vindmøller på kalvebod syd - Hvidovre Kommune

BilagØU_120123_pkt.09_05
34
Befolkning
35
7
Kalveboderne er omfattet af en søterritoriefredning,
som grænser op til landarealet. Søterritorie-
Det er vurderet, hvilke konsekvenser det kan have
Metode for vurdering af sikkerhed
fredningen vil ikke blive berørt af de landbaserede
for personer eller installationer, hvis de rammes af
vindmøller.
dele fra en havareret vindmølle eller af isstykker fra
en vindmølle. Risikovurderingen er afrapporteret i
et selvstændigt notat (COWI 2011).
6.3.4 Kystnærhedszonen og strandbeskyttelseslinjen
Lokaliteten ligger inden for kystnærhedszonen.
Formålet med kystnærhedszonen er, at landets
kystområder skal friholdes for bebyggelse og anlæg,
der ikke er afhængige af kystnærhed. De udførte visualiseringer
viser, at vindmøllerne vil have en stor
synlighed både tæt på og i stor afstand. Etablering
af vindmøller i kystområder er imidlertid almindeligt
forekommende, og da det aktuelle område ikke
anses for at være særlig følsomt med den nuværende
anvendelse til jorddeponering og losseplads mv.
samt med beliggenheden tæt på byen og andre store
tekniske anlæg som Avedøreværket og de nærliggende
store vindmøller, vurderes de ikke at være til
væsentlig gene.
En del af området er desuden omfattet af strandbeskyttelse.
Formålet med beskyttelsen er, at bevare
tilstanden i områderne og begrænse bebyggelse.
Opstilling af vindmøllerne vil kræve dispensation
fra strandbeskyttelseslinjen.
6.4 Kommunale planforhold
6.4.1 Kommuneplaner
Lokaliteten til opstilling af vindmøller på Kalvebod
Syd er i Københavns Kommuneplan 2009 udlagt til
O1*-område. Området kan anvendes til affaldsdeponering
og tilhørende genanvendelses- og sorteringsanlæg
med henblik på en endelig anvendelse
til rekreative formål, herunder nyttehaver.
6.4.2 Lokalplaner
De planlagte vindmøller opstilles i et område, der
ligger i landzone og er omfattet af lokalplan nr. 238
fra 1994 ("Grøften") og udgør den sydlige del af lokalplanområdet.
Lokalplanen fastlægger området til
offentlige formål, umiddelbart til affaldsdeponering
og jordopfyldning med tilhørende genanvendelsesog
sorteringsanlæg, og på langt sigt til rekreativt
grønt område med bl.a. kolonihaver og anlæg med
tilknytning til søsport. Færdigopfyldte arealer skal
successivt overgå til rekreativ anvendelse. Der fastlægges
en sti langs diget og to stier på tværs. For at
muliggøre etablering af vindmøllerne forudsættes
der vedtaget et tillæg til lokalplanen.
Befolkning omfatter dels de naboer, rekreative
forhold, påvirkning af personer, der arbejder eller
opholder sig i området, trafiksikkerhed og flysikkerhed
og dels mulige påvirkninger af sundhed
i form af støj, skygger, luftkvalitet og sikkerhed.
Ved befolkning forstås enhver, hvis tilværelse kan
tænkes at blive påvirket væsentligt af anlæggets
miljømæssige konsekvenser uanset afstanden fra
anlægget.
7.1 Metode
Grundlaget for beskrivelsen af de eksisterende forhold
i relation til befolkningen er først og fremmest
data fra kort og kommuneplaner, der viser og beskriver
arealanvendelsen i området samt eventuelle
andre planer for området, som beskrevet i kapitlet
om planforhold. Beskrivelsen af de eksisterende
forhold bygger desuden på besigtigelse af området.
Analysen af indvirkningerne på mennesker og
samfund bygger på miljøkonsekvenserne fra de øvrige
kapitler i rapporten, som f.eks. støj, landskab,
skygge og blink. Vurderingerne af påvirkning på
befolkning omfatter:
• Mulige påvirkninger af nabobeboelse på
den modsatte side af Kalveboderne i
Hvidovre.
• Mulige påvirkninger af de rekreative
områder eller anlæg, som vurderes at have
betydning for de lokale beboere og borgere
i København generelt, herunder de planlagte
rekreative arealer ved Kalvebod Syd.
• Mulige påvirkninger af personer, der
arbejder eller opholder sig i området, både
på de kommende rekreative arealer og det
nærliggende jorddeponi Kalvebod Miljøcenter.
• Vindmøllernes mulige påvirkning af
trafiksikkerheden på den nærliggende
Amagermotorvej.
• Mulige påvirkninger af flysikkerhed i
forhold til Københavns Lufthavn i
Kastrup.
Konsekvenserne er vurderet inden for det såkaldte
nedfaldsområde. Nedfaldsområdet er defineret som
en cirkel, hvor vindmøllen udgør centrum. Radius
for nedfaldsområdet er den beregnede maksimale
kastelængde for dele af en møllevinge, som havarerer,
fordi møllen er løbet løbsk. Desuden er
sandsynligheden pr. år for, at sådanne uheld kan
indtræffe, samt sandsynligheden for, at personer
og installationer kan blive ramt, hvis uheldene indtræffer,
vurderet. Den øgede risiko ved at færdes og
opholde sig inden for nedfaldsområdet er herefter
sammenlignet med den risiko, der i øvrigt er forbundet
med at befinde sig i de pågældende områder.
Udover en vurdering af, hvor meget vindmøller
vil forøge risikoen for personer, er der foretaget en
bedømmelse af risikoen i forhold til almindeligt
anvendte kriterier for planlægning omkring farlige
virksomheder. Bedømmelsen tager udgangspunkt
i begreberne "stedbunden risiko" og "risiko for
den mest udsatte person". Københavns Kommune
anbefaler, at den stedbundne risiko ikke overstiger
10 -6 pr. år for boligområder og 10 -5 pr. år for erhvervsområder
(se box).
Den stedbundne risiko fra et anlæg er her defineret
som sandsynligheden for, at en person, som befinder
sig uafbrudt og ubeskyttet på et bestemt sted,
dør på grund af et uheld på anlægget.
En risiko på 10 -6 pr. år betyder, at dødsfald for denne
person kan forventes at indtræffe med en sandsynlighed
på en milliontedel pr. år. En risiko på 10 -5 pr. år
er ti gange højere, nemlig ti milliontedele pr. år.
Den mest udsatte person er den person, der på
grund af sit opholdsmønster inden for nedfaldsområdet,
udsættes for den største risiko. I modsætning
til den stedbundne risiko indregnes også, at
personen i perioder befinder sig uden for nedfaldsområdet,
og at det kan være forskelligt, hvor stor
risiko personen udsættes for inden for området. Det
vil både afhænge af afstanden til risikokilden, og om
personen opholder sig udendørs eller indendørs.