ved myndighedens valg af medlemmer til hverv, selv om medlemmet 

selv er bragt i forslag. 

Det er i kommunalretlig praksis endvidere fast antaget, at f.eks. 

borgmestre eller udvalgsformænd ikke er inhabile ved afgørelsen af 

spørgsmål om størrelsen af deres eget vederlag for hvervet. Selv om 

denne praksis efter Justitsministeriets opfattelse ikke er ganske ubetænkelig, 

har Justitsministeriet ikke fundet tilstrækkeligt grundlag for 

at foreslå den gældende kommunalretlige praksis ændret i forbindelse 

med det foreliggende lovforslag. I overensstemmelse hermed foreslås 

i stk. 3, 2. pkt., en bestemmelse, hvorefter § 3 heller ikke gælder for 

kommunalbestyrelsers beslutninger vedrørende vederlag m.v. til 

medlemmer." 

1 Statsforvaltningen Hovedstadens udtalelse af 6. december 2010 om takstgodkendelse.


Bestemmelsen medfører, at inhabilitetsreglerne begrænses, så de ikke 

gælder i de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen f.eks. skal tage stilling til 

fordeling af udvalgsposter. 

Side 4 

Det fremgår ikke udtrykkeligt at bestemmelsens ordlyd eller af forarbejderne, 

om bestemmelsens rækkevidde omfatter en kommunalbestyrelses 

beslutninger om, hvem der skal indstilles til valg til en bestyrelse eller fastsættelsen 

af vederlaget for denne type hverv. 

2.3.2 Vederlag til bestyrelsen i en kommunal selvstyrehavn 

Statsforvaltningen Syddanmark har i en sag om fastsættelsen af vederlag 

til bestyrelsesmedlemmer i en kommunal selvstyrehavn udtalt sig om rækkevidden 

af § 4, stk. 3. 2 I denne sag fandt statsforvaltningen, at de kommunalbestyrelsesmedlemmer, 

der tillige var medlemmer af havnens bestyrelse, 

ikke var inhabile ved fastsættelsen af vederlaget, og anførte som begrundelse: 

"Statsforvaltningen lægger herved til grund, at den kommunale selvstyrehavn 

anses for en særlig del af den kommunale forvaltning, og at 

kommunalbestyrelsens beslutning om størrelsen af havnebestyrelsesmedlemmers 

vederlag må kunne anses som en analogi af situationen 

i forvaltningslovens § 4, stk. 3, jf. ovenfor. 

Statsforvaltningen lægger endvidere vægt på, at de overordnede 

rammer for størrelsen af vederlag til havnebestyrelsesmedlemmer er 

reguleret af Transport- og energiministeriet, og at kommunalbestyrelsen 

alene træffer beslutning om vederlagenes størrelse indenfor 

rammerne som fastlagt i vederlagsbekendtgørelsen, jf. ovenfor." 

(vores understregning) 

Det er således statsforvaltningens opfattelse, at § 4, stk. 3, ikke direkte, 

men ud fra en analogi, gælder ved beslutning om vederlag til de kommunalbestyrelsesmedlemmer, 

der tillige er bestyrelsesmedlemmer i en kommunal 

selvstyrehavn. Der lægges ved fortolkningen vægt på, at den kommunale 

selvstyrehavn "anses for en særlig del af den kommunale forvaltning". 

Statsforvaltningen anlægger således en relativt snæver fortolkning af bestemmelsen. 

2.3.3 Justitsministeriets fortolkning af § 4, stk. 3 

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i 2011 udtalt sig om § 4, stk. 3, i 

forbindelse med en sag vedrørende Gribskov Kommune. 3 Sagen vedrørte, 

om to medlemmer af kommunalbestyrelsens økonomiudvalg, der tillige 

var medlemmer af bestyrelsen i et af kommunen ejet aktieselskab, var in- 

2 Statsforvaltningen Syddanmarks udtalelse af 31. oktober 2007 til Esbjerg Kommune, j.nr. 2007- 

613/204. 

3 Indenrigs- og Sundhedsministeriets udtalelse af 13. juli 2011 til Statsforvaltningen Hovedstaden vedlagt 

telefonnotat fra drøftelse med Justitsministeriet, j.nr. 1007423.


habile ved økonomiudvalgets og kommunalbestyrelsens fastsættelse af vederlaget 

til bestyrelsesmedlemmerne i det pågældende selskab. 

Side 5 

Statsforvaltningen Hovedstaden havde tidligere i sagen udtalt, at § 4, stk. 

3, indebar, at der ved fastsættelsen af bestyrelsesvederlaget var tale om 

"vederlag for varetagelse af kommunalt hverv, der udføres efter valg af 

kommunalbestyrelsen". Denne fortolkning indebar, at de to kommunalbestyrelsesmedlemmer 

ikke var inhabile ved kommunalbestyrelsens behandling 

af vederlaget til bestyrelsen i det kommunale aktieselskab. 

Indenrigs- og Sundhedsministeriet gik efterfølgende ind i sagen. 

Ministeriet indhentede Justitsministeriets vurdering af sagen. Af Indenrigs- 

og Sundhedsministeriets udtalelse af 13. juli 2011 til Statsforvaltningen 

Hovedstaden fremgår: 

"Justitsministeriet har den 7. juni 2011 telefonisk oplyst til Indenrigsog 

Sundhedsministeriet, at det er Justitsministeriets opfattelse, at 

kommunalbestyrelsens beslutning i ovenstående situation ikke har 

karakter af "en beslutning om vederlag mv." efter forvaltningslovens § 

4, stk. 3, 2. pkt., hvorfor ovennævnte situation ikke kan anses for omfattet 

af bestemmelsen. Justitsministeriet har i den forbindelse lagt til 

grund, at kommunalbestyrelsens beslutning vedrørende spørgsmålet 

om fastsættelse af vederlag til bestyrelsesmedlemmerne i et kommunalt 

ejet aktieselskab vedrører udformningen af mandatet for udøvelse 

af kommunens stemmerettigheder ved det pågældende selskabs 

generalforsamlings stillingtagen til det pågældende spørgsmål, og at 

beslutningen om fastsættelsen af størrelsen på vederlaget således 

formelt træffes af selskabets generalforsamling." 

(vores understregning) 

Udtalelsen må forstås sådan, at undtagelsen i § 4, stk. 3, ikke finder anvendelse, 

når kommunalbestyrelsen træffer en beslutning om, hvem der 

skal indstilles til valg til bestyrelsen, hvis det endelige (formelle) valg træffes 

af en generalforsamling. 

Af et telefonnotat fra den ovenfor gengivne samtale fremgår, at Justitsministeriet 

i forbindelse med denne fortolkning var opmærksom på, at kommunen 

på generalforsamlingen udøver sine stemmerettigheder i overensstemmelse 

med mandatet. Den, der repræsenterer kommunen på generalforsamlingen, 

har således et bundet mandat, og valget er således reelt truffet 

af kommunalbestyrelsen med beslutningen om, hvem der skal indstilles. 

Justitsministeriet fortolker således § 4, stk. 3, ganske snævert, sådan at 

undtagelsen fra inhabilitetsreglerne alene gælder, når kommunalbestyrelsen 

tager endelig og formel stilling til, hvem der skal vælges til en post, og 

hvilket vederlag vedkommende skal have. 

2.3.4 Vurdering af betydningen af § 4, stk. 3, i den foreliggende sag 

Procedure ved valg af bestyrelsesmedlemmer til holdingselskabets bestyrelse


De otte kommunalbestyrelser beslutter i løbet af marts 2012, om de ønsker 

at indgå i den fælles vandkoncern. Herudover træffer den enkelte kommunalbestyrelse 

beslutning om, hvem der skal indstilles til kommunens plads 

i bestyrelsen for det fælles holdingselskab. Materialet, der udsendes inden 

kommunalbestyrelsens møde, indeholder en indstilling om, hvem der skal 

indstilles til kommunens plads i bestyrelsen for det fælles holdingselskab. 

Side 6 

Beslutning om, hvem der indstilles til bestyrelsen, har karakter af et mandat 

til den, der repræsenterer den enkelte kommune på holdingselskabets 

generalforsamling. 

På holdingselskabets generalforsamling foretages det formelle valg af bestyrelsesmedlemmerne. 

De enkelte repræsentanter for kommunerne er ved deres stemmeafgivelse 

imidlertid bundet af det mandat, den enkelte kommunalbestyrelse har givet, 

jf. ovenfor. Det følger herudover af ejeraftalen, at kommunerne har en 

indbyrdes loyalitetsforpligtelse, således at de skal stemme for de medlemmer, 

der er indstillede af de øvrige ejere. Reelt er valget af hver enkelt 

kommunes repræsentant i bestyrelsen dermed fuldt ud normeret ved 

kommunalbestyrelsens afgivelse af mandat. 

Procedure ved fastsættelse af vederlag for bestyrelsen i holdingselskabet 

Det fremgår af de politiske aftaler, der er indgået om sammensætning og 

vederlæggelse af bestyrelserne i den nye vandkoncern, at bestyrelsesformanden 

for holdingselskabet modtager et honorar på 200.ooo kr., næstformanden 

modtager 150.000 kr., mens de menige medlemmer modtager 

125.000 kr. Formanden og næstformanden deltager herudover i bestyrelsen 

for det fælles serviceselskab, hvor de modtager et tilsvarende vederlag. 

Dette fremgår tillige af ejeraftalen mellem kommunerne. 

Formelt godkendes vederlaget for det forgangne år i forbindelse med generalforsamlingens 

behandling af årsrapporten, første gang således ved 

den ordinære generalforsamling i 2013. Bestyrelsen indstiller således et 

vederlag, som typisk er udbetalt i forvejen, og generalforsamling godkender 

ved sin vedtagelse af årsrapporten også dette vederlag. 

Når generalforsamlingen tager stilling til vederlaget, vil de enkelte repræsentanter 

for ejerkommunerne være bundet af det mandat, de enkelte 

kommunalbestyrelser har afgivet. De politiske og privatretlige aftaler mellem 

de deltagende kommuner indebærer, at vederlaget er aftalt på forhånd, 

jf. ovenfor. 

Den reelle beslutning om vederlaget til bestyrelsen i holdingselskabet træffes 

således af kommunalbestyrelserne, når de tager stilling til, om de vil 

indgå i samarbejdet og i den forbindelse tiltræde ejeraftalen. 

Vurdering 

Samspillet mellem bestemmelsen i forvaltningslovens § 4, stk. 3, og de 

mekanismer, der gælder ved kommunalbestyrelsers beslutninger om valg 

af og fastsættelse af vederlag til bestyrelsesmedlemmer i kommunale aktieselskaber, 

giver anledning til fortolkningsvanskeligheder.


Det afgørende for, om et kommunalbestyrelsesmedlem, der er bragt i forslag 

til at være bestyrelsesmedlem i et kommunalt ejet aktieselskab, kan 

deltage i sagen er, om vedkommende er omfattet af ordlyden i § 4, stk. 3, 1. 

pkt., om "valg af medlemmer til hverv". 

Side 7 

Det afgørende for, om et kommunalbestyrelsesmedlem kan deltage ved 

fastsættelsen af vederlaget til en bestyrelse, hvori vedkommende selv har 

plads, er, om der er tale om "beslutninger om vederlag mv. til medlemmer". 

Tvivlen samler sig således om, hvorvidt betingelsen om hhv. "valg" og "beslutning" 

er opfyldt, så § 4, stk. 3, finder anvendelse ved kommunalbestyrelsernes 

stillingtagen til sagen om den fælles vandkoncern. Det bemærkes 

i den forbindelse, at udtrykket "hverv" i § 4, stk. 3, 1. pkt., må anses at omfatte 

også en post som bestyrelsesmedlem, jf. også kommunestyrelseslovens 

§ 16e og § 17, stk. 6. 

Justitsministeriets fortolkning er baseret på en formalistisk tilgang: Undtagelsesbestemmelsen 

i § 4, stk. 3, finder ikke anvendelse, når en kommunalbestyrelse 

tager stilling til, hvem der skal indstilles til en bestyrelse, da 

det formelle valg træffes af generalforsamlingen. 

Denne fortolkning medfører imidlertid det lidt besynderlige udfald, at den, 

der indstilles til et vederlagt hverv, ikke er inhabil, hvis kommunalbestyrelsen 

træffer den endelige beslutning herom, mens vedkommende er inhabil, 

hvis kommunalbestyrelsen alene træffer beslutning om en indstilling 

til hvervet. Vedkommende vil således i den førstnævnte situation kunne 

have indflydelse på den endelige beslutning uden at være inhabil, mens 

inhabilitet opstår i den anden situation, selvom der alene er tale om en 

indstilling. Dette stemmer dårligt overens med de almindelige grundsætninger 

og hensyn bag reglerne om inhabilitet. 

På baggrund af Justitsministeriets tilkendegivelse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 

herunder særligt det forhold, at ministeriet har været 

fuldt opmærksom på, at indstillingen om vederlag normerer den endelige 

beslutning på generalforsamlingen, finder vi dog ikke grundlag for at tilsidesætte 

den fortolkning, der fremgår af sagen om Gribskov Kommune. 

Vi lægger derfor – om end med nogen tvivl – til grund, at § 4, stk. 3, ikke 

finder anvendelse i sager, hvor kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning 

om en indstilling om, hvem der skal indstilles til bestyrelsen på generalforsamlingen 

i et kommunalt aktieselskab, eller hvor kommunalbestyrelsen 

skal tage stilling til fastsættelsen af vederlaget til bestyrelsen i et 

kommunalt aktieselskab. 

Spørgsmålet om inhabilitet skal derfor vurderes efter de almindelige bestemmelser 

i forvaltningslovens § 3.


3. BETYDNINGEN AF KONKRETE MOMENTER 

Side 8 

3.1 Vurdering i forhold til de fire typetilfælde, jf. rapporten fra 

2006 

3.1.1 Betydning af, om kommunalbestyrelsesmedlemmet er formand for eller 

menigt medlem af selskabets bestyrelse 

Det antages, jf. rapporten gengivet under punkt 2.2 ovenfor, at bestyrelsesformanden 

generelt har en særlig interesse i selskabet som følge af en 

stærkere identifikation med selskabets interesser. Den særlige tilknytning 

antages at være en følge af formandens større arbejdsindsats på grund af 

de opgaver, der typisk følger formandshvervet. Jo mere betydningsfuld og 

evt. indgribende en beslutning er for selskabet, og jo mere direkte beslutningen 

påvirker selskabet, desto mere taler for, at formanden er inhabil. 

På denne baggrund kan det ofte være hensigtsmæssigt at foretage en særskilt 

vurdering af formandens habilitet. 

Den nuværende formand for kommunens 100 % ejede vandselskab vil derfor 

kunne have en særskilt interesse i selskabets forhold, som medfører, at 

vedkommende er inhabil. 

Menige bestyrelsesmedlemmer antages ikke at identificere sig med selskabet 

i samme grad som formanden. Det antages derfor, at der skal foreligge 

yderligere konkrete omstændigheder, for at menige bestyrelsesmedlemmer 

rammes af inhabilitet. 

3.1.2 Betydningen af en beslutnings afledte konsekvenser for selskabet, f.eks. 

tab af synergier 

Den, der er medlem af bestyrelsen i "de tilbageværende selskaber", vil evt. 

kunne rammes af inhabilitet. 

Inhabilitet kan eksempelvis opstå som konsekvens af, at et delvist salg af 

en kommunalt ejet koncern får betydning for muligheden for at udnytte 

synergier i den tilbageværende del af koncernen. En strukturændring vil 

også kunne medføre et behov for ledelsesmæssige tiltag med større arbejdsbyrder 

til følge. 

Det kan tillægges særligt vægt, hvis en beslutning får som konsekvens, at 

den tilbageværende del af koncernen kan lide tab af økonomisk karakter 

som følge af et frasalg eller en fusion, og derved et tab af stordriftsfordele. 

Det kan formentlig også tillægges vægt, hvis bestyrelsesmedlemmerne må 

anses for at have egeninteresse i, at den tilbageværende koncern besidder 

en vis tyngde, herunder i forhandlingssammenhænge. 

Jf. ovenfor må det antages, at disse momenter i højere grad anses for at 

være egnede til at påvirke bestyrelsens formand end de menige medlemmer.


3.2 Andre forhold 

Side 9 

3.2.1 Betydningen af, at kommunalbestyrelsesmedlemmet mister en bestyrelsespost 

og et vederlag 

Den, der mister sin nuværende bestyrelsespost i kommunens vandselskab, 

vil kunne have "særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald", 

jf. § 3, stk. 1, nr. 1, og derfor være inhabil. 

Kommunalbestyrelsens beslutninger om strukturændringer i en kommunalt 

ejet koncern kan således være af særlig individuel interesse for et 

kommunalbestyrelsesmedlem, hvis medlemmet står til at miste (en del af) 

et vederlag som følge af strukturændringer. Medlemmet vil – afhængigt af 

ændringen i vederlaget – kunne have en "særlig personlig eller økonomisk 

interesse i sagens udfald", jf. § 3, stk. 1, nr. 1, og dermed være inhabil. 

Det følger af ejeraftalen mellem kommunerne og af de fremlagte udkast til 

vedtægter, at de nuværende bestyrelser i vandselskaberne vil blive udskiftet 

i forbindelse med etableringen af den fælles vandkoncern. Vi har derimod 

ikke oplysninger om, hvorvidt dette vil påvirke bestyrelsesmedlemmernes 

samlede vederlag for deres varetagelse af bestyrelsesposterne i de 

eksisterende forsyningskoncerner, dvs. om det samlede vederlag vil være 

uændret for (nu) spildevands-, holding- og evt. serviceselskabet. 

Hvis beslutningen om at gå med i den fælles vandkoncern skal medføre 

inhabilitet på grund af den mistede bestyrelsespost, forudsætter det, at der 

er en vis kobling mellem på den ene side beslutningen om at deltage i den 

fælles vandkoncern og på den anden side reduktionen eller bortfaldet af 

vederlaget. 

Hvis sammenhængen mellem beslutningen og en eventuel fremtidig ændring 

i vederlaget er uklar, vil interessens svage styrke tale imod, at afgørelsen 

vil kunne blive påvirket af uvedkommende hensyn, og der vil i så 

fald ikke være grundlag for at statuere inhabilitet, jf. forvaltningslovens § 

3, stk. 2. 

3.2.2 Betydningen af, at kommunalbestyrelsesmedlemmet opnår en ny bestyrelsespost 

med tilhørende vederlag 

Den, der står til at opnå en bestyrelsespost og et nyt vederlag, vil kunne 

have en "særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald", jf. § 3, 

stk. 1, nr. 1, og derfor være inhabil. 

På baggrund af Justitsministeriets fortolkning lægger vi – om end med 

nogen tvivl – til grund, at forvaltningslovens § 4, stk. 3, der indeholder en 

undtagelse fra inhabilitetsreglerne, ikke finder anvendelse, når kommunalbestyrelsen 

skal indstille en person til bestyrelsen i et kommunalt aktieselskab, 

eller skal fastsætte vederlaget til en sådan bestyrelse. Se ovenfor 

punkt 2.3.4. 

Den, som af kommunalbestyrelsen indstilles som kandidat til bestyrelsen i 

det fælles holdingselskab, vil som menigt bestyrelsesmedlem modtage et 

vederlag på 125.000 kr. Næstformanden modtager 150.000 kr., og for-


manden modtager 200.000 kr., og det samme gælder for disse to medlemmers 

hverv i det fælles serviceselskab. 

Side 10 

På baggrund af beløbene størrelse vil den, der indstilles (og accepterer at 

blive dette) til en post i bestyrelsen, være inhabil. 

3.2.3 Muligheden for at afløfte inhabiliteten ved at opdele beslutningen i to 

Kommunalbestyrelserne behandler som udgangspunkt hele sagen om deltagelse 

i den fælles vandkoncern som ét dagsordenspunkt. I den forbindelse 

skal der tages stilling til, om kommunen vil deltage i koncernen ved at 

indskyde sit vandselskab og de tilknyttede serviceaktiviteter og ved at indgå 

den forhandlede ejeraftale, og – såfremt det besluttes at indgå i samarbejdet 

– hvem der skal indstilles som kommunens repræsentant på bestyrelsen. 

I det forudgående forløb er der i vidt omfang indgået politiske aftaler om, 

hvem der skal indstilles til det fælles holdingselskab, og disse har allerede 

deltaget i den forberedende "interim-bestyrelse". 

Hvis den samlede beslutning deles i to, således at kommunalbestyrelsen 

som ét dagsordenspunkt først træffer beslutning om, hvorvidt kommunen 

vil indgå i den fælles vandkoncern, og derefter som et andet punkt træffer 

beslutning om, hvem der indstilles til bestyrelsen, vil det efter vores opfattelse 

næppe have betydning for vurderingen af inhabiliteten. Der vil – uagtet 

opsplitningen i to dagsordenspunkter – være en så nær forbindelse 

mellem de to beslutninger, at den, der indstilles til valg til bestyrelsen, ud 

fra omgåelsesbetragtninger vil kunne anføres at være inhabil også ved den 

første beslutning. 

Hellerup, den 19. marts 2012 

Horten 

Rikke Søgaard Berth 

Klavs Gravesen

Notat af 19 marts 2012 om inhabilitet ved etablering af fÃ¦lles ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?